åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr. 7" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Vederlag opnået for forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms.

I modsætning til afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter mv., jf. § 13, stk. 1, nr. 6, der omhandler momsfritagelse for arrangører mv., omhandler § 13, stk. 1. nr. 7, momsfritagelse for de udøvende kunstnere.

Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande. Kunstneres salg af egne kunstgenstande er reguleret i momslovens § 30, stk. 3, se G.5.

Når en kunstners leverance udgør en momsfri kunstnerisk ydelse efter § 13, stk. 1, nr. 7, har kunstneren ikke fradragsret for moms af indkøb til brug for den pågældende leverance, jf. momslovens kapitel 9. Om fradragsret, se nærmere afsnit J.

I SKM2004.136.LSR fandt Landsskatteretten, at en selvstændigt udøvende kunstners aktiviteter med lysskulpturer / lyssætninger skulle anses som levering af kunstneriske ydelser, der er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 7.

I SKM2006.354.LSR blev en kunstners udførelse af et udsmykningsarbejde på en bygning anset for en kunstnerisk ydelse, og der skulle derfor ikke betales moms af vederlaget fra Statens Kunstfond, idet ydelsen var momsfritaget efter § 13, stk. 1 nr. 7. Kunstneren havde efter en overenskomst med Statens kunstfond fået overdraget arbejdet med udsmykningen af den pågældende bygning. Det fremgår af kendelsen, at der skal foretages en konkret vurdering af den aftale, kunstneren har indgået med opdragsgiveren, for at konstatere, om der er tale om levering af et kunstværk/en kunstgenstand, eller der er tale om en kunstnerisk ydelse, som er momsfritaget. SKAT havde fundet, at der var tale om salg af kunstværker, omfattet af reglen om reduceret momsgrundlag i § 30, stk. 3, og omfattet af kunstdefinitionen i § 69, stk. 4. Landsskatteretten fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at der var tale om salg af en ydelse, og lagde ved bedømmelsen bl.a. vægt på, at værket efter sin art ikke kunne sælges flere gange, og at der var tale om udførelse af et værk på bestilling, hvorved opdragsgiveren fra starten ejede kunstværket. Landsskatteretten fandt endvidere, at der var tale om et samlet vederlag for kunstnerens arbejde med udsmykningen af bygningen, og at det i den forbindelse var uden betydning, at vederlæggelsen skete på baggrund af klagerens faktiske afholdte udgifter. Sagen er af klageren indbragt for landsretten.

I SKM2006.463.LSR fandt Landsskatteretten, at en tatovør, der arbejdede med egne kunstneriske forslag i forbindelse med tatovering ansås for at udøve kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af entréindtægterne.

En musiker er momspligtig af entreindtægterne, såfremt musikeren selv står som arrangør.

Det fremgår af dommen i sag C-109/02, Kommissionen mod Tyskland, at solisters og musikensemblers ydelser er sammenlignelige og skal momsmæssigt behandles ens. Antallet af personer, der befinder sig på scenen har ingen betydning for den momsmæssige behandling.

Fritagelsen gælder både honorarer for skriftligt arbejde og honorarer for foredragsvirksomhed.

Litterære oversættelser er kunstnerisk virksomhed. Derimod anses oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for almindelig momspligtig translatørvirksomhed.

Journalistisk virksomhed I praksis sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne med forfattervirksomhed. I SKM2004.111.TSS har Told- og Skattestyrelsen opstillet retningslinier for hvornår en freelance journalists journalistiske virksomhed er momspligtigt eller momsfrit. Det er vejledende retningslinier, idet det i mange tilfælde vil afhænge af en konkret vurdering om en freelancjournalists arbejde falder ind under det momsfri eller momspligtige område.

De retningslinier, der er beskrevet for trykte medier omfatter også materialet, når det gengives på web.

Generelt kan det anføres, at for at en journalistisk ydelse kan være momsfritaget, skal journalisten have en sædvanlig grad af redaktionel frihed og skal præstere en individuel, selvstændig, skabende indsats, der har en vis originalitet.

Hvis den ydelse, som journalisten leverer ikke har den nødvendige grad af kunstnerisk og redaktionel frihed er leverancen momspligtig.

En forudsætning for, at de artikler og andre produkter, der nævnes idet følgende er fritaget, er således, at journalisten har en sædvanlig grad af redaktionel frihed

En forudsætning for, at den redigering der nævnes er fritaget, er således, at redigeringen er bearbejdning af en tekst under sædvanlig redaktionel frihed. Gennemgang og ændring af en tekst uden sædvanlig redaktionel frihed er ikke momsfritaget.

