| Ligningsrådets anvisningLigningsrådet har i 1978 vedtaget følgende, stadig gældende anvisning for arkitekters og rådgivende ingeniørers indtægtsføring af honorarer m.v., jf. det ved TSS-cirkulære 1991-13 ophævede SD-cirkulære 1978-9:
A. Ved indtægtføring af honorarer mv. forholdes således:
- Opgaven er ikke afsluttet ved regnskabsperiodens afslutning:
Direkte sagsomkostninger (udgift til tegning, projektering, tilsyn mv. samt tilsvarende udgift til fremmed assistance) fra opgavens påbegyndelse til regnskabsperiodens slutning optages (aktiveres) med virkning for indkomst- og formueopgørelsen som værdi af igangværende arbejde. Til direkte sagsomkostninger skal også medregnes anvendt produktiv indehavertid ansat til timetakst efter branchens regler herfor.
Acontobeløb, der modtages før det regnskabsår, hvori opgaven afsluttes, medtages ikke i indkomstopgørelsen, men passiveres.
Med virkning for indkomst- og formueopgørelsen kan igangværende arbejder opgøres således, at der ud over direkte sagsomkostninger også medregnes andel i øvrige omkostninger samt andel i avancen.
Er der i en virksomhed flere indehavere, skal samtlige indehavere anvende ensartede opgørelsesmåder.
- Opgaven er afsluttet ved regnskabsårets slutning:
Totalhonoraret for opgaven indtægtsføres, og totalbeløbet af de i regnskabsårets løb afholdte direkte sagsomkostninger samt tidligere aktiveret igangværende arbejde vedrørende den pågældende opgave udgiftsføres.
Opgaven anses for at være afsluttet, når rådgiveren har tilendebragt sit arbejde med den pågældende opgave. Ved bygge- og anlægsopgaver, hvor rådgiveren medvirker til opgavens samlede gennemførelse, anses rådgiverens opgave for at være afsluttet i det år, hvori endeligt byggeregnskab er udarbejdet. Endelig indtægtsføring skal dog finde sted senest et år efter, at byggeriet eller anlægget er taget i brug.
B. Såfremt selvstændigt honorar er aftalt for et projekt eller et byggeris enkelte etaper, betragtes hver etape som en selvstændig opgave.
Skal honoraret delvis erlægges i form af håndværkeraktier eller håndværkerpantebreve, fradrages et kursnedslag efter gældende praksis.
C. Udgifter afholdt med henblik på deltagelse i konkurrencer udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de er anvendt.
D. I det omfang, der udføres arbejde på en opgave uden aftale med bygherre, eller en aftale med en bygherre ikke indebærer ret til vederlag, kan omkostningerne helt eller delvis udgiftsføres i det løbende årsregnskab, og den tilsvarende aktivering helt eller delvis undlades. Erhverves en sådan ret i et efterfølgende indkomstår (f.eks. ved en offentlig myndigheds godkendelse af projektet) skal samtlige direkte sagsomkostninger (inkl. tidligere udgiftsførte direkte sagsomkostninger) vedrørende den omhandlende opgave aktiveres i dette indkomstår.
E. Udlæg for bygherren kan ikke udgiftsføres. Ikke afregnede udlæg aktiveres.
F. Arkitekter og rådgivende ingeniører, der har drevet selvstændig virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen før 1. januar 1932, har ved indkomstopgørelsen fortsat en personlig ret til at føre kasseregnskab. En arkitekt/ingeniør, der har anlagt sit regnskab efter andre retningslinier, kan ikke senere vælge at føre kasseregnskab.
Ændring af værdiansættelsesprincipDer kan som udgangspunkt frit skiftes opgørelsesprincip fra år til år, når blot dette oplyses i regnskabet. Hvis der ved principskiftet sker eller tilsigtes ikke blot en forskydning i skattebetalingen men en eliminering af skatten, kan der dog ikke foretages principskifte. Anmodning om principskifte behandles af det skattecenter, der er ligningsmyndighed for virksomheden. Skattecentret træffer afgørelse vedrørende adgangen til principskifte som led i den almindelige ligningsmæssige behandling og med sædvanlig klageadgang. Der skal således ikke som tidligere søges om tilladelse til principskifte hos Skatterådet. Se SKM2006.755.SKAT og SKM2006.635.SKAT (bortfaldet pr. 1. maj 2007). |