En fordring kan ophøre på flere forskellige måder, hvoraf den vigtigste er, at fordringen opfyldes efter sit indhold, eksempelvis ved, at en borger eller virksomhed betaler et skyldigt skatte-og afgiftskrav.

Et andet eksempel på, at en fordring ophører med at eksistere, er, at den dækkes gennem modregning, hvilket er behandlet i afsnit K.

Herudover ophører en fordring, hvis kreditor opgiver (giver afkald på) sin ret, eksempelvis ved at fordringshaver eftergiver skyldneren hans gæld, medvirker til en akkord, eller at skifteretten bestemmer, at skyldneren skal have gældssanering. Se herom i afsnit H.

Endelig er forældelse en ophørsgrund, som behandles i dette afsnit.