Dato for udgivelse
17 jan 2005 14:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20. december 2004
SKM-nummer
SKM2005.25.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-2731-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Afskrivninger, avanceopgørelse, rettigheder, fristgennembrud
Resumé

I sagen, der drejer siger om avanceopgørelsen i forbindelse med sagsøgerens salg af filmrettigheder i indkomståret 1997, var spørgsmålet, om der ved avanceopgørelsen efter den dagældende ligningslovs § 16 E, stk. 7, skulle indgå de af sagsøgeren faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger, der var væsentligt for store, eller - som hævdet af sagsøgeren - de afskrivninger, som lovligt kunne være foretaget, og om sagsøgeren i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kunne kræve, at det var de korrekte afskrivninger, der skulle indgå i avanceopgørelsen.

Ministeriet fik medhold i, at avanceopgørelsen skulle foretages på grundlag af de faktisk foretagne afskrivninger. Landsretten gav heller ikke sagsøgeren medhold i, at sagsøgeren med hjemmel i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2, var berettiget til ved avanceopgørelsen at kræve fradrag for andre beløb end de faktisk foretagne afskrivninger, der ikke længere kunne anfægtes.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 E, stk. 6 og 7  (dagældende)
Ligningsloven § 16 F, stk. 2 (dagældende)
Skattestyrelsesloven § 35 stk. 1, nr. 2(dagældende)
Afskrivningsloven § 40, stk. 2 og 6

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 E.I.4.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005 - 1 E.I.5.4

Henvisning

Processuelle Regler 2005 - 1 G.3.2.1

Parter

H1 A/S under konkurs v/kurator advokat Ole Borch
(advokat Robert Mikelsons)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

landsdommerne Gunst Andersen, M. Levy og Bodil Toftemann (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 18. november 2003, har sagsøgeren H1 A/S under konkurs ved kurator advokat Ole Borch påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at en foretagen forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 på 7.652.093 kr. tilbageføres, og at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 35.120,00 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er enighed om, at sagen vedrører indkomståret 1997, og at sagen derfor er omfattet af de dagældende bestemmelser i ligningslovens §§ 16 E og 16 F, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995 og af den dagældende bestemmelse i § 35, stk. 1, nr. 2, i skattestyrelsesloven, som ændret ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.

Sagen drejer sig om, hvorledes et tab vedrørende en filmrettighed skattemæssigt skal opgøres.

Sagens faktiske omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 19. juni 2003 kendelse i sagen, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsterne på følgende punkter:

Indkomståret 1997

 

Skattepligtig indkomst

 

Tab i forbindelse med afståelse af film
ændret fra 28.432.386 kr. til 20.780.293 kr.

 

Forhøjelse

7.652.093 kr.

...

Det fremgår af sagen, at selskabet tidligere hed HX A/S, også kaldet HX Danmark A/S. Selskabet drev frem til september 2000 virksomhed med handel og udlejning af filmrettigheder samt andre tilknyttede aktiviteter. Selskabet havde en del datterselskaber såvel i Danmark som i udlandet. I september 2000 blev der foretaget en rekonstruktion af selskabet, hvilket medførte frasalg af alle selskabets aktiviteter til et 100% ejet datterselskab, der også overtog selskabets navn. Selskabet skiftede herved navn til H1 A/S, og det eneste aktiv var aktierne i datterselskabet.

Den 11. september 2001 trådte selskabet og datterselskabet (daværende HX A/S) i betalingsstandsning. Selskabet gik konkurs den 11. december 2001.

Selskabet havde regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.

Tab i forbindelse med afståelsen af filmen ...:

Selskabet producerede i regnskabsåret 1992/93 en film. Den samlede fremstillingspris var på $ 22.501.884, eller 141.086.813 kr. Rettighederne til filmen blev i regnskabsåret 1996/97 overdraget til et datterselskab. Selskabet har herved opgjort et tab på 28.432.386 kr.

I skattespecifikationen til selvangivelsen for regnskabsåret 1995/96 er der sket omregning af afskrivningsgrundlaget for filmrettigheden fra US dollars til danske kroner, hvorefter afskrivningsgrundlaget er beregnet til 99.028.549 kr.

I alt har selskabet fratrukket følgende vedrørende filmrettigheden:

Regnskabsår

Afskrivninger i USD

Kurs    

Afskrivninger i DKK

1993/94

4.322.961

6,2700

27.104.962

1994/95

4.181.923

5,4055

22.605.395

1995/96

   

54.136.696

1996/97

(5.469.467 kr. + 28.432.386 kr.)

