Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at kapitalandelene i B ikke er omfattet af begrebsdannelsen ”optaget til handel på et reguleret marked” som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 C?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at kapitalandelene i B er omfattet af begrebsdannelsen ”multilateral handelsfacilitet” som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 C?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at A’s kapitalandele i B anses for afstået og købt (tildelt en indgangsværdi) på det tidspunkt, hvor kapitalandelene i B blev optaget til handel på AktieTorget?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold
A er et dansk selskab, der er fuldt skattepligtig til Danmark, og som har ejet kapitalandele i B inden dette selskab blev optaget til handel på et reguleret marked.

B er et svensk indregistreret selskab (Aktiebolag), der er et holdingselskab for C.

C er et dansk indregistreret aktieselskab, der er fuldt skattepligtig til Danmark.

Kapitalandelene i B er blevet optaget til handel på markedsplatformen AktieTorget i Stockholm. Det er i den forbindelse relevant at få afdækket, i hvilket omfang kapitalandelene i B skal anses for omfattet af begreberne ”reguleret marked” og ”multilateral handelsfacilitet”, som er anvendt i den danske aktieavancebeskatningslov.

Af AktieTorgets hjemmeside fremgår bl.a.:

”AktieTorget’s mission
AktieTorget’s mission is to create a sound and visible marketplace for trading shares and in doing so provide the listed companies a tool for growth and development.

AktieTorget’s method
In order to create a healthy marketplace AktieTorget carries out a thorough analysis and review before listing a company. Once the company is listed the company’s publiced information and actions is scrutinized to ensure that the company acts in accordance with applicable regulations and good practices. AktieTorget attaches particular importance to providing investors with comprehensive and easily accessible information about the company and the events and facts sourrounding the company. To help companies to be seen and provide investors with good information about the companies AktieTorget have established a variety of support functions, such as the wide distribution of press releases, structured IR page, news coverage, and education for the company about regulations.

AktieTorget’s history
AktieTorget operates a marketplace since 1998 for the trading of shares and other financial instruments. Legally speaking, the marketplace a so-called multilateral trading facility (also called MTF). Operation of the trading platform is a type securities business under the Securities Market Act and AktieTorget’s operations are, therefore, under the supervision of Finansinspektionen (FI).

AktieTorget was formerly an independent limited company but is since December 2013 a line of business within, and the secondary name of, ATS Finans AB. ATS Finans AB also conducts other types of securities business, under the business segment and secondary name of Sedermera Fondkommission. Information about the activities available on www.sedermera.se. ATS Finans AB is owned by ATS Finance Holding AB, a private company with approximately 30 shareholders. The largest shareholder is Staffan Persson (through company) with about 39 percent of the shares. Torbjörn Wennerholm is chairman of ATS Finans AB and Peter Gönczi is the Managing director.”

Den skattemæssige stilling og begrundelse herfor
Reglerne om beskatning af kapitalandele i selskaber er reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Efter denne regelsæt beror den skattemæssige stilling på, hvorvidt kapitalandelene er ”børsnoterede” eller ”unoterede”.

Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev de eksisterende begrebsdannelser af børsnoterede og unoterede aktier i aktieavancebeskatningsloven ændre under hensyn til, at det ved høringen af lovforslaget var kommet frem, at den finansielle sektor ikke ved deres indberetninger ville kunne håndtere den eksisterende sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier. Baggrunden var, at der var indført nye begreber i den finansielle lovgivning i forbindelse med gennemførelsen af MIFID-direktivet. På denne baggrund blev aktieavancebeskatningsloven ændret, så sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier blev erstattet af en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder.

Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev der indført lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier, dog således at selskaberne kunne vælge realisationsbeskatning for så vidt angår de aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Afgrænsningen mellem de porteføljeaktier, der lagerbeskattes, og de porteføljeaktier, hvor der i stedet kan vælges realisationsbeskatning, blev baseret på et kriterium om, hvorvidt aktierne er likvide og kan værdiansættes til den aktuelle handelsværdi eller ej. Dette var baggrunden for, at selskaber ikke kan vælge realisationsbeskatning for porteføljeaktier, som dels er optaget til handel på et reguleret marked og dels er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Altså en udvidet begrebsdannelse af børsnoterede aktier.

