Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A A/S kan yde støtte til politiske foreninger uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ledelse og ultimative ejer B?

Svar

1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S valgte i 2013 at støtte tre politiske partier i forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen.

A A/S støttede med i alt 398.370 kr. Støtten blev givet til:

• F-partiet, X kommune, 377.086 kr.
• F-partiet Ungdom, X kommune og Y kommune, 16.284 kr.
• G-partiet, Z-kommune, 5.000 kr.

A A/S har givet støtten, fordi disse tre foreninger har vist speciel interesse i at støtte projekter, som relaterer til A A/S' forretningsområde.

Ledelsen vurderede, at det var i selskabets interesse, at de kommende kommunalbestyrelser i henholdsvis X Kommune og i Z-kommune var mere positivt stemt for kommende projekter i kommunerne.

I X Kommune var der i 2012 og 2013 store politiske drøftelser og beslutninger vedrørende projekterne. I denne proces var det tydeligt, at F-partiet var positivt stemt over for projekterne. F-partiets velvilje over for projekterne ses i særdeleshed ved byrådsbeslutningerne vedrørende Projekt C og Projekt D, som blev behandlet i 2012. Da A A/S´ væsentligste aktiviteter har været i X Kommune, valgte A A/S at støtte F-partiet og F-partiet Ungdoms lokale valgkamp i X Kommune.

A A/S vurderede, at en styrkelse af F-partiet ved kommunalvalget ville betyde gunstigere vilkår for kommende projekter og dermed bedre forhold for A A/S.

Støtten på 398.370 kr. står efter A A/S´ opfattelse i naturligt forhold til de gunstige indtjeningsmuligheder, der er i branchen. I nabokommunen Z kommune er A A/S involveret i et nyt muligt projekt. På den baggrund besluttede A A/S at støtte den lokale vælgerforening for G-partiet i Z kommune.

Der er ikke tillagt A A/S eller selskabets direktør og ultimative ejer særlige fordele.

A A/S´ ultimative ejer, B, har siden 1980'erne været politisk aktiv først som folketingsmedlem valgt for E-parti og nu som medlem af F-partiet

Spørgers opfattelse og begrundelse

B´s medlemskab af F-partiet er ikke relevant i forhold til vurderingen af, om et selskabs udgifter isoleret set er afholdt i selskabets interesse.

A A/S havde over en længere periode i samarbejde med X Kommune arbejdet på et projekt. A A/S havde under forløbet investeret betydelige midler i projektet. Som det fremgår af referatet fra byrådsmødet i 2012 blev det besluttet at opgive projektet. På byrådsmødet talte F-partiet for en gennemførelse af projektet. Det samme skete for Projekt D, hvor der var stemmelighed.

A A/S havde således betydelig erhvervsmæssig interesse i, at F-partiet fik et godt valg i X Kommune. Støtten er givet i A A/S´ interesse og ikke i A A/S´ ledelse og ultimative ejer B´s interesse.

Støtten er givet uden skattemæssige konsekvenser for B.

Det skal bemærkes, at selskabet ikke har fradraget omkostningerne til støtte af de politiske partier i selskabets skattepligtige indkomst for 2013, jf. reglerne herom.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A A/S kan yde støtte til politiske foreninger uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ledelse og ultimative ejer B.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A (uddrag)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

Praksis

Cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om ligningsloven

20.1. Ligningslovens § 8 A - gaver til almennyttige foreninger m.v.

Efter ligningslovens § 8 A er der fradragsret for gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.

...

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige.

Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

Den juridiske vejledning, C.B.3.5.2.1 Udgifter der er selskabet uvedkommende

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

• Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
• Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

...

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er fx ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

Fx et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Den juridiske vejledning, C.C.2.2.1.10 Visse udgifter, der efter deres art ikke kan trækkes fra

Efter praksis findes der udgifter, som ikke kan fratrækkes, uanset hvor nært eller direkte udgiften i øvrigt er forbundet med den løbende indkomsterhvervelse. Det gælder altså uafhængigt af almindelige omkostningsbetragtninger.

Der er i disse tilfælde tale om, at udgiften efter sin art er udelukket fra fradrag. Som eksempel kan nævnes udgifter til støtte af politiske partier eller politiske formål.

SKM2009.29.HR

H1 ApS uddelte i indkomståret 2000 en gave på 100.000 kr. til G1 Mission. Foreningen var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og skattemyndighederne havde dermed anerkendt, at foreningens midler blev anvendt i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, måtte som udgangspunkt forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod sit selskab yde G1 Mission, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som præceptor til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en maskeret udlodning, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tog derfor hans påstand til følge.

TfS 1999, 728 H

Skatteyderen var eneanpartshaver i selskabet ApS, som i 1992 ydede en sponsorgave på 700.000 kr. til SIF Support A/S.

