| Generelt om den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35Bestemmelsen i den inden ændringsloven nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35 indeholder en række objektiverede undtagelser til de almindelige ansættelsesfrister i den dagældende SSL § 34. Herom benyttes betegnelsen "ekstraordinær skatteansættelse".
Efter den dagældende SSL § 35, stk. 1 "kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse" i nærmere angivne tilfælde.
Disse forlængelser af de almindelige ansættelsesfrister vedrører såvel nedsættelser som forhøjelser, og dermed såvel skatteansættelser på grundlag af genoptagelsesanmodninger fra skattepligtige som skatteansættelser foretaget på skattemyndighedernes initiativ. Men i praksis vil alene kriterierne i de dagældende bestemmelser SSL § 35, stk. 1, nr. 1-5 og 10 være fælles for skattepligtige og skattemyndighederne, idet kriteriet efter nr. 6 er formet for at undgå for lave skatteansættelser, kriteriet efter nr. 8 er formet under hensyn til det statslige tilsyn med kommunerne, og kriterierne efter nr. 7 og 9 er formet for at undgå for høje skatteansættelser.
Afgørelsen af, om betingelserne for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse er til stede, træffes af told- og skatteforvaltningen, og en afgørelse herom påklages administrativt på samme måde som en klage over skatteansættelsen. Inden d. 1. november 2005 lå kompetencen hos den skatteansættende myndighed, bortset fra tilfælde omfattet af den dagældende SSL § 35, stk. 1, nr. 9, hvor afgørelseskompetencen var tillagt de statslige myndigheder.
Opregningen i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 1-10 er udtømmende, hvilket betyder, at der ikke er mulighed for ekstraordinær genoptagelse under hensyntagen til individuelle, særlige hensyn, som ikke falder ind under genoptagelsesmulighederne i de dagældende regler i SSL § 35, stk. 1. Se SKM2001.461.LSR, hvor Landsskatteretten afviste genoptagelse, da anmodningen var indgivet efter 3-års fristens udløb, og da ingen af betingelserne i de dagældende regler i SSL § 35, stk. 1, nr. 1-10, var opfyldt.
Undtagelserne i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35 er generelt begrænset dels af de dagældende regler i SSL § 35, stk. 2 og 3 og dels ved at der ikke bør foretages en ansættelsesændring, hvis det afledte skattekrav eller tilbagesøgningskrav er forældet efter 1908-lovens 5-års frist. Sidstnævnte begrænsning gælder ikke genoptagelse efter de dagældende regler i SSL § 35, stk. 1, nr. 7 og 8.
Hvis betingelserne i SSL § 35 for at ændre et forhold i ansættelserne efter udløbet af fristerne i SSL § 34 er opfyldt, er der ikke hjemmel til at ændre andre forhold i ansættelsen, medmindre der er tale om direkte følgevirkninger af den begærede ændring.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 1Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 1 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen".
Dette er en generel adgang for såvel skattepligtige som skattemyndighederne til en ekstraordinær skatteansættelse, hvis ansættelsen skyldes, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at det forhold, der skal reguleres, tidligere har indgået i skatteansættelsen. Ændringen kan såvel være foranlediget af privatretlige som offentligretlige forhold, fx en dom eller en voldgiftsafgørelse, hvorved retsvirkningerne af en aftale fastlægges, eller en administrativ afgørelse om regulering af en ydelse eller om en efterfølgende dispensation eller bevilling.
Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes tilfælde:
- hvor det efterfølgende konstateres, at en indkomst er udbetalt med urette og som senere er pålagt tilbagebetalt , fx studiestøtte eller dagpenge
- hvor en erstatningssum eller renter heraf efterfølgende tillades tilbagefordelt skattemæssigt på de indkomstår, som erstatningen eller renterne vedrører
- hvor en afgift til det offentlige, for hvilken der er fradragsret, først efterfølgende fastsættes endeligt, med deraf følgende regulering af fradraget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fx realrenteafgift, moms eller told
- hvor indholdet af en privatretlig disposition først efterfølgende afklares endeligt, fx ved dom eller voldgift, jf. fx UfR 1993, 696 HD
- hvor der foretages betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, jf. f.eks. SKM2002.653.LSR, hvor der kunne ske genoptagelse på grundlag af en påtaget betalingsforpligtelse i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4, uanset at klagesagen vedrørende den ændrede skatteansættelse ikke var afsluttet.
