Eksempel Et chatol købes fra en privat for 100.000 kr. og sælges for 120.000 kr.
Momsgrundlaget udgør (120.000 kr. - 100.000 kr.) x 80% = 16.000 kr.
Momsen heraf udgør 16.000 kr. x 25% = 4.000 kr.
Hvis købsprisen overstiger salgsprisen, beregnes der ikke brugtmoms, og det overskydende beløb kan ikke modregnes i momsgrundlaget for andre salg.
Når videreforhandleren sælger kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, som han selv har indført fra steder uden for EU, kan han beregne moms af 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen. Købsprisen er her lig med momsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den moms, som påhviler varen ved indførslen (importmomsen), dvs. toldværdien tillagt evt. told og andre afgifter i forbindelse med indførslen, her også inkl. importmomsen. Desuden medregnes de forsendelses- og forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varens første bestemmelsessted i Danmark.
Eksempel Et antikt chatol indkøbes i Rusland for 55.000 kr. og sælges herhjemme for 100.000 kr.
Transportomkostningerne udgør 5.000 kr. Der beregnes ingen told.
Importmomsen udgør (60.000 kr. x 20%) x 25% = 3.000 kr.
Indkøbspris ved indførsel = 63.000 kr.
Momsgrundlaget udgør (100.000 kr. - 63.000 kr.) x 80% = 29.600 kr.
Momsen heraf udgør 29.600 kr. x 25% = 7.400 kr.
Hvis købsprisen ved indførslen overstiger salgsprisen, beregnes der ikke brugtmoms ved salget, men kun importmoms ved indførslen. Forskellen mellem købs- og salgsprisen kan ikke modregnes i momsgrundlaget for andre salg. |