Tidligere instans:

Østre Landsrets dom af 21. februar 2000

Afsagt af dommerne:

5 dommere

Parternes påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Sagen angår

Skatteministeriet har, for det tilfælde at A-skat ikke anses for indeholdt for perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996, gjort gældende, at A hæfter i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger herunder lønsedler for D for december 1995 og januar 1996.

Begrundelse og konklusion

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at A hæfter for den ikke indbetalte A-skat vedrørende D for perioden 1. juni til 30. november 1994.

Vedrørende perioden 1. december 1995 til 31. januar 1996 fremgår det af A's forklaring, at chaufførerne skulle afregne hele det indkørte beløb, men at han accepterede, at de tilbageholdt op til en fjerdedel af beløbet. På dette grundlag må de tilbageholdte beløb - som anført af landsretten - anses som lønforskud og ikke som A-indkomst, der er omfattet af kildeskattelovens § 49.

A undlod at træffe foranstaltninger, der kunne sikre, at D løbende afregnede de indkørte beløb, men accepterede, at D modtog hele sin løn som lønforskud. A udviste herved en sådan forsømmelighed, at han efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er umiddelbart ansvarlig for den manglende betaling af A-skatter.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.