- hvor der gives tilladelse til omgørelse, jf. SSL § 37 C
- hvor et skatteforbehold bliver aktuelt, jf. SSL § 37 B
- hvor der er foretaget en ændring af en ejendomsvurdering.
Som et konkret eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan henvises til SKM2001.594.DEP, hvor det fastslås, at et tidligere indrømmet rentefradrag kan ændres, når der i forbindelse med en gældseftergivelse skal ske omberegning af rentefradrag i henhold til ligningslovens § 5, stk. 9. Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 2Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 2 kan en skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne i den dagældende SSL § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter den dagældende SSL § 34 og ikke beror på et skøn". Bestemmelsen fandt anvendelse i SKM2002.240.LSR, hvor et fremførselsberettiget aktietab vedrørende 1996 kunne korrigeres og dermed medføre en forhøjelse for 1997, for hvilket år fristerne i SSL § 34 endnu ikke var overskredet. Af SKM2005.25.ØLR fremgår, at en regulering af et afskrivningsgrundlag i medfør af SSL § 35, stk. 1. nr. 2, skal ske på grundlag af de faktiske foretagne afskrivninger, uanset om disse ikke svarer til de lovbestemte afskrivninger. Bestemmelsen finder kun anvendelse på forhold, der ikke er dækket af den dagældende SSL § 35, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen kan ikke anvendes, hvis den sene ændring skyldes skattemyndighedernes forhold. Bestemmelsens anvendelsesområde vil typisk være en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag, grundlaget for opgørelse af en salgsavance eller grundlaget for opgørelsen af et underskud, der er fremført til fradrag vedrørende efterfølgende indkomstår.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 3Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 3 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet indkomstår".
Efter den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 3 kan der generelt foretages konsekvensændringer af en skattepligtigs skatteansættelser vedrørende andre indkomstår. Den skatteansættelse, der begrunder konsekvensændringen, kan ligge såvel uden for som inden for de almindelige ansættelsesfrister i den dagældende SSL § 34. Bestemmelsen kan fx anvendes i tilfældet, hvor skattemyndighederne inden for de almindelige ansættelsesfrister forhøjer en skatteansættelse med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister, skal nedsættes, eller at den skattepligtige inden for de almindelige frister begærer en skatteansættelse nedsat med den virkning, at skatteansættelsen for indkomstår, der ligger uden for de almindelige ansættelsesfrister, skal forhøjes, fx spørgsmålet om hvilket indkomstår en renteudgift skal henføres til. Der kan henvises til SKM2003.501.LSR, hvor skattemyndighederne vedrørende indkomståret 2000 foretog en ændring i et selskabs hensættelser til garantiforpligtelser. Som en følge heraf blev der yderligere foretaget primo- og ultimoreguleringer for 1999 og 1998, hvor 3-års fristen i SSL § 34 ikke var udløbet. Vedrørende 1997, hvor 3-års fristen var udløbet, blev der alene foretaget ultimoregulering. Landsskatteretten fastslog, at ultimoreguleringen for 1997 kunne foretages med hjemmel i SSL § 35, stk. 1, nr. 3, ligesom Landsskatteretten anerkendte, at der som led i at opnå en materielt korrekt ansættelse for 1997 også skulle foretages primoregulering i dette år.
Bestemmelsen kan som udgangspunkt også anvendes i tilfælde, hvor skattemyndighederne har tabt en sag om, i hvilket år en skattepligtig indkomst skal beskattes, således at indkomsten vil kunne henføres til beskatning i et andet indkomstår, selvom det ligger uden for fristerne i den dagældende SSL § 34.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 4Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 4 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, vedrørende samme eller et andet indkomstår".
