Klagen skyldes, at skattemyndigheden har anset et nødstrømsanlæg for en installation og ikke for et driftsmiddel.
Landsskatterettens afgørelse
Det pågældende nødstrømsanlæg er i afskrivningsmæssig henseende et driftsmiddel.
Sagens oplysninger
Skattemyndigheden har beskrevet anlægget således:
”El/Nødstrøm kr. 2.181.713.
Selskabet og revisor mener ikke at der under dette punkt er indeholdt generelle el-omkostninger vedrørende bygningen.
Nødstrømmen er etableret, idet NESA ikke kan garantere, at der ikke kan blive tale om udfald, men dog udfald af max 1 times varighed.
Da man ikke anser det for acceptabelt, at Grønland kan være uden forbindelse med omverdenen, er der investeret i nævnte nødstrømsanlæg.
Anlægget oplader, via en omformer, konstant et stort antal batterier, der er forbundet med omformeren. I tilfælde af udfald fra NESA, hvilket har været tilfældet under bygningens anvendelse, kan anlægget trække på batterierne og etablere en nødforsyning i op til 2 timers varighed. Strømmen trækkes fra batterierne og omformes til en anvendelig spænding.
Der er fremført nødforsyning til flere rum, hvor der er opstillet en omformer/relæstation, der kan levere en begrænset nødforsyning, idet unødvendig brugslys ikke bliver erstattet.
Selskabet mener ikke, at der er tale om en installation. Mener at der er tale om en så nær tilknytning til driftsmidlerne, kommunikationsenhederne, at der må være tale om et driftsmiddel.
Endvidere er det anført, at anlægget understøtter parabolerne og teletrafikvirksomheden, således at der i tilfælde af strømafbrydelse kan opnås den nødvendige strømforsyning til et par timers drift af teletrafikken. Anser derfor at anlægget er særligt installeret af hensyn til den teletrafik der drives fra bygningen.
Det er forvaltningens opfattelse, at nødforsyningen har en så fast tilknytning til ejendommen, at man fastholder, at der er tale om en installation, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 15. Større nødstrømsanlæg der er indføjet i bygningen f.eks. i forbindelse med bygningens opførelse og dermed bestemt ti forbliven på stedet anses for en installation. Der henvises til ligningsvejledning 2000 afsnit E.C.4.2.”
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant anfører følgende:
”Begrundelse for vor klage
Indledning
Selskabets virksomhed er bl.a. teletrafik fra og til Grønland. Denne virksomhed udøves bl.a. ved, at der sendes og modtages telekommunikation via satellitter.
I løbet af indkomståret 2000 er der opført en ejendom i Danmark. På ejendommen er samtidig opført flere paraboler.
Ejendommens funktion, fordeling af den samlede anskaffelsessum og oversigt over ejendommen
Ejendommens funktion (bygning og paraboler mv.) er at fungere som et ”brohoved” mellem satellitterne og jorden i relation til den virksomhed, som selskabet udfører i form af telekommunikation. Ejendommen understøtter således teletrafikvirksomheden.
Som det fremgår af Selskabsbeskatningens afgørelse, er ejendommen blevet besigtiget den 25. juni 2001, hvor bl.a. repræsentanter for selskabet og Selskabsbeskatningen deltog. I forlængelse af besigtigelsen har vi i et brev af 29. juni 2001 uddybet vores bemærkninger til den samlede anskaffelsessum på 33.880 t.kr. Vores brev af 29. juni 2001 er vedlagt som bilag 2 til denne klage.
Af bilag 2 fremgår det, at den samlede anskaffelsessum for opførelsen af ejendommen oprindeligt af os er fordelt på de enkelte bygningsbestanddele og driftsmidler således:
|
|
2000
t.kr. |
|
Grund |
5.089 |
|
Bygning og installationer |
7.158 |
|
Driftsmidler (kommunikationsudstyr, terminaludstyr, nødstrømsanlæg og paraboler mv.) |
21.633 |
|
Anskaffelsessum i alt |
33.880 |
I bilag 3 er vedlagt en kopi af ”Arrangementstegning” over bygningen. Det fremgår heraf, at bygningen i al væsentlighed består af teknikrummene TG 1, TG 2 og TG 3 og det tilhørende værksted samt batterirum. Parabolerne er placeret adskilt fra bygningen men er via feeder- og signalkabler i direkte forbindelse med teknikrummene.
I teknikrummene er ”teknik-udstyret” placeret. ”Teknik-udstyret” består primært af det omfattende kommunikations- og terminaludstyr. ”Teknik-udstyret” dækker således hovedparten af beløbet på 21.633 t.kr. i ovenstående fordeling. ”Teknik-udstyret” er behandlet som driftsmidler i indkomstopgørelsen for 2000.
Nødstrømsanlæggets funktion
Som det korrekt fremgår af Selskabsbeskatningens afgørelse af 6. maj 2004, er nødstrømsanlæggets funktion, at i tilfælde af udfald fra el-forsyningsleverandøren, så vil nødstrømsanlægget kunne etablere en nødforsyning i op til ca. 2 timers varighed.
