Parter

HX A/S (tidligere H1 Holding A/S)
(adv. Jørgen Horstmann, Viborg)

mod

1. Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

og

2. Aalborg Kommune
(advokat Birthe Rasmussen).

Afsagt af landsdommerne

Inger Nørgaard, Annette Dellgren og Peter Buhl. (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 17. maj 2001, handler om, hvorvidt sagsøgeren, HX A/S, CVR nr. ....... (tidligere H1 Holding A/S), efter en generalforsamlingsbeslutning den 2. marts 1998, hvor det blev besluttet, at 4 af aktionærerne skulle sælge egne aktier til selskabet, blev forpligtet til senest 1 måned efter den 2. marts 1998, at indbetale udbytteskat, og om selskabet kan kræve beløbet på 1.126.921 kr. som selskabet har betalt i renter i medfør af kildeskattelovens 63, stk. 2, tilbagebetalt af sagsøgte 1, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, eller kræve beløbet erstattet af sagsøgte 2, Aalborg Kommune. Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Over for begge de sagsøgte

De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke var forpligtet til senest 1 måned efter generalforsamlingsbeslutning af 2. marts 1996 at indbetale udbytteskat efter kildeskattelovens §§ 65 og 66, jf. § 63, stk. 2.

Over for Skatteministeriet, Told og Skattestyrelsen

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, tilpligtes at betale (tilbagebetale) 1.126.691 kr, med tillæg af rente 5% over Nationalbankens diskonto fra den 1. juli 2002 til betaling sker.

Over for Aalborg Kommune

Såfremt Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen, frifindes, tilpligtes Aalborg Kommune at godtgøre sagsøgerens tab, hvorfor kommunen tilpligtes at betale principalt 1.126.690 kr. med tillæg af rente 5% over Nationalbankens diskonto fra den 1. juli 2002 til betaling sker, subsidiært 834.298 kr. med tillæg af rente som ovenfor nævnt.

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har nedlagt påstand om frifindelse.

Aalborg Kommune har ligeledes nedlagt påstand om frifindelse.

Beløbet i sagsøgerens principale påstand er det beløb, som sagsøgeren har betalt i renter i medfør af kildeskattelovens § 63, stk. 2. Den subsidiere påstand har sagsøgeren opgjort som "forskellen på det faktisk opkrævede morarentebeløb (kr. 1.126.691,00), og sagsøgerens reelle besparelse ved ikke at have betalt, nemlig den "rigtige" rentefordel ved at have haft det nævnte udbyttebeløb til rådighed i 11 måneder (kr. 292.392,00) - en difference på kr. 834.298,00."

Den 27. oktober 1989 blev det sagsøgende selskab stiftet af A, B, C, D og E.

På et møde, der blev afholdt den 2. marts 1998, og hvor aktionærerne A, B, C cg D samt Statsautoriseret revisor MP og advokat HB var til stede, indgik og underskrev aktionærerne følgende aftale:

"Mellem undertegnede

A
B
C
D og
E

er der dags dato indgået følgende aftale:

§ 1.

Nærværende aftale indgås i konsekvens af ophøret af vor fælles aktiebesiddelse i selskabet H1 HOLDING A/S, reg.nr. .... ("selskabet")

I konsekvens heraf ophæves ligeledes - når de nedenfor nævnte betalinger er separeret på en spærret konto til fordel for aktiesælgerne - den af os den 22.07.1996 underskrevne Aktionæroverenskomst. Alle bestyrelsesmedlemmer i selskabet, bortset fra A, fratræder bestyrelsen i H1 HOLDING A/S, og A drager omsorg for valg af ny bestyrelse inden 1 uge.

Ovennævnte depotkonto skal oprettes senest 30.04.1998. Depotrente, der oppebæres efter 01.05.1998 tilfalder sælgerne.

§ 2.

Vi, B, C, D og E afstår vore aktier i H1 HOLDING A/S til selskabet. A er herefter eneaktionær i H1 HOLDING A/S. Afståelserne sker til følgende salgspriser:

B	nom. 24,975%	- kursværdi	kr.	9.617.000,00
C	nom. 24,975%	- kursværdi	kr.	9.617.000,00
D	nom. 24,975%	- kursværdi	kr.	9.617.000,00
E	nom. 0,100%	- kursværdi	kr.	38.500,00
I ALT			kr.	28.889.500,00

§ 3.

Betaling for den under § 2 anførte aktieafståelse finder sted ved kontant betaling den 8. juni 1998 i forbindelse med kapitalnedsættelse i H1 HOLDING A/S og den deraf følgende proklamafrists udløb, jf. aktieselskabslovens § 46.

For så vidt angår betalingerne til B, C og D, er det dog aftalt, at et beløb til hver på 2 mill. kroner afregnes via 3 stk. samtidigt oprettede gældsbreve.

§ 4.

Idet tilbagesalg af aktierne i H1 HOLDING A/S sker via en kapitalnedsættelse i selskabet, er nærværende aftale i sin helhed betinget af, at Ligningsmyndighederne giver tilladelse hertil, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 16 b.

Bortset herfra er nærværende aftale ikke på nogen måde betinget af aktionærernes skattemæssige ansættelser som følge af afståelsen.

§ 5.

Samtlige aktieafgifter, der udløses af denne aftale, skal betales af sælgerne. Øvrige omkostninger betales af H1 HOLDING A/S."

På mødet den 2. marts 1998 blev der endvidere afholdt ekstraordinær generalforsamling i H1 HOLDING A/S, og i en udskrift af forhandlingsprotokollens hedder det blandt andet:

"...

Til behandling forelå ledelsens forslag om at nedsætte aktiekapitalen med kr. 375.125,00 til kurs 7.701,3 ved udbetaling til flere aktionærer.

Samtidig forelå forslag om at forhøje aktiekapitalen med kr. 375.125,00 ved udstedelse af fondsaktier, således at aktiekapitalen efter nedsættelsen og forhøjelsen udgør kr. 500.000,00. Der er efter nedsættelsen og forhøjelsen fuld dækning for selskabets aktiekapital.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Dirigenten oplyste, at selskabets kreditorer ved en bekendtgørelse i statstidende med et varsel af mindst 3 måneder skal opfordres til at anmelde deres krav.

Dirigenten oplyste endvidere at der efter udløbet af proklama, skal ske endelig nedsættelse og samtidig forhøjelse af aktiekapitalen og indgives anmeldelse herom vedlagt ændrede vedtægter til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til at lade det vedtagne registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage sådanne ændringer i eller tilføjelser til det vedtagne, som måtte blive afkrævet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at opnå registrering.

..."

I en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrevet af de 4 aktionærer, der var til stede på mødet, samt af advokat HB og dateret den 2. marts 1998 blev der givet meddelelse om kapitalnedsættelsen i selskabet. Der foreligger ikke skriftlige oplysninger i sagen om, hvornår denne anmeldelse blev indsendt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

I en telefaxskrivelse dateret den 2. marts 1998, kl. 18.30, fra statsautoriseret revisor MP til advokat HB, er der anført følgende:

"...

Vedr. H1

Jeg kontakter dig tirsdag når jeg har undersøgt, hvor bogstaveligt ordet beslutning skal forståes".

Der er enighed om, at statsautoriseret revisor MP sammen med nævnte telefaxskrivelse sendte en kopi af Told- og Skattestyrelsens cirkulære om "Indeholdelse af udbytteskat " , som gengivet i TfS 1992, side 1013, til advokat HB.

I en skrivelse af 3. marts 1998 anmodede Advokat HB Statstidende om straks at indrykke proklama med 3 måneders frist på vegne af H1 HOLDING A/S.