Bestemmelsen har baggrund i reglerne om en fælles skatteberegning for samlevende ægtefæller, jf. personskattelovens § 7. Bestemmelsen vil også kunne anvendes på spørgsmål om anvendelse af reglerne om beskatning af ægtefæller, der sammen driver en virksomhed, jf. kildeskattelovens § 25 A. Bestemmelsen kan ikke anvendes på privatretlige dispositioner mellem samlevende ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt skatteretligt reguleret.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 5Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 5 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. SKL § 3 B, således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter".
Den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 5, skal sammenholdes med den dagældende SSL § 34, stk. 4, hvorefter den almindelige ansættelsesfrist for myndighederne er forlænget fra 3 til 6 år. Efter bestemmelsen kan skattepligtige - uafhængigt af de almindelige ansættelsesfrister - få nedsat den skattepligtiges danske indkomst som følge af en udenlandsk skattemyndigheds transfer pricing regulering vedrørende en kontrolleret transaktion. Der gives dog kun nedsættelse i det omfang de danske skattemyndigheder er enige med de udenlandske skattemyndigheder i, at forhøjelsen er i overensstemmelse med arms længde princippet.
Bestemmelsen finder også anvendelse, såfremt en udenlandsk skattemyndighed undtagelsesvis har nedsat den skattepligtige indkomst, således at de kontrollerede transaktioner bliver på armslængde vilkår. En dansk skattemyndighed har således - i det omfang skattemyndigheden er enig med den udenlandske skattemyndighed - også efter udløbet af ansættelsesfristerne i den dagældende SSL § 34, stk. 4 mulighed for at foretage en tilsvarende transfer pricing forhøjelse i Danmark, således at "dobbelt" ikke-beskatning undgås.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 6Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 6 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag". Bestemmelsen indebærer som følge af den dagældende SSL § 35, stk. 3, at myndighederne skal varsle ændringen inden for en rimelig tid efter, at skattemyndighederne er blevet opmærksom på forholdet, jf. omtalen nedenfor af den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 3.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der anmodes om nedsættelse som følge af grov uagtsomhed hos den skattepligtiges revisor, jf. SKM2002.371.LSR, hvor Landsskatteretten anfører, at bestemmelsen alene kan anvendes, når der er grundlag for at forhøje en ansættelse.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter ikke, at der er begået et strafbart forhold, men der skal være udvist mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige eller dennes repræsentant, typisk i forbindelse med opfyldelse af selvangivelsespligten.Se SKM2004.252.LSR, hvor § 35, stk. 1, nr. 6, fandt anvendelse i et tilfælde, hvor det blev anset for mindst groft uagtsomt, at et udenlandsk selskabs underskud var fratrukket i moderselskabet, og hvor dette ikke var muligt, fordi betingelserne for sambeskatning ikke var opfyldt. Det kan tilføjes, at praksis om indholdet af uagtsomhedsbegrebet efter den inden d. 1. juli 1999 gældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 4 har betydning for den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 6. Se nærmere afsnit G.3.2.2.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 7Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 7 omfatter underkendende afgørelser truffet fra og med den 1. juli 1999, og også for indkomstår inden 1997, dog betinget af, at eventuelle afledede konsekvensændringer af skatteansættelser af den skattepligtige eller dennes ægtefælle for samme eller andre indkomstår gennemføres, jf. § 7, stk. 5 i lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.
Efter den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 7 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis". Efter bestemmelsen har alle skattepligtige, der er blevet skatteansat under anvendelse af en praksis, der er endeligt tilsidesat af Landsskatteretten eller af domstolene, et direkte krav på at få rettet deres skatteansættelse og ikke som tidligere kun i tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt et genoptagelsescirkulære.
Bortset fra indkomstår, hvor anmodningen om genoptagelse er indgivet inden udløbet af 3-års fristen i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 34, stk. 2, skal de almindelige betingelser for ekstraordinær skatteansættelse efter de dagældende regler i SSL § 35, stk. 2 og 3 dog være opfyldt, jf. nærmere herom nedenfor, hvor også kompetencereglen i den dagældende SSL § 35, stk. 4 omtales.
