Klagen skyldes, at regionen har nægtet A (herefter benævnt klageren) fradrag for momsen af tab på debitoren B.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren har i perioden fra 1. april 1986 til 31. januar 2001 drevet et enkeltmandsfirma med køb og salg af kreaturer. Klageren købte kreaturerne hos forskellige landmænd og videresolgte kreaturerne til andre landmænd og slagterier.

Klageren har i årene 1994-1997 solgt kreaturer til landmand B. Klagerens salg af kreaturer til B skete oftest på kredit. Størrelsen af kreditten er steget for hvert år. På baggrund af et af klageren håndskrevet A4-ark har regionen udarbejdet følgende opgørelse over stigningen i kreditten (alle beløb er inklusive moms):

I enkelte tilfælde skete salg af kreaturer mod kontant betaling. I 1995, 1996 og 1997 udgjorde disse salg henholdsvis 57.950 kr., 15.000 kr. og 5.000 kr.

I årene 1995, 1996 og 1997 har klageren tillige købt kreaturer af B for henholdsvis 174.360 kr., 327.251 kr. og 474.477 kr., eller i alt 976.088 kr. Klageren betalte samtlige beløb kontant. For et beløb af 323.281 kr. skete klagerens kontante betaling ikke til B, men derimod til Aktieselskabet C til dækning af B’s indkøb hos selskabet i perioden fra 4. november 1996 til 31. juli 1997.

Klageren har ikke på noget tidspunkt i samhandlen med B foretaget modregning.

Klageren udstedte ikke fakturaer i forbindelse med leveringen af kreaturer solgt til B. Fakturaer blev først udstedt, når klageren modtog kontant betaling for de leverede kreaturer, og der er således ikke udstedt fakturaer til B.

Som følge af en af forsikringsselskabet den 17. september 1997 indgivet begæring blev B’s ejendom solgt på tvangsauktion for 1.100.000 kr. Under auktionen hævdede klageren, at besætningen på ejendommen tilhørte ham. Da B imidlertid bestred dette, fik klageren ifølge auktionsbogen ikke medhold i denne påstand.

Klageren havde ikke pant i ejendommen og fik derfor ikke noget provenu ved salget. På denne baggrund konstaterede klageren, at hans tilgodehavende hos B var tabt. Herefter modtog regionen den 2. september 1998 en af klageren indgivet negativ momsangivelse for december 1997 på 143.763 kr., svarende til fradrag for momsen af tab på debitoren B.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har foretaget indenretlige skridt for at inddrive tilgodehavendet hos B. Han har derimod været i kontinuerlig kontakt med B, og har derfor været klar over B’s økonomiske forhold. Han har endvidere foretaget udenretlige skridt for at inddrive tilgodehavendet hos B, herunder bl.a. fremsendt rykkere og modtaget transport i B’s eventuelle tilgodehavende moms for perioden fra 1. juli til 31. december 1996 samt i B’s EU-støtte for 1997 på 20.259 kr.

Repræsentanten har videre oplyst, at grunden til, at klageren ikke foretog yderligere for at inddrive tilgodehavendet, var, at klageren – helt frem til salget af B’s ejendom på tvangsauktion den 17. september 1997 – troede, at han havde pant i besætningen.

Endelig har repræsentanten oplyst, at klageren ikke fortsatte samhandlen med B efter, at han havde konstateret tabet på tilgodehavendet.

Af en udskrift af fogedbogen for retten i X fremgår, at B den 20. oktober 1997 har afgivet insolvenserklæring over for en maskinstation.

Af B’s skatteregnskab for 1997 fremgår bl.a., at B havde en negativ skattepligtig formue pr. 31. december 1997 på ca. 1,1 mio. kr., og at B havde en negativ skattepligtig indkomst både i 1996 og 1997. Videre fremgår, at B i perioden fra 1. oktober til 31. december 1997 havde en lønindkomst på i alt ca. 47.000 kr., svarende til ca. 15.500 kr. pr. måned. Klagerens repræsentant har i forbindelse hermed oplyst, at B gik fra at være selvstændig erhvervsdrivende til lønmodtager i forbindelse med salget af hans gård på tvangsauktion i september 1997.

Af B’s begæring om gældssanering af 9. maj 1999 fremgår bl.a., at han på daværende tidspunkt havde en negativ formue på ca. 2,3 mio. kr. Begæringen om gældssanering blev imidlertid ikke imødekommet.

Af et af Skattekontoret i kommunen udarbejdet referatark af 26. marts 1999 fremgår, at Skattekontoret som led i skatterevisionen af klageren for indkomståret 1997 agtede at finde dokumentation for, at klagerens tab på B var konstateret.