Højesteret bemærkede, at SIF Support A/S efter vedtægterne havde til formål at drive professionel fodbold og dermed associeret virksomhed. Dette selskab havde drevet virksomhed i overensstemmelse hermed og skulle efter sine vedtægter ikke anvende overskud til almennyttige formål. Selv om selskabet i et vist omfang havde ydet økonomisk støtte og anden bistand til Silkeborg Idrætsforening, tiltrådte Højesteret, at der var tale om en erhvervsdrivende virksomhed. Gaven fra ApS til SIF Support A/S kunne derfor ikke anses for ydet til almennyttige eller dermed ligestillede formål.

Højesteret fandt, at ydelsen af de 700.000 kr. ingen tilknytning havde til ApS erhvervsmæssige virksomhed, men alene var begrundet i eneanpartshaveren A's ideelle interesse i den virksomhed, som blev udøvet af SIF Support A/S, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem.

På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at gavebeløbet måtte anses som en skattepligtig udlodning fra ApS til A.

SKM2006.559.LSR

A ejede hele aktiekapitalen i selskabet C A/S, der ejede hele kapitalen i selskabet D A/S.

Selskaberne havde i 2002 ydet bidrag til B's valgkampagne med henholdsvis 17.000 kr. og 16.000 kr., dvs. i alt 33.000 kr. Selskaberne havde ikke selvangivet fradrag for bidragene til B's valgkampagne.

Landsskatteretten fandt, at:

Det følger af aktieselskabslovens § 114, at selskaber kan træffe beslutninger om, at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige og dermed ligestillede formål i det omfang, det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Bidragene fra selskaberne C A/S og D A/S til B's valgkampagne må anses som gaver.

Selskaber er selvstændige juridiske enheder, hvorfor gaver, der ydes af sådanne selskaber, som udgangspunkt er selskabets gaver, jf. herved aktieselskabslovens § 114. Det kan dog ikke antages at gælde i de tilfælde, hvor gavedispositionen må anses at tilgodese private interesser, således at aktionæren må anses for den reelle gavegiver. Gaven er i disse situationer maskeret udbytte, der er skattepligtig for aktionæren efter ligningslovens § 16 A.

I den foreliggende sag har selskaberne ydet bidrag til en valgkampagne med den begrundelse, at B anses som det politiske parti, der i størst muligt omfang tilgodeser erhvervslivets interesser. Dette kan ikke sidestilles med gaver ydet til almennyttige formål, idet organisationer, som varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige.

Bidragene må derfor anses at være ydet ud fra hovedaktionærens personlige interesse, hvorfor beløbet på 33.000 kr. er at betragte som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Begrundelse

Det fremgår af Den juridiske vejledning, C.B.3.5.2.1, at SKAT statuerer maskeret udbytte, hvis selskabets udgift er afholdt i aktionærens interesse og udgiften ikke er en driftsomkostning.

I TfS 1999, 728 H fandt Højesteret, at et selskabs sponsorgave til et ikke-almennyttigt selskab ingen tilknytning havde til selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men alene var ydet i eneanpartshaverens interesse og var maskeret udlodning til eneanpartshaveren, mens Højesteret i SKM2009.29.HR fandt, at et selskabs gave til en almennyttig forening ikke var ydet i eneanpartshaverens interesse og ikke var maskeret udlodning til eneanpartshaveren.

A A/S valgte i 2013 at støtte tre politiske partier i forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen.

Det fremgår imidlertid af cirkulære nr. 72 af 17/4-1996 om ligningsloven, pkt. 20.1 om gaver til almennyttige foreninger m.v., at organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.

I kendelsen offentliggjort som SKM2006.559.LSR havde nogle selskaber ydet bidrag til en valgkampagne med den begrundelse, at B måtte anses som det politiske parti, der i størst muligt omfang tilgodeså erhvervslivets interesser.

Landsskatteretten fandt imidlertid ikke, at bidragene kunne sidestilles med gaver ydet til almennyttige formål, idet organisationer, som varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Landsskatteretten fandt derfor at bidragene måtte anses for ydet ud fra hovedaktionærens personlige interesse, og derfor var maskeret udlodning.

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning, C.C.2.2.1.10, at udgifter til f.eks. støtte af politiske partier eller politiske formål ikke kan fratrækkes uanset hvor nært eller direkte udgifterne i øvrigt er forbundet med den løbende indkomsterhvervelse. Det gælder altså uafhængigt af almindelige omkostningsbetragtninger.

Det er tilsvarende SKATs opfattelse, at A A/S´ støtte til de politiske foreninger ingen tilknytning havde til selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men alene blev ydet i hovedaktionæren B´s personlige interesse.

Det er herefter SKATs opfattelse, at A A/S´ støtte til de politiske foreninger skal anses for maskeret udlodning til B.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.