Ligeledes den 3. rnarts 1998 skrev statsautoriseret revisor MP følgende til Aalborg Skattevæsen:

"På vegne af følgende aktionærer vil vi anmode om dispensation i henhold til LL § 16 B således at aktieafståelsen i forbindelse med tilbagesalg af aktier til H1 Holding A/S beskattes i henhold til aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Jf. vedlagte aftale afstår følgende aktionærer alle deres aktier, og fratræder bestyrelsen.

B, cpr. nr. ...

C, cpr.nr. ...

D, cpr.nr. ...

Vedlagt følger kopi af aftale.

Sagens parter vil sætte pris på et rimeligt hurtigt svar.

Vi er gerne til disposition med yderligere oplysninger."

Der er enighed om, at den aftale, der var vedlagt ansøgningen, var aftalen af 2. marts 1998 mellem aktionærerne.

Statsautoriseret revisor MP ansøgte ligeledes den 3. marts 1998 på vegne af E Augustenborg kommune om dispensation efter ligningslovens § 16 B, og han vedlagde også i dette tilfælde aftalen.

I 3 enslydende skrivelser af 6. marts 1998 til statsautoriseret revisor MP og underskrevet af Villy Laursen imødekom Aalborg Kommune ansøgningerne om dispensation for henholdsvis B, C og D og anførte følgende:

"Ansøgning om fritagelse for beskatning ved salg til det udstedende selskab H1 Holding A/S for indkomståret 1996 er imødekommet.

Fortjeneste eller tab ved udlodningen skal behandles efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved salg af aktier.

Der er ikke taget stilling til overdragelseskursen.

Der skal ikke indeholdes 30% udbytteskat af udlodningen på trods af bestemmelsen herom i kildeskattelovens § 65. Det udbyttebetalende selskab skal dog fortsat sende udbytteerklæring U2 (kildeskattelovens § 66) vedlagt kopi af denne dispensation. Udbyttebeløbet skal påføres dispensationen.''

I en skrivelse af 9. marts 1998 sendte statsautoriseret revisor MP Aalborg Kommunes skrivelse af 6. marts 1998 til B, C, D, advokat HB og A, med bemærkning om, at det af det vedlagte fremgik, at afståelsen skulle beskattes efter de almindelige regler.

I en skrivelse af 11. marts 1998 til statsautoriseret revisor MP meddelte Augustenborg Kommune følgende:

"Vedrørende fritagelse for beskatning i henhold til Ligningslovens § 16 B.

De har i brev fra, den 3. marts 1998 anmodet om, at

E
...

bliver fritaget for beskatning efter Ligningslovens § 16 B, stk.1.

Det er oplyst telefonisk i dag, at E ikke bevarer nogen form for indflydelse i selskabet.

Under hensyn til at E afhænder alle sine aktier i selskabet og ikke bevarer nogen form for indflydelse, kan der gives dispensation ifølge Ligningsloven § 16 B, stk. 2, hvilket betyder, at beskatning kan finde sted efter aktieavancebeskatningsreglerne.

De bedes bemærke, at der ikke er taget stilling til aktierne overdragelseskurs, da dette hører under den almindelige ligning.

Dispensationen er betinget af, at afhændelsen af aktierne er gennemført senest 6 måneder fra dags dato."

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at det den 30. marts 1998 registreredes, at vedtægterne i selskabet var ændret den 9. marts 1998, og at der den 2. marts 1998 var truffet beslutning om en kapitalnedsættelse med udbetaling til aktionærerne af kr. 375.125 til kurs 7.701,30, samt at HB, B, C og D den 9. marts 1998 var udtrådt af bestyrelsen, og at CH samme dag var indtrådt i bestyrelsen.

Den 16. april 1999 indsendte statsautoriseret revisor MP udbytteerklæring vedrørende H1 Holding A/S til skattemyndighederne. I udbytteerklæringen er der under rubrikken "Dato for vedtagelse" anført "02.03.98", og det er anført, at udbytteskatten androg 7.222.375 kr., men at der ikke var "indeholdt udbytteskat iflg. vedlagte dispensationer) jf. Ligningslovens 16 A, stk. 2/16 B, stk. 2" og at der derfor ikke skulle indbetales noget beløb. I en følgeskrivelse til udbytteerklæringen bemærkede MP, at det var en fejl, at udbytteerklæringen ikke var indsendt tidligere.

I en skrivelse af 2. august 1999 til H1 Holding A/S redegjorde Told- og Skatteregion Nærum for kildeskattelovens § 66 og 63, stk. 2, og anførte herefter:

"Da beslutning om udlodning blev truttet den 2. marts 1998 forelå ingen dispensationer efter ligningslovens § 16 B, hvorfor udbytteskatten forfaldt til betaling. Dispensationer udstedt efter udbytteskattene forfald, har ikke betydning for denne.

H1 Holding A/S anmodes derfor om at indbetale 7.222.375 kr, plus renter 1,3% fra 2. marts til betaling sker, inden 14 dage.

Afgørelsen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

..."

I en skrivelse af 24. august 1999 påklagede advokat Jørgen Horstmann på vegne af H1 Holding A/S Told- og Skatteregion Nærums afgørelse af 2. august 1999, og han nedlagde principalt påstand om, at Told- og Skatteregionens afgørelse blev ophævet, subsidiært at selskabet blev pålagt at betale sædvanlig morarente (5% over diskontoen) af 6.485,932,80 kr. fra den 2. april 1998 til den 15. februar 1999. Advokat Jørgen Horstmann anmodede i skrivelsen om blandt andet en omgående tilkendegivelse om, hvorvidt Told- og Skattestyrelsen var enig i, at det retlige problem i sagen nu alene vedrørte spørgsmål om morarenter.

Den 27. august 1999 meddelte Told- og Skattestyrelsen i en skrivelse til advokat Jørgen Horstmann, at styrelsen fandt sagen af principiel karakter og derfor var indstillet på at indrømme berostillelse af morarenteberegningen.

Den 17. oktober 2000 anmodede Told- og Skattestyrelsen Aalborg Kommune om en udtalelse om, med hvilken begrundelse det i kommunens skrivelse af 6. marts 1998 var anført, at "der ikke skal indeholdes 30% udbytteskat ved udlodningen på trods af bestemmelsen herom i kildeskattelovens § 65". Told- og Skattestyrelsen bemærkede endvidere i skrivelsen, at der efter styrelsens opfattelse var pligt til at indeholde udbytteskat, idet dispensationen var meddelt efter handelens indgåelse, og styrelsen anmodede kommunen om blandt andet at oplyse, hvorvidt, skattevæsenet havde modtaget denne oplysning, forinden dispensationen var meddelt.

Den 30. oktober 2000 svarede Aalborg Kommune i en skrivelse underskrevet af Børge Christensen Told- og Skattestyrelsen således:

"Til sagen skal bemærkes, at vi er enige i, at der i den foreliggende sag skulle have vare foretaget indeholdelse af udbytteskat. Alle oplysninger har været lagt frem fra revisor/skatteyders side, idet kopi af kontrakten var medsendt ansøgningen. Af kontrakten fremgår tydeligt, såvel aftaletidspunkt som underskrift af de involverede parter.

Der er således tale om en fejl fra vores side. Vi beklager fejlen".

I en skrivelse af 20. februar 2001 til advokat Jørgen Horstmann meddelte Told- og Skattestyrelsen herefter blandt andet følgende:

"...

De har i et meget detaljeret klageskrift af 24. august 1999 klaget til Told- og Skattestyrelsen over den af Told- og Skatteregion Nærum den 2. august 1999 trufne afgørelse, ...

...

Told- og Skatteregion Nærum har i en herfra indhentet udtalelse fastholdt den trufne afgørelse med den givne begrundelse.

Aalborg Kommune har i en herfra indhentet udtalelse af 30. oktober 2000 bekræftet, at det forud for meddelelse af dispensation var meddelt kommunen, at handelen allerede var indgået. Kommunen bekræfter, at der er tale om en fejl fra kommunens side.