Bestemmelsen anvendes kun til gunst for den skattepligtige, i hvis sag fejlen er begået. Bestemmelsen anvendes ikke, hvis en ændring samlet set vil være til skade for den pågældende skattepligtige.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at en administrativ praksis vedrørende skatteansættelser er underkendt. Administrativ praksis vedrørende skatteansættelser offentliggøres normalt i den årlige Ligningsvejledning. Bestemmelsen kan ikke anvendes på underkendelse af afgørelser, der ikke hviler på en administrativ praksis.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. Heri ligger, at landsskatteretskendelsen ikke er indbragt for domstolene ved udløbet af fristerne i SSL §§ 31 og 32 for indbringelse af landsskatteretskendelser for domstolene, eller at dommen ikke er anket ved ankefristens udløb. Som eksempel på en afgørelse, hvor der ikke var tale om en underkendelse af hidtidig praksis kan nævnes SKM2003.492.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske genoptagelse efter reglen i SSL § 35, stk. 1, nr. 7, på grundlag af en bemærkning i LV 1999 om, at der kunne ske pristalsregulering af en faktisk kontantomregnet anskaffelsessum. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var godtgjort, at der tidligere havde eksisteret en administrativ praksis om at nægte pristalsregulering.
Det antages, at bestemmelsen ikke kun finder anvendelse på endeligt underkendende landsskatteretskendelser eller domme, men også på retsforlig i domstolssager, der indebærer en accept fra Skatteministeriet af, at hidtidig praksis er forkert.
Efter bestemmelsen kan genoptagelse som følge af en underkendt praksis ikke kun foretages inden for den almindelige 3-årige ansættelsesfrist, men efter den skattepligtiges valg enten tilbage fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis. Foreligger der fx en endelig underkendelse af en praksis 4½ år efter udløbet af det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, vil genoptagelse kunne foretages også for det indkomstår, der ligger forud herfor.
Ved fastlæggelsen af hvilke indkomstår, der kan genoptages, skal udgangspunktet tages i den første endeligt underkendende kendelse eller dom. En efterfølgende endeligt underkendende kendelse eller dom kan ikke lægges til grund, selv om den vedrører indkomstår, der ligger længere tilbage i tid end i den første underkendende afgørelse.
Udsendelse af genoptagelsescirkulæreSom følge af denne bestemmelse var der etableret en ordning, hvorefter den daværende Told- og Skattestyrelse løbende gennemgik landsskatteretskendelser og skattedomme med henblik på at konstatere, om en ligningsmæssig praksis derved var underkendt endeligt. Hvis dette konstateres, offentliggjorde Told- og Skattestyrelsen en meddelelse herom i form af et genoptagelsescirkulære, der indeholdt en beskrivelse af afgørelsen og en angivelse af, hvilke indkomstår der var til prøvelse i den første endeligt underkendende kendelse eller dom. I cirkulæret indgik en beskrivelse af, hvilken ny retsstilstand kendelsen eller dommen medfører. Disse cirkulærer kunne af såvel skattepligtige som skattemyndigheder lægges til grund for en vurdering af, om der var grundlag for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse, der er begrundet med, at praksis er underkendt. Var den skatteansættende myndighed bekendt med, at en skatteansættelse var foretaget under anvendelse af en praksis, der er underkendt, skulle myndigheden af egen drift søge ansættelsen ændret.
Tilfælde, hvor genoptagelsescirkulære ikke er udsendtSkattemyndighederne var ikke bundet til kun at tillade genoptagelse efter § 35, stk. 1, nr. 7, i tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen havde udsendt et genoptagelsescirkulære. Skattemyndighederne kunne således imødekomme en anmodning om ekstraordinær skatteansættelse, der var begrundet med underkendt praksis, selvom Told- og Skattestyrelsen af nærmere bestemte årsaget ikke havde fundet anledning til at udsende cirkulære herom. Hvis en kommunal skattemyndighed inden gennemførelse af enhedsorganisationen påtænkte at foretage en skatteansættelse begrundet i underkendt praksis, selvom Told- og Skattestyrelsen ikke havde udsendt cirkulære herom, skulle den kommunale skattemyndighed orientere (advisere) den lokale told- og skatteregion herom, før skatteansættelsen blev foretaget. Denne orientering havde ikke opsættende virkning for kommunens afgørelse om skatteansættelsen, men orienteringen gav told- og skatteregionen mulighed for inden for fristerne i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 34 at gribe ind som revisionsmyndighed, jf. SSL §§ 14 og 19, hvis regionen mente, at der klart ikke var hjemmel til at imødekomme genoptagelsesanmodningen. For indkomstår fra og med 1997 vil den ansættende myndighed kunne foretage tilsvarende indgreb, selv om fristerne i den dagældende SSL § 34 er overskredet, jf. den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 8. Efter d. 12. marts 2003 er denne ændringsmulighed dog betinget af, at ændringen er til gunst for den skattepligtige.
