Spørgsmål

1.Vil en ordning, hvorefter de deltagende advokatvirksomheder udfører advokatarbejde for det fælles advokatselskab, der herefter fakturerer til klienterne, kunne anerkendes skattemæssigt, således, at de deltagende advokatvirksomheder hver for sig indtægtsfører det vederlag, de har modtaget fra det fælles advokatselskab, medens det fælles advokatselskab har fradrag for betalinger til de advokatvirksomheder, der har udført arbejdet?

2. Vil ordningen kunne gennemføres, uden at der skattemæssigt anses at foreligge en overdragelse af goodwill fra de deltagende advokatvirksomheder til det fælles advokatselskab?

3. Vil et advokatfirmas senere udtræden af den planlagte ordning kunne gennemføres, uden at der skattemæssigt anses at foreligge en overdragelse af goodwill fra det fælles advokatselskab til den udtrædende advokatvirksomhed?

Svar

1. Se sagsfremstilling og begrundelse.

2. Se sagsfremstilling og begrundelse.

3. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fem advokatvirksomheder har indgået et samarbejde med følgende indhold: (...)

De fem advokatvirksomheder ønsker at udvide samarbejdet ved at indgå en aftale med hinanden og det fælles advokatselskab, hvorefter: (...)

Det er forespørgers opfattelse, at svaret på de 3 spørgsmål skal være "ja". Der henvises til sagen i TfS 2000, 347. Den planlagte ordning har efter forespørgers opfattelse et rent forretningsmæssigt sigte som i TfS 2000, 347. Advokatvirksomhederne forventer en positiv udvikling som følge af det fælles advokatselskab. Udviklingen og den stigende nødvendighed for specialisering taler for større advokatvirksomheder. På den anden side kan det ikke udelukkes, at nogle af de deltagende advokatvirksomheder bliver utilfredse med samarbejdet og derfor ønsker at træde ud igen. For ikke at lægge hindringer i vejen for en sådan udtræden er det tanken at gøre en sådan udtræden så enkel som mulig. Forespørger påpeger, at der vedrørende goodwill også kan henvises til TfS 2000, 347. Der sker ikke en virksomhedsoverdragelse til det fælles advokatselskab, men det fælles advokatselskab varetager salget af de advokatydelser, de fem deltagende advokatvirksomheder producerer.

Forespørger tilføjer, at samarbejdet allerede er etableret, men uden etablering af et fælles advokatselskab med det udvidede indhold. Det er således fortsat de enkelte deltagende advokatvirksomheder, der udfører arbejdet for de respektive klienter, og som fremsender faktura derfor til klienterne. Der ønskes indgået en aftale af det beskrevne indhold for at sikre, at det for klienterne står klart, at deres leverandør af advokatydelser er et fælles advokatselskab. Dette styrker samarbejdets slagkraft overfor klienterne. De deltagende advokatvirksomheder undgår solidarisk hæftelse, idet alene det fælles advokatselskab og dets leverandører i hver enkelt sag hæfter for rådgivningen.

Særligt vedrørende goodwill bemærker forespørger, at i den situation, hvor en advokatvirksomhed ønsker at udtræde af ordningen, er denne berettiget til at medtage de klienter, som er kommet til efter ordningens etablering, idet der sker en fordeling på de tilknyttede advokatvirksomheder afhængig af, hvor klienten har henvendt sig også efter etablering af ordningen. Det fælles advokatselskab vil ikke have adgang til at betjene et udtrædende advokatfirmas klienter, heller ikke nye klienter, ved udtræden. Disse klienter vil derfor ikke have nogen værdi for det fælles advokatselskab. I forbindelse med etableringen af det fælles advokatselskab vil der blive udarbejdet en fortegnelse over de klienter, som hver enkelt advokatvirksomhed har bragt ind i samarbejdet. Under samarbejdet vil disse fortegnelser blive løbende ajourført med til- og afgang af klienter og med angivelse af, hvilken af de fem deltagende advokatvirksomheder, der har klientrelationen. Der vil således til enhver tid under og efter samarbejdet forefindes en fortegnelse over, hvilken af de involverede advokatvirksomheder, der har klientrelationen.

