Danske skatte- og afgiftskrav forældes efter l908-loven, dvs. efter 5 år.

1908-lovens forældelsesfrist løber fra det tidspunkt, hvor kravet er forfaldent til betaling.

Krav, der inddrives i udlandet forældes imidlertid som udgangspunkt efter de udenlandske regler herom. Det vil sige, at den udenlandske stat ikke kan opkræve en restance, der efter statens egne regler er forældet. Vender restanten imidlertid tilbage til Danmark inden udløbet af den danske forældelsesfrist, kan kravet fortsat inddrives her i landet.

Krav, der inddrives efter den nordiske bistandsaftale og EU-direktivet forældes efter reglerne i det land, der fremsætter begæring om inddrivelse. Det vil for Danmarks vedkommende sige efter l908-loven.

OECD-konventionens art. l4 følger princippet i den nordiske bistandsaftale.