Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for virksomheder, der skal registreres efter elafgiftsloven.
Afsnittet indeholder:
- Virksomheder, der skal registreres efter elafgiftsloven
- Andre, der leverer elektricitet til forbrug her i landet
- Anmeldelse til registrering
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Virksomheder, der skal registreres efter elafgiftsloven
Følgende virksomheder skal betale afgift efter elafgiftsloven:
- Virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug her i landet (net- og transmissionsvirksomheder). Se ELAL § 3, stk. 1, nr. 1
- Virksomheder, der til eget forbrug producerer elektricitet. Se ELAL § 3, stk. 1, nr. 2.
- Virksomheder, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5. Se ELAL § 3, stk. 1, nr. 3.
Virksomheder, der skal betale afgift efter ELAL § 3, skal anmelde virksomheden til registrering hos Skattestyrelsen. Se ELAL § 4, stk. 1.
Net- og transmissionsvirksomheder (netvirksomheder)
Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning. Se ELAL § 3, stk. 2.
Der er tale om virksomheder, der driver el-forsyningsnettet og varetager "transporten" af elektricitet til forbrugeren. Det vil sige både de regionale netvirksomheder og Energinet.
Ifølge elforsyningslovens § 19 forudsættes det, at transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kun kan udøves efter bevilling. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udføres dog uden bevilling.
Ved el-engrosmodellens ikrafttræden den 1. april 2016 har netvirksomhederne ikke længere direkte kontakt til elkunderne, bortset fra den kontakt som følger af, at netvirksomheden fortsat er ansvarlig for elmålere og måling af elektricitet. Det er endvidere netvirksomhedernes ansvar at indmelde det målte forbrug i datahubben for hvert aftagenummer. Derudover fortsætter netvirksomhederne med at være registrerede efter elafgiftsloven og indbetale elafgiften til skatteforvaltningen af det målte elforbrug hos elkunderne.
Virksomheder, der til eget brug producerer elektricitet
Den, der til eget brug fremstiller elektricitet, fx visse kraftvarmeanlæg, industrivirksomheder, grusgrave og omrejsende tivolier med et el-produktionsanlæg, der fremstiller elektricitet til eget forbrug på anlæg, som ikke er omfattet af ELAL § 2, stk. 1, skal registreres hos Skattestyrelsen.
Disse virksomheder er efterfølgende benævnt "el-producenter".
Ved den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet efter ELAL § 3, stk. 1, nr. 2, menes el-producenter, som direkte forbruger af den producerede elektricitet.
Der er tale om tilfælde, hvor al eller en del af den producerede elektricitet direkte via el-producentens eget interne el-net forsyner el-producentens egne elforbrugende aggregater mv.
Elproducenter, som erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som ønsker mulighed for at få leveret elektricitet uden elafgift fra det kollektive elforsyningsnet til det forbrugssted, hvor elproduktionsanlægget er beliggende, skal oplyse virksomhedens aftagenummer/aftagenumre ved forbrugsstedet.
El-producenter, der ikke forbruger af den producerede elektricitet, men som leverer al den producerede elektricitet til det kollektive el-forsyningsnet, skal efter praksis ikke registreres efter ELAL § 4, stk. 1.
Andre, der leverer elektricitet til forbrug her i landet
Registreringspligten omfatter også virksomheder, der ikke er omfattet af elforsyningslovens § 19, men som leverer elektricitet til forbrug her i landet. Det vil sige, at der er tale om leverancer af elektricitet, der ikke sker via transmissions- og distributionsnettet (kollektive el-forsyningsnet). Se ELAL § 4, stk. 2.
Der er bl.a. tale om leverancer af elektricitet inden for områder, der ikke er tilsluttet et kollektivt elforsyningsnet. Det gælder fx visse små øsamfund, som Ertholmene (Christiansø og Frederiksø), Livø og Hjelm.
Der kan fx også være tale om tilfælde, hvor en elproducent leverer elektricitet til forbrugere, der er tilsluttet elproducentens interne elnet.
De pågældende lokaliteter kan være omfattet af en dispensation fra elforsyningslovens § 19.
Omfattet af § 4, stk. 2 er endvidere virksomheder mv., der driver kørestrømsnet for eltog. Det fremgår af § 22 i lov nr. 686 af 27. maj 2015 om jernbaner med senere ændringer, at elforsyningsloven ikke finder anvendelse på Banedanmarks elforsyningsaktiviteter (kørestrømsnet).
Bemærk
Det forhold, at et selskab eller en virksomhed indgår aftale med fx butikker i samme koncern om levering af elektricitet, og at selskabet tager sig af fakturaer fra netvirksomhederne vedrørende leverancer til butikkerne, gør ikke selskabet til en leverandør af elektricitet, der kan registreres efter elafgiftsloven. Der er alene tale om, at en storforbruger koordinerer forhold vedrørende fakturaer og betaling i et særligt selskab.