  33.901.853

Afskrevet i alt

   

137.748.906

Selskabet har hertil oplyst, at investeringen i filmen skattemæssigt er behandlet efter to systemer. Dels er der ved salg af distributionsrettigheder foretaget et forbrugsfradrag ud fra en delsalgsmodel således, at der ved salg af rettigheder til et territorium er udgiftført et beløb svarende til den opnåede salgsindtægt. Endvidere er der omkostningsføre yderligere betydelige beløb på basis af selskabets vurdering af nedskrivningsbehovet.

ToldSkat har nedsat det af selskabet opgjorte tab til 20.780.293 kr., hvorfor der er sket en forhøjelse med 7.652.093 kr. efter følgende beregning:

Regnskabsåret 1993/94

USD

USD

Kurs

  DKK

                        

Produktionsomkostninger 30.06.94

 

22.501.884

6,27

 141.086.813

Afskrivninger 93/94

 

4.322.961

6,27

-27.104.962

Beregnet saldo 30.06.94

 

18.178.923

6,27

113.981.851

 

Regnskabsåret 1994/95

Beregnet saldo pr. 01.07.94

 

18.178.923

6,27

113.981.851

Nedskrivning til forventet salgssum

4.491.884

     

- afskrevet for meget i 1993/94

 -862.961

3.628.923

5,4055

-19.616.143

Solgte rettigheder i perioden

 

553.000

5,4055

-2.989.252

Beregnet saldo 30.06.95

 

13.997.000

 

91.376.456

 

Regnskabsåret 1995/96

                                                                

Saldo pr. 01.07.95 ifølge skattespecifikationen

 

18.319.961

5,4055

99.028.549

Beregnet saldo pr. 01.07.95

 

13.997.000

 

91.376.456

Difference i afskrivningsgrundlag for regnskabsåret 1995/96

     

7.652.093

 

Beregnet saldo pr. 01.07.95

     

91.376.456

Nedskrivning til salgssum

     

-44.368.038

Solgte rettigheder i perioden

     

-9.768.658

Beregnet saldo pr. 30.06.96

     

37.239.760

 

Regnskabsåret 1996/97

         

Beregnet saldo pr. 01.07.96

     

37.239.760

Solgte rettigheder i perioden

     

-5.469.467

       

31.770.293

Salgssum til G1 A/S

     

10.990.000

Tab ved salg

     

-20.780.293

Udgiftsført tab ved salg af filmrettighed i skattespecifikationen

     

-28.432.386

Forhøjelse af indkomst med for meget udgiftsført tab på filmen ...

     

7.652.093

Hertil har regionen bl.a. anført, at der i regnskabsåret 1995/96 er opgjort en forkert saldo på afskrivningsgrundlaget, da der sker omregning fra US dollars til danske kroner, idet der ikke er foretaget en reduktion af delsalg/afskrivning for regnskabsåret 1993/94, som udgør USD 4.322.961. Endvidere er der fejlagtigt ikke sket omregning fra USD til danske kroner på aktiveringstidspunktet. Principperne ved de faktisk foretagne af- og nedskrivninger behandles ikke, idet afgørelsen alene vedrører opgørelsen af tabet i afståelsesåret, og regionen vil således ikke benytte sig af adgangen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3, til at foretage konsekvensændringer af skatteansættelserne vedrørende indkomstår, der ligger uden for den almindelige 3-årige ansættelsesfrist. Endvidere har regionen bl.a. henvist til, at anskaffelses- og afståelsessummen for driftsmidler skal omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 02.12.93 af afskrivningslovens § 33 A. Ifølge bekendtgørelse nr. 486 af 31.05.94 § 2 skal omregningen ske efter kursværdierne på overdragelsestidspunktet. Herudover har regionen henvist til ligningslovens § 16 E, stk. 6 og stk. 7.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at korrektionerne vedrørende af- og nedskrivningerne skal gennemføres for de indkomstår, de vedrører, samt at indkomstårene 1995 og 1996 (regnskabsårene 1994/95 og 1995/96) er forældede. Den foretagne forhøjelse på 7.652.093 kr. skal således tilbageføres, og der skal for indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97), der ikke er forældet, foretages en nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 35.120.000 kr.

