Der blev ansøgt om dispensation fra 3-års ejertidsvilkår stillet i forbindelse med tilladelse til skattefri anpartsombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1 og stk. 2, hvor det var en betingelse, at det nye moderselskabs ejer- og stemmeandel af datterselskabet på 53 % bevares i mindst 3 år fra ombytningen.
X fik i 1998 tilladelse til skattefrit at ombytte sine anparter (53 %) i fabrikken A ApS med anparter i det dengang nystiftede holding H ApS. De resterende 47 % af anpartskapitalen i A ApS ejedes af X's søn, Y.
Det var i sagen oplyst, at samarbejdet imellem X og Y havde udviklet sig i en dårlig retning, så de forretningsmæssigt stort set intet havde med hinanden at gøre. Dette havde kun kunnet lade sig gøre som følge af, at de hver for sig havde et område af virksomheden, som de varetog.
Man ønskede derfor at adskille de to parter helt forretningsmæssigt ved at lade A ApS indløse de af H ApS ejede anparter igennem en nedskrivning af anpartskapitalen, hvorefter H ApS i tilknytning hertil ved et sædvanligt køb skulle overtage de aktiver, som havde med den gren af virksomheden at gøre, som X primært varetog.
Rådgiver havde anført, at den opståede situation ikke kunne forudses på tidspunktet for ombytningen, og at intentionerne bag konstruktionen som følge af den opståede situation i mellemtiden var faldet bort.
Regionen og kommunen fandt ikke, at der burde gives dispensation, idet der ikke forelå nogen egentlig forretningsmæssig begrundelse for H's tilbagesalg af anparterne i A ApS.
Da
uoverensstemmelserne ikke fandtes at berøre driften i selskabet i en negativ retning, og
da der i øvrigt ikke fandtes at foreligge nogen nærmere forretningsmæssig begrundelse, fandt Styrelsen ikke, at der kunne gives dispensation fra det tidligere stillede ejertidsvilkår.
Told- og Skattestyrelsen kunne på baggrund heraf ikke imødekomme den ansøgte dispensation, hvorfor den tidligere meddelte tilladelse til skattefri anpartsombytning ville blive anset for bortfaldet, såfremt den ønskede disposition gennemføres.