Modregning kan dog også være udelukket, uanset at alle modregningsbetingelserne er opfyldte.

Dette kan navnlig være tilfældet, hvor tilgodehavendet efter sin karakter, såsom løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende, er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger.

Det kan også være tilfældet, hvor fordringen på staten har et specielt formål. Dette kan være en støtte, der ydes til et særligt formål. Således har den daværende Told- og Skattestyrelse afgjort, at modregning er udelukket i arbejdslegater, igangsætningstipendier, præmieringer, kunsthonorarer og livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond

Det samme gælder løntilskud, der kan bevilges arbejdsgivere, som ansætter ledige personer. Løntilskud har vist sig at have en stor beskæftigelsesfremmende effekt, hvorfor SKAT har besluttet, at sådanne løntilskud ikke skal gøres til genstand for hverken udlæg eller modregning, jf. SKM2006.302.SKAT.

Herudover er modregning udelukket, hvor modregning for restancer søges foretaget i formueretlige krav på staten. Restancer (fx skatter, moms, bøder, renter, sagsomkostninger) kan derfor ikke modregnes i privatretlige krav (krav på vederlag for leverancer, byggearbejder, arbejdsydelser og tjenesteydelser) samt andre formueretlige krav mod staten. Der må heller ikke aftales modregning mellem sådanne krav. Dette er fastslået ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983.

Dog vil regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f.eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms. Se i den forbindelse UfR 1982 ,315 HD, der fastslog, at Eksportkreditrådet uanset sin uafhængige stilling var en statsinstitution, og rådets krav derfor ikke var af privatretlig karakter.

Aftalemæssig modregning må ikke finde sted.

Denne begrænsning i modregningsadgangen gælder kun statslige og dermed ikke kommunale krav.

En anden begrænsning angår udlæg i lønmodtageres krav på Lønmodtagernes Garantifond, idet retten i UfR 1983, 388 HD, der er kommenteret i UfR 1983 B,264, har slået fast, at LG ikke kan modregne i tidligere udbetalte erstatningsbeløb. Som begrundelse henvistes til formålet med lov om LG og til grundsætningen i RPL §§ 511 og 512 om beskyttelse mod udlæg. Som følge heraf kan krav på udbetalinger fra LG ikke gøres til genstand for udlæg.

Derimod er det ikke udelukket at modregne, såfremt der efter skatte- og afgiftslovgivningen er stillet sikkerhed, jf. SKM2006.365.SKAT.

I SKM2006.745.VLR fandt Vestre Landsret, at skattemyndighedernes adgange til modregning i en overskydende skat, der var fremkommet som følge af forkert forskudsregistrering, ikke var begrænset af principperne i KSL § 73, stk. 3, og RPL § 509, ligesom den omstændighed, at skyldneren løbende havde betalt af på gælden i henhold til et af skattemyndighederne godkendt budget, ikke kunne føre til et andet resultat.