Told- og skattestyrelsen finder på grundlag af nyeste retspraksis ikke, at der er hjemmel til at fritage for indeholdelse af udbytteskat, når dispensationen meddeles, efter at indeholdelsespligten er indtrådt.

Det lægges herefter til grund, at Ålborg Kommunes tilkendegivelse af, at konsekvensen af dispensationen var, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat, ikke er korrekt. Uanset meddelelsen i TfS 1992.1013 er udformet som en instruks til kommunerne, er kommunen ud fra reglerne om kommunalt selvstyre ikke en underordnet myndighed i forhold til Skatteministeriet. Kommunens kompetence er alene tillagt ved partiel delegation. Delegationen gælder alene, hvor dispensation er opnået før aftalen er indgået.

Det burde have været klart for Deres klient, der var repræsenteret ved såvel advokat som revisor, at afgørelsen fra Aalborg Kommune er åbenbart urigtig, f.s.v.a. dispensationens retsvirkninger . ...

Der foreligger en forkert afgørelse, truffet af en myndighed, der ikke er i et over/underordnelsesforhold med den kompetente myndighed, og som har overskredet sin ved delegation tillagte kompetence. De forhold, at der er tale om en begunstigende forvaltningsakt, og at Aalborg Kommune erkender at have begået en fejl, kan under disse omstændigheder ikke ændre ved, at afgørelsen ikke er gældende.

Herefter er Told- og Skattestyrelsen enig med ToldSkatteregion Nærum i, at der skal beregnes morarenter med 1,3% pr. md. fra den 2. marts 1998, dog alene til det tidspunkt, hvor den hos aktionærerne endeligt beregnede skat er indbetalt af disse, dog senest den 27. august 1999, hvor Told- og skattestyrelsen meddelte, at morerenteberegningen kunne berostilles.

Der er ikke i øvrigt hjemmel til at imødekomme Deres subsidiære påstande.

Told- og Skattestyrelsen har i dag hjemvist sagen til Told- og Skatteregion Nærum til fortsat behandling på dette grundlag.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden for 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

..."

Told- og Skatteregion Nærum har i en udtalelse af 7. august 2001 til Told- og Skattestyrelsen vedrørende det sagsøgende selskab anført følgende:

"I brev at 19. juli 2001 m/bilag anmodes Told- og Skatteregion Nærum om en udtalelse over spørgsmålene:

1. Har Told- og Skattestyrelsen et system, der kan "fange" ikke-indsendelse af U2-erklæringer - og i givet fald:
   
   hvorfor ikke? ...H1, Bue Skammelsen, kammeradvokaten
   
   
2. Hvad ville der i praksis være sket, hvis ikke revisor - som det er tilfælde i den konkrete sag - efter nogen tid havde opdaget, at U2-erklæringen aldrig var blevet sendt ind?

Ad.1.

Told- og Skatteregion, Nærum er vidende om, at der i selskabsskattesystemet er en udbyttekontrol, hvor indberetningen fra selskabets ligningsmyndighed af ordinært udloddet udbytte udløser kontrol at en tilsvarende udbytteerklærings tilstedeværelse i systemet. Denne kontrol administreres af Told- og Skatteregion Nærum.

Yderligere besvarelse af spørgsmålet henvises til EDB-afdelingen i Told- og Skattestyrelsen, som har det overordnede ansvar for Told- og Skattestyrelsens edb-politik og systemer.

Ad.2.

Forholdet kunne være afsløret ved ligning af selskabet/de sælgende aktionærer og ved (arbejdsgiver)kontrol i virksomheden.

Senere afsløring ville øge rente og evt. bøde"

Den 7. juni 2002 sendte Told- og Skatteregion Nærum en renteopgørelse i forbindelse med sagsøgerens tilbagekøb af egne aktier til advokat Jørgen Horstmann. I skrivelsen hedder det blandt andet:

"...

Renten, der udgør kr. 1.126.691,00, er beregnet med 1,3% pr. påbegyndt måned af kr. 7.222.375 fra vedtagelsesdatoen 2. marts 1998 og frem til 15. februar 1999, hvor aktionærerne indbetalte restskat.

Rentebeløbet bedes indbetalt senest 1. juli 2002.

..."

I en skrivelse af 20. juni 2002 til de sagsøgtes advokater meddelte advokat Jørgen Horstmann herefter, at det opgjorte rentebeløb på 1.126.691.,00 kr. ville blive betalt den 1. juli 2002, hvorfor der kræves renter af beløbet fra denne dato.

Forklaringer

Villy Laursen har forklaret, at han er fuldmægtig i Aalborg Kommunes Skatteforvaltning, hvor han har været ansat siden 1970. Han arbejder i ligningskontoret og besvarer blandt andet forespørgsler fra borgerne. I 1996 startede han med at behandle ansøgninger om dispensation efter ligningslovens § 16 B. Der indgives omkring 40 sådanne ansøgninger om året, men tallet svinger meget. Han behandler cirka halvdelen. Når kommunen modtager en ansøgning om dispensation, rekvirerer han sagsmappen på ansøgeren. Han kigger efter, om det af sagen fremgår, om ansøgeren ejer flere aktier end dem, der skal sælges tilbage til selskabet, men det er sjældent, at der foreligger oplysninger om dette. Kommunen giver normalt dispensation, og der anvendes en standardformular, når dispensationen meddeles. Den standardformular brugte han i den foreliggende sag. Til denne ansøgning var der vedlagt et udkast til en aftale. Det var ikke sædvanligt, idet der normalt ikke var bilag vedlagt ansøgningerne. Han forestillede sig ikke, at de pågældende aktionærer allerede havde besluttet at sælge aktierne, idet det fremgik af udkastet, at aftalen var betinget af, at de fik dispensation. Han kan ikke huske, at der stod noget om betalingstidsspunktet, men det kan han nu se, at der gjorde. Han gjorde sig ikke overvejelser om, hvorvidt det var muligt, at betalingen kunne ske inden den 8. juni, som anført i kontrakten. Han mener ikke, at han talte med MP om ansøgningen. I dag kan han ikke huske behandlingen af den konkrete sag. Sagen adskiller sig i hans erindring ikke fra behandlingen af andre tilsvarende sager. Han har ikke efterfølgende været involveret i sagen, heller ikke da man drøftede, om der var sket en fejl. Han var heller ikke involveret i kommunens besvarelse af 30. oktober 2000 til Told- og Skattestyrelsen. Det sidste afsnit i kommunens skrivelse af 6. marts 1998 til MP er en passus, der altid har været brugt i skrivelserne i hans tid. En ekspeditionstid på 3 dage fra modtagelsen af en ansøgning var normal.

Anne Mie Nielsen har forklaret, at hun er kontorchef i Aalborg Kommunes Skatteforvaltning, hvor hun har været ansat i 33 år. Hun har ansvaret for et af ligningskontorerne. Hun blev først involveret i sagen, da Bue Skammelsen fra Told- og Skattestyrelsen skrev til Aalborg Kommune vedrørende manglende indeholdelse af udbytteskat. Da var det Børge Christensen, der rettede henvendelse til hende. Hun fandt sagen frem, og der lå ansøgningen og aftalekontrakten. Hun kunne se, at aftalen var underskrevet af parterne og af vitterlighedsvidner. Det fremgik af følgeskrivelsen til kontrakten, at den var fremadrettet også for så vidt angik datoerne. Umiddelbart kunne hun ikke se, at kommunen skulle have lavet en fejl. Hun kontaktede Bue Skammelsen herom, men han sagde, at kommunen havde lavet en fejl. Hun gjorde ikke meget for at undersøge, om Bue Skammelsen havde ret, for Bue Skammelsen gjorde det ret klart for hende, at kommunen havde lavet fejl. Hun kontaktede sin chef, der sagde, at de bare kunne skrive, at kommunen havde lavet en fejl, hvilket hun herefter gjorde. Efterfølgende har hun i forbindelse med denne sag undersøgt sagen nøjere, og det har vist sig, at der var relevante oplysninger i sagen, som var kommunen ubekendt. Efter hendes opfattelse var det en fejl fra kommunens side at skrive, at de havde begået en fejl i sagen, for det har de ikke. Kommunen skrev som de gjorde, fordi "storebror" Told- og Skattestyrelsen havde sagt i telefonen, at kommunen havde lavet fejl. Hun beskæftigede sig med diepensationer efter ligningslovens § 16 B omkring 1996. Kommunen anvendte ikke på det tidspunkt en standardskrivelse. I kommunens manuelt udformede dispensationsskrivelser blev der ikke givet en påtegning om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat. Hun ved ikke, hvornår denne passus kom ind i skrivelserne.