Hertil har repræsentanten bl.a. anført, at korrektionen dækker over en række forskellige forhold, der kort kan resumeres således:

  • Ikke-solgte rettigheder, der burde være lineært afskrevet over 10 år, hvilket ikke er sket.
  • Regnskabsmæssige nedskrivninger, der burde være tilbageført skattemæssigt.
  • Manglende reduktion i afskrivningsgrundlaget efter delsalg i regnskabsåret 1993/94.
  • Afskrivningsgrundlaget, der i indkomstårene 1994 og 1995 (regnskabsåret 1993/94 og i 1994/95) er opgjort i USD og ikke i DKK.
  • En fejl i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1996 (regnskabsåret 1995/96), idet afskrivningsgrundlaget er højere end året før.

Opgørelsen af det for meget fratrukne beløb kan tiltrædes, men korrektionen skal foretages i de enkelte indkomstår således:

Korrekte skattemæssige afskrivninger (TDKK):

                                            

1993/94

1994/95

1995/96

1996/97

I alt

Afskrivningsgrundlag primo

141.097

113.993

111.004

102.235

 

Delsalg

(27.104)

(2.989)

(9.769)

(5.470)

45.332

Afskrivningsgrundlag ultimo

113.993

111.004

101.235

95.765

 

Afskrivning lineært 10 år

0

11.100

10.124

9.577

30.800

Afskrivningsgrundlag

     

95.765

 

Fratrukne afskrivninger

     

(30.800)

 

Salgssum

     

(10.990)

 

Tabsfradrag

     

53.975

 

              

     

Samlet fradrag

27.104

14.089

19.893

69.021

130.107

Selvangivet fradrag

27.104

22.605

54.138

33.901

137.748

Indkomstkorrektion

0

8.576

34.246

(35.120)

7.641

Den samlede forhøjelse dækker således over såvel forhøjelser som nedsættelser i de enkelte år, og da rettighederne skal afskrives lineært over 10 år, jf. den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, skal fordelingen ske som anført. Agterskrivelse vedrørende problemstillingerne i forbindelse med filmen er første gang sendt den 23. april 2001. Senere er forholdet indarbejdet i en samlet agterskrivelse vedrørende også den resterende del af skattesagen. Denne agterskrivelse er fremsendt den 29. juni 2001, og endelig afgørelse er sendt 14. november 2001. Agterskrivelse vedrørende indkomståret 1997 svarende til regnskabsåret 1996/97 skal være fremsendt til skatteyderen senest den 1. maj 2001, hvilket også er sket. Endelig afgørelse skal i princippet være fremsendt senest 1. august 2001. Imidlertid skyldes den senere fremsendelse, at selskabet begærede udsættelse på fremskaffelse af yderligere oplysninger, hvorfor det accepteres, at den endelige afgørelse er rettidigt fremsendt i forhold til regnskabsåret 1996/97. Indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97) er derfor ikke forældet, men det er de foregående år, da agterskrivelse vedrørende disse år ikke er rettidigt fremsendt. Den for sene fremsendelse af agterskrivelsen kan ikke efterfølgende repareres ved skatteyderens begæring om udsættelse med fremsendelse af den endelige afgørelse.

Det får den konsekvens, at korrektionerne i indkomstårene 1995 og 1996 (regnskabsårene 1994/95 og 1995/96) ikke kan gennemføres, hvorved forhøjelserne på henholdsvis 8.516.000 kr. og 34.246.000 kr. falder bort. Til gengæld skal indkomstansættelsen for indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97) nedsættes, da der isoleret set er et tab på filmen i dette år på i alt 35.120.000 kr.

Hertil har ToldSkat bl.a. anført, at der kun er taget stilling til opgørelsen af tabet ved salget af filmen i indkomståret 1997 (regnskabsår 1996/97) og ikke principperne for de faktiske foretagne af- og nedskrivninger i de tidligere regnskabsår. Der er ikke fremsendt agterskrivelser vedrørende indkomstårene 1995 og 1996, men kun for indkomståret 1997. Korrektionen skal gennemføres i indkomståret 1997, da de faktiske foretagne af- og nedskrivninger for de tidligere indkomstår er accepteret. Forhøjelsen er foretaget for indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97) på grundlag af en fejl i indkomståret 1996 (regnskabsåret 1995/96). Forhøjelsen er foretaget i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, hvis anvendelsesområde typisk vil være "en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag, grundlaget for opgørelse af en salgsavance eller grundlaget for opgørelsen af et underskud, der er fremført til fradrag vedrørende efterfølgende indkomstår", jf. cirk. nr. 116 af 1.7.1999 punkt 4.3 til skattestyrelsesloven.