Anvendelsesområdet for den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 7 er begrænset af bestemmelserne i den dagældende SSL § 35, stk. 2 og 3, ligesom kompetencereglen i den dagældende SSL § 35, stk. 4 finder anvendelse.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 8Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 8, kunne en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter SSL § 14 eller § 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal skattemyndighed".
Udtrykket "de statslige skattemyndigheder" omfattede Told- og Skattestyrelsen/told- og skatteregionerne samt Ligningsrådet.
Efter bestemmelsen udstrækkes revisionskompetencen efter SSL § 14 og § 15, som den hidtil er praktiseret, udover de almindelige 3-årige ansættelsesfrister i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 34. Revisionskompetencen omfatter skatteansættelse af såvel fysiske som juridiske personer. Den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 8, kan kun anvendes under overholdelse af betingelserne i de dagældende bestemmelser i SSL § 35, stk. 2 og 3, hvilket bl.a. indebærer, at bestemmelsen kun kan anvendes inden for en kort tid efter, at den urigtige skatteansættelse er foretaget.
Til grund for bestemmelsens anvendelse skal lægges den antagelse, at de statslige skattemyndigheder altid blev gjort bekendt med en skatteansættelses foretagelse samtidig med den skattepligtige. Ligningsrådets praksis for udnyttelse af sin revisionskompetence over for skatteankenævn var, at rådet kun ændrede en skatteankenævnskendelse, hvis kendelsen var urigtig og rakte ud over den konkrete sag eller havde stor provenumæssig betydning. Med bestemmelsen blev sikret, at de statslige skattemyndigheder også kunne anvende revisionskompetencen over for ekstraordinære skatteansættelser foretaget af en kommunal skattemyndighed eller over for en skatteankenævnskendelse.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 9Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 9 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed".
Bestemmelsens anvendelsesområde er som udgangspunkt tilfælde, hvor en skatteansættende myndighed har begået en ansvarspådragende fejl. Bestemmelsen skal således ses som et alternativ til et erstatningssøgsmål ved domstolene. Bestemmelsen kan kun anvendes, hvor den begåede fejl har resulteret i en materielt urigtig ansættelse. Bestemmelsen bør kun anvendes til gunst for den skattepligtige, i hvis sag fejlen er begået. Bestemmelsen bør ikke anvendes til skade for den pågældende skattepligtige. Kompetencen til at træffe afgørelse efter den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 9, ligger fra og med 1. november 2005 hos told- og skatteforvaltningen med klageadgang til skatteankenævn/Landsskatteretten. Inden 1. november 2005 var kompetencen placeret hos de lokale told- og skatteregioner, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. den dagældende sagsudlægningsbekendtgørelses § 6, stk. 1 og stk. 2, og med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen. Var der tale om fejl begået af Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet som skatteansættende myndighed lå kompetencen dog hos Told- og Skattestyrelsen, jf. den dagældende sagsudlægningsbekendtgørelses § 15, stk. 1, nr. 12.
Praksis efter den inden den 1. juli 1999 dagældende bestemmelse i SSL § 4, stk. 2 har direkte betydning for den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 9 i de tilfælde, hvor tilladelse til genoptagelse efter den tidligere SSL § 4, stk. 2 var begrundet i myndighedsfejl. Der henvises herom til afsnit G.3.2.2.1.
Den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 10Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 10 kan ekstraordinær skatteansættelse foretages "i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen for et aktiv er ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet indkomstår".