Statsautoriseret revisor MP har forklaret, at det sagsøgende selskab var hans klient. Selskabet havde et datterselskab, der lavede modemmer til kommunikation. Cirka en uge før den 2. marts i 1998 blev han kontaktet af A, der sagde, at de tre andre aktionærer skulle træde ud af selskabet, og at det skulle gå hurtigt. Advokat HB blev også kontaktet. I dagene efter havde vidnet kontakt med klienten blandt andet vedrørende værdiansættelse af en aktiepost, men der blev ikke holdt møde før den 2. marts 1998 på HBs kontor. Til mødet var der udarbejdet udkast til aftale og generalforsamlingsprotokollat, og disse udkast blev rettet til under mødet. Bestemmelsen i kontraktens 4 om, at aftalen i sin helhed var betinget af, at ligningsmyndighederne gav "tilladelse hertil, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 16 b", betød, at hvis kommunen ikke gav en sådan dispensation, skulle aftalen ikke gennemføres. Hvad der i så fald skulle ske, kan han ikke udtale sig om. Det var nødvendigt at få en dispensation, for at aktionærerne kunne opnå avancebeskatning i stedet for udbyttebeskatning. Han har ingen erindring om, at de på mødet den 2. marts 1998 talte om indeholdelsespligt for selskabet. Han ved ikke, om der blev udarbejdet en aftale mellem selskabet og aktionærerne. Der blev oprettet gældsbreve. Aftalen og generalforsamlingprotokollatet blev udarbejdet samme dag, fordi tingene skulle gå hurtigt. Han kan i hvert fald ikke erindre, at der lå andre overvejelser bag dette. Han havde nogle år tidligere bistået en klient med en kapitalnedsættelse i et selskab. Telefaxskrivelsen af 2. marts 1998 (bilag 8) er skrevet af ham - på nær faxnummeret. Han sendte skrivelsen pr. telefax til advokat HB, og han sendte samtidig en kopi af Told- og Skattestyrelsens cirkulæreskrivelse om indeholdelse af udbytteskat, som gengivet i Tidsskrift for Skatteret 17/8 1992. Efter at have læst det nævnte cirkulære var han i tvivl om, hvorvidt kapitalnedsættelsen ansås for besluttet på 1. eller 2. generalforsamling, og det stod ham derfor ikke klart, om der skulle indeholdes udbytteskat. Han ringede ikke til Aalborg Kommune for at spørge dem til råds. Han ringede til oplysningen for at få telefonnummeret på Told- og Skattestyrelsen, men han fik - uden at opdage det - i stedet telefonnummeret på selskabsbeskatningskontoret i Københavns Kommune. Her talte han med Erling Krog, der sagde, at man bare skulle opføre sig, som om dispensation var givet, det vil sige ikke indeholde udbytteskat. Han undersøgte herefter ikke forholdet nærmere vedrørende indeholdelse af udbytteskat. Han kan ikke huske, om han efterfølgende kontaktede advokat HB herom, men det må han nok have gjort. Han ansøgte om dispensation i henholdsvis Aalborg og Augustenborg Kommune, og han skrev i begge tilfælde, at han stod til disposition med yderligere oplysninger. Han mener ikke, at han blev kontaktet af Aalborg Kommune i anledning af ansøgningen. Da han modtog kommunens skrivelse af 6. marts, blev han bekræftet i den opfattelse, han havde fået om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat. Han videresendte brevet den 9. marts 1998 til advokat HB. Det var advokat HB, der anmeldte ændringen til Erhvers- og Selskabsstyrelsen. Han erindrer ikke at have deltaget i 2. generalforsamling i juni 1998. I april 1999 fandt han i anledning af en anden sag, han behandlede vedrørende kapitalnedsættelse, ud af, at der skulle indsendes en udbytteerklæring til skattemyndighederne. Han kiggede herefter i nærværende sag. Han erfarede, at der ikke lå en udbytteerklæring, og derfor sendte han straks en sådan til skattemyndighederne. Han kan ikke erindre, om han talte med Augustenborg Kommune i anledning af ansøgningen. Han lagde ikke mærke til, at der var forskel på indholdet af dispensationerne fra Aalborg Kommune og Augustenborg Kommune. Han kan ikke huske, om han havde kendskab til kildeskattelovens § 65, men han kiggede i hvert fald i loven. Han havde udbytteerklæringsblanketter liggende på kontoret, men han kan ikke huske, om han havde en sådan blanket fremme og kigge på i marts 1998. Han kan ikke huske nærmere, hvordan han fandt frem til Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1413 [1013.red]fra 1992 om indeholdelse af udbytteskat. Han undersøgte ikke, om der var afsagt relevante domme inden for området, og han undersøgte heller ikke forarbejderne til de relevante lovbestemmelser. Han oplyste ikke Aalborg Kommune om, at der havde været afholdt generalforsamling den 2. marts 1998, hvor beslutningen om kapitalnedsættelse var truffet, Det var ikke for at dække over noget, at han undlod at give kommunen denne oplysning, men det skyldtes, at han ikke var klar over betydningen af denne oplysning. Han må have vedlagt kopier af dispensationerne, da han indsendte udbytteerklæringen, men han kan ikke huske det konkret. Han kan heller ikke i dag huske, om han påførte udbyttebeløbet på dispensationerne. I udbytteerklæringen anførte han i rubrikken for "Dato for vedtagelse" datoen på den 1. generalforsamling den 2. marts 1998, hvilket må skyldes, at han på tidspunktet for blankettens indsendelse må være blevet klogere, således at han da vidste, at det var denne dato, der var afgørende.