Skattekontoret har den 3. januar 2000 fremsendt et forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 1997 til klageren. Af forslaget fremgår, at Skattekontoret er enig med klageren i, at hans tab vedrørende B på nuværende tidspunkt er sandsynliggjort/konstateret. Skattekontoret godkendte imidlertid ikke fradrag for tabet under henvisning til, at klageren bl.a. ikke havde foretaget de nødvendige tiltag for at minimere tabet, herunder foretaget modregning.

Regionen har i brev af 6. maj 2004 til Landsskatteretten oplyst, at både kommunen og regionen har anset tilgodehavendet som et låneforhold, og at der derfor ikke er fradrag for tab på debitorer. Endvidere har regionen oplyst, at det punkt i referatarket, hvorefter Skattekontoret agtede at finde dokumentation for, at klagerens tab på B er konstateret, alene er en oplistning af de på det pågældende tidspunkt påtænkte skatterevisionshandlinger, og at det ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for det påståede tab.

Regionens afgørelse

Regionen har nægtet klageren fradrag for momsen af tab på debitoren B, jf. momslovens § 27, stk. 6. Som følge heraf er afgiftstilsvaret forhøjet med 143.763 kr. svarende til den negative efterangivelse, som klageren indgav for december 1997.

Under hensyn til varigheden af kreditten fra fordringens stiftelse til tidspunktet for konstateringen af tabet samt til den tilsyneladende ubegrænsede udvikling af kreditgivningen kan klagerens tilgodehavende hos B på fradragstidspunktet ikke længere betragtes som en momspligtig leverance, der giver ret til fradrag. Endvidere kan tabet ikke opfattes som en naturlig driftsrisiko, og klageren har intet gjort for at inddrive fordringen, idet han bl.a. har forsømt at foretage modregning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for momsen af tab på debitoren B, jf. momslovens § 27, stk. 6.

I henhold til fast retspraksis er der ikke hjemmel til at omkvalificere dispositioner eller relationer mellem uafhængige parter, herunder – som i denne sag – at omkvalificere et omsætningsmellemværende til et låneforhold.

Det kan ikke tillægges betydning, at klageren ikke har foretaget modregning, eftersom hans afvejning og beslutning herom klart er begrundet i sædvanlige driftsmæssige overvejelser om debitors eventuelle fortsatte drift og dermed udsigt til både fortsat samhandel og indtjening og til afvikling af mellemværendet enten helt uden, eller med mindst muligt tab.

Hertil kommer, at tilgodehavendet på tabskonstateringstidspunktet ikke er af længerevarende karakter, idet hovedparten af tilgodehavendet opstod i perioden 1996 – september 1997.

Endelig er der ikke tale om, at klageren ikke har dokumenteret, at tilgodehavendet er tabt. For det første har både Skattekontoret og regionen under deres respektive sagsbehandlinger anset tilgodehavendet for dokumenteret tabt. For det andet er Landsskatteretten ikke beføjet til at tage stilling til, om kravet er dokumenteret tabt, idet dette spørgsmål ikke er omfattet af klagen. Endvidere har dette spørgsmål ikke nogen sammenhæng med det materielle og retlige grundlag, sagen er behandlet og afgjort på af Skattekontoret og regionen.

Det vil være stærkt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt Landsskatteretten måtte behandle dette spørgsmål, idet fristen for opbevaring af regnskabsmateriale og sagsakter for indkomståret 1997 udløb den 31. december 2002, og da klageren – som følge af den hidtidige klagebehandling – ikke har haft anledning til at drage omsorg for sikring/opbevaring af dokumentation for tabet.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet, idet klageren ikke opfylder betingelserne i momslovens § 27, stk. 6, for at opnå fradrag for momsen af tabet på debitoren B.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 27, stk. 6, at fradrag i momsgrundlaget er betinget af, at tabet er konstateret.

Landsskatteretten er ved klagebehandlingen således berettiget til at tage stilling til, om tabet er konstateret, herunder om klageren har dokumenteret dette forhold.

Det bemærkes, at kommunens og regionens behandling af henholdsvis skatte- og momsspørgsmålet om fradrag for tab på debitorer ikke har bibragt klageren en berettiget forventning om, at også Landsskatteretten vil anse dette forhold for dokumenteret, og at klageren som følge af den verserende skatte- og momssag burde have opbevaret regnskabsmateriale m.v. udover den 5-årige periode i henhold til bogføringslovens § 10.

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at klageren har angivet og afregnet salgsmoms af de kreditsalg til B, som ligger til grund for det ønskede fradrag for momsen af tab på B.

Efter momslovens § 27, stk. 6, kan der i momsgrundlaget fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser.

Idet B har afgivet insolvenserklæring i fogedretten den 20. oktober 1997, må klagerens fordring på B anses for tabt på dette tidspunkt.

Da det endvidere må anses for at være i strid med momslovens § 27, stk. 6, at begrænse fradragsretten i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageren og debitor ikke er interesseforbundne parter, er klageren berettiget til fradrag for momsen af tabet på B.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.