En registreret skadevolder, der må yde betaling for skade inklusive moms, kan som nævnt under J.5.1 fradrage momsen af omkostningerne til udbedring af skaden i tilfælde, hvor skadelidte ikke er momsregistreret eller ikke har fuld fradragsret for momsen. Skadelidte har i så fald ingen fradragsret for momsen.

Skadevolders fradragsret for moms er betinget af:

  • at erstatningskravet er opstået som led i skadevolderens momspligtige aktiviteter
  • at erstatningen indeholder moms
  • at skadevolderen kan dokumentere, at erstatningsbeløbet indeholder moms
Hvis en momsregistreret skadevolder selv udbedrer den forvoldte skade, skal der ikke betales moms af udbedringsarbejdet, se J.5.1.2.2.