Advokat HB har forklaret, at han i 1998 fortsat sad i bestyrelsen for selskabet. Fredagen før den 2. marts 1998 blev han telefonisk kontaktet af C, der oplyste, at aktionærerne havde aftalt at deres veje skulle skilles, og at A ville fortsætte selskabet alene. Den fælles aktiebesiddelse skulle derfor ophøre. De andre aktionærer havde planer for, hvad de herefter ville beskæftige sig med, så de ville gerne have "sat skub i tingene". De aftalte at afholde et møde den 2. marts 1998, og han brugte week-enden og mandag formiddag på at udarbejde de fornødne dokumenter på baggrund af de oplysninger han fik, primært af A. Til mødet mandag eftermiddag havde han udarbejdet udkast til aftale (bilag 5) og udkast til generalforsamlingsprotokollat samt gældsbreve. I mødet deltog de 4 aktionærer, selskabets revisor MP samt vidnet selv. Dokumenterne blev forelagt og gennemgået på mødet, og der blev kun foretaget nogle få beløbsmæssige tilretninger. Han var klar over, at der var forhold, der skulle tages i betragtning ved salg til selskabet, og et sådant salg var ikke "hverdagskost" for ham. Han betingede sig derfor, at revisoren skulle være til stede under mødet. Det var afgørende for aktionærerne, at de blev beskattet efter aktieavancebeskatningsloven i stedet for at betale udbytteskat, og han gjorde derfor aftalen betinget af, at man fik de fornødne dispensationer efter ligningslovens § 16. Han troede da, at han havde taget både "livrem og seler på". Han erindrer ikke, at de på mødet drøftede forhold omkring indeholdelse af udbytteskat, og det ville heller ikke have været naturligt at drøfte dette med aktionærerne, der nok forventede, at det var et spørgsmål, som advokaten og revisoren tog sig af. Han tror dog, at han og revisor på et tidspunkt må have drøftet spørgsmålet. Dokumenterne blev underskrevet på mødet, som varede 1½ til 2 timer. Han så først revisor MPs telefax af 2. marts 1998 om morgenen den 3. marts. Han nærlæste ikke den litteratur, som revisoren havde medsendt. Vidnet var ikke særlig opmærksom på problemstillingen vedrørende indeholdelse af udbytteskat i relation til, om beslutning måtte anses for vedtaget på 1. eller 2. generalforsamling. Han undersøgte det heller ikke nærmere, for det betragtede han som revisors ansvarsområde, og det var derfor revisor, der skulle undersøge dette. Den 3. marts om formiddagen ringede revisor MP og sagde, at der ikke skulle være nogen problemer med indeholdelse af udbytteskat. Vidnet gik ikke nærmere ind i problemstillingen, for han betragtede revisor MP som en større ekspert i dette end vidnet, som ikke er ''skatteretsadvokat", og han havde ingen grund til at tro, at selskabets revisors konklusion ikke var rigtig. Pengene kunne ikke udbetales til aktionærerne, før proklamafristen var udløbet. Han bad sekretæren om at undersøge, hvornår annoncen kunne komme i Statstidende, for aktionærerne var utålmodige for at få pengene, og de forventede, at det skulle gå så hurtigt som muligt. Anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om kapitalnedsættelsen blev underskrevet på mødet den 2. marts 1998. Han vidste ikke på det tidspunkt, hvem der herefter skulle sidde i bestyrelsen. Foreholdt, at kapitalnedsættelsen og ændringerne i bestyrelsen er registreret samme dag, har vidnet oplyst, at der så må have været udfyldt en anden anmeldelsesblanket med ændringen i bestyrelsen, men at ændringen nok er anmeldt sammen med kapitalnedsættelsen. Han husker det dog ikke nærmere i dag. Han modtog et brev fra MP med kopi af dispensationerne fra henholdsvis Aalborg og Augustenborg Kommune. Han kan ikke huske, om han i den anledning havde en samtale med MP. Han lagde ikke mærke til, at dispensationen fra Augustenborg var forskellig fra den fra Aalborg Kommune. Han hæftede sig alene ved, at der nu var givet dispensation, og han så ikke ud af hverken den ene eller den anden skrivelse, at der var eller kunne være problemer. Han vil tro, at anmeldelsen om kapitalnedsættelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev indsendt, da MP meddelte, at dispensationerne var givet. Hvis vidnet havde fået at vide, at der kunne rejses tvivl om dispensationerne, ville han have kontaktet alle 4 aktionærer, der givet ville have givet ham bemyndigelse til at tilbagekalde generalforsamlingsprotokollatet og herefter til at træffe en ny afgørelse om kapitalnedsættelse. Det blev ikke overvejet at afholde en ny generalforsamling.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand indledningsvis anført, at det følger af kildeskattelovens § 65, stk. 1, at et selskab i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal indeholde 25% i den samlede udbetaling eller godskrivning, og at indbetalingen i følge § 66, stk. 1, skal finde sted senest en måned efter at vedtagelsen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, og såfremt dette ikke sker, følger det af § 63, stk. 2, at den indeholdelsespligtige skal betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke indeholdt - og betalte - udbytteskat efter disse regler, men det skyldes, at Aalborg Kommune den 6. marts 1998 meddelte selskabets revisor dispensation efter ligningslovens § 16 B og i skrivelsen herefter udtrykkeligt og uden noget forbehold anførte, at der ikke skulle indeholdes 30% i udbytteskat af udlodningen på trods af bestemmelsen herom i kildeskattelovens § 66. Under disse omstændigheder er skattemyndighederne afskåret fra at kræve, at sagsøgeren betaler skattelovsrenter med 1,3% pr. md., idet Skatteministeriet såvel efter forvaltningsretlige regler som almindelige grundsætninger er bundet af Aalborg Kommunes afgørelse på samme måde, som var den truffet af Skatteministeriet selv. Sagsøgeren kan derfor støtte ret på afgørelsen, medmindre sagsøgeren - eller dennes rådgivere, som sagsøgeren ubestridt skal identificeres med - var i ond tro, og det bestrides, at sagsøgeren eller dennes rådgivere var i ond tro. Sagsøgeren har til støtte herfor anført, at Told- og Skattestyrelsens cirkulære om indeholdelse af udbytteskat fra 1992, hvorefter der fremover ikke stilledes krav om indeholdelse af udbytteskat, når der var opnået dispensation efter ligningslovens § 16 B, før det tidspunkt, hvor det ellers ville være indtrådt indeholdelsespligt efter kildeskattelovens § 65, er uklar, og det kan ikke forventes at være paratviden hos revisorer eller advokater, at det afgørende for pligten til at indbetale udbytteskat var, om dispensationen efter ligningslovens16 B lå før eller efter den pågældende generalforsamling. I øvrigt foranstaltede statsautoriseret revisor MP visse undersøgelser for at undersøge gældende ret, blandt andet ved at forsøge at ringe til Told- og Skattestyrelsen, som imidlertid mislykkedes, idet han - ved en fejl - i stedet fik nummeret på selskabsbeskatningen i Københavns Kommune, og her fik han at vide, at han blot skulle forholde sig som om, dispensationen var givet. Revisoren ville i øvrigt ikke ud af forarbejderne til lovforslag nr. 207 fremsat i Folketingsåret 1985/1987 om ændring af forskellige skattelove, hvor kildeskattelovens § 65, stk. 1., 2. pkt. blev indsat, have kunnet udlede, hvad der var gældende ret, idet der i 1992 ved det nævnte cirkulære skete en ændring i praksis omkring pligten til at indeholde udbytteskat. Revisoren var efter sine undersøgelser af den opfattelse, at den omstændighed, at beslutningen om salget af aktierne var vedtaget den 2. marts 1998, ikke var til hinder for, at selskabet - efter at der var meddelt dispensationer efter ligningslovens 16 B - kunne undlade at indbetale udbytteskat. Denne antagelse blev han bekræftet i, da han modtog Aalborg Kommunes skrivelse af 6. marts 1998, og han havde efter modtagelsen af denne skrivelsen ingen anledning til at foranstalte yderligere undersøgelser, idet han måtte gå ud fra, at skattevæsenets skrivelse var korrekt. Såfremt Aalborg Kommune havde givet korrekt vejledning, kunne sagsøgeren via sine rådgivere have undladt at anmelde generalforsamlingsbeslutningen, som herefter var bortfaldet, og der kunne herefter være truffet en ny beslutning om salg af aktierne, eller sagsøgeren kunne have indbetalt udbytteskatten. Skatteministeriet bør på denne baggrund tilpligtes at tilbagebetalede morarenter, som sagsøgeren har indbetalt. Såfremt Skatteministeriet frifindes, har sagsøgeren til støtte for sin påstand over for Aalborg Kommune anført, at kommunen er underlagt et strengt culpaansvar på dette område. Den indgåede aftale, der var underskrevet af aktionærerne og dateret den 2. marts 1998, var vedlagt ansøgningen om dispensation efter ligningslovens § 16 B. Kommunen havde således mulighed for at konstatere, at beslutningen allerede var truffet, og såfremt kommunen havde været i tvivl om, hvorvidt aftalen var endelig, kunne man have kontaktet revisoren, der havde indgivet ansøgningen. Det var derfor en fejl fra kommunens side at meddele, at sagsøgeren ikke skulle indeholde udbytteskat, og dette er også erkendt af kommunen i dennes skrivelse til Told- og Skattestyrelsen. Kommunen må bære risikoen for den fejlagtige afgørelse, som sagsøgeren indrettede sig i tillid til, og kommunens fejl er den direkte årsag til, at sagsøgeren er blevet pålagt at betale morarenter som anført. Dette tab skal kommunen erstatte sagsøgeren, subsidiært skal kommunen erstatte sagsøgeren 834.298 kr., som anført i den subsidiære påstand, og som ikke størrelsesmæssigt er bestridt.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgeren efter kildeskattelovens §§ 65 og 66 var forpligtet til at indbetale udbytteskat senest 1 måned efter, at det på generalforsamlingen den 2. marts 1998 blev vedtaget at tilbagekøbe selskabets aktier. Eftersom indbetalingen ikke skete rettidigt, har sagsøgeren været forpligtet til at betale morarente, jf. kildeskattelovens § 63, stk. 2, med 1.126.691 kr. Afstår en aktionær aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, og det udstedende selskab skal i forbindelse med et sådant køb af egne aktier ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, indeholde udbytteskat. Ifølge kildeskattelovens § 66, stk. 1, 1. pkt., forfalder udbytteskatten til betaling, "så snart vedtagelsen om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet". Forfaldstidspunktet er således tidspunktet for generalforsamlingsbeslutningen, jf. herved også TfS 1989,596. Indbetalingen anses dog som rettidig, når den finder sted senest én måned efter forfaldsdagen, jf. kildeskattelovens § 66, stk. 1, 2. pkt. Efter ligningslovens § 16 B, stk, 2, kan Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk., 1. I så fald sker beskatningen efter aktieavancebeskatningsreglerne. Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til kildeskattelovens § 65, stk. 1, (Folketingstidende 1986-87, Tillæg A, spalte 4410), at selskabet, uanset aktionæren opnår dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6 (nugældende stk. 2), skal indeholde udbytteskat, hvilket også klart frerngår af Skatteministerens svar på spørgsmål 55 fra Folketingets Skatteudvalg offentliggjort i TfS 1992,161. Endvidere er det udtrykkeligt fastslået i Højesterets domme gengivet i TfS 1999, 226 og 227, at indeholdelsespligten efter kildeskattelovens § 65 også omfatter de tilfælde, hvor der er meddelt dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, og Østre Landsrets forudgående domme er offentliggjort i TfS 1997, 275 og 276. Ved Told- og skattestyrelses cirkulære nr. 3/1992 af 29. juni 1992 til kommuner og told- og skatteregioner vedrørende indeholdelse af udbytteskat (offentliggjort i bl.a. TfS 1992, side 1013) meddeltes, at der fremover ikke stilledes krav om indeholdelse af udbytteskat, når der var opnået dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk, 6, før det tidspunkt, hvor der ellers ville være indtrådt indeholdelsespligt efter kildeskattelovens § 65. Den ekstraordinære generalforsamling i det sagsøgende selskab blev afholdt den 2. marts 1998, og aktionærerne søgte først efterfølgende ved skrivelser af 3. marts 1998 om dispensation efter ligningslovens § 16 B, hvilket Aalborg Kommune meddelte ved skrivelser af 6. marts 1998 og Augustenborg Kommune den 11. marts 1998. Det følger således klart af kildeskattelovens § 65 og af forarbejderne til denne bestemmelse, at sagsøgeren ved tilbagekøb af egne aktier skulle indbetale udbytteskat, hvilket også er fastslået af Østre Landsret og stadfæstet af Højesteret i de nævnte domme. Modifikationen i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1013/1992 [nr 3/1992 af 29. juni 1992.red] angår alene den situation, hvor dispensationen efter ligningslovens § 16 B er givet før beslutningen på generalforsamlingen er truffet, og det var ikke tilfældet i den foreliggende sag. Skatteministeriet har endvidere bestridt, at generalforsamlingsbeslutningen med skatteretlig virkning kunne have været omgjort, men har endvidere anført, at det slet ikke skal tillægges betydning, hvorvidt generalforsarnlingsbeslutningen - som påstået af sagsøgeren - kunne have været omgjort, idet dette rent faktisk ikke skete, hvorfor den trufne beslutning stod ved magt.

