Sagen drejer sig om anmodning om tilladelse til at indgive erklæringsskema i stedet for selvangivelse.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har givet afslag på anmodning om tilladelse til at indgive erklæringsskema i stedet for selvangivelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afslag.

Sagens oplysninger
Ved brev af 26. januar 2011 har fonden anmodet SKAT om tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3.

Fonden er stiftet 13. april 2000. Af fundatsen fremgår, at grundkapitalen ved stiftelsen udgjorde 1.000.000 kr.

Pr. 31. december 2009 havde fonden aktiver på 1.826.841 kr.

Fonden er registreret med skattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, fra 1. januar 2010.

Fondens formål i henhold til fundatsen er:

"At yde støtte til almennyttige formål - herunder i særdeleshed fædrelandskærlige, forsvars- og beredskabsrelaterede formål primært i området omkring byen Y1 (Y1 og nærliggende kommuner). Fonden er upolitisk i sit virke."

Det fremgår af fondens årsrapport for 2009, at årets resultat udgør 33.773 kr. Resultatet er fordelt således, at 20.000 kr. er henlagt til den bundne fondskapital, mens 13.773 kr. er henlagt til senere udlodning. Det fremgår ligeledes af årsrapporten, at der er foretaget udlodninger med 52.375 kr.

Af bestyrelsens årsberetning i årsrapporten fremgår det, at:

"Bestyrelsens tidligere beslutning om, at der af årets overskud skal henlægges mest muligt til den bundne fondskapital, er videreført, således at kapitalens størrelse også af denne vej fortsat kan øges."

SKATs afgørelse
Ud fra en konkret vurdering mener SKAT ikke, at fonden opfylder betingelserne for at opnå dispensation til anvendelse af reglerne i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3.

Ved afgørelsen har SKAT lagt vægt på, at der ikke efter en konkret vurdering af fondens vedtægter samt årsrapport, er forhold, der taler for at give tilladelse til at indgive erklæring. SKAT har yderligere henset til, at fondens formue og afkastet heraf ikke kan siges at være af ubetydeligt omfang, som forudsat i lovens forarbejder.

SKAT har anført, at reglen i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, er en dispensationsadgang, som administreres yderst restriktivt. Dette er ikke en begrundelse for afslag, men en oplysning til modtager om, at der skal foreligge særlige forhold for at begrunde en dispensation.

I bemærkningerne til lovforslaget er der givet en række eksempler på fonde, der kunne tænkes at være omfattet af erklæringsordningen, idet disse fonde har ringe indtægt før uddelinger og hensættelser. SKAT er enig i, at de nævnte fonde alene er eksempler, og at der ved hver ansøgning om dispensation må foretages en konkret vurdering af fondens vedtægter og indtægter.

SKAT er herudover enig i, at hvorvidt fonden er underlagt et offentligt tilsyn ikke er afgørende for vurderingen af anmodningen om tilladelse til at indgive erklæringsskema i stedet for selvangivelse, jf. Landsskatterettens afgørelse af 11. november 2010, refereret i SKM2010.855.LSR

Klagerens påstand og argumenter
Fondens repræsentant har anmodet om tilladelse til, at fonden kan indgive erklæring i stedet for selvangivelse, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3.

Repræsentanten har oplyst, at fonden er en almennyttig fond, der udelukkende anvender overskuddet til det i fundatsen nævnte formål (almennyttige og velgørende formål), og at fonden ved sin start blev godkendt af såvel fondsmyndighed som skattemyndighed.

Fondens årsregnskab udarbejdes af en statsautoriseret revisor. Fondens bestyrelse modtager intet honorar, kørselsrefusion, telefongodtgørelse eller andre ydelser. Fonden har ingen erhvervsdrivende aktiviteter og er ingen familiefond.

Fonden har ved ansøgning af 25. januar 2011 anmodet SKAT om tilladelse til at afgive erklæring i stedet for selvangivelse, jf. fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3.

SKAT har ved skrivelse af 28. januar 2011, som en foreløbig afgørelse, meddelt, at anmodningen ikke kan imødekommes.

SKAT har henvist til, at tilladelse til at afgive erklæring er en dispensationsadgang, som skal administreres yderst restriktivt, og at det af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at bestemmelsen tænkes anvendt på f.eks. Landsdelsteatre, spejderhytter og lign., som har ringe indtægt.

