Efter l908-lovens § 3 suspenderes forældelsesfristen, hvis kreditor på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om debitors opholdssted har været ude af stand til at gøre kravet gældende.

Det er kun de 2 nævnte grunde, der kan suspendere forældelsesfristen. Andre hindringer suspenderer ikke forældelsesfristen.

De tre seneste kendelser på området er TfS 1992, 213 VLK, TfS 1994, 622 VLK og en utrykt Østre Landsrets kendelse af 21. oktober 1998. (9. afd. kære nr. B-2525-98)

I Vestre Landsretskendelsen fra 1992 anfører landsretten, at uanset om det måtte have været umuligt for danske skattemyndigheder at inddrive skattekravet hos skyldner i England eller at anlægge sag ved engelske domsstole med henblik på at opnå dom for skattekravet, kan forældelsesfristen herefter ikke anses for suspenderet som følge af kærendes bosættelse i England. Hverken ordlyden af eller forarbejderne til forældelsesloven af 1908 giver grundlag for at fortolke lovens § 3 således, at forældelsesfristen suspenderes i andre tilfælde end dem, der udtrykkelig er opregnet i bestemmelsen.

I Vestre Landsretskendelsen fra 1994 fremgår det, at en virksomhedsindehaver gik konkurs i 1979. Efter at konkursboet var sluttet i 1983, havde hun en momsgæld. Hun rejste i 1981 til Equador, hvor hun opholdte sig til maj 1989. Hun vendte tilbage til Danmark, men allerede den 10. juni 1989 rejste hun til Zimbabwe. I maj 1993 rejste hun tilbage til Danmark og tilmeldte sig folkeregistret. I juni 1993 blev der foretaget udlæg for momsgælden. Skyldner gjorde gældende, at ToldCSkats momstilgodehavende var forældet. Fogedretten stadfæstede udlægget. Landsretten stadfæstede efterfølgende fogedrettens kendelse og fastslog, at eftersom ToldCSkat ikke ved henvendelsen til folkeregistret kunne få skatteyderens adresse oplyst, havde man været i utilregnelig uvidenhed om skyldners opholdssted i udlandet, hvorfor kravet ikke var forældet.

I Østre Landsretskendelsen fra 1998 fremgår det, at skyldner var registreret som selvstændig erhvervsdrivende fra 1974- 76. Der blev oparbejdet en momsgæld i virksomheden. Den 9. januar 1979 foretog regionen forgæves udlæg for kravet mod skyldner. Fra den 1. juni 1979 - 28. februar 1994 var skyldners adresse i følge folkeregistret ukendt. Under skyldners ferieophold i Danmark blev der den 29. december 1992 foretaget nyt forgæves udlæg. ØL fastslog at kravet har været suspenderet indtil den 28. februar 1994, hvor skyldner, der indtil da havde opholdt sig på forskellige for ToldCSkat ukendte adresser, på ny fik bopæl i Danmark. Det må således antages, at ØL har ment, at ToldCSkat kun har pligt til at undersøge folkeregistret.

Såfremt skyldner opholder sig i udlandet på en i det danske folkeregister ukendt adresse, må det på baggrund af ovennævnte retspraksis medføre, at forældeldelsesfristen suspenderes.