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev aktieavancebeskatningsloven § 4 C indført med det formål at ophæve avancebeskatning på selskabers unoterede porteføljeaktier. Herefter skal gevinst og tab ved afståelse af unoterede porteføljeaktier som hovedregel ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber. I aktieavancebeskatningslovens § 4 C hedder det:

”Stk. 1. Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.”

I relation til skattefriheden for porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C er skattefriheden for porteføljeaktier således baseret på, om aktierne er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Lovgiver ses således også i denne relation at have fastholdt den bredere begrebsdannelse af børsnoterede aktier for selskaber.

Begrebsdannelserne af børsnoterede og unoterede aktier er således forskellig alt afhængig af, om kapitalejeren er et selskab eller en fysisk person. For selskaber anses kapitalandele i andre selskaber for børsnoterede, såfremt kapitalandelene er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. For fysiske personer anses kapitalandele i selskaber for børsnoterede, såfremt kapitalandelene er optaget til handel på et reguleret marked.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1 om reguleret marked
Om aktier optaget til handel på et reguleret marked hedder det i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.2.1.1.20:

”Et reguleret marked er et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som – inden for systemet og under iagttagelse af dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at der indgås en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som har opnået tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III i MiFID-direktivet. Se artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive).”

Der ses således ikke at være tvivl om, at den danske begrebsdannelse af aktier optaget til handel på et reguleret marked er baseret på MiFID-direktivet, hvilket er i tråd med forarbejderne, jf. ovenfor.

I Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.2.1.1.20, anføres endvidere:

”SKAT anser et marked inden for EU/EØS for at være et reguleret marked, hvis det er anført på den liste over regulerede markeder indenfor EU/EØS, som er udarbejdet af den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa.”

Da markedsplatformen AktieTorget ikke er nævnt på denne liste, gøres det gældende, at kapitalandele, der handles på denne markedsplatform, ikke udgør aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2 om multilateral handelsfacilitet
Aktieavancebeskatningsloven, der anvender begrebet multilateral handelsfacilitet, ses ikke at indeholde en definition af, hvad der skal forstås ved en multilateral handelsfacilitet, hvorfor begrebsdannelsen må fastlægges i overensstemmelse med begrebsdannelsen i MiFID-direktivet.

Ifølge MiFID-direktivet er en multilateral handelsfacilitet defineret som:

”Et multilateral handelssystem (med undtagelse af regulerede markeder), der – inden for systemet og efter deres ufravigelige regler – sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af de i (lov om finansiel virksomhed) bilag 5, nr. 1-10 nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse.”

Efter MiFID-direktivet er en multilateral handelsfacilitet (MTF) således en alternativ markedsplads, som ikke har samme status og regelsæt som et reguleret marked. Disse markedspladser er i øvrigt et sted, hvor mindre virksomheder forsøger at rejse kapital i vækstfasen.

I Skatteministeriets svar på spørgsmål 3 under behandlingen af L 112 (2009-2010) anføres:

”Aktier, der handles på en multilateral handelsfacilitet, kan både være aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. En multilateral handelsfacilitet er et handelssystem, der er undergivet en vis regulering. Aktier, der handles over et sådant system, er dermed undergivet en objektiv prisfastsættelse. Tilsvarende gælder for obligationer.”

Af AktieTorgets hjemmeside fremgår det, at AktieTorgets mission er at skabe en sund og synlig markedsplads for handelsaktier og dermed give de børsnoterede selskaber et værktøj til vækst og udvikling.

AktieTorget ses således at udgøre en alternativ markedsplads for handel med aktier, hvor kursen i øvrigt baseres på handler mellem uafhængige parter underlagt visse reguleringer. På denne baggrund ses AktieTorget at udgøre en multilateral handelsfacilitet som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

At AktieTorget udgør en multilateral handelsfacilitet understøttes i øvrigt af, at AktieTorget på hjemmesiden anfører:

”AktieTorget operates a marketplace since 1998 for the trading of shares and other financial instruments. Legally speaking, the marketplace a so-called multilateral trading facility (also called MTF). Operation of the trading platform is a type securities business under the Securities Market Act and AktieTorget’s operations are, therefore, under the supervision of Finansinspektionen (FI).”

Sammenfattende er det min opfattelse, at kapitalandele i selskaber, der er optaget til handel hos AktieTorget, udgør kapitalandele, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

På denne baggrund bør spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 3 om tildeling af indgangsværdi
Reglerne om tildeling af indgangsværdi ved statusskifte er reguleret i aktieavancebeskatningslovens § 33 A. I bestemmelsen anføres bl.a.:

”I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

1. 1. skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller
   2. skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10.