SKAT har yderligere henvist til, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, om indsendelse af erklæring i stedet for selvangivelse vil indebære en administrativ lettelse for SKAT, og om fonden på anden måde end via SKAT, er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn.

Repræsentanten har ved skrivelse af 28. marts 2011 gjort indsigelse mod SKATs foreløbige afgørelse, og har herunder kommenteret bl.a. de argumenter/fortolkninger, som har dannet baggrund for SKATs afslag.

SKAT har ved skrivelse af 7. april 2011 givet endeligt afslag på anmodningen.

Repræsentanten har kommenteret SKATs afslag således:

Ad 1) Restriktiv administration

SKAT har anført, at formuleringen en "yderst restriktiv administration ikke er en begrundelse for afslaget, men en oplysning om, at der skal ligge særlige forhold for at begrunde en dispensation. Repræsentanten er ikke enig i SKATs fortolkning, og repræsentanten har i øvrigt noteret sig, at SKAT ikke har fundet anledning til at forholde sig til repræsentantens synspunkt om lovforslagets formulering sat i forhold til SKATs fortolkning - herunder den administrative opgradering af ordet "restriktiv" til "yderst restriktiv", samt at ordningen vil få betydning for lidt under halvdelen af de fonde, der er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Hvorvidt SKATs fortolkning/udmøntning af lovforslaget, dets bemærkninger og intentioner er korrekt må herefter overlades til Landsskatteretten.

Ad 2) Kredsen af fonde, der kan opnå tilladelse til at afgive erklæring

SKAT har tilkendegivet, at man er enig i, at de nævnte fonde alene er eksempler, og at der ved hver ansøgning om dispensation må foretages en konkret vurdering af fondens vedtægter og indtægter.

SKAT har således ikke som et konkret afslagsargument angivet, at fonden falder uden for kredsen af de fonde, som kan omfattes af erklæringsordningen.

Ad 3) Erklæringen skal indebære en lettelse for SKAT

SKAT har i sin endelige afgørelse undladt at fastholde, at en erklæring i givet fald alene skal indebære en lettelse for SKAT.

Repræsentanten har derfor den opfattelse, at SKAT må være enig i synspunktet om, at lettelsen skal tilgodese såvel fonden som skattemyndigheden.

Ad 4) Det er afgørende for tilladelsen, at fonden er undergivet statsligt eller kommunalt tilsyn på anden måde end via SKAT:

SKAT har nu tilkendegivet, at man er "enig i, at hvorvidt fonden er underlagt et offentligt tilsyn ikke er afgørende for vurderingen af anmodningen om tilladelse til at indgive erklæringsskema i stedet for selvangivelse, jf. Landsskatterettens afgørelse 11. december 2010 refereret i SKM2010.855LSR". SKAT har således frafaldet afslagsbegrundelsen om, at fonden for at opfylde en af betingelserne skulle være undergivet et andet kommunalt eller statsligt tilsyn end via SKAT.

Ad 5) SKAT finder afslutningsvis ikke, at fonden med sine vedtægter og årsrapport for 2009 opfylder de betingelser, der er opregnet i bemærkningerne til lovforslaget. Fonden er endvidere ikke underlagt andet tilsyn end via SKAT.

SKAT har i sit endelige afslag justeret konklusionen således: Efter en konkret vurdering af fondens vedtægter samt årsrapport og henset til fondens formue og afkastet heraf ikke kan siges at være af ubetydeligt omfang, som forudsat i lovens forarbejder, og til at der ikke ses at være forhold der taler for at give tilladelse til at indgive erklæring, fastholdes SKATs afslag på anmodningen.

SKAT har herefter anvendt - efter at repræsentanten har gjort opmærksom på kendelsen - Landsskatterettens formulering i den seneste kendelse (SKM2010.855.LSR af 20. december 2010) vedrørende indgivelse af erklæringsskema.

Repræsentanten har afsluttende bemærket, at SKAT har angivet, at reglen i fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, er en dispensationsadgang, som skal administreres yderst restriktivt, og at det kun er en oplysning og ikke en samtidig begrundelse for afslaget.

SKAT har ikke forholdt sig til - eller imødegået - repræsentantens synspunkt om SKATs tolkning af lovforslagets kommentarer samt synspunktet om, at repræsentanten ikke finder, at der er baggrund den administrative "opgradering" af ordet "restriktiv" til "yderst restriktiv".