Forespørger påpeger, at det i lighed med forhåndsbeskeden TfS 2000, 347 således er sikret, at den enkelte advokatvirksomhed har retten til egne klienter - både under samarbejdet og efter udtræden. På baggrund heraf er det forespørgers opfattelse, at der hverken ved etablering af det fælles advokatselskab eller ved en eventuel senere udtræden sker overdragelse af goodwill.


Ad spørgsmål 1:

Der spørges til en konstruktion, hvor klienterne henvender sig til det fælles advokatselskab, jf. angivelsen af, at det skal stå klart for klienterne, at deres leverandør af advokatydelser er det fælles advokatselskab. De deltagende advokatvirksomheder udfører herefter advokatarbejde for det fælles advokatselskab og fakturerer det fælles advokatselskab. Det fælles advokatselskab fakturerer klienterne.

Spørgsmålet går på, om det skattemæssigt kan anerkendes, at de advokatvirksomheder, der udfører arbejde for det fælles advokatselskab, hver for sig indtægtsfører det vederlag, de modtager fra det fælles advokatselskab, medens det fælles advokatselskab har fradrag for betalingerne til advokatvirksomhederne.

Det bemærkes indledningsvis, at der ikke er udarbejdet udkast til aftaler eller lignende. Det eneste grundlag for vurderingen er følgelig de ovenfor opregnede forestillinger om, hvorledes samarbejdet skal opbygges.

Det fremgår blandt andet heraf, at de fem advokatvirksomheder forpligter sig til kun at udføre advokatarbejde for det fælles advokatselskab, ligesom det fælles advokatselskab overfor omverdenen fremtræder som leverandør af advokatydelserne. Herudover fremgår det, at det fælles advokatselskab foretager markedsføring, fakturering og inddrivelse af udestående fordringer, og at de deltagende advokatvirksomheder driver virksomhed under det fælles advokatselskabs navn.

Da advokatvirksomhederne forpligter sig til kun at udføre arbejde for det fælles advokatselskab, da advokatvirksomhederne driver virksomhed under det fælles advokatselskabs navn, da det fælles advokatselskab fremtræder som leverandør af advokatydelserne, og da det fælles advokatselskab foretager markedsføring, fakturering og inddrivelse af udestående fordringer, må Ligningsrådet lægge til grund, at klienterne henvender sig til det fælles advokatselskab, samt at klienterne i det hele opfatter den advokatydelse, de modtager, som leveret af det fælles advokatselskab.

På denne baggrund må det fælles advokatselskab anses for at være rette indkomstmodtager i forhold til klienternes indbetalinger, ligesom de deltagende advokatvirksomheder må anses for at være rette indkomstmodtager i forhold til det fælles advokatselskabs indbetalinger. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom refereret i TfS 1999, 646.

Det fælles advokatselskab skal således indtægtsføre klienternes indbetalinger og kan fradrage udbetalingerne for udført arbejde til de deltagende advokatvirksomheder, jf. statsskatteloven §§ 4 og 6, ligesom de deltagende advokatvirksomheder skal indtægtsføre indbetalinger fra det fælles advokatselskab, jf. statsskattelovens § 4.

Ligningsrådet måtte dog tage forbehold i relation til den endelige udformning af aftalen, idet det materiale, der var forelagt Ligningsrådet, udelukkende er en forestilling om, hvorledes den endelige aftale skulle se ud. Kun hvis konstruktionen i sin endelige udformning kan anerkendes civilretligt, kan spørgsmålet besvares som anført.

Med dette forbehold besvarede Ligningsrådet således spørgsmål 1 bekræftende. Ligningsrådet tilføjede, at det fælles advokatselskab skal indtægtsføre indbetalinger fra klienterne, medens de deltagende advokatselskaber skal indtægtsføre indbetalinger fra det fælles advokatselskab.


Ad spørgsmål 2:

Der spørges til, om konstruktionen vil kunne gennemføres, uden at der skattemæssigt anses for at foreligge en overdragelse af goodwill fra de deltagende advokatvirksomheder til det fælles advokatselskab.