I perioden forud for at kapitalandele i B blev optaget til handel hos AktieTorget, var der tale om kapitalandele i et unoteret selskab, der således var omfattet af skattefrihed, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 C og 8. På det tidspunkt hvor kapitalandelene blev optaget til handel hos AktieTorget, overgik kapitalandelene således fra skattefrihed efter § 8 til skattepligt efter § 9, hvorved kapitalandele i B anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på dette tidspunkt.

På denne baggrund bør spørgsmål 3 besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at kapitalandelene i B ikke er omfattet af begrebsdannelsen ”optaget til handel på et reguleret marked” som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Begrundelse
Det fremgår af lovforslag nr. 201, 2008/2009 om indførelsen af begrebet ”regulerede markeder” i bl.a. aktieavancebeskatningsloven, at:

”Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.”

Den dagældende lov om værdipapirhandel m.v. er d. 3. januar 2018 blevet erstattet af lov om kapitalmarkeder, der bl.a. har til formål at gennemføre MiFID II-direktivet, direktiv 2014/65/EU, i national ret.

I § 3, stk. 1, nr. 2 i lov om kapitalmarkeder defineres et reguleret marked ved:

”Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapital 12-14, 22 og 23.”

Endvidere defineres en multilateral handelsfacilitet i § 3, stk. 1, nr. 3 i lov om kapitalmarkeder ved:

”Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23.”

I henhold til artikel 56 i MiFID II skal hver medlemsstat føre en liste over alle regulerede markeder, som den er hjemland for. Listen sendes til ESMA, som offentliggør og ajourfører listen på sit websted.

Desuden skal hver medlemsstat ifølge artikel 18, stk. 10, i MiFID II underrette ESMA, om enhver meddelelse af tilladelse til drive en multilateral handelsfacilitet. ESMA offentliggør og ajourfører et register over alle multilaterale handelsfaciliteter på sit websted.

Det bemærkes, at ESMA tidligere har ført en liste over regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der var reguleret af MiFID I-direktivet. Denne liste er imidlertid erstattet af den nye liste over regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der er reguleret af MiFID II-direktivet. Den nye liste trådte i kraft den 3. januar 2018.

Den nye listen over regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter fremgår af følgende link:

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/tv_si_drsp_file.xls

SKAT anser et marked inden for EU/EØS for at være et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis det er anført på denne liste over regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter inden for EU/EØS.

Af den nye liste fremgår AktieTorget hverken som værende et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Da den nye liste muligvis ikke er opdateret endnu, har SKAT for en god ordens skyld kontaktet det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, for at afklare, om AktieTorget er en handelsplads, der anses for at være et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller ingen af delene.

SKAT har af Finansinspektionen fået oplyst, at AktieTorget er en multilateral handelsfacilitet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at kapitalandelene i B, der er optaget til handel hos AktieTorget, udgør kapitalandele, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at kapitalandelene i B er omfattet af begrebsdannelsen ”multilateral handelsfacilitet” som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Begrundelse
Se under spørgsmål 1.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at A’s kapitalandele i B anses for afstået og købt (tildelt en indgangsværdi) på det tidspunkt, hvor kapitalandelene i B blev optaget til handel på AktieTorget.

Begrundelse
Indledningsvist bemærkes, at kapitalandelene i B blev optaget til handel på AktieTorget, da markedet var reguleret af MiFID I-direktivet. ESMA har tidligere offentliggjort og ajourført en database i henhold til dette direktiv med regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter inden for EU/EØS. AktieTorget var i 2017 at finde på denne liste.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, skal aktier anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Skift af skattemæssig status foreligger, når aktierne overgår fra en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, eller omvendt.

SKAT lægger i besvarelsen til grund, at der var tale om skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, inden kapitalandelene blev optaget til handel hos AktieTorget.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 8 skal gevinst og tab ved afståelse af bl.a. skattefrie porteføljeaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

På det tidspunkt hvor kapitalandele blev optaget til handel hos AktieTorget, opfyldte kapitalandelene således ikke længere betingelserne for at være skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Kapitalandelene overgik således fra ikke at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 8, til at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 9.

