Afgørelsen om lønindeholdelse træffes af RIM, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

Indeholdelsen omfatter foruden den misligholdte gæld renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, jf. stk. 1.

Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter reglerne i KSL § 73. Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af løn mv., jf. nærmere i stk. 2.

Ifølge KSL § 73, stk. 11, og inddrivelsesbekendtgørelsens § 41 reguleres de til brug for fastsættelsen af indeholdelsesprocenten fastsatte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 % tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. RIM bekendtgør de årlige reguleringer.

Ved afgørelsen om lønindeholdelse skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold, jf. stk. 3 samt KSL § 73, stk. 3. Dette vil normalt være tilfældet, når indeholdelsesprocenten fastsættes efter reglerne i § 5, stk. 1.

Beslutninger om at foretage lønindeholdelse er afgørelser, som er omfattet af forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det følger heraf, at skattemyndigheden i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager er forpligtet til at efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især § 19 om partshøring, §§ 22 og 24 om begrundelse og § 25 om klagevejledning.

PARTSHØRING

Afgørelse om lønindeholdelse træffes på grundlag af oplysninger om skatteyderens og husstandens økonomiske forhold. Hvis disse oplysninger indhentes fra skatteyderen selv til brug for afgørelsen om lønindeholdelse, skal der normalt ikke ske partshøring, inden der træffes afgørelse i sagen.

Som udgangspunkt antages skyldneren at være bekendt med, at den seneste årsopgørelse og den seneste forskudsregistrering indgår i lønindeholdelsesafgørelsen.

Er myndigheden imidlertid i besiddelse af oplysninger om faktiske omstændigheder, der har betydning for afgørelsen, og som skatteyderen ikke kan antages at være bekendt med, eller er oplysningerne indhentet fra skatteyderen til brug i anden forbindelse, skal der ske partshøring.

Såfremt oplysningerne ikke er indhentet fra skatteyderen selv, men f.eks. fra andre forvaltningsgrene inden for samme myndighed eller andre offentlige myndigheder, medfører partshøringsreglerne, at skatteyderen i almindelighed skal høres om oplysningerne.

Skønnes det herefter, at der skal ske partshøring, inden der træffes afgørelse om lønindeholdelse, sendes til parten en høringsskrivelse, indeholdene relevante oplysninger. Det anføres i skrivelsen, at parten inden 14 dage fra modtagelsen af skrivelsen kan rette henvendelse til myndigheden, såfremt parten har supplerende eller korrigerende oplysninger i forhold til de i skrivelsen anførte. Det skal yderligere af skrivelsen fremgå, at myndigheden, såfremt parten ikke henvender sig, vil træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

UNDERRETNING

Den myndighed, der træffer beslutning om, at gælden til det offentlige skal inddrives ved lønindeholdelse, skal senest samtidig med iværksættelse af lønindeholdelse give skyldneren underretning herom. Underretningsskrivelsen skal yderligere indeholde en begrundelse for afgørelsen om lønindeholdelse samt en klagevejledning. Underretning kan gives samtidig med meddelelsen til arbejdsgiveren.

Har der forinden underretning været udsendt en høringsskrivelse, skal underretningsskrivelsen indeholde en henvisning hertil.

BEGRUNDELSE

En bebyrdende afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, ledsages af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.

Efter denne bestemmelse sammenholdt med forvaltningslovens § 24, skal en afgørelse om lønindeholdelse ledsages af en skriftlig begrundelse, der bl.a. skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Henvisningen kan f.eks. være kildeskattelovens § 73 samt det relevante stykke og/eller momslovens § 59, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 73. begrundelsen for den fastsatte indeholdelsesprocent kan ske med henvisning til kildeskattelovens § 73, stk. 3.

I tilfælde, hvor lønindeholdelse sker med mere end 15 pct., skal begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, som udgør sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.

KLAGEVEJLEDNING

Efter forvaltningslovens § 25, skal bebyrdende afgørelser ledsagens af en klagevejledning.

SKATs afgørelser om lønindeholdelse kan påklages til Landsskatteretten jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 36. Klagen skal være modtaget af SKAT inden 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der påklages. Klagen kan dog behandles uanset fristoverskridelse, såfremt særlige forhold taler for det.

I SKM2006.12.HR omtales en Højesteretsdom om lønindeholdelse og begrundelseskravet i forvaltningsloven.

Sagen drejede sig om, hvorvidt daværende ToldSkats afgørelse om lønindeholdelse var lovlig og gyldig. Spørgsmålet i sagen var, hvilke oplysninger, ToldSkat havde været berettiget til at lægge til grund ved afgørelsen om lønindeholdelse, idet skyldneren nægtede at medvirke til sagens oplysning. Herudover drejede sagen sig om, hvorvidt afgørelsen om lønindeholdelse opfyldte begrundelseskravet i forvaltningsloven.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom i henhold til de af landsretten anførte grunde. Det vil sige, at Højesteret fandt, at regionen som følge af skyldnerens nægtelse af at bidrage til sagens oplysning havde været berettiget til at træffe afgørelse på baggrund af de kendte, historiske oplysninger. Herudover fandt Højesteret, at regionens afgørelse opfyldte begrundelseskravet i forvaltningsloven.

I SKM2007.136.SKAT har SKAT Hovedcentret på baggrund af en forespørgsel nærmere præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. For så vidt angår afdragsordninger hos kontanthjælpsmodtagere og andre, se inddrivelsesvejledningens afsnit I.2.1.1.

Med hensyn til lønindeholdelse fremgår det af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at ved afgørelse om lønindeholdelse fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6, der indeholder regler om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevnevurdering.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at der ved afgørelse om lønindeholdelse skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når inddrivelsesprocenten fastsættes efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår der normalt skal iværksættes inddrivelse. Den nedre indkomstgrænse reguleres hvert år.

Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, heller ikke i form af en lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der på baggrund af de skematiske regler i tabellen fastsættes en lønindeholdelsesprocent.

I SKM2007.751.SKAT har SKAT Hovedcentret fastlagt retningslinier for hvornår, der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110.

SKAT Hovedcentret har fået en forespørgsel om hvorvidt der skal foretages lønindeholdelse hos beboere på optagelseshjem.

Det fremgår af servicelovens § 110, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats.

I de tilfælde, hvor en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats som giver en beskeden indtjening, kan en arbejdsdusør fastsættes til mindst 5% af den mindste overenskomst-mæssige løn på det pågældende område, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006, jf. servicelovens § 103, stk. 2.

Arbejdsdusører, der udbetales med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesbeløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag. Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

SKAT Hovedcentret finder, at når der ses på

  • formålet med centrene,
  • den store ud- og indflytning på centrene, ca. 50 % af beboerne opholder sig under 5 dage på centrene,
  • formålet med og størrelsen af indtjening, arbejdsdusør og lommepenge i forhold til opholdstiden på centrene.

kan der efter omstændighederne gives henstand - jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 - med inddrivelse hos personer der under ophold på botilbud efter § 110 i serviceloven får udbetalt ovennævnte beløb.   

Dette gælder uanset, at udbetalte arbejdsdusøre mv. bringer skyldners nettoindkomst over den nederste indkomstgrænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.