Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers lån i sit y-landske selskab, H1 ikke anses for et skattepligtigt anpartshaverlån?

Svar:

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer selskabet H1 i Y-land.

I januar 2023 er spørger flyttet til Danmark, hvorved det y-landske selskabs ledelse har fået sæde i Danmark og dermed vil selskabet være skattepligtigt til Danmark fra januar 2023.

I Y-land er lån fra eget selskab - ifølge det oplyste - ikke ulovligt.

Anmodningen om bindende svar er vedlagt et brev til Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår, at:

“[dato], 2023

To whom it may concern,

This document is to confirm that the personal holding company [H1], established in [Y-land] […], tax liable in Denmark from January 2023 has verbally agreed upon a financial loan on the [dato] December 2022 to [Spørger] with an amount of Euro [XXX],-.

Due to busy end of the year activities between December 2022 and January 2023 for […] tax advisor in [Y-land] for [H1] has the preparation of a written agreement for the loan unfortunately been delayed.

With this writing it is requested to acknowledge this unfortunate situation of the delayed formal written agreement and to approve that the applicable date of agreement is the [dato] December 2022 despite the missing written agreement. By this approval the loan has taken place in [Y-land] and therefore under [y-landsk] applying tax rules, thus will not be tax liable to the tax administration in Denmark.

Awaiting your reply.

Yours sincerely,

[Spørger]"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at lånet er ydet lovligt i Y-land inden spørger er flyttet til Danmark og inden selskabet er blevet skattepligtigt i Danmark.

Ulovlige anpartshaverlån jf. LL § 16 E, beskattes på det tidspunkt, hvor lånet opstår. Det er derfor vores opfattelse, at lånet er lovligt i Danmark, da lånet er aftalt inden tilflytningen.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Vi håber på et hurtigt svar, således at parterne kan indgå aftalen.

Spørgers høringssvar

I Skattestyrelsens indstilling anføres under "Ad d. Maskeret udlodning" følgende:

"Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er indgået låneaftale, hvis låntager ikke har rådighed over låneprovenuet, jf. U.1992.689 … "

For det første mener jeg ikke at denne sag kan sammenlignes med min kundes sag.

For det andet havde min kunde rådighed over beløbet, da lånet var godkendt den [dato] december 2022 - jf erklæring fra min kunde. Min kunde kunne til enhver tid hæve beløbet.

Han havde ikke fået udarbejdet dokumentet p.g.a. flytning til Danmark.

Det er derfor stadig vores opfattelse, at lånet er lovligt og derfor ikke er omfattet af LL § 16E.

Vi håber på en positiv afgørelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers lån i sit y-landske selskab, H1 ikke anses for et skattepligtigt anpartshaverlån.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., at:

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2."

Bestemmelsen omkvalificerer således en hævning med tilbagebetalingspligt, dvs. et låneprovenu, til en hævning uden tilbagebetalingspligt, dvs. løn eller udbytte.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at:

"De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån." (…)

"Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån." (…)

"Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer." (…)

"Herved sikres, at der sker beskatning i de situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte." (…)

"Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn." (…)

Det fremgår således af bemærkningerne, at låneprovenuet som udgangspunkt skal beskattes på det tidspunkt, hvor det stilles til rådighed, dvs. udbetalingstidspunktet.

Afledte aktionærlån, der opstår som følge af et andet aktionærlån, dvs. afledte aktionærlån i form af manglende betaling til selskabet af kildeskat eller renter på et andet aktionærlån, og aktionærens heraf følgende rådighed over de ikke-betalte beløb, anses dog først for omfattet af ligningslovens § 16 E, når aktionæren ikke har betalt beløbene til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor det andet aktionærlånet blev udbetalt, jf. bilag 16 til lovforslaget og beskrivelsen heraf i Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3, om kildeskat:

"Lånet beskattes som løn eller udbytte, og selskabet skal derfor indeholde og indbetale kildeskat. Herved får selskabet som udgangspunkt et regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for den kildeskat, som selskabet har indbetalt.

Selskabets regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for kildeskatten udgør imidlertid som udgangspunkt ikke et nyt, skattepligtigt aktionærlån, jf. bilag 16 til L199 om LL § 16 E.

Hvis den ansatte hovedaktionær ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån."

og om rentetilskrivninger:

"Rentetilskrivninger til et aktionærlån, der er omfattet af LL § 16 E, anses ikke for et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Skatteministerens svar i bilag 16 indebærer, at der er mulighed for at undgå beskatning af tilskrevne renter i en periode svarende til den sædvanlige betalingsfrist for tilskrevne renter, men at der omvendt er hjemmel til beskatning af tilskrevne renter, hvis betalingsfristen overskrides.

Grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse en rentetilskrivning for et nyt aktionærlån, er den samme som grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse manglende tilbagebetaling af en af selskabet indbetalt kildeskat for et nyt aktionærlån.

Det betyder, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører."

Undtagelsen om afledte aktionærlån i form af manglende betaling af kildeskat og rentetilskrivninger udskyder således beskatningstidspunktet til efter det tidspunkt, hvor låneprovenuet er til rådighed.

Det fremgår dog også af bemærkningerne, at det er de gældende regler om indeholdelse og indberetning af bl.a. vedtagelse af udbytte, der finder anvendelse (Skattestyrelsens understregninger):

"Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse."

ligesom det også generelt fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit "C.B.3.2 Hvornår skal udbytte beskattes?", at maskeret udbytte kan beskattes allerede på det tidspunkt, hvor aktionæren har erhvervet ret hertil:

"Ad c. Maskeret udbytte

Maskeret udbytte i form af en aktionærs helt eller delvise vederlagsfrie rådighed over selskabets aktiver og ydelser beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for hovedaktionæren, eller hovedaktionæren har erhvervet ret hertil. Se SL § 4 og LL § 16 A stk. 5.

Ad d. Maskeret udlodning

Maskeret udlodning i form af en hovedaktionærs køb af en ejendom fra selskabet til en pris, der ligger under handelsværdien beskattes på realisationstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor salget er foretaget. Se ABL § 23, stk. 1."

Lån kan således anses for omfattet af ligningslovens § 16 E på et tidspunkt forud for udbetalingstidspunktet, hvis aktionæren reelt har erhvervet ret til låneprovenuet allerede på dette forudgående tidspunkt.

Den mulighed, som enhver eneaktionær normalt har, for - lovligt eller ulovligt - at låne penge af sit selskab, kan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 16 E. Det gælder, uanset om muligheden tillige er mundtligt eller skriftligt aftalt med selskabet.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en låneaftale, hvis låntager ikke har rådighed over låneprovenuet, jf. U.1992.689 H, hvor Højesteret nægtede fradrag for renter af et aftalt banklån med henvisning til, at sagsøger ikke kunne råde over låneprovenuet.

Anmodningen om bindende svar er vedlagt et brev til Skattestyrelsen, der er underskrevet af spørger. Spørger oplyser i brevet, at han har indgået en mundtlig låneaftale med sit selskab forud for tilflytningen.

Spørgers egen efterfølgende forklaring og skriftlige erklæring om, at han forud for tilflytningen til Danmark indgik en mundtlig låneaftale med sit selskab, er imidlertid ikke støttet af objektive kendsgerninger og kan ikke i sig selv anses for tilstrækkelig dokumentation.

Skattestyrelsen finder derfor under de foreliggende omstændigheder ikke, at spørger kan anses for at have erhvervet ret til et låneprovenu forud for tilflytningen til Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

§ 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst

Forarbejder

Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs compliance-undersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelsen af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævninger, der reelt er løn eller udbytte, til lån. (…)

"Det foreslås, at aktionærlån beskattes på udbetalingstidspunktet for dermed at fjerne de skattemæssige fordele ved at omdøbe løn og udbytter til lån." (…)

"Det foreslås, at beskatning skal ske i de situationer, hvor der ydes lån, stilles sikkerhed eller på anden måde stilles midler til rådighed for personer, der har bestemmende indflydelse over selskaber og andre juridiske personer." (…)

"Herved sikres, at der sker beskatning i de situationer, hvor aktionæren har mulighed for at vælge, om selskabet skal yde et lån i stedet for udbetaling af løn eller udbytte." (…)

"Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn." (…)

"Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse."

Praksis

U.1992.689 H

For at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst optog lærer L, der skulle ansættes i 2 år på Grønland, men beholdt sin villa i Danmark, i et pengeinstitut lån med tilsvarende indskud på efterhånden ca. 800.000 kr. Lånene forrentedes efter aftalen med 18% og de tilsvarende indskud med 15%. L tilsvarede differencen. Kort tid efter det første lån indkøbte pengeinstituttet på L's vegne obligationer til pålydende 110.000 kr., som sammen med en af L ejet obligationspost indlagdes til sikkerhed for mellemværendet.

Højesteret udtalte bl.a., at:

(…) Parterne er enige om, at renten af den del af lånet i Bikuben, der i 1982 blev anvendt til køb af værdipapirer, i dette år udgjorde 7.200 kr. Appellantens subsidiære påstand, der svarer til indstævntes subsidiære påstand for landsretten, angår således fradrag alene for dette rentebeløb.