Henset til, at aktierne skifter skattemæssigt status, skal aktierne i B jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A, således anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor kapitalandelene blev optaget til handel på AktieTorget.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C
Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.
(…)

Kapitalmarkedsloven § 3
I denne lov forstås ved:

1. Multilateralt system: Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres.
2. Reguleret marked: Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapital 12-14, 22 og 23.
3. Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23.

(…)

Artikel 4, stk. 1, nr. 21, i MiFID II-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive):
»reguleret marked«: et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som – inden for systemet og under iagttagelse af faste regler – sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt afsnit III i dette direktiv.

Forarbejder
Bemærkningerne til § 59 i lovforslaget, L 155 (2016-17), vedtaget som Lov nr. 650 af 8. juni 2017

(…)

Det foreslås i stk. 1, at drift af et reguleret marked ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres, og som drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12-14, 22 og 23, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, jf. nr. 1.
(…)

En operatør af et reguleret marked, der indtil den 3. januar 2018 har drevet et reguleret marked, opretholder tilladelse til drive et sådant marked i medfør af lovforslagets § 262, stk. 1.

Ifølge artikel 56 i MiFID II skal Finanstilsynet føre en liste over alle regulerede markeder med hjemland i Danmark. Listen og enhver ændring af denne sendes til de øvrige EU/EØS-lande m.v. og ESMA. ESMA skal på grundlag heraf offentliggøre og ajourføre en liste over alle regulerede markeder i EU/EØS-lande m.v. på sin hjemmeside. Listen skal indeholde en entydig kode til identifikation af det regulerede marked.
(…)

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.1.1.20 Forklaring af reguleret marked
Et reguleret marked er et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som – inden for systemet og under iagttagelse af faste regler – sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III i MiFID II direktivet. Se artikel 4, stk. 1, nr. 21, i MiFID II-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive)

Regulerede markeder indenfor EU/EØS
SKAT anser et marked inden for EU/EØS for at være et reguleret marked, hvis det er anført på den liste over regulerede markeder indenfor EU/EØS, som er udarbejdet af den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa:

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/tv_si_drsp_file.xls

Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C

Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.
(…)

Kapitalmarkedsloven § 3
I denne lov forstås ved:

1. Multilateralt system: Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan sammenføres.
2. Reguleret marked: Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapital 12-14, 22 og 23.
3. Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt system, jf. nr. 1, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23.

(…)

Artikel 4, stk. 1, nr. 22, i MiFID II-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive):
»multilateral handelsfacilitet« eller »MHF«: et multilateralt system, der drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der – inden for systemet og efter faste regler – sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale efter afsnit II i dette direktiv.

Forarbejder
Bemærkningerne til § 59 i lovforslaget, L 155 (2016-17), vedtaget som Lov nr. 650 af 8. juni 2017

(…)

Det foreslås i stk. 1, at operatøren af et reguleret marked ikke må begynde drift af en MHF eller en OHF, før Finanstilsynet har givet tilladelse hertil. Regulerede markeder, MHF’er og OHF’er er ens som systemer betragtet. Forskellene på de tre markedstyper er de krav, der stilles til tilladelse og drift. I modsætning til et reguleret marked kan en MHF eller en OHF drives af både en operatør af et reguleret marked og et fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse hertil.
(…)

En operatør af en MHF, der indtil den 3. januar 2018 har drevet en MHF, opretholder tilladelse hertil i medfør af lovforslagets § 262, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge artikel 18, stk. 10, i MiFID II skal Finanstilsynet underrette ESMA om meddelte tilladelser til drift af en MHF eller OHF. ESMA skal på grundlag heraf offentliggøre og ajourføre et register over alle MHF’er eller OHF’er i EU/EØS-lande m.v. på sin hjemmeside.
(…)

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.3.6 Gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier

Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et multilateralt system, der drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der – inden for systemet og efter faste regler – sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale efter afsnit II i direktiv 2014/65/EU.

Den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa, ESMA, opdater løbende et register over multilaterale handelsfaciliteter samt regulerede markeder indenfor EU/EØS:

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/tv_si_drsp_file.xls

Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 33 A
I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

1. skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller
2. skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19, § 20, stk. 1, eller 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 C
Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.
(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 8
Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Aktieavancebeskatningslovens § 9
Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 10

Praksis
Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.3.7 Skift af skattemæssig status
Regel
Der foreligger skift af skattemæssig status, når aktier overgår fra en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, eller omvendt.

Ved skift af skattemæssig status anses aktier for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.