For så vidt angår leverancer til det kollektive el-forsyningsnet er en producent af elektricitet ikke omfattet af registreringspligten i elafgiftsloven, når producenten ikke direkte leverer elektricitet til forbrug. I stedet opkræves elafgiften af de registrerede netvirksomheder svarende til, at netvirksomheden står for gennemførelsen af de fysiske leverancer af elektricitet via det kollektive el-forsyningsnet til forbrugerne.
Anmeldelse til registrering
Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket 23.013 anvendes. Blanketten kan hentes på https://www.virk.dk/.
Registreringen sker under følgende forretningsområder:
- Net- og transmissionsvirksomheder (§ 19)
- Fremstilling af el til eget forbrug (ikke § 19)
- Levering af el til forbrug (ikke § 19).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretsdomme |
| TfS1998, 468 | Landsretten har den 1. april 1998 afsagt dom i en sag om den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftsloven for et mobilt nedknusningsanlæg, der er forsynet med en dieselmotordreven generator. Anlægget har en bredde, højde og længde på henholdsvis 3 m, 4 m og 13,98 m og er forsynet med larvebånd. Anlægget består af et knuseri og et transportbånd, der fører det knuste materiale (beton) fra knuseren. Knuseriet og transportbåndet drives af elmotorer, der forsynes med strøm fra generatoren, der har en el-produktions-kapacitet på 330 kW og er placeret i en kasse på 3 m x 1,5 m x 2,1 m, der er monteret særskilt på nedknusningsanlægget. Anlægget er forsynet med 380 V og 220 V eludtag. Nedknusningsanlægget kan flyttes ved hjælp af larvebånd eller ved hjælp af en blokvogn. El-produktionen er på årsbasis opgjort til ca. 250.000 kWh. Sagsøgeren gjorde under sagens behandling blandt andet gældende, at der var tale om et industrielt kraftværk og ikke i afgiftsmæssig henseende en entreprenørmaskine, og at den olie, der medgik til fremstilling af elektricitet, ikke kunne sidestilles med almindeligt motorbrændstof til drift af entreprenørmaskinen. Elstikkene blev blandt andet benyttet til et svejseværk, når anlægget blev repareret, og til belysning i forbindelse med anlæggets drift. Det blev også oplyst, at der ikke fandtes andre maskiner end den omhandlede med sådanne eludtag. Landsretten traf afgørelse om, at der efter ordlyden af ELAL § 3, stk. 2, sammenholdt med ELAL §§ 1 og 2 a, skal svares afgift af den producerede elektricitet. Dette indebærer, at der er tale om et registreringspligtigt el-produktionsanlæg efter ELAL § 4. | Det er SKATs opfattelse, at dommen fastslår, at andre virksomheder med lignende mobile el-produktionsanlæg, vil være omfattet af afgiftspligten efter ELAL § 3, stk. 1, nr. 2, under forudsætning af, at el-produktionsanlægget har en selvstændig opbygning og funktion, og dermed kan sidestilles med et almindeligt stationært dieseldrevet el-produktionsanlæg. |
| Skatterådet |
| ►SKM2024.257.SR◄ | ►Skatterådet tog stilling til, hvem der skulle svare afgift af elektricitet fremstillet på et leaset solcelleanlæg. I disposition 1 udleasede Spørger 1 et solcelleanlæg til Spørger 2. Solcelleanlægget blev monteret på en ejendom, hvor Spørger 2 var lejer. Spørger 2 forbrugte elektriciteten, som solcelleanlægget fremstillede, bortset fra evt. overskudsproduktion, som blev ledt ud på det kollektive elforsyningsnet. Skatterådet bekræftede, at Spørger 1 (leasinggiver) ikke skulle svare afgift. Skatterådet bekræftede desuden, at Spørger 2 (leasingtager) ikke skulle svare afgift fsva. den elektricitet, som blev ledt ud på det kollektive elforsyningsnet. Endelig bekræftede Skatterådet, at Spørger 2 (leasingtager) skulle svare afgift af den elektricitet, som blev fremstillet på det leasede solcelleanlæg, og som Spørger 2 (leasingtager) selv forbrugte. I disposition 2 udleasede Spørger 1 et solcelleanlæg til Spørger 3. Spørger 3 var et datterselskab, som Spørger 2 påtænkte at stifte. Solcelleanlægget blev monteret på en ejendom, som Spørger 2 ejede. Spørger 3 solgte elektricitet til Spørger 2. Den elektricitet, som Spørger 2 ikke forbrugte, dvs. evt. overskudsproduktion, blev leveret af Spørger 3 til det kollektive elforsyningsnet. Spørger 3 indgik en aftale med en balanceansvarlig aktør herom. Skatterådet bekræftede, at Spørger 1 (leasinggiver) ikke skulle svare afgift. Skatterådet bekræftede desuden, at Spørger 3 (leasingtager) ikke skulle svare afgift fsva. den elektricitet, som blev ledt ud på det kollektive elforsyningsnet. Endelig bekræftede Skatterådet, at Spørger 3 (leasingtager) skulle svare afgift af den elektricitet, som blev fremstillet på det leasede solcelleanlæg, og som blev leveret til Spørger 2.◄ | |