Spørgsmål

1. Kan Ligningsrådet bekræfte, at obligationerne udstedt af det irske fundingselskab beskattes som almindelige obligationer og ikke efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstloven § 29, stk. 3?

I tilfælde af bekræftende svar.

2. Kan Ligningsrådet da bekræfte, at de pågældende obligationer skattemæssigt anses for at være blåstemplede, jf. kursgevinstloven § 14, stk. 2?

Svar

Spm. 1: Ja.

Spm. 2: Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Forespørger har, med det formål at tilvejebringe en mere efficient kapitalmarkedsadgang til ansvarlig lånekapital for mindre og mellemstore danske pengeinstitutter, initieret oprettelsen af et fundingselskab, der påtænker at udstede en obligationsserie.

Den pågældende obligationsserie udstedes af et irsk etableret fundingselskab. Fundingselskabets aktiver består ved denne obligationsudstedelse, udover en portefølje af ansvarlig lånekapital, der er udstedt af danske pengeinstitutter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 136 (Basiskapital), af en renteswap, der har til formål at udligne forskellen i cash flowet mellem de erhvervede aktiver og den udstedte obligation. Fundingselskabets passiver består, udover de udstedte obligationer, af et lån svarende til differencen mellem kursen på den erhvervede ansvarlige lånekapital (kurs 100) og udstedelseskursen på obligationen (kurs 92).

De af fundingselskabet tilhørende kapitalbeviser har en løbetid på 8 år med mulighed for førtidig indfrielse til kurs 100 efter 5 år.

Obligationerne, der udstedes af fundingselskabet, har ligeledes en løbetid på 8 år, med mulighed for hel eller delvis førtidsindfrielse efter 5 år. Det forventes, at de enkelte pengeinstitutter grundet kapitalvægtningsimplikationer alle vælger at førtidsindfri deres individuelle udstedelse af ansvarlig lånekapital, hvorved obligationerne bliver førtidsindfriet til kurs 100 efter 5 år.

Såfremt der er pengeinstitutter, der vælger ikke at førtidsindfri deres ansvarlige lånekapital, vil den af fundingselskabet udstedte obligationsserie delvis blive indfriet til kurs 100. De ikke-førtidsindfriede kapitalbeviser vil i den resterende del af løbetiden (3 år) forblive i fundingselskabet. Vælger samtlige pengeinstitutter at førtidsindfri den ansvarlige lånekapital, bliver obligationsserien førtidsindfriet i sin helhed.

Obligationerne forrentes de første 5 år med en fast årlig kuponrente på 2,00 pct. p.a. I de sidste 3 år forrentes obligationerne med en variabel kuponrente, der fastsættes med udgangspunkt i 3-måneders CIBOR tillagt det vægtede gennemsnit af rentetillæggene på de ikke-førtidsindfriede kapitalbeviser i fundingselskabets portefølje af ansvarlige kapitalbeviser.

Det vægtede gennemsnit af rentetillæggene i de sidste 3 år vil som minimum udgøre 2,40 pct. p.a. Følgelig kan obligationernes årlige forrentning på intet tidspunkt i obligationsseriens løbetid falde til under den nuværende mindsterente på 2 pct.

Det forventes, at obligationerne udstedes til ca. kurs 92. Udløbskursen er kurs 100, medmindre der har været tab i fundingselskabet. I tilfælde af tab i fundingselskabet, herunder tab i porteføljen af ansvarlig kapital, har fundingselskabet ikke tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100. I denne situation vil indfrielseskursen blive reduceret forholdsmæssigt efter opgørelse af fundingselskabets samlede aktiver og passiver på indfrielsestidspunktet.

Forespørgers opfattelse

Til spørgsmål 1

Folketingets vedtagelse af L98 har medført, at obligationer bliver omfattet af bestemmelserne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet med bestemmelsen er, at obligationer, hvis gæld følger elementer, som normalt indgår i almindelige finansielle kontrakter, eller obligationer, hvor udviklingen af gælden er af en karakter, som kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal beskattes på samme måde som sådanne finansielle kontrakter.

Bliver obligationen omfattet af lovforslagets bestemmelser, beskattes obligationen efter reglerne for finansielle kontrakter, hvor investorerne beskattes efter lagerprincippet, uanset om obligationen er blå- eller sortstemplet.

