Klagen vedrører spørgsmålet, om fremførte kurstab efter fondsbeskatnings­lovens § 3, stk. 2, 4. pkt., skal fratrækkes i et fonds skattepligtige indkomst opgjort efter fondsbe­skatningslovens regler (dvs. efter fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4) som selvangivet, eller om kurstabet skal fradrages i indkomstopgørelsen forud for anvendelsen af fradragsreglen i § 4 i overensstemmelse med den påklagede afgørelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende fond, A,  er en erhvervsdrivende fond, der er moderfond for og hovedaktionær i B A/S.

I indkomståret 1995 udgjorde Fondets selvangivne erhvervsmæssige nettoindkomst ÷5.461.524 kr., idet indtægterne udgjorde netto 4.972.137 kr., mens udgifterne udgjorde 10.433.661 kr. I nettoindtægterne indgik et kurstab på pantebreve og obligationer på 6.867.643 kr.

Fondet foretog uddelinger (efter resthensættelser) med 6.609.641 kr. og anførte et konsolideringsfradrag med i alt 1.144.875 kr. Der blev ikke modtaget skattefri udbytteindtægter.

Tilsvarende realiserede Fondet et kurstab i 1996 på 970.927 kr.

Fondet har selvangivet sin skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 på følgende måde:

For indkomståret 1997 er indkomsten selvangivet på følgende måde:

For indkomståret 1998 er indkomsten selvangivet på følgende måde:

Den stedlige skattemyndighed har ved den påklagede afgørelse fundet, at underskuddet fra 1995, dvs. det efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, 4. pkt. fremførselsberettigede kurstab, der er modregnet den skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 med 6.472.560 kr., og som udgjorde i alt 6.867.643 kr., skal fradrages i den efter fondsbeskatningslovens § 3 opgjorte indkomst, altså før fradrag for uddelinger efter lovens § 4.

Skattemyndigheden har videre fundet, at der kan indrømmes Fondet bundfradrag på 25.000 kr., da den øvrige indkomst er skønnet at udgøre et højere beløb, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2.

Endelig er indkomsten for indkomståret 1998 nedsat med selvangiven ejendomsavan­ce, idet der ikke foreligger en avance, hvilket der er enighed om.

Vedrørende underskudsfremførslen efter lovens § 3, stk. 2, 4. pkt. er det nærmere bemærket, at der ikke i lovgivningen er hjemmel til at adskille kurstab efter lovens § 3, stk. 2, fra øvrige underskud, hvilket indebærer, at fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15 indeholder underskud, der opstår som følge af kurstab i henhold til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2. Der er herved henvist til bl.a. cirkulæret til loven (pkt. 19 i cirk. nr. 49 af 19. marts 1996).

Det er anført, at den af Fondet påberåbte afgørelse i TfS 1998.558 ikke er anvendelig i denne situation, da afgørelsen vedrørte tabsfremførsel efter aktieavancebeskatningsloven. Der er således intet i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, der angiver, at kurstab kun f.eks. kan modregnes i efterfølgende års kursgevinster. Bestemmelsen har derimod det sigte, at der kan gives fradrag for uddelinger, selv om indkomsten er blevet reduceret med kurstab. Populært sagt er bestemmelsens formål, at der skal kunne indrømmes fradrag for uddelinger efter § 4 i den positive indkomst, der kan opgøres før fradrag for nettokurstab.

De fremførselsberettigede underskud er herefter opgjort således:

Fondets skattepligtige indkomst er herefter opgjort som følger for de af sagen omhandlede indkomstår:

Indkomståret 1996

Indkomståret 1997

Indkomståret 1998

Fondets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den selvangivne indkomst skal lægges til grund for så vidt angår det omtvistede punkt.

Til støtte herfor har han gjort gældende, at det fremførte nettokurstab efter kursgevinstloven skal fradrages i den skattepligtige indkomst - efter fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4 - som selvangivet, hvilket følger af en ordlydsfortolkning af fondsbeskatningslovens § 3.

§ 3, stk. 2, 4. pkt. er en særlig bestemmelse for så vidt angår frem­førsel af tab efter kursgevinstlovens regler. For disse tab gælder således en særregulering i stedet for de almindelige regler om fremførsel af underskud.

Af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., følger:

"Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem efterfølgende indkomstår."

