Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse af energiafgiften og CO₂-afgift af olie, LPG-gas og naturgas, der bruges som motorbrændstof, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, 2. punktum og naturgasafgiftslovens § 10, stk. 2, 2. punktum.

Der ydes dog afgiftsgodtgørelse for varer, der bruges ved mark- og skovarbejde o.l., se F.6.10.2.

Ved motorbrændstof forstås almindeligvis olie, autogas, flaskegas og naturgas, der anvendes som brændstof til drift af fx vare- og lastbiler, busser, traktorer, mejetærskere, entreprenørmaskiner og stationære motorer.

Det samme gælder for olie, autogas, flaskegas og naturgas, der anvendes til drift af særlige aggregater, der er monteret på lastbiler, andre motordrevne køretøjer, trailere mv., - fx pumper, kraner, kompressorer og køleanlæg (kølemotorer).

Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes afgiftsgodtgørelse:

1. Drift af registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler.
2. Drift af fx stationære motorer, kølemaskiner mv.
3. Drift af entreprenørmateriel, herunder drift af materiel, der bruges ved dræning, grusgravning, udgravning til gylletank mv.
4. Drift af traktorer mv., som bruges til andet arbejde end egentligt landbrugsarbejde mv., fx ved landbrugsvirksomheders snerydning for kommuner og drift af grusgrav.
5. Transport af varer mellem landbrugsvirksomheder og korn- og foderstofforretninger, sukkerfabrikker mv. udført af andre end landbrugsvirksomheden selv, herunder transport af afgrøder, som en maskinstation høster for en landbrugsvirksomhed

Gyllepumpe monteret på lastbil med tankVestre Landsret har, jf. SKM2009.263.VLR, truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af mineralolieafgift anvendt som motorbrændstof. Virksomheden har anmodet om godtgørelse af mineralolieafgift og CO2-afgift for diesel forbrugt i en gyllepumpe monteret på en indregistreret lastbil med tank.

Retten fandt, at der efter ordlyden i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3.pkt., ikke kan ydes godtgørelse af mineralolieafgift eller CO2-afgift, når motorbrændstoffet anvendes i registreringspligtige motorkøretøjer. Der er ikke tilstrækkelige holdepunkter i forarbejderne, herunder i formålsbestemmelserne, for at fortolke bestemmelsen indskrænkende i forhold til dens ordlyd og placering i reglerne for tilbagebetaling af afgift af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v. Forarbejderne anvender ikke specifikt en sondring mellem, om motorbrændstoffet anvendes til fremdrift af de registreringspligtige motorkøretøj, eller om det anvendes til et andet formål. Retstilstanden strider heller ikke imod det bagvedliggende EU-direktiv.