Repræsentanten har den opfattelse, at SKATs restriktive fortolkning strider mod lovforslagets bemærkninger om, at "Lempelsen af selvangivelsespligten vil få virkning for lidt under halvdelen af de fonde, der er omfattet af fondsbeskatningsloven".

SKAT har, fra indledningsvis at anvende to eksempler på fonde, der er omfattet af ordningen, afslutningsvis tilkendegivet, at man er enig med repræsentanten beskrivelse af omfanget af eksempler (identisk med lovforslagets).

Herefter har repræsentanten antaget, at SKAT er enig i, at kredsen af eksempler ikke er afgrænset (udtømmende).

SKAT har undladt at forholde sig til repræsentantens påstand om, at lettelsen mht. ordningen skal tilgodese såvel fonden som skattemyndigheden.

SKAT har senest erklæret sig enig i, at Landskatterettens kendelse står til troende, hvorefter fonden ikke skal underkaste sig yderligere kommunalt eller statsligt tilsyn.

SKAT har i sit endelige afslag justeret sin foreløbige konklusion således, at der nu - efter en konkret vurdering af fondens vedtægter samt årsrapport - og henset til fondens formue og afkastet heraf ikke kan siges at være af ubetydeligt omfang, som forudsat i lovens forarbejder, og til at der ikke ses at være forhold der taler for at give tilladelse til at indgive erklæring, givet afslag.

SKAT har taget udgangspunkt i det af repræsentanten indsendte årsregnskab for 2009, hvor aktiverne er på 1.826.841 kr. samt en bruttoindtægt (afkast) på 41.011 kr.

Repræsentanten havde fundet det rettest, såfremt SKAT - i givet fald - havde anvendt forarbejdernes ordlyd: "fonde uden nævneværdig indkomst til beskatning".

Det er repræsentantens opfattelse, at formue og i særdeleshed afkast har et - om ikke ubetydeligt omfang - så i det mindste et begrænset omfang, som ikke tilnærmelsesvis er på det niveau, som faktuelt er refereret i den nævnte kendelse fra Landsskatteretten.

Som baggrund for SKATs afslag står herefter alene SKATs opfattelse af, at man skal behandle ansøgningen yderst restriktivt samt, at der ved fonden med sine vedtægter samt årsrapport - og henset til fondens formue og afkastet heraf ikke kan siges at være af ubetydeligt omfang, som forudsat i lovens forarbejder - ikke ses at være forhold, der taler for at anmodningen imødekommes.

Repræsentanten har ikke helt forståelse for SKATs synspunkt om, at fondens fundats (vedtægter) taler mod en imødekommelse af anmodningen om tilladelse til indgivelse af erklæringsskema. SKAT har ikke peget på elementer i fundatsen, som taler mod en imødekommelse af anmodningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til fondsbeskatningslovens § 15, stk. 3, nr. 3, kan fonde, som nævnt i samme lovs § 1, nr. 1 og 4, der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, af told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

Det bemærkes, at det som ubestridt lægges til grund, at fonden er almennyttig eller almenvelgørende.

Af bemærkningerne til forlag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, lovforslag L 173 1988/89-1, fremgår det, at visse fonde, når særlige grunde taler for det, konkret kan få tilladelse til at indsende erklæring i stedet for selvangivelse. Endvidere fremgår det, at der særligt er tænkt på fonde uden nævneværdig indkomst til beskatning, såsom el-værker, teaterfonde, landsdelsorkestre, spejderhytter m.v., hvor det også vil være en administrativ lettelse, hvis der i stedet for selvangivelse indgives erklæring.

Uanset fondens ubestridt almennyttige/almenvelgørende karakter, placeringen af fondens formue og afkastets størrelse i 2009, hvorved der i dette år vil være en beskeden indtægt til beskatning, ses der ikke at være grundlag for at give tilladelse til at fonden kan indgive erklæring.

Der er herved bl.a. lagt vægt på fondens henlæggelsespraksis, herunder forholdet mellem uddelinger/hensættelser til senere uddeling og henlæggelse til konsolidering af fondskapitalen, hvorved fondens henlæggelse til den bundne fondskapital overstiger 25 % af de foretagne uddelinger til almennyttige formål.

SKATs afgørelse stadfæstes således.