Vedrørende Aalborg kommunes tilkendegivelse i skrivelse af 6. marts 1998 om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat, har Skatteministeriet gjort gældende, at de kommunale skattemyndigheder ved § 3, stk. 1, nr. 11, i den dagældende bekendtgørelse nr. 653 af 14. august 1997 om sagudlægning alene blev bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, 1. pkt., men den kommunale skattemyndighed blev ikke herved bemyndiget til at træffe afgørelse om, hvorvidt meddelelse af en sådan dispensation skulle medføre, at selskabet ikke skulle indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens §§ 65 og 66. Dette spørgsmål afgøres derimod efter cirkulære nr. 3/1992, hvorved der ikke er meddelt kommunerne kompetence til at dispensere fra praksis, hvorefter selskaberne skal betale udbytteskat, når dispensationen efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, er meddelt efter at indeholdelsespligten er indtrådt. Aalborg Kommune har derfor ikke haft saglig kompetence til at meddele sagsøgeren, at der som følge af den efterfølgende dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk, 2, ikke skulle indeholdes udbytteskat, hvorfor afgørelsen herom er ugyldig, hvilket er åbenbart, når der ikke foreligger et over/underordnelsesforhold mellem kommunen og Skatteministeriet. Sagsøgeren var allerede af denne grund forpligtet til at indeholde udbytteskat, og Skatteministeriet bør derfor frifindes.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at sagsøgeren - uanset om Aalborg Kommune anses for saglig kompetent - ikke har opnået en retsbeskyttet forventning om at kunne støtte ret på den meddelte fritagelse for indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens §§ 65 og 66. Ansøgningerne om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk 2, var alene vedlagt den af aktionærerne indgåede aftale om, at aktierne skulle tilbagekøbes af selskabet, og ansøgningerne indeholdt således ikke oplysninger om, at der allerede forelå en generalforsamlingsbeslutning om tilbagekøb af aktierne, og at indeholdelsespligten dermed allerede var indtrådt, jf. kildeskattelovens § 66. Endvidere har sagsøgeren erkendt, at sagsøgeren skal identificeres med sine - og aktionærernes - rådgivere, og sagsøgeren var i ond tro om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat. Sagsøgeren var bistået af en statsautoriseret revisor og en advokat i forbindelse med tilbagekøbet, og rådgiverne havde ubestridt kendskab til Skatteministeriets cirkulære gengivet i TfS 1992,1013, og det fremgår klart af det pågældende cirkulære, at indeholdelse af udbytteskat kun kunne undlades i de tilfælde, hvor dispensationen efter ligningslovens § 16 B var givet før vedtagelsen på selskabets generalforsamling. Endvidere var der i Ligningsvejledningen henvist til det pågældende cirkulære, og rådgiverne måtte derfor være bekendt med, at cirkulæret fortsat var gældende. Rådgiverne var eller burde endvidere være bekendt med bestemmelsen i kildeskattelovens § 65, stk. 1, 2. pkt., og forarbejderne til denne bestemmelse, ligesom de burde være bekendt med afgørelse 596, som gengivet i TfS 23/10 1989, hvor det udtrykkeligt er anført, at forfaldstidspunktet for 30%-indeholdelsen efter kildeskattelovene § 65, stk. 1, 2. pkt. er tidspunktet for beslutningen selskabets generalforsamling. Rådgiverne burde endvidere have gjort sig bekendt med Østre Landsrets domme, gengivet i TfS 1997, 275 og 276. Statsautoriseret revisor MP var endvidere efter sin egen forklaring i besiddelse af en udbytteerklæringsblanket, og på bagsiden af denne fremgår det, at det afgørende tidspunkt er beslutningen på selskabets 1. generalforsamling. På den anførte baggrund kan det udelukkes, at rådgiverne ikke havde kendskab til, at beslutningen på selskabets generalforsamling den 2. marts 1998 var afgørende, eller at de i hvert fald burde have haft kendskab til dette. Endvidere valgte rådgiverne, som angiveligt ikke forstod cirkulæret fra 1992, alligevel at gennemføre tilbagekøbet uden først at tage effektive skridt til at søge tvivlen afklaret, hvilket de ellers havde en særlig anledning til, da det drejede sig om handel til ca. 29 mio. kr. De må derfor også på denne baggrund anses for at have været i ond tro. Rådgiverne havde endvidere en særlig anledning til at søge tvivlen om, hvorvidt der skulle indeholdes udbytteskat eller ej, afklaret, idet der i Augustenborg Kommunes dispensationsskrivelse af 11. marts 1998 intet var anført om, at sagsøgeren som følge af dispensationen skulle være fritaget fra at indeholde udbytteskat. Uden at søge denne åbenbare modstrid mellem de 2 dispensationer afklaret, valgte rådgiverne blot at følge den for sagsøgerne mest gunstige afgørelse. Hvis rådgiverne havde indbetalt udbytteskatten på tidspunktet for modtagelsen af Augustenborg Kommunes dispensation, kunne sagsøgeren have indbetalt udbytteskatten uden rentetilskrivning efter kildeskatteloven. I øvrigt skyldes det revisorens fejl, at den manglende indbetaling af udbytteskat blev opdaget så sent - og at beløbet derfor blev så stort - idet han først den 16. april 1999 indsendte udbytteerklæringen.