Landsskatteretten skal udtale

Retten bemærker, at der efter de foreliggende oplysninger er tale om salg af rettigheder omfattet af den dagældende ligningslovs § 16 E, stk. 1, nr. 2. Ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 7, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af sådanne rettigheder som forskellen mellem afståelsessummen omregnet efter ligningslovens § 16 E, stk. 6, og den efter samme stykke omregnede anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.

Endvidere bemærker retten, at de skattemæssige afskrivninger ikke er foretaget i overensstemmelse med bestemmelsen i den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, at der ikke er sket omregning af afskrivningsgrundlaget til danske kroner i indkomståret 1994, at der ikke er sket reduktion af afskrivningsgrundlaget ved salg af en del af rettighederne i indkomståret 1994, samt at der er sket en fejl ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1996.

Af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, der har virkning ved skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår før 1997, fremgår det, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, samt at en varslet forhøjelse skal være foretaget inden den 1. august i dette år. Efter de foreliggende oplysninger har skattemyndighederne ikke foretaget nogen forhøjelse i anledning af de af selskabet foretagne afskrivninger på filmrettighederne, hvorfor disse ikke kan anfægtes, ligesom de må indgå ved opgørelsen af tabet ved afståelsen.

Efter den nugældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2, der har virkning for ansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og senere indkomstår, kan en skatteansættelse, uanset fristerne i skattestyrelseslovens § 34, ændres i det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter skattestyrelseslovens § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn. Ved forarbejderne til den tidligere bestemmelse er det direkte anført, at dette fx gælder, når det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag i et tidligere indkomstår er ansat forkert, jf. FT 1989-90, tillæg A, sp. 257f.

Retten finder, at den af regionen foretagne ansættelse vedrørende tabet ved afståelsen af de resterende rettigheder til filmen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for skatteansættelsen, nærmere bestemt afskrivningsgrundlaget, at denne ansættelse foretages inden for fristen i skattestyrelseslovens § 34, samt at den ikke beror på et skøn. Det bemærkes hertil, at opgørelsen af tabet efter ligningslovens § 16 E, stk. 7, må ske på baggrund af de faktisk foretagne afskrivninger.

Retten finder herefter, at den påklagede ansættelse skal stadfæstes. Det af repræsentanten anførte, herunder de fremhævede afgørelser, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

..."

Parterne har oplyst, at der er enighed om sagens faktum.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Procedure

Parternes advokater har procederet i overensstemmelse med henholdsvis stævning og replik og påstandsdokument.

Sagsøgeren har i stævningen, som der er henvist til i replikken, anført følgende:

Forhøjelsen er sket på grundlag af fristgennembrudsreglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2.

Det er selskabets hovedanbringende, at skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 skal anvendes således, at ethvert forhold, der har givet anledning til, at afskrivningsgrundlaget er forkert, skal korrigeres således, at det afskrivningsgrundlag, der anvendes i et ikke forældet korrektionsår, er opgjort på et korrekt grundlag, både hvad angår de faktiske forhold, og hvad angår de retlige forhold.

Til støtte for hovedanbringendet gør selskabet gældende

at

det følger af ordlyden af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, at ethvert forhold, der har betydning for grundlaget for en skatteansættelse, og som bedømmelsen må ændres af, skal indgå i opgørelsen af grundlaget for en skatteansættelse,

 

at

formålet med bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 er, at man i et ikke forældet korrektionsår skal nå frem til en skatteansættelse, der ud fra såvel ethvert faktisk som ethvert retligt forhold i årene forud, er korrekt,

 

at

fejlagtigt foretagne skattemæssige afskrivninger skal berigtiges, når bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 anvendes,

 

at

den anvendelse af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, som myndighederne har foretaget - og hvorefter kun en enkelt af flere fejl fra tidligere år korrigeres - er vilkårlig, og fører til tilfældige resultater,

 

at

det følger af princippet om lovmæssig forvaltning, at alle fejl i forudgående år skal korrigeres i forbindelse med anvendelsen af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 for et efterfølgende år,

 

at

den af selskabet foretagne opgørelse af tabet er i overensstemmelse med de relevante skatteretlige regler, herunder ligningslovens § 16 E, stk. 7,

 

at

opgørelsen af tabet efter ligningslovens § 16 E, stk. 7 ikke i det foreliggende tilfælde skal ske på grundlag af de faktisk foretagne afskrivninger,