Appellanten har under domsforhandlingen yderligere gjort gældende, at han efter de oplysninger, han inden sin fraflytning til Grønland indhentede på det lokale skattekontor, havde en berettiget forventning om, at lånearrangementerne ville kunne begrunde skattefradrag her i landet. Indstævnte har protesteret mod fremsættelsen af dette nye anbringende. Højesteret finder, at anbringendet ikke bør tages i betragtning, jf. retsplejelovens §383.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Ved låneoptagelserne i Andelsbanken og Bikuben blev det aftalt, at låneprovenuet i låneperioden skulle forblive anbragt på indlånskonto hos de nævnte pengeinstitutter. Appellanten var således afskåret fra at råde over låneprovenuet. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at udgifterne ved låneoptagelserne ikke i skattemæssig henseende kan anses som renter af gæld, og appellanten er derfor ikke berettiget til fradrag i medfør af statskattelovens §6, litra e, og ligningslovens §8, stk. 3. I det omfang, låneprovenuet i henhold til efterfølgende aftale med Bikuben blev anvendt til køb af værdipapirer, må appellanten dog i overensstemmelse med sædvanlig skatteretlig praksis anses berettiget til at foretage skattemæssigt fradrag for renterne.

Højesteret tager derfor appellantens subsidiære påstand til følge.

Den juridiske vejledning, 2023-1, C.B.3.2 Hvornår skal udbytte beskattes?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår udbytte skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

• Beskatningstidspunktet
• Dispensationsregler.

Beskatningstidspunktet

Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet. Det betyder, at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet.

Det nærmere beskatningstidspunkt afhænger af, hvilket udbytte der er tale om:

1.  
   1.  
      1. Ordinært ►og ekstraordinært◄ udbytte
      2. A conto udbytte
      3. Maskeret udbytte
      4. Maskeret udlodning

Ad a. Ordinært ►og ekstraordinært◄ udbytte

Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.

►I de tilfælde, hvor det er bestyrelsen i selskabet m.v., der beslutter ekstraordinært udbytte efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, er det på tidspunktet for bestyrelsens beslutning, at udbyttemodtageren erhverver ret til det ekstraordinære udbytte.◄

Dette betyder, at selv om udbytte først kan kræves udbetalt året efter at det er deklareret, skal det beskattes i det år det deklareres.

Ad b. A conto udbytte.

A conto udbytte skal medtages i indkomsten i udbetalingsåret.

Ad c. Maskeret udbytte

Maskeret udbytte i form af en aktionærs helt eller delvise vederlagsfrie rådighed over selskabets aktiver og ydelser beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for hovedaktionæren, eller hovedaktionæren har erhvervet ret hertil. Se SL § 4 og LL § 16 A stk. 5.

Ad d. Maskeret udlodning

Maskeret udlodning i form af en hovedaktionærs køb af en ejendom fra selskabet til en pris, der ligger under handelsværdien beskattes på realisationstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor salget er foretaget. Se ABL § 23, stk. 1.

Se også

• C.B.2.1.2 om principperne for beskatning af gevinst og tab på aktier
• C.B.3.5.4 om beskatningstidspunktet for enkeltstående udlodninger
• Skattestyrelsens indberetningsvejledning om udbytte af aktier mv., pkt. 4.3.4, Felt 21 - Vedtagelsesdato

Den juridiske vejledning, 2023-1, C.B.3.5.3.3 (Om rentetilskrivning)

Rentetilskrivning til et nyt aktionærlån

Aktionærlån ydet den 14. august 2012 eller senere er omfattet af LL § 16 E.

Rentetilskrivninger til et aktionærlån, der er omfattet af LL § 16 E, anses ikke for et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslag nr. 199 fremsat 14. august 2012 om ligningslovens § 16 E (L199).

Skatteministerens svar i bilag 16 indebærer, at der er mulighed for at undgå beskatning af tilskrevne renter i en periode svarende til den sædvanlige betalingsfrist for tilskrevne renter, men at der omvendt er hjemmel til beskatning af tilskrevne renter, hvis betalingsfristen overskrides.

Grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse en rentetilskrivning for et nyt aktionærlån, er den samme som grænsen for, hvor længe Skattestyrelsen vil undlade at anse manglende tilbagebetaling af en af selskabet indbetalt kildeskat for et nyt aktionærlån.

Det betyder, at hvis hovedaktionæren ikke betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører, må rentetilskrivningerne anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører.

