Parter
Skattestyrelsen
(v/advokat Steffen Sværke)
mod
H1
(v/advokat Eduardo Vistisen)
Afgørelse afsagt af landsdommerne
Linda Hangaard, Mogens Heinsen og Niels Astrup Tipsmark (kst.)
H1 har anmodet Retten i Esbjerg om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn i forbindelse med en verserende skattesag, der drejer sig om, hvorvidt et hestestutteri bliver drevet erhvervsmæssigt.
Ved kendelse af 24. juni 2021 har Retten i Esbjerg (sag BS-20229/2020-ESB) bestemt følgende:
"1. Der skal udpeges to skønsmænd i denne sag.
2. Københavns Universitet og organisationen SEGES anmodes om hver at foreslå en skønsmand.
3. Skønstemaet udfærdiges således, at Skattestyrelsens spørgsmål skal stilles først til skønsmændene, hvorefter spørgsmålene fra H1 skal stilles bagefter.
4. Advokat Vistisen sender inden for en frist på 4 uger anmodninger om forslag til skønsmænd til henholdsvis SEGES og Københavns Universitet.
5. Parterne meddeles en frist på 4 uger til eventuelt at blive enige om et fælles skønstema til erstatning for det i pkt. 3 anførte.
6. Københavns Universitet og SEGES meddeles en frist på 4 uger fra modtagelse af anmodning til at meddele et forslag til skønsmand.
7. Advokat Vistisen meddeles en frist på 4 uger fra modtagelsen af forslag til skønsmænd til at sende skønstema til vedkommende.
8. Retten fastsætter en foreløbig frist på 3 måneder for skønsmændene til at afholde syns- og skønsforretning."
Kendelsen er kæret af Skattestyrelsen med påstand om, at der under den isolerede bevisoptagelse kun skal medvirke én skønsmand, der skal bringes i forslag af Københavns Universitet, hvilket indebærer, at punkterne 1, 2, 4 og 6 i byrettens kendelse ændres til følgende:
1. Der udpeges en skønsmand.
2. Københavns Universitet anmodes om at foreslå denne skønsmand.
3. […]
4. Advokat Vistisen sender inden for en frist på 4 uger anmodning om forslag til skønsmand til Københavns Universitet.
5. […]
6. Københavns Universitet opfordres til inden 4 uger fra modtagelsen af an modningen at meddele et forslag til skønsmand.
Til støtte for påstanden har Skattestyrelsen navnlig anført, at parterne ikke har anmodet om, at der skal udpeges to skønsmænd. Allerede som følge heraf bør byrettens kendelse ændres. Det er endvidere en betingelse for at udmelde to skønsmænd, at der konkret er behov herfor, hvilket ikke er tilfældet. Det følger af fast praksis, at der i sager om bedømmelsen af den erhvervsmæssige karakter af stutterivirksomhed, sker udpegning af skønsmænd efter forslag fra Københavns Universitet. Dette skal også ske i denne sag, fordi Københavns Universitet utvivlsomt er uvildig og er bedst kvalificeret til at foreslå en skønsmand, der har den relevante faglige viden og indsigt.
H1 har principalt påstået afgørelsen stadfæstet, subsidiært at der udpeges én skønsmand efter forslag fra SEGES.
Til støtte for påstandene har H1 navnlig anført, at der de sidste år ses at være opstået praksis for, at der udpeges to skønsmænd i stutterisager. Der er desuden flere faglige tilgange til sagens spørgsmål, hvilket også taler for, at der udpeges to skønsmænd. Det følger af Højesterets afgørelse trykt i UfR 2017.297, at det er sædvanlig praksis at anmode brancheorganisationen om forslag til en skønsmand. SEGES er den relevante brancheorganisation, og hvis der kun skal udpeges én skønsmand, bør det derfor være SEGES, der anmodes om at stille forslag. SEGES er uvildig og utvivlsomt den bedst egnede til at stille en skønsmand i forslag.
Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Landsretten afsagde
KENDELSE
Det fremgår af retsplejelovens § 198, stk. 1, at retten kan udpege en eller flere skønsmænd. Det må, som anført i U.2017.379, afgøres efter en konkret vurdering og under hensyntagen til bl.a. karakteren af de spørgsmål, der ønskes stillet, om der er behov for mere end én skønsmand.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 198, at det forudsættes, at retten kun træffer bestemmelse om udpegning af to skønsmænd, hvis en af parterne eller begge parter anmoder om det, og at der kun bør udpeges to skønsmænd, hvis det efter skønstemaets karakter er rimeligt fra starten at udpege to skønsmænd for at få sagen bedre oplyst. Det fremgår videre, at det forhold, at "to par øjne ser bedre end ét", ikke i sig selv kan være tilstrækkelig anledning til at udpege flere skønsmænd.
Ingen af parterne har anmodet byretten om, at der skal udpeges to skønsmænd, og der ses heller ikke efter skønstemaets karakter at være behov herfor. Landsretten tager derfor Skattestyrelsens påstand om, at der alene skal udpeges én skønsmand, til følge. Det forhold, at der angiveligt har været sager vedrørende stutteridrift, hvor der efter anmodning er udmeldt to skønsmænd, kan ikke føre til et andet resultat.
Det må antages, at såvel Københavns Universitet som SEGES er kvalificerede til at foreslå en skønsmand, der har den relevante faglige viden og indsigt. Efter en samlet vurdering af kvalifikationskriterier og uvildighedskriterier generelt, finder landsretten imidlertid, at Københavns Universitet må antages at være bedst egnet hertil.
Som følge af det anførte tager landsretten Skattestyrelsens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Efter kæresagens udfald skal H1 i sagsomkostninger for landsretten betale 6.250 kr. til Skattestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI BESTEMMES:
Punkt 1, 2, 4 og 6 i byrettens kendelse ændres til følgende:
1. Der udpeges en skønsmand.
2. Københavns Universitet anmodes om at foreslå denne skønsmand.
3. […]
4. Advokat Vistisen sender inden for en frist på 4 uger anmodning om forslag til skønsmand til Københavns Universitet.
5. […]
6. Københavns Universitet opfordres til inden 4 uger fra modtagelsen af anmodningen at meddele et forslag til skønsmand.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 6.250 kr. til Skattestyrelsen.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Kæreafgiften skal betales tilbage.
Sagen sluttet.