 

at

det forhold, at de skatteansættelsesmæssige ændringer, der er en konsekvens af en korrekt foretagelse af afskrivninger og en korrekt opgørelse af afskrivningsgrundlaget, som følge af forældelse ikke kan gennemføres, ikke udelukker, at der sker en nedsættelse af den skattepligtige indkomst for et efterfølgende år, hvor ændring af den skattepligtige indkomst ikke er afskåret på grund af forældelse,

 

at

det forhold, at reguleringer skal ske år for år, således at der i det første ikke forældede år fastsættes en primosaldo svarende til ultimosaldoen i det foregående år, følger af almindeligt anvendte skatteretlige grundprincipper, jf. eksempelvis praksis vedrørende primo- og ultimoreguleringer på blandt andet varelager i forbindelse med ambisagerne, og

 

at

det forhold, at et tidligere indkomstår er forældet, ikke ændrer ved, at indkomstansættelsen for efterfølgende ikke forældede år ændres.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført,

at

der ikke er grundlag for at nedsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 1997 med kr. 35.120.000,-,

 

at

avanceopgørelsen i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 E, stk. 7, skal baseres på de faktisk foretagne afskrivninger,

 

at

en naturlig forståelse af bestemmelsen fører til, at det er de faktisk foretagne afskrivninger, der er genstand for fradrag,

 

at

det også fremgår klart af bestemmelsens forarbejder, at det er de faktisk foretagne afskrivninger, der skal fradrages,

 

at

det bestrides, at den dagældende bestemmelse skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, medfører, at sagsøgeren alligevel kan kræve avanceopgørelsen foretaget på grundlag af de lovlige afskrivninger,

 

at

den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, ikke indeholder hjemmel til at kræve de faktisk foretagne for høje afskrivninger korrigeret med virkning for avanceopgørelsen, samt

 

at

bestemmelsen ej heller indebærer, at skattemyndighederne, som følge af den af myndighederne i bilag 5 beskrevne korrektion, herudover er forpligtet til at korrigere de tidligere foretagne afskrivninger med virkning for avanceopgørelsen, således at der i strid med ligningslovens § 16 E, stk. 7, foretages fradrag for de "korrekte" og ikke for de faktisk foretagne afskrivninger.

Rettens begrundelse og resultat

Efter de dagældende regler i ligningslovens § 16 E, stk. 2, 6 og 7, som svarer til de nugældende regler i afskrivningslovens §40, skulle der ved salg af en filmrettighed foretages en opgørelse over fortjenesten eller tabet ved afhændelsen og ske beskatning i overensstemmelse hermed. Fortjenesten eller tabet skulle opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdier med fradrag af afskrivninger efter § 16 F, jf. § 16 E, stk. 7.

Det er hverken efter ordlyden af bestemmelserne i ligningsloven eller forarbejderne hertil en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne, at de skattemæssige afskrivninger, som skal fradrages ved avanceopgørelsen, er foretaget med rette. Afgørende er derimod, at sagsøgeren selv har angivet størrelsen af afskrivningerne i de tidligere indkomstår, og at beskatning faktisk har fundet sted i overensstemmelse hermed, idet avanceopgørelsen kun kan blive retvisende, såfremt det er de faktisk foretagne, ikke anfægtede afskrivninger, der fradrages. Dette resultat støttes også af formuleringerne i de nugældende regler i afskrivninglovens § 40, og i forarbejderne hertil.

Det lægges til grund som ubestridt af sagsøgeren, at den foretagne ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1997 skyldes, at afskrivningsgrundlaget i tidligere indkomstår var ansat forkert, og at ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 1997 derfor kan ske med hjemmel i den såkaldte fristgennembrudsregel i dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 2. Det lægges endvidere til grund som ubestridt af parterne, at såvel skattemyndighederne som sagsøgeren er afskåret fra på grund af forældelse at anfægte skatteansættelserne for de pågældende indkomstår forud for indkomståret 1997.

Der ses hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder at være givet udtryk for, at anvendelsen af fristgennembrudsreglen forudsætter, at der gennemføres en beregning af en lovlig ansættelse for alle berørte indkomstår eller, at skatteansættelsen i det indkomstår, som ændres, skal være et resultat af en lovligt beregnet opgørelse. Retten finder derfor heller ikke, at sagsøgeren med hjemmel i den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 2, ved avanceopgørelsen efter ligningslovens § 16 E, stk. 7, er berettiget til at kræve fradrag for andre beløb end de faktisk foretagne afskrivninger, der ikke længere kan anfægtes.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 A/S under konkurs v/kurator advokat Ole Borch, 100.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.