Bortfald eller nedsættelse af gældEn gældssanering kan ifølge KL § 198 gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldners gæld.

I forbindelse med en gældssanering vil skyldneren typisk i en vis periode skulle betale så meget som muligt til sine kreditorer, inden den resterende gæld saneres bort. Denne periode fastsættes som hovedregel til 5 år (afdragsperioden)

I forbindelse med nedsættelse af gælden er det skifteretten som træffer bestemmelse om henstand med og/eller afdragsvis betaling af den del af gælden, som skyldner skal betale. 

Grundlaget for skifterettens kendelse er skyldners forslag til gældens sanering, jf. KL § 213, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den den del af gælden, som fortsat skal bestå.

Skifteretten er ikke forpligtet til at følge skyldners forslag. Kan skifteretten således ikke godkende skyldners forslag, er skifteretten ikke afskåret fra at afsige en kendelse, som tager skyldnerens forslag delvis til følge på visse nærmere fastsatte vilkår, men dette forudsætter, at skyldner tiltræder disse vilkår for gældens sanering.

Det er forudsat, at bortfald af hele gælden alene kan komme på tale, når ganske særlige omstændigheder foreligger.

Der kan endvidere træffes bestemmelse om kapitalisering af dividenden, således at den udbetales som et engangsbeløb.

Fordringer omfattet af kendelsenI KL § 199, stk. 1, er angivet, hvilke fordringer der er omfattet af gældssanering.

Hovedreglen er, at gæld som er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. KL § 206, er omfattet.

Skifteretten kan dog, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, jf. KL § 199, stk. 1, 2. pkt. Der sker herved en tilbagerykning af skæringstidspunktet, således at gældssaneringskendelsen begrænses til at angå gæld stiftet inden dette af skifteretten fastsatte tidspunkt. Skæringstidspunktet kan alene rykkes tilbage, ikke frem.

Denne mulighed for skifteretten tager sigte på tilfælde, hvor skyldners håbløse insolvenstilstand i alt væsentligt må tilskrives den ældre del af gælden, og hvor der er en sådan forskel mellem arten og/eller omstændighederne ved pådragelsen af henholdsvis den ældre og den nyere del af gælden, at en forskelsbehandling er rimelig.

Dette vil navnlig kunne forekomme, når skyldner er en tidligere erhvervsdrivende, hvis gældsproblemer skyldes gammel forretningsmæssig gæld, og hvor det ofte vil være urimeligt, om en kendelse om gældssanering i lige høj grad skulle ramme den ældre, betydelige forretningsmæssige gæld, som privat eller offentlig gæld af nyere dato, og uden sammenhæng med den ældre gæld. Se også KL § 231, stk. 5.

Samme forhold vil også kunne gøre sig gældende, når den samlede gældsmasse dels består af et eller enkelte ældre krav af ganske betydelig størrelse, fx et erstatningskrav, konfiskationskrav mv., dels er sammensat af en flerhed af nyere "normale" gældsposter, som hver for sig er af beskeden størrelse og står i rimeligt forhold til skyldners nuværende indtægter.

Efter omstændighederne vil bestemmelsen således gøre det muligt, at rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en ordning af skyldners økonomiske forhold holdes uden for en gældssanering, samt at der ved en gældssanering i et vist omfang kan tages hensyn til "den daglige husholdnings kreditorer".

Det vil endvidere være muligt at gennemføre gældssanering i sager, hvor skyldners forhold i relation til den nyere del af gælden ellers kunne føre til, at en i øvrigt velbegrundet gældssanering er udelukket.

Kendelsen omfatter ikke pantefordringer, hvis pantet strækker tilIfølge KL § 199, stk. 2, omfatter kendelse om gældssanering derimod ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen, for så vidt angår den del, som ikke dækkes af pantet. Gældssaneringskendelsen omfatter således ikke pantefordringer, der opnår dækning ved senere realisation. Men en eventuelt udækket del vil være omfattet af gældssaneringen med den fastsatte dividende.

Der er ikke hjemmel til, at skifteretten tvangsmæssigt kan nedskrive pantesikret gæld i forbindelse med en gældssaneringssag.

RIM er bemyndiget til at "dele" et pantesikret krav, såfremt det vil være ødelæggende for en i øvrigt velbegrundet gældssanering at holde sig til pantet for hele kravets vedkommende. Der vil typisk være tale om udlæg i fast ejendom "langt oppe over skorstenen", det vil blive aktuelt at dele. I sådanne tilfælde anmeldes den del af en pantesikret fordring, som på anmeldelsestidspunktet ligger uden for pantets værdi, alene som en usikret fordring.

Værdien for fast ejendom er som udgangspunkt den seneste offentlige vurdering.

Udlæg eller anden sikkerhed, der ikke kan omstødes, jf. KL § 221, kan realiseres uanset gældssaneringssagen,

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om krav, der falder uden for en kendelse om gældssanering.

Det skal bemærkes at tjenestemænd kan give transport på lån til låneinstitutter, der er anerkendt til at yde de pågældende lån, jf. tjenestemandslovens § 57, jf. § 49. I UfR 1991.49 ØLK (lånte en tjenestemand 35.000 kr. af Tjenestemændenes Låneforening på vilkår, at den månedlige ydelse skulle indeholdes i hans løn og udbetales til panthaver. Landsretten mente, at kravet ikke var omfattet af gældssaneringen efter princippet i KL § 199, stk. 2). Kravet blev altså anset som et pantesikret krav, og skal derfor holdes udenfor gældssaneringssagen.

Krav der bortfalderVed kendelse om gældssanering bortfalder endvidere efter KL § 200

1. gaveløfter,
2. krav på de renter, der er påløbet de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter gældssaneringssagens indledning,
3. krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på ydelser, der angår perioden efter indledning af gældssaneringssag, og som ikke er omfattet af § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag, og
4. samt krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab.

Gældssaneringskendelsen omfatter således også bøder, såvel administrativt vedtagne som idømte, og krav på betaling af tillæg til skat efter SKL § 21.

Ifølge KL § 200, stk. 2, er de i KL § 98 i øvrigt nævnte beløb stillet som almindelige fordringer i gældssaneringen. Dette indebærer, at der ikke i gældssanering er tale om efterstillede krav på samme måde som i konkurs.

I KL § 200, stk. 3, er det fastsat, at alle kreditorer behandles lige. Dog kan en kreditor samtykke i en mindre gunstig behandling end den, de øvrige får.

Skæringstidspunktet for krav omfattet af gældssaneringenI KL § 201 er reglerne i KL kapitel 6 om krav mod boet gjort anvendelige i gældssanering. Skæringstidspunktet for hvilke fordringer, der er omfattet af en gældssanering, er dog datoen for skifterettens afgørelse om indledning af gældssanering. 

Uanset om skæringstidspunktet flyttes, beregnes renter til tidspunktet for indledning af en gældssaneringssag, jf. KL § 200, stk. 1.