I obligationsserien, der påtænkes udstedt af det irske fundingselskab, er obligationernes indfrielseskurs fastsat til kurs 100. Kun i det tilfælde, hvor fundingselskabet ikke har midler til at indfri de udstedte obligationer, bliver obligationerne indfriet til en kurs, der er lavere end kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs er således bundet op på fundingselskabets betalingsevne, således at obligationerne alene indfries til under kurs 100, hvis fundingselskabet er insolvent på indfrielsestidspunktet.

Obligationerne afspejler således, på samme måde som andre erhvervsobligationer, en sædvanlig kreditrisiko på fundingselskabet.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal omfatte obligationer, hvis skyld følger udviklingen i en investeringsforening, en hedgeforening, bestemte værdipapirer eller et værdipapirindeks. Det har således ikke været hensigten med bestemmelsen, at almindelige erhvervsobligationer, hvor indfrielseskursen alene er bundet op på det udstedende selskabs betalingsevne, skulle beskattes som finansielle instrumenter.

Da det ikke er hensigten, at bestemmelsen skal omfatte samtlige erhvervsobligationer, og da den konkrete obligationsserie er at sidestille med en erhvervsobligation udstedt af det irske fundingselskab, bør den konkrete obligationsserie efter vores vurdering blive beskattet som almindelige erhvervsobligationer og ikke efter reglerne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Vores vurdering er endvidere begrundet med, at fundingselskabets gæld (den udstedte obligationsserie) ikke følger elementer, som normalt indgår i almindelige finansielle kontrakter, da en portefølje af ansvarlig lånekapital ikke kan danne grundlag for en finansiel kontrakt.

Til spørgsmål 2

Besvarer Ligningsrådet spørgsmål 1 bekræftende, skal det vurderes, om obligationerne anses for blå- eller sortstemplede.

Ligningsrådet har i en tidligere bindende forhåndsbesked - J.nr. 99/03-4751-00371 - fastslået, at en obligation, der blev udstedt på lignende vilkår som den påtænkte obligationsserie, opfyldte kravene i kursgevinstlovens § 14, og således skulle anses for blåstemplet.

Af den bindende forhåndsbesked fremgår det, at Ligningsrådet i deres afgørelse lagde afgørende vægt på, at obligationen, der skulle indfries til kurs 100 (pari), i alle årene var forrentet med en rente, der mindst svarende til mindsterenten på udstedelsestidspunktet.

Efter Ligningsrådets vurdering kunne der drages parallel mellem de i bemærkningerne til kursgevinstlovens § 14 nævnte udbyttegivende gældsbreve og variabelt forrentede fordringer med en bund.

Sådanne udbyttegivende gældsbreve vil ifølge bemærkningerne til kursgevinstlovens § 14 anses for at opfylde mindsterentekravet, hvis den til enhver tid gældende rente opfylder mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet.

Som følge af, at der kan drages parallel mellem udbyttegivende gældsbreve og variabelt forrentede obligationer med en bund, vil sådanne variabelt forrentede obligationer også anses for blåstemplede, hvis "rentebunden" mindst svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet, da obligationernes årlige rente således på intet tidspunkt kan komme under mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet.

Da den af fundingselskabet påtænkte obligationsudstedelse vil opfylde ovenstående forhold, og da disse obligationer i øvrigt udstedes på vilkår identiske med obligationerne i den tidligere bindende forhåndsbesked, er det vores opfattelse, at de påtænkte obligationer må anses for blåstemplede.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Spm. 1:

For at kunne besvare dette spørgsmål, skal der tages stilling til følgende:

1. Er der tale om en rente omfattet af den skatteretlige rentedefinition?
2. Er obligationen omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Ad 1. Er der tale om en rente omfattet af rentedefinitionen?

Den skatteretlige rentedefinition lyder:

"...beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed", jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del, A.E.1 Renteudgifter m.v.

Dette skal sammenholdes med SKM2003.409.LR, hvor Ligningsrådet fandt, at renten skal være fastsat forud for perioden som renten henregnes til.

I sagen er det oplyst, at obligationerne vil blive forrentet med en kuponrente på 2 pct. p.a. i de fem første år.

