|
Resumé | Sagen angik, i hvilket omfang A, der var eneanpartshaver i et selskab, skulle beskattes af hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet i indkomståret 2013, som han løbende havde tilbagebetalt. A gjorde gældende, at hævningerne var sket som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og derfor ikke skulle beskattes - i hvert fald ikke, når der efter tilbagebetaling af hævede beløb, der allerede var beskattet, blev foretaget nye hævninger. Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., behandles lån, som f.eks. et anpartsselskab yder til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet, efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det indebærer, at sådanne hævninger typisk skal beskattes som udbytte eller løn hos modtageren. Højesteret fandt, at der var hjemmel i ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., til at beskatte A af hævningerne på mellemregningskontoen. Højesteret henviste herved til rettens dom af 30. august 2022 i en tilsvarende sag. Landsretten var nået til samme resultat. |