For registrerede virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer (inklusive eksportleverancer af varer og ydelser) overstiger 1 mio. kr., men ikke overstiger 15 mio. kr. årligt, er momsperioden kvartalet.

Disse virksomheder skal afgive momsangivelse senest 1 måned og 10 dage efter momsperiodens udløb. Fx skal momsangivelsen for januar kvartal afgives senest 10. maj. Angivelse for april kvartal skal dog først ske 1 måned og 17 dage efter periodens udløb.

Anvendelsen af kvartalet som momsperiode forudsætter, at virksomheden ikke er delregistreret, jf. § 47, stk. 3, 2. punktum. Hvis virksomheden er delregistreret, anvendes kalendermåneden som momsperiode, jf. P.1.2.1.

BetalingDen skyldige moms skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Momsen forfalder den 1. i den måned, hvor indbetalingen af momsen skal foretages.

Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelses- og betalingsdag.