Det er styrelsens vurdering, at denne del af renten opfylder den skatteretlige rentedefinition.

Såfremt obligationen ikke bliver indfriet efter 5 år vil forrentningen i de sidste 3 år fastsættes med en variabel kupon rente, der fastsættes med udgangspunkt i 3-måneders CIBOR tillagt det vægtede gennemsnit af rentetillæggene på de ikke-førtidsindfriede kapitalbeviser i fundingselskabets portefølje af ansvarlige kapitalbeviser. Denne rente vil som minimum udgøre 2,40 pct. p.a.

Styrelsen forudsætter, at renten for de sidste 3 år fastsættes forud for den periode som den henregnes til.

Det er styrelsens vurdering, at forrentningen de sidste 3 år opfylder den skatteretlige rentedefinition. Ovenstående er en mekanisme for beregning af, hvor stor en rente skal være.

Styrelsen finder, at renten i de første 5 år og de 3 efterfølgende år opfylder den skatteretlige rentedefinition.

Ad. 2. Er obligationen omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Kursgevinstlovens nye § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. ...".

Det fremgår af lovteksten, at hvis en obligation skal være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, skal der ske en regulering af fordringen helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v.

I den konkrete sag er det oplyst, at obligationerne udstedes til kurs 92, og obligationernes udløbskurs er 100. Dette kan i sig selv ikke sidestilles med en regulering som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det fremgår af sagen, at i tilfælde af tab i fundingselskabet, herunder tab i porteføljen af ansvarlig kapital, har fundingselskabet ikke tilstrækkelige midler til at indfri obligationerne til kurs 100. I denne situation vil indfrielseskursen blive reduceret forholdsmæssigt efter opgørelse af fundingselskabets samlede aktiver og passiver på indfrielsestidspunktet. Det er senere præciseret, at obligationernes indfrielseskurs er bundet op på fundingselskabets betalingsevne, således at obligationerne alene indfries til under kurs 100, hvis fundingselskabet er insolvent på indfrielsestidspunktet.

Det er styrelsens opfattelse i den konkrete sag, at manglende betalingsevne på indfrielsestidspunktet, der medfører et mindre indfrielsesbeløb end aftalt, ikke er omfattet af de nævnte reguleringer i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det er styrelsens vurdering ud fra det oplyste, at der ikke sker nogen regulering af indfrielseskursen som nævnt i kursgevinstlovens § 29, stk. 3. 

Styrelsen finder, at obligationerne ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Det indstilles at svare ja til spørgsmål 1.

Spm. 2:

I SKM2003.341.LR fandt Ligningsrådet, at en obligation, som havde en pålydende rente på 3 % i hele løbetiden og et rentetillæg de sidste 3 år, skulle kvalificeres som en variabelt forrentet fordring og den derfor var omfattet af både kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4.

Det er styrelsens vurdering, at obligationerne i sagen kan sidestilles med obligationen i SKM2003.341.LR og derfor er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4.

Det fremgår yderligere af SKM2003.341.LR, at såfremt der er fastsat en minimumsrente i hele obligationens løbetid, sammenholdt med, at den højeste tilsagte indfrielsessum kendes, så kan obligationen opfylde mindsterentebestemmelsen (være blåstemplet), når den effektive rente er lig med eller højere end mindsterenten. Dette var tilfældet i SKM2003.341.LR og kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og stk. 4, var derfor opfyldte.

I den konkrete sag er den højeste tilsagte indfrielsessum for obligationerne kurs 100. Obligationerne forrentes med en rente på 2 pct. p.a. i de første 5 år og en minimumsrente på 2,40 pct. p.a. de sidste 3 år. Mindsterenten er på nuværende tidspunkt 2 pct. p.a.

Da obligationerne indfries til kurs 100 og forrentes med minimum 2 pct. p.a. i hele perioden, så er den effektive rente mindst 2 % p.a., hvilket svarer til mindsterenten.

Med baggrund i ovenstående finder styrelsen, at obligationerne opfylder mindsterenten og hermed kravene i kursgevinstlovens § 14, hvilket bevirker, obligationerne må anses for at være blåstemplede.

Det indstilles at svare ja til spørgsmål 2.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen