Højesterets dom
 af 14. december 2000
I 477/1998
        
       
      
      
      
         
         Parter:
         A og B
         (advokat C)
         
         
mod
         Skatteministeriet
         (kammeradvokaten)
         
      
 
      
      
      
      Tidligere instans:
      
      Østre Landsrets dom af 14. august 1998
      
      
      Afsagt af dommerne:
      
      7 dommere
      
      
      
      
      
      
      Parternes påstande
      
      Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstand.
      
      Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
      
      Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer.
      
      
      
      Begrundelse og konklusion
      
      Når parterne i forbindelse med en aftale om salg af et overskudsselskab har aftalt at gennemføre
         handelen ved en såkaldt difference- eller nettoafregning, således at et beløb svarende til
         købesummen overføres fra selskabet til sælgeren, og selskabets resterende midler stilles til
         disposition for køberen, kan en sådan overførsel fra det solgte selskab til sælgeren - der sker efter
         aftale med køberen som led i handelens afvikling - hverken civilretligt eller skatteretligt anses som en
         udlodning til sælgeren, jf. herved Højesterets dom af 22. juni 2000 (UfR 2000 s. 2003) for så vidt
         angår spørgsmålet om anvendelse af bestemmelsen i den dagældende anpartsselskabslovs § 84,
         stk. 4 (nu § 49, stk. 4). Overførselen må anses som udtryk for sælgerens modtagelse
         af købesummen fra køberen.
     
      
      Efter overdragelsesaftalen i den foreliggende sag blev overskudsselskabet solgt med en balance
         på knap 6 mio. kr. for en købesum på knap 5 mio. kr. Ifølge aftalens § 3 skulle købesummen betales
         kontant, men efter senere aftale mellem parterne blev handelen i stedet gennemført ved, at
         sælgernes revisor foranledigede differencen mellem selskabets aktiver og købesummen overført til
         en konto i selskabets navn i køberens pengeinstitut, hvorefter et beløb svarende til købesummen
         blev overført fra det solgte selskab til sælgerne.
     
      
      Efter det foran anførte foreligger der ikke ved denne gennemførelse af handelen en udlodning
         fra selskabet til sælgerne. Det bemærkes, at Højesteret således ville have anlagt den samme
         vurdering - at der ikke er tale om en udlodning til sælgerne - selv om der ikke havde foreligget en
         aftale om, at køberen skulle overføre et beløb svarende til købesummen til det solgte selskabs konto
         i køberens pengeinstitut.
     
      
      Sælgerne er herefter ikke skattepligtige efter ligningslovens § 16 A, men efter
         reglerne om beskatning af avance ved salg af anparter. Højesteret tager derfor sælgernes påstand til
         følge.
     
      
      
      Thi kendes for ret:
      
      Indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at udbytteindkomsten for indkomståret 1991 for
         hver af appellanterne, A og B, nedsættes med 2.373.430 kr., samt at ansættelsen af særlig indkomst
         for hver af appellanterne forhøjes med 1.161.715 kr. vedrørende avance ved salg af anparter. Sagen
         hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.
     
      
      I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal indstævnte inden 14 dage efter denne
         højesteretsdoms afsigelse betale 150.000 kr. til appellanterne.