Krav på betaling stiftes og forfalder den første dag efter afregningsperiode, og betaling skal ske senest den 1. i den femte måned efter afregningsperiodens udløb. Se ITL § 12, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at kravet på betaling både stiftes og forfalder til betaling den første dag efter afregningsperioden, uanset hvilken af de to afregningsperioder der er tale om, jf. § 11, stk. 1. For den første afregningsperiode vil kravet således blive stiftet og forfalde den 1. marts 2023, mens kravet for den anden afregningsperiode vil blive stiftet og forfalde den 1. juli 2023.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at den 1. i den femte måned efter afregningsperiodens udløb vil være den sidste rettidige betalingsdag, uanset hvilken af de to afregningsperioder der er tale om, jf. ITL § 11, stk. 1. For den første afregningsperiode fra 1. december 2022 til og med 28. februar 2023 vil kravet således have den 1. juli 2023 som sidste rettidige betalingsdag, mens kravet for den anden afregningsperiode fra og med den 1. marts og til og med den 30. juni 2023 vil have den 1. november 2023 som sidste rettidige betalingsdag.

Hvis den sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelses- og betalingsdato. Se ITL § 13.

Med de nuværende banklukkedage har reglen den konsekvens, at sidste rettidige betalingsdag for afregningsperioden fra og med den 1. december 2022 til og med 28. februar 2023 er mandag den 3. juli 2023 frem for lørdag den 1. juli 2023. For afregningsperioden fra og med den 1. marts 2023 til og med den 30. juni 2023 har reglen den konsekvens, at angivelsesfristen vil være mandag den 2. oktober 2023 frem for søndag den 1. oktober 2023.