Efter § 3, stk. 1, er momspligtige personer - eller afgiftspligtige personer, som er den betegnelse, der bruges i loven - juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EF-Domstolens fortolkning af disse regler. Det beror derfor på en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er således ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS 1997, 639.

Der henvises til 6. momsdirektiv artikel 4.

Landsretten har i SKM2005.113.VLR givet Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren (advokaten) måtte anses for at have deltaget i uregistreret virksomhed på en sådan måde, at han måtte bære risikoen for, at nogle af ham finansierede varer blev solgt, uden at momsen blev berigtiget, og at sagsøgeren derfor var afgiftspligtig, jf. momslovens § 3 og opkrævningslovens § 10. Landsretten fandt, at der for det indbyrdes forhold mellem advokaten og dennes klient, ikke forelå skriftlige aftaler eller anden dokumentation, der kunne bevise, at advokaten ikke havde deltaget i den uriegistrerede virksomhed på en sådan måde, at han måtte bære risikoen for, at varerne blev solgt, uden at momsen blev berigtiget. Dommen er anket til Højesteret.