   

Momsfrit

Momspligtigt

1. Artikler til aviser, fagblade, magasiner, ugeblade og andre regelmæssigt udkommende publikationer

x

 
2.

Artikler til medarbejderblade/personaleblade

x

 
3.

Redigering og produktionstilrettelæggelse af medarbejderblade/personaleblade/fagblade mv.

 

 

 
  • redigering

x

 
 
  • produktionstilrettelæggelse
 

x

 
  • lay/out
 

x

4.

Artikler til informations/kundeaviser udgivet af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder

x

 
5.

Redigering/lay-out/produktionstilrettelæggelse af informations/kundeaviser, udgivet af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder:

   
 
  • redigering

x

 
 
  • lay-out
 

x

 
  • produktionstilrettelæggelse
 

x

6.

Lay-out af blade mv.

 

 x

7.

Artikler til byfestaviser, turistaviser o.lign

 x

 
8.

Udarbejdelse af pressemeddelelser for offentlige myndigheder og for private virksomheder:

   
 
  • egentlig journalistisk arbejde med sædvanlig grad af redaktionel frihed

x

 
 
  • bunden arbejdsopgave f.eks. tekstrevision af et foreliggende oplæg
 

x

9.

Udarbejdelse af oplysende pjecer og tryksager for offentlige myndigheder og for private virksomheder:

 

 

 
  • journalistisk skrivearbejde med sædvanlig redaktionel frihed

x

 
 
  • revision af teksten i et oplæg fra myndigheder/virksomheden
 

x

 
  • lay-out
 

x

 
  • produktionstilrettelæggelse
 

x

10.

Udarbejdelse af informative annoncetekster for offentlige myndigheder og private virksomheder: 

 


 

 
  • tekstudformning, hvis der er sædvanlig grad af redaktionel frihed

x

 
 
  • revision af teksten i et oplæg fra myndighederne/virksomheden
 

x

 
  • lay-out
 

x

 
  • kontakt til indryknings-medierne
 

x

11.

Andre former for informationsarbejde for offentlige myndigheder:


 


 

 
  • journalistisk information, f.eks. udarbejdelse af tekster, radioprogrammer. videoprogrammer

x

 
 
  • konsulentarbejde
 

x

 
  • videoproducentarbejde (økonomisk og ledelsesmæssigt ansvar for en given produktion)
 


x

 
  • lay-out
 

x

 
  • produktionstilrettelæggelse
 

x

12.

Tilrettelæggelse af fagbøger/håndbøger

 

 x

13. Journalistisk skrivning af fagbøger/håndbøger

 x

 
14.

Produktion af TV/videoprogrammer.:

 

 

 
  • den del af arbejdet, der er journalistisk - udarbejdelse af synopsis, drejebog, manuskript, klippemanus, forredigering, medredigering

x

 
 
  • levering af ideer og research til TV-programmer i form af forslag til udformning af den indholdsmæssige side og af udsendelsens billede-valg og udtryk

x

 
 
  • producentarbejde (den, der står med det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for en given produktion)
 

x

15.

Produktion af radioprogrammer/indslag

 

 

 
  • den del af arbejdet, der er journalistisk

x

 
 
  • producentarbejde
 

x

 

16. Tekstning af TV-udsendelser

 

 

 
  • oversættelse, der er mere "fri", og hvortil der eventuelt også kræves en vis gendigtning af teksten

x

 
 
  • direkte oversættelse af en tekst, som translatørvirksomhed
 

x

 
  • direkte oversættelse af teknisk og kommercielt materiale, som forudsætter en særlig teknisk ekspertise
 

x

17.

Bladtegninger

 x

 
18.

Pressefotografisk arbejde

 

 x

Hvis journalisten udfører en samlet arbejdsopgave, der indeholder både momspligtige -og frie ydelser, må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende arbejdsopgave og afgøres, om journalisten leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse, som består af en hovedydelse med sekundære ydelser. Ved denne vurdering skal man tage hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende levering. Det har ikke afgørende betydning for vurderingen om der er aftalt en samlet pris for leveringen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne (en gennemsnitsforbruger) udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte hovedydelsen på de bedst mulige betingelser.

  • Hvis det er flere uafhængige ydelser, afgøres momspligten for hver enkelte ydelse.
  • Drejer det sig derimod om en hovedydelse med sekundære ydelser, følger de sekundære ydelser momsreglerne for hovedydelsen.

Et eksempel på dette kunne være følgende: En freelancer leverer en artikel til et ugeblad, hvor der indgår citater af tekststykker på et fremmedsprog, som oversættes ordret til dansk i artiklen. Den samlede levering af artiklen vil være momsfri. Man vil således ikke anse oversættelserne for at være en selvstændig momspligtig translatørydelse.