Som det også korrekt fremgår af afgørelsen, vil unødvendig brugslys ikke blive erstattet. Det skyldes, at nødstrømsanlæggets funktion alene er rettet mod at understøtte ”teknik-udstyret”.
Ved hjælp af nødstrømsanlægget sikres det, at ”teknik-udstyret” (driftsmidlerne som udgør hovedparten af de 21.633 t.kr.) kan fungere selv i tilfælde af en el-afbrydelse, hvorimod unødvendig brugslys samt andre el-installationer ikke fungerer. Da teletrafikken er ”livslinen” i relation til kommunikation til og fra Grønland, har selskabet været nødt til at opføre nødstrømsanlægget, da elforsyningen konstant skal være intakt.
Nødstrømsanlægget er således ikke indlagt for at tjene bygningen som nævnt i afskrivningslovens § 15 eller til brug for bygningens anvendelse til erhverv i almindelighed.
Nødstrømsanlæggets funktion er derimod at understøtte den teletrafikvirksomhed, der specielt er indrettet i bygningen, og som udover nødstrømsanlægget især inkluderer ”teknik-udstyret”, der skattemæssigt er driftsmidler.
Det forhold, at nødstrømsanlæggets anskaffelsessum udgør 2.182 t.kr. i forhold til bygningens samlede anskaffelsessum på 7.158 t.kr. (30 %) taler efter vores vurdering ligeledes for, at nødstrømsanlæggets funktion er rettet mod den særlige virksomhed, der drives fra bygningen mere end bygningens anvendelse til erhverv i almindelighed. Det vil være helt ualmindeligt og urentabelt at investere 30 % af bygningens anskaffelsessum i et nødstrømsanlæg, medmindre investeringen præcist er rettet mod den virksomhed, der drives fra bygningen.
Henvisning til praksis, herunder nødstrømsanlæggets installation med henblik på forbliven på stedet.
Som det fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.C.4.2. for indkomståret 2000, er vurderingslovens begreb ”sædvanlig tilbehør” identisk med afskrivningslovens begreb ”installationer” (side 245/246).
Senere på side 246 fremgår det ”Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig henseende skal betragtes som sædvanligt tilbehør”.
Angående nødstrømsanlæg er det på side 249 anført ”Nødstrømsanlæg, såvel transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg indføjet i bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til forbliven på stedet: installation”.
Selskabsbeskatningen har til grund for sin afgørelse anført, at ”nødforsyningen har en så fast tilknytning til ejendommen, at man fastholder, at der er tale om en installation, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 15. Større nødstrømsanlæg der er indføjet i bygningen f.eks. i forbindelse med bygningens opførelse og dermed bestemt til forbliven på stedet anses for en installation”.
Vi er klar over, at der er tale om en meget speciel type virksomhed, der drives fra ejendommen.
I bilag 4 har vi derfor vedlagt billeder af nødstrømsanlægget. batterirummet og UPS-anlægget). Som det fremgår af billederne er batterierne frit placeret på stativer og UPS- anlægget frit placeret på gulvet mod batterirummet.
Det er overfor os oplyst, at der intet er til hinder for at fjerne nødstrømsanlægget, og at udgifterne hertil vil være minimale. Den elforsyning, der tjener ejendommen, vil således sagtens kunne fungere uden nødstrømsanlægget.
Når der samtidig henses til, at nødstrømsanlæggets funktion netop er rettet mod ”teknik-udstyret”, er nødstrømsanlægget derfor ikke installeret med henblik på forbliven i bygningen. Hvis bygningens funktion ikke længere er at understøtte lige præcis den teletrafikvirksomhed, som selskabet driver fra adressen, og dermed at bygningen skal anvendes til andre formål, er der meget, der taler for, at batterierne fjernes, idet batterierne optager forholdsmæssigt meget plads.
Efter vores vurdering er det både en følge af afskrivningslovens § 15 og praksis som beskrevet i ligningsvejledningen, at anskaffelsessummen for nødstrømsanlægget på 2.181.713 kr. er behandlet som driftsmidler ved indkomstopgørelsen for 2000.”
Told- og Skattestyrelsens udtalelse
Sagen har været til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen, der bl.a. har udtalt følgende:
”ToldSkat kan i det hele tilslutte sig Landsskatterettens kontors indstilling hvorefter nødstrømsanlægget, i det helt konkrete tilfælde, skattemæssigt anses som et driftsmiddel.
Der er ved vurderingen lagt særligt vægt på bygningens særlige formål, samt at nødstrømsanlægget udelukkende anvendes til at opretholde driften af telekommunikation til og fra Grønland og ikke til belysning mv. af bygningen som sådan. Der er her ud over lagt vægt på, at nødstrømsanlægget ud fra det oplyste ikke er en bestanddel af bygningen, og at det uden ombygning og med minimale omkostninger kan fjernes, såfremt bygningen skulle anvendes til andet formål.”
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Retten kan tiltræde repræsentantens påstand og anbringender samt det af Told- og Skattestyrelsen anførte. Det må således lægges til grund, at nødstrømsanlægget ikke betjener bygningen som sådan, men den særlige aktivitet, der udgår fra bygningen. Anlægget er derfor i skattemæssig henseende et driftsmiddel.