Reglen omhandler rene konsekvensændringer af ansættelsen for køber/sælger eller øvrige parter i en overdragelsesaftale, når en købers eller en sælgers afskrivningsgrundlag eller anskaffelsessum ændres i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4 eller afskrivningslovens § 45.
Sådanne konsekvensændringer kan gennemføres efter udløbet af den almindelige 3-årige ansættelsesfrist i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 34, forudsat at den primære korrektion er sket inden udløbet af fristerne i den dagældende SSL § 34.
Konseksvensændringerne skal ske inden for den i den dagældende SSL § 35, stk. 3 angivne frist, dvs. vejledende 6 måneder efter foretagelsen af den primære ændring.
Derimod stilles der ikke krav om, at den ekstraordinære skatteansættelse skal indebære en indkomstændring på mindst 5.000 kr., jf. den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 2, fordi det normalt ikke er muligt med det samme at opgøre den indkomstændring, som korrektionen af overdragelsessummen vil medføre for erhververen af aktivet.
Beløbsgrænse, jf. den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 2Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 2 kan en ekstraordinær skatteansættelse kun foretages, hvis den indebærer en brutto-indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt pr. år.
Ved en bruttoændring forstås en indkomstændring før fradrag. Herved stilles det som en generel betingelse for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse, at ændringen for det enkelte indkomstår indebærer en bruttoforhøjelse eller bruttonedsættelse på mindst 5.000 kr. af en indkomst, der skal indgå i grundlaget for skatteansættelsen. Der skal blot være grundlag for at forhøje eller nedsætte en eller flere indkomst- eller fradragskomponenter med 5.000 kr.
Beløbsgrænsen omfatter ikke ansættelser efter ejendomsværdiskatteloven samt ændringer efter SSL § 35, stk. 1, nr. 10, jf. omtalen af denne bestemmelse ovenfor.Reaktionsfrist, jf. den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 3Det er en generel betingelse for anvendelse af fristgennembrudsreglerne i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, at der reageres inden for en vis tid. Efter den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 3 kan en ansættelse kun foretages, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i den dagældende SSL § 34. Hvad der er rimelig tid beror på en konkret bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter, fx om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende, som den skattepligtiges personlige forhold, fx sygdom, indgår, men normalt må der skulle reageres inden for 6 måneder.
I sagen SKM2004.252.LSR fremgik den for forhøjelsen relevante oplysning af selvangivelsen for 2000, der var indgivet i slutningen af 2000. Reaktionsfristen blev dog først anset for at løbe fra det tidspunkt, hvor den pågældende kommune påbegyndte ligningen for 2000, hvilket efter det oplyste skete i august 2002. Da den pågældende ændring blev varslet d. 16. august 2002 var fristen i § 35, stk. 3, overholdt. I tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt en meddelelse om at en praksis er underkendt, jf. omtalen ovenfor af den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 1, nr. 7, må den skattepligtige normalt anses at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære skatteansættelse senest i forbindelse med meddelelsens udsendelse.
Efter den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 3, 2. pkt., skal den afledte skatteberegning foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.
Særlig kompetenceregel, jf. den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 35, stk. 4Det fremgår af den dagældende bestemmelse i SSL § 35, stk. 4, at "et punkt i en skatteansættelse kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet".
Herefter er de skatteansættende myndigheder, dvs. fra 1. november SKAT, ikke udelukket fra at gennemføre forhøjelser eller nedsættelser inden for eller uden for ansættelsesfristerne i den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende SSL § 34, selv om et klageorgan eller Ligningsrådet (nu Skatterådet) har truffet afgørelse om det forhold, der nu er grundlag for at ændre efter de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende bestemmelser i SSL § 35, stk. 1, nr. 1-10. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet belastes af genoptagelsesanmodninger fra skattepligtige eller skattemyndigheder, begrundet i objektive forhold som dem, der efter SSL § 35, stk. 1 begrunder ekstraordinær skatteansættelse.
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis der foreligger nye oplysninger i forhold til de oplysninger, der har ligget til grund for klageorganets eller Ligningsrådets afgørelse, og disse nye oplysninger opfylder et af kriterierne i den dagældende SSL § 35, stk. 1 for ekstraordinær skatteansættelse. |