Hvis hovedaktionæren vælger at betale et beløb tilbage til selskabet, kan der opstå tvivl om, hvorvidt beløbet angår det oprindelige lån eller de tilskrevne renter. Hovedaktionæren kan undgå denne tvivl ved at angive, at betalingen dækker de tilskrevne renter. Har hovedaktionæren ikke angivet, hvad betalingen dækker, har selskabet valgret.

Eksempel

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Der tilskrives renter til lånet for år 1. Hovedaktionæren betaler rentetilskrivningerne tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 og angiver samtidig, at beløbet dækker betaling af rentetilskrivningerne. Hvis hovedaktionæren ikke angiver, at beløbet dækker betaling af rentetilskrivningerne, vælger selskabet at anse betalingerne for at dække rentetilskrivningerne.

Hovedaktionærens betaling af rentetilskrivningerne til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 medfører, at rentetilskrivningerne til X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.

Hvis hovedaktionæren derimod undlader at betale rentetilskrivningerne til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1, anses rentetilskrivningerne til X for et nyt, skattepligtigt aktionærlån i år 1.

Den juridiske vejledning, 2023-1, C.B.3.5.3.3 (om kildeskat)
Det skattepligtige beløb
Hvis et selskab betaler den ansatte hovedaktionærs private regning på 25.000 kr., er selskabets lån et egentligt lån, som er omfattet af LL § 16 E, jf. bemærkningerne ovenfor under "Egentlige lån".

Det skattepligtige beløb er lånet på 25.000 kr., jf. bilag 7 til L199 om LL § 16 E.

Lånet beskattes som løn eller udbytte, og selskabet skal derfor indeholde og indbetale kildeskat. Herved får selskabet som udgangspunkt et regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for den kildeskat, som selskabet har indbetalt.

Selskabets regreskrav mod den ansatte hovedaktionær for kildeskatten udgør imidlertid som udgangspunkt ikke et nyt, skattepligtigt aktionærlån, jf. bilag 16 til L199 om LL § 16 E.

Hvis den ansatte hovedaktionær ikke tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt, må kildeskatten dog anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån.

Eksempel 1

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1, og hovedaktionæren betaler kildeskatten af X kr. tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1.

Hovedaktionærens betaling af kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 medfører, at kildeskatten af X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Hovedaktionæren er derfor ikke skattepligtig af kildeskatten af X kr.

Eksempel 2

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1, men hovedaktionæren betaler ikke kildeskatten af X kr. tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1.

Hovedaktionærens manglende betaling af kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1 medfører, at kildeskatten af X anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Hovedaktionæren er derfor skattepligtig af kildeskatten af X i år 2.

Bemærk

Hvis selskabet i eksemplet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 2, og hovedaktionæren ikke betaler kildeskatten af kildeskatten af X kr. tilbage til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 2, er hovedaktionæren skattepligtig af kildeskatten af kildeskatten af X kr. i år 3 o.s.v.

Eksempel 3

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efteroplyser og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen i år 2 men efter udløbet af selskabets oplysningsfrist, og hovedaktionæren betaler ikke kildeskatten af X kr. tilbage til sit selskab inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for år 1.

Hovedaktionæren beskattes på samme måde som i eksempel 2.

Eksempel 4

Hovedaktionæren låner X kr. af sit selskab i år 1. Lånet er omfattet af LL § 16 E, og hovedaktionæren er skattepligtig af X kr. i år 1.

Selskabet efterangiver og indbetaler kildeskatten af X kr. til Skattestyrelsen efter udløbet af selskabets oplysningsfrist, men hovedaktionæren har inden selskabets efterangivelse og indbetaling af kildeskatten lånt selskabet et beløb svarende til kildeskatten. Selskabet og hovedaktionæren behandler lånet og tilgodehavendet som adskilte låneforhold, og selskabet undlader ikke at modregne tilgodehavendet i aktionærlånet på X kr. alene som følge af hovedaktionærens bestemmende indflydelse, jf. nærmere ovenfor under overskriften "Hævning af tilgodehavende, men hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån hos selskabet".

Selskabet modregner derimod indbetalingen af kildeskatten i hovedaktionærens tilgodehavende og bogfører derfor indbetalingen af kildeskatten som en nedskrivning af hovedaktionærens tilgodehavende.

Hovedaktionærens lån til selskabet inden selskabets efterangivelse og indbetaling af kildeskatten medfører, at kildeskatten af X kr. ikke anses for et nyt, skattepligtigt aktionærlån. Hovedaktionæren er derfor ikke skattepligtig af kildeskatten af X kr.