Bestemmelsens ordlyd er klar. For der første fremgår det direkte, at en andel af det fremførselsberettigede underskud, svarende til det fremførte nettokurstab efter kursgevinstloven, behandles efter særlige regler - og derved ikke efter de almindelige regler, der er gældende for fremførsel af underskud. Dette understreges af formuleringen "som svarer til..." Den særlige saldo efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt. udgør således ikke en del af det almindelige fremførselsberettigede underskud. Dette medfører tillige, at der intet grundlag er for at antage, at prioritetsreglen i fondsbeskatnings­lovens § 6 finder anvendelse i denne sammenhæng.

Dernæst fremgår det direkte, at denne andel af underskuddet - den særlige saldo - kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Der er intet i fondsbeskatningslovens øvrige bestemmelser, der medfører, at § 3, stk. 2, 4. pkt. ikke skal forstås efter sin ordlyd. Af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, fremgår det direkte, at fondes skattepligtige indkomst fremkommer efter bl.a. fradrag for uddelinger efter § 4. Det følger derfor direkte af ordlyden af fondsbeskatningslovens § 3, at nettotab efter kursgevinstloven skal fradrages efter, at der er foretaget fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4.

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt. blev indført i 1991. Af forarbejderne til bestemmel­sen fremgår:

"Det foreslås derfor at indføre en særlig regel for fonde og foreninger omfattet af fondsbeskat­ningsloven, som giver fonde og foreninger mulighed for at fremføre fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven i de efterfølgende fem indkomstår, såfremt indkomsten udviser et underskud, efter at der er foretaget fradrag efter de særlige uddelingsregler."

Forarbejderne giver således ingen støtte for en fortolkning. der afviger fra det anførte - tværti­mod. Særligt bemærkes, at der ikke er støtte for at tillægge begrebet "den skattepligtige ind­komst" en særlig betydning i relation til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., der afviger fra den almindelige forståelse af begrebet.

Der er således ingen støtte i de primære fortolkningsbidrag for, at nettokurstab skal fradrages før fradrag for uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4.

Selskabsbeskatningen støtter sin fortolkning på TfS 1992.409 SKM og LV S.H. 19. Nævnte afgørelse og LV S.H 19 omhandler imidlertid kun opgørelsen af den fremførselsberettigede saldo i henhold til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., og ikke hvordan det fremførte net­tokurstab skal indgå ved opgørelsen af denne skattepligtige indkomst i de følgende år. Selskabs­beskatningens kendelse i denne sag kan derfor ikke støttes på nævnte praksis.

I det tidligere gældende cirkulære til Fondsbeskatningsloven anførtes i pkt. 19:

"I henhold til § 3, stk. 2, 4. og 5.pkt., kan fonde og foreninger omfattet at § 1, stk. 1, nr. 2, i visse tilfælde fremføre et underskud, der først fremkommer, efter at der er taget højde for fradrag for uddelinger og hensættelser i henhold til § 4. Dette kan ske, i det omfang underskuddet hid­rører fra et fradragsberettiget nettotab efter kursgevinstloven."

Heraf fremgår direkte, at der er tale om fremførsel af underskud efter fradrag for uddelinger og hensættelser i henhold til § 4. Der er ingen støtte i det dagældende cirkulære for, at den senere modregning af fremført nettotab ikke skulle ske "sammested" ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten skal udtale:

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd i uddrag:

"§ 3. Den skattepligtige indkomst ... opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4 - 6.

Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4 - 6. Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem efterfølgende indkomstår. ..."

Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt. blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ønskede man at sikre, at fonde ikke i højere grad end aktieselskaber blev skattepligtige af kursgevinster. Der er tillige taget udgangspunkt i, at baggrunden er, at de fleste fundatser ikke giver mulighed for at uddele kursgevinster, ligesom kurstab ikke kan fradrages i det beløb, der er til rådighed for uddeling i de enkelte år.

Der er dog ikke i bemærkningerne taget stilling til, om fremførslen af disse kurstab skal ske i indkomsten opgjort før fradrag efter lovens §§ 4 og 5, således som det gælder for fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15, eller om dette skal ske i indkomsten, således som denne fremtræder efter de omhandlede fradrag.

Retten finder på dette grundlag - uanset at reale grunde måske måtte tale for, at fremførslen skulle ske på samme måde som praksis har antaget vedrørende fremførsel af underskud efter ligningslovens § 15 - at en ordlydsfortolkning at fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt. sammenholdt med stk. 1, hvor det fremgår at den skattepligtig indkomst for fonde opgøres efter de almindeligt gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4 - 6, må føre til, at det fremførselsberettigede nettokurstab skal modregnes i indkomsten opgjort i henhold hertil.

Der gives således medhold i den nedlagte påstand.