Aalborg Kommune har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at det klart følger af bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 65 og 66, at forfaldstidspunktet for indeholdelsespligten af udbytteskatten ved det udstedende selskabs køb af egne aktier er tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse, hvor selskabet træffer beslutning om opkøb af egne aktier og en deraf afledt kapitalnedsættelse, og det har siden afgørelsen refereret i TfS 1989,596 ligget helt fast, at det er den første generalforsamling, hvor beslutningen træffes, der er det afgørende forfaldstidspunkt. En kommune er kompetent til at meddele dispensation fra ligningslovens § 16 B samt fra august 1992 tillige kompetent til at meddele, at udbytteskat ikke skal indeholdes i den forbindelse, men det fremgår klart af Told- og Skattestyrelsens cirkulære, at det er en afgørende forudsætning for dette, at beslutningen om tilbagesalg af aktierne ikke er truffet før aktionærerne har opnået dispensation efter ligningslovens § 16 B, og dette er velkendt af både revisorer og advokater. Sagsøgerens pligt til at indeholde udbytteskat indtrådte således allerede den 2. marts 1998. Ansøgningerne om dispensation for 3 af aktionærerne fremsendtes først til Aalborg Kommune den 3. marts 1998 af statsautoriseret revisor MP, med hvem sagsøgeren ubestridt skal identificeres. Kommunen måtte gå ud fra, at revisoren anførte eller medsendte alle for ansøgningen relevante oplysninger, idet en revisor og en advokat må antages at have kendskab til de regler og konsekvenser, der gælder ved salg af egne aktier til et selskab. Ansøgningen var kun vedlagt en kopi af den aftale, der var indgået mellem aktionærerne. Denne aftale indeholdt i § 4 en betingelse om, at aftalen i sin helhed var betinget af, at ligningsmyndighederne gav tilladelse til dispensation i henhold til ligningslovens § 16 B, og det er en naturlig sproglig forståelse af denne aftales indhold, at det sagsøgende selskabs opkøb af egne aktier og en samtidig nedsættelse af aktiekapitalen skulle afvente den ansøgte dispensation fra kommunen. Det er også denne forståelse, som Villy Laursen efter sin forklaring havde af aftalen, Også Augustenborg kommune må have haft denne opfattelse, jf. dennes skrivelse af 11. marts 1998. Endvidere har både statsautoriseret revisor MP og advokat HB forklaret, at det var en betingelse for handlens gennemførelse, at aktionærerne opnåede dispensation efter ligningslovens § 16 B. Aalborg Kommune meddelte dispensation efter ligningslovens 16 B, da betingelserne herfor var opfyldt, og i henhold til retningslinerne i Told- og Skattestyrelsens cirkulære fra 1992 anførte kommunen, at dette indebar, at selskabet ikke skulle indeholde udbytteskat. Tilføjelsen i skrivelsen skyldtes imidlertid, at den af statsautoriseret revisor MP indsendte skrivelse slet ikke indeholdt den for indeholdelse af udbytteskat helt essentielle oplysning, at der allerede den 2. marts 1998 var afholdt en ekstraordinær generalforsamling i det sagsøgende selskab, og at der på denne generalforsamling var truffet beslutning om opkøb af aktier og nedsættelse af kapitalen. Kommunen var heller ikke på anden måde gjort bekendt med denne væsentlige oplysning og havde ikke anledning til at drage det modtagne materiale i tvivl eller i øvrigt foranstalte yderligere undersøgelser. Den udstedte dispensation er derfor alene forpligtende i relation til ligningslovens § 16 B, men ikke i relation til den meddelte fritagelse for indeholdelse at udbytteskat. I øvrigt var rådgiverne efter deres egne forklaringer bekendt med Told- og Skattestyrelsens cirkulære fra 1992, hvoraf det klart fremgik, at der kun kunne fritages for indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor beslutningen om salg af egne aktier til selskabet var truffet, før der var opnået dispensation efter ligningslovens § 16 B og rådgiverne kontaktede ikke den relevante myndighed for at få afklaret den tvivl, de efter deres forklaringer havde vedrørende forståelsen af cirkulæret. Selv om kommunen var gjort bekendt med, at generalforsamlingen var afholdt, havde kommunen ikke kunnet "reparere'' på at indeholdelsespligten af udbytteskat var indtrådt, idet "skaden" allerede var sket den 2. marts 1998, hvor beslutningen blev truffet på generalforsamlingen. Denne beslutningen kunne ikke med skatteretlig virkning omgøres, men såfremt den ikke var blevet gennemført, kunne det sagsøgende selskab have krævet udbytteskatten tilbagebetalt. Det er det sagsøgende selskabs og dettes rådgiveres risiko, at Aalborg Kommune ikke modtog de relevante oplysninger. Rådgiverne, som var opmærksomme på problemstillingen og kendte cirkulæret fra Told- og Skattestyrelsen i TfS 1992, side 1013, gennemførte dispositionerne selskabsretligt uden forinden at have undersøgt den skattemæssige retsvirkning af gennemførelsen af dette, og det er ikke et forhold, der kan bebrejdes Aalborg Kommune. Det kan derfor på ingen måde bebrejdes kommunen, at der af Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen korrekt er opkrævet udbytteskat samt rente hos det sagsøgende selskab, og Aalborg Kommunes skrivelse af 30. oktober 2000 til Told- og Skattestyrelsen kan ikke føre til noget andet resultat, idet kommunen ikke kan forpligtes til at betale erstatning for de betalte skattelovsrenter til det sagsøgende selskab i en situation, hvor man på grund af det sagsøgende og disse rådgiveres forhold ikke har fået forelagt det tilstrækkelige grundlag. Havde Aalborg Kommune været bekendt med, at beslutningen allerede var truffet på generalforsamlingen, ville kommunen selvsagt ikke have anført den nævnte passus i skrivelsen. Aalborg Kommune har ikke beløbsmæssigt bestridt de i sagsøgerens principale og subsidiære opgjorte beløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Dommerne Inger Nørgaard og Peter Buhl udtaler:

De sælgende aktionærer opnåede først dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, efter generalforsamlingen den 2. marts 1998, hvor pligten til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indtrådte. Der er enighed om, at sagsøgeren derfor som udgangspunkt skulle indbetale udbytteskat senest en måned efter generalforsamlingen, og at dette ikke er sket. Sagsøgerens påstand over for begge de sagsøgte må i overensstemmelse hermed forstås således, at udbytteskatten ikke i det konkrete tilfælde forfaldt til betaling 1 måned efter den 2. marts 1998, og at sagsøgeren derfor ikke skal betale morarente.

