Der kan kun straffes efter momsloven, hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt.
 
Forsæt og grov uagtsomhed Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og andre afgiftslove. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger.
 
Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

I denne vejledning gennemgås de materielle regler i momslovgivningen, som beskriver de strafbare handlinger og undladelser. De straffeprocessuelle spørgsmål, herunder betingelserne for straf, sanktioner m.v. beskrives i procesvejledningens afsnit R, hvortil der henvises.