Spørgsmålet må bedømmes i forhold til den inden kontruktionens gennemførelse i de respektive deltagende advokatvirksomheder oparbejdede goodwill.

Det må konstateres, at om end de eksisterende klienter i stedet betjenes af det fælles advokatselskab, er det fortsat de deltagende advokatvirksomheder, der skal udføre arbejdet for disse klienter. Det er således tanken, at det klart skal fremgå, at de eksisterende klienter fortsat skal anses for at tilhøre de enkelte deltagende advokatvirksomheder, og i tilfælde af, at den deltagende advokatvirksomhed ønsker at udtræde, beholder advokaten de forinden konstruktionens gennemførelse eksisterende klienter.

Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at den oprindelige indehaver - de deltagende advokatvirksomheder - ikke er påført et tab som følge af mistet goodwill, idet de inden konstruktionens gennemførelse oparbejdede klienter fortsat skal betjenes af de deltagende advokatvirksomheder. Denne goodwill er derfor ikke overdraget.

Ligningsrådet måtte dog tage forbehold i relation til den endelige udformning af aftalen, idet det materiale, der var forelagt Ligningsrådet, udelukkende var en forestilling om, hvorledes den endelige aftale skulle se ud. Kun hvis konstruktionen i sin endelige udformning kan anerkendes civilretligt, kan spørgsmålet besvares som anført.


Ad spørgsmål 3:

Der spørges til, om de deltagende advokatvirksomheders senere udtræden af det fælles advokatselskab bevirker, at der overdrages goodwill fra det fælles advokatselskab til den udtrædende advokatvirksomhed.

I nærværende sag sker der de facto en overdragelse af den del af de deltagende advokatvirksomheder, der består i administration, markedsføring, fakturering, inddrivelse af udestående fordringer, efteruddannelse, en del af hæftelsen for ansvarspådragende handlinger, samt muligheden for at drive virksomhed i eget navn og for sig selv. Den del af driften, der vedrører selve klientopbygningen og -relationen overdrages følgelig fra de deltagende advokatvirksomheder til det fælles advokatselskab.

Ligningsrådet fandt på denne baggrund, at der er tale om en delvis overdragelse af de deltagende advokatvirksomheder.

Herudover fremgår det af besvarelsen af spørgsmål 1, at det er tilsigtet, at det skal stå klart for nye klienter, at den ydelse, de modtager, leveres af det fælles advokatselskab.

Det må således konstateres, at efter konstruktionen er gennemført, vil den herefter oparbejdede goodwill i form af klientrelationer m.v. tilkomme det fælles advokatselskab.

Følgelig må der sondres mellem den på tidspunktet for konstruktionens gennemførelse oparbejdede goodwill, der tilkommer den enkelte advokatvirksomhed, og den efter konstruktionens gennemførelse oparbejdede goodwill, der tilkommer det fælles advokatselskab.

Hvis en deltagende advokatvirksomheds ved sin udtræden medtager de klienter, de har fået som følge af fællesskabet, vil den goodwill, der er oparbejdet efter konstruktionens gennemførelse således blive overdraget fra det fælles advokatselskab til den deltagende advokatvirksomhed.

Situationen er ikke sammenlignelig med sagen refereret i TfS 2000, 347. I TfS 2000, 347 var overdragelsen af den senere oparbejdede goodwill en nødvendig følge af, at forpagtningsselskabet netop udelukkende havde forpagtet driften. I nærværende sag er en del af driften reelt overdraget, og overdragelsen af den af det fælles advokatselskab oparbejdede goodwill til en eventuelt udtrædende advokatvirksomhed er ikke en nødvendig følge af konstruktionen. Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom refereret i TfS 1997, 555.

Ligningsrådet måtte dog endnu en gang tage forbehold i relation til den endelige udformning af aftalen, idet det materiale, der var forelagt Ligningsrådet, udelukkende var en forestilling om, hvorledes den endelige aftale skulle se ud. Kun hvis konstruktionen i sin endelige udformning kan anerkendes civilretligt, kan spørgsmålet besvares som anført.

Med disse bemærkninger besvarede Ligningsrådet spørgsmål 3 benægtende for så vidt angår oparbejdet goodwill efter konstruktionens gennemførelse.