Sagen drejer sig derfor reelt alene om, hvorvidt sagsøgeren på trods af den manglende indbetaling - kan fritages for at betale rente efter den dagældende kildeskattelovs § 63, stk. 2, som følge af, at Aalborg Kommune ved breve af 6. marts 1998 fejlagtigt tilkendegav, at sagsøgeren ikke skulle indeholde udbytteskat.

Ved afgørelsen af, om sagsøgeren kunne støtte ret på kommunens tilkendegivelse, skal der foretages en afvejning af skattemyndighedernes og sagsøgerens forhold. Der er enighed om, at sagsøgeren i denne sammenhæng skal identificeres med sine rådgivere.

Tilkendegivelsen om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat på trods af kildeskattelovens § 65, var meget klar og uden forbehold af nogen art. Efter bevisførelse lægges det til grund, at kommunen antog, at der endnu ikke havde været afholdt en generalforsamling. Der må imidlertid lægges vægt på, at ansøgningen om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, samt den vedlagte aftale indeholdt ikke de oplysninger, der var nødvendige for, at kommunen kunne tage stilling til det ansøgte. Det kan ikke bebrejdes sagsøgeren, at ansøgningen ikke tillige indeholdt oplysning om den afholdte generalforsamling, idet denne oplysning var uden betydning for spørgsmålet om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2.

Vi finder endvidere ikke, at det for sagsøgeren eller dennes rådgivere måtte fremstå som åbenbart, at kommunen ikke havde kompetence til at fremkomme med den pågældende tilkendegivelse, eller at tilkendegivelsen skyldtes en vildfarelse hos kommunen.

Efter bevisførelsen må det endelig antages, at tilkendegivelsen fra Aalborg Kommune har øvet indflydelse på sagsøgerens dispositioner, og at sagsøgeren kunne have disponeret på en måde, der ville have fritaget selskabet fra at skulle betale rente.

Efter en samlet vurdering finder vi således, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde sagsøgeren at selskabet har disponeret i tillid til, at tilkendegivelsen var korrekt, og vi finder herefter, at sagsøgeren kan støtte ret på tilkendegivelsen i den forstand, at selskabet ikke skal betale den omtvistede rente.

Efter det anførte stemmer vi for at tage sagsøgerens påstand over for begge de sagsøgte og sagsøgerens påstand over for Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen, til følge, idet det bemærkes, at påstanden over for Aalborg Kommune efter sin ordlyd må anses som subsidiær i forhold til påstanden over for skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

Dommer Annette Dellgren udtaler:

De sælgende aktionærer opnåede først dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, efter at det på generalforsamlingen den 2. marts 1998 var besluttet at tilbagekøbe selskabets aktier. Selskabet havde herefter pligt til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 66, idet betingelserne efter Told- og Skattestyrelsens meddelelse om indeholdelse af udbytteskat, som gengivet i TfS 1992, side 1013, for at undlade at stille krav om indeholdelse af udbytteskat ikke var opfyldt.

Den beslutning, der blev truffet på generalforsamlingen den 2. marts 1998, blev ikke siden omgjort, og allerede af denne grund, er der ikke anledning til at tage stilling til, om beslutningen med skatteretlig virkning kunne have været omgjort.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Aalborg Kommunes bemærkning i skrivelsen af 6. marts 1998 om, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat af udlodningen, fremkom på baggrund af dispensationsansøgningen og den fremsendte betingede aftale mellem aktionærerne, og det fremgik ikke af denne aftale at der allerede var truffet generalforsamlingsbeslutning om det sagsøgende selskabs køb af egne aktier. Det bemærkes, at kommuners udtalelse vedrørende spørgsmålet om at undlade at indebolde udbytteskat ville have været korrekt, såfremt generalforsamlingsbeslutningen først var truffet efter, at der var opnået dispensationen efter § 16 B. Det bemærkes endvidere, at kommunen efter den ovenfor anførte meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen slet ikke ville have haft hjemmel til at meddele, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat, såfremt der som i det foreliggende tifælde - allerede var truffet en generalforsamlingsbeslutning.

Sagsøgeren må - hvilket er ubestridt , identificeres med sine rådgivere, henholdsvis en statsautoriseret revisor og en advokat. Efter bevisførelsen må det ligges til grund, at advokaten ikke nærmere undersøgte problemstillingen vedrørende pligten til at indeholde udbytteskat idet han efter sin forklaring overlod dette til revisoren, som han anså som den mest sagkyndige på dette område. Det må yderligere lægges til grund, at revisoren var opmærksom på problemstillingen, men at han - på trods at handlens omfang - kun i yderst beskedent omfang søgte at afklare, hvorvidt selskabet skulle indeholde udbytteskat, og han rettede i den forbindelse ikke henvendelse til hverken Aalborg Kommune eller Told- og Skattestyrelsen.

I forbindelse med ansøgningen medsendte han kun aftalen mellem aktionærerne og ikke den trufne generalforsamlingsbeslutning. Da han modtog kommunens skrivelse af 6. marts 1998 med bemærkningen om, at det ikke var indeholdelsespligt med hensyn til udbytteskat, var han således bekendt med, at kommunen ikke havde haft kendskab til det fulde sagsmateriale herunder generalforsamlingsprotokollatet, hvoraf det fremgik, at der var truffet beslutning om selskabets køb at egne aktier. Han bude have været bekendt med, at denne oplysning var af helt afgørende betydning for spørgsmålet om indeholdelse at udbytteskat, men han rettede ikke i den anledning henvendelse til kommunen.

Det bemærkes i øvrigt, at revisoren ikke rettidigt indsendte udbytteerklæringen i henhold til kildeskattelovens § 66, som kunne have bevirket, at skattemyndighederne var blevet opmærksomme på problemstillingen.

På denne baggrund er der ikke grundlag for at tilpligte de sagsøgte at anerkende, at sagsøgere ikke var forpligtet til senest 1 måned efter generalforsamlingsbeslutning af 2. marts 1998 at indbetale udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 og 66, jf. § 63, stk. 2. Det forhold, at kommunen i sin skrivelse af 6. marts 1998 tilkendegav, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat, kan endvidere ikke under disse omstændigheder bevirke, at sagsøgeren kan kræve beløbet på de indbetalte skattelovsrenter tilbage fra Skatteministeriet, ligesom Aalborg Kommune ikke kan anses for erstatningspligtig over for sagsøgeren.

Jeg stemmer derfor for at frifinde de sagsøgte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Aalborg Kommunes skal anerkende, at sagsøgeren, HX A/S, (tidligere H1 Holding A/S), ikke var forpligtet til senest 1 måned efter generalforsamlingsbeslutning af 2. marts 1998 at indbetale udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 og 66, jf. § 63, stk. 2.

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, skal betale (tilbagebetale) 1.126.691 kr. med tillæg af rente 5% over Nationalbankens diskonto fra den 1. juli 2002 til betaling sker.

I sagsomkostninger skal de sagsøgte hver for sig betale 40.000 kr. til sagsøgeren.

Det idømte skal betales inden 14 dage.