Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led betales lønsumsafgift af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

2-ledet bestemmelseBestemmelsen indeholder to elementer. Der skal dels være tale om anden økonomisk virksomhed, dels tale om en levering af ydelser mod vederlag, som ikke er momspligtige. Der vil typisk være tale om virksomheder, der ikke forestår salg af ydelser i almindelig forstand.

Ved anden økonomisk virksomhed forstås f.eks. organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fælles økonomiske, herunder faglige, formål for medlemmerne. Det er uden betydning, om der arbejdes med gevinst for øje.

Fonde og foreninger Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, om foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil, er ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Visse fonde, foreninger m.fl. omfattes dog af bestemmelsen om anden økonomisk virksomhed, således at disse alligevel er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.

Anden økonomisk virksomhed omfatter ikke alle de foreninger mv., der er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Fonde og foreninger, som kun yder støtte til forskning og forsøg inden for de sundhedsmæssige, sociale, videnskabelige og andre almennyttige områder, er således ikke omfattet af lønsumsafgiften.

Leverer fonden mv. ydelser mod vederlag til indskyderne (medlemmerne), skal den registreres for denne del af virksomheden. 

Fagforeninger Kontingentbetaling til en faglig sammenslutning betragtes som vederlag for ydelser, jf. TfS 1998, 529 ØLD og TfS 1998, 530 ØLD. I disse to domme fandt Østre Landsret, at to faglige foreninger, som begge var partipolitisk neutrale fagforeninger, var omfattet af begrebet anden økonomisk virksomhed og dermed pligtig til at betale lønsumsafgift af den del af foreningernes virksomhed, der ikke var arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskasser er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. afsnit B.1.1.1.

I SKM2002.64.LSR blev en forening, der leverede socialrådgiverydelser, anset for lønsumsafgiftspligtig. Foreningen bestod af 6 lokale fagforeninger, og formålet var gennem ansættelse af socialrådgivere at yde socialrådgiver-faglig bistand/vejledning til medlemmerne. Foreningens leverancer blev anset for omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led om anden økonomisk virksomhed.

Politiske foreninger Afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led omfatter også organisationer, der ikke har afsætning af ydelser i dette ords egentlige betydning.

Politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som vederlag for en ydelse. Se endvidere afsnit B.3.2.

Danmarks Jægerforbund Danmarks Jægerforbund skal betale lønsumsafgift, som anden økonomisk virksomhed, af de aktiviteter, der er nævnt i forbundets vedtægter, jf. TfS 1999, 662.

Vicevært Viceværtydelser til medlemmer af grundejer-, ejerlejligheds- og andelsboligforeninger er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1994, 554, SKM2001.302.LSR og SKM2006.556.LSR. Se endvidere afsnit B.1.4.5.1. 

Holdingselskaber Holdingselskaber, der varetager ledelsesopgaver for og plejer kapitalinteresser i datterselskaber med finansiel virksomhed er lønsumsafgiftspligtige, idet sådanne selskaber driver anden økonomisk virksomhed, jf. TfS 1995, 867. Der er ikke afgørende, om der er aftalt et egentligt vederlag mellem selskaberne.

UddannelsessekretariatEt uddannelsessekretariat blev ikke anset for omfattet af afgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, jf. SKM2001.262.LSR. Landsskatteretten fandt, at der ikke er fornødent grundlag for at antage, at begrebet levering mod vederlag skal fortolkes forskelligt i momsloven og lønumsafgiftsloven, når Styrelsen i TfS 1999, 275 havde fundet, at de aktiviteter, som klageren udøvede ikke kunne karakteriseres som levering af ydelser mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og derfor faldt udenfor momslovens anvendelsesområde.