Sag BS-18118/2023-OLR

(11. afdeling)

Parter

H1-virksomhed

(v/ advokat Holger Fabian-Jessing)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat David Auken)

Københavns Byret har den 13. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS34602/2020-KBH).

Landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Michael Schaumburg-Müller og Kaare Linde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, H1-virksomhed, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet til H1-virksomhed skal tilbagebetale det af H1-virksomhed betalte momsbeløb på 288.199 kr. med renter i henhold til renteloven fra den 16. december 2014.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag, herunder CMR-fragtbrev af 8. april 2014 med afsenderkvittering, "Delivery note" side 2 og 3, cargomanifest af 28. april 2014, registreringer og logbogsudskrift fra (red.fragtskib.nr.1.fjernet) samt forespørgsel af 19. juni 2023 til og svar af 28. juni 2023 fra de Y4-land toldmyndigheder. 

Forklaringer

OW har afgivet supplerende forklaring. IT har endvidere afgivet forklaring.

OW har forklaret, at H1-virksomhed ikke længere har G1-virksomhed som kunde, idet selskabet nu kører for G2-virksomhed. Det er samme virksomhed. Han er ikke sikker på, om G2-virksomhed har overtaget hele G1-virksomhed. 

Han skrev til JF, der med mailen af 24. januar 2022 sendte dokumentation for, at godset var ankommet til Y3-land fra Y1-kommune. Han havde formentlig set JF’s mailadresse på Bill of Lading. Han går ud fra, at G2-virksomhed og G1-virksomhed er forbundet, idet navnene optrådte sammen. JF var i 2014 ansat i enten G1-virksomhed, G3-virksomhed eller G2-virksomhed. Betegnelsen "POD" i mailen af 24. januar 2022 ses også på "Delivery slip", hvor G3-virksomhed i Y3-land har bekræftet modtagelsen af godset i Y3-land. Han ved ikke, hvem der har underskrevet dokumentet. Han går ud fra, at JF har fået dokumentationen fra toldmyndighederne i Y3-land. G9-virksomhed var repræsentant for importøren.  

Lastbilen ankom til Y1-by fra Y2-land den 8. april 2014. Han fulgte via GPS lastbilens rute fra Y1-by til Y2-by, hvor han fik kontakt til chaufføren. Han besluttede, at chaufføren skulle køre tilbage til Y1-by og få udstedt et T1-dokument. De danske toldmyndigheder tog et foto af lastbilen med godset, da den returnerede til Y1-by den 10. april 2014. Han fulgte herefter lastbilen via GPS på sin tablet og mobiltelefon, da den kørte fra Y1-by til Y1-kommune. Han sagde ikke til chaufføren, at han skulle køre ind ved grænsepassagen i Y5-land eller Y4-land og frembyde godset for toldmyndighederne, idet godset ikke skulle fortoldes, men køres direkte til Y1-kommune og sejles til Y3-land. Chaufføren burde have fået et T1-dokument, før han kørte til Y1-kommune. H1-virksomhed modtog rettidig betaling for transporten.

Godset kan umuligt være blevet læsset af på vejen fra Y1-by til Y1-kommune. Han kan med 100 procents sikkerhed udelukke, at godset er optaget i Unionens økonomiske kredsløb. Han er 100 procent sikker på, at godset blev afskibet fra Y1-kommune til Y3-land. 

Han har selvfølgelig forespurgt G4-virksomhed og rederiet om yderligere dokumentation, men det er svært at fremskaffe 10 år efter transporten. 

IT har forklaret, at han i 2014 var projektleder hos G5-virksomhed, men er ikke længere ansat. Han husker det omhandlede (red.projekt.nr.1.fjernet). G5-virksomhed var underleverandør til G6-virksomhed, der skulle levere til et G6-virksomhed selskab, G7-virksomhed, der var operatør på feltet. G1-virksomhed og G6-virksomhed er samme virksomhed. Han var ansvarlig for leveringen til G6-virksomhed/G1-virksomhed i Y1-område, Y2-land.

På fotoet af lastbilen ses to kolli koblet sammen. Den i "Delivery noten" nævnte "(red.løfteramme.nr.1.fjernet)" ses stående på en ramme. Rammen er den i noten nævnte "(red.løfteramme.nr.2.fjernet)". Bagerst ses de i noten nævnte "Guide Funnels", der er en del af item (red.løfteramme.nr.1.fjernet), men de er skruet af. Produkterne er beregnet til placering på havbunden. Han mener, at produkterne er specielt tilvirkede til brug for (red.projekt.nr.1.fjernet). Produkterne ville næppe kunne sælges til andre, og G5-virksomhed ville ikke have nogen produkter i reserve, hvis de var bortkommet. Alt det, der ses på lastbilens lad, var beregnet til projektet i Y3-land. 

G5-virksomhed leverede i henhold til aftalen godset den 8. april 2014 i Y1-område, hvor godset blev lastet på lastbilen. G5-virksomhed havde ikke noget med den videre transport til Y3-land eller fortoldningen at gøre. G5-virksomhed ville have krav på betaling for levering, selvom godset ikke nåede frem til Y3-land.

G5-virksomhed klargjorde nogle dokumenter, herunder "Delivery noten", som de fik fra G1-virksomhed. Han husker ikke, om han så dokumentet før den 8. april 2014. Han er ikke sikker på, hvad "Planned goods issue date" betyder. "PO" står for purchase order. Chaufføren fik en kopi af dokumentet med. Han ved ikke, hvad der skete med godset efter den 8. april 2014. Han hørte ikke noget om sagen, før H1-virksomhed’s advokat henvendte sig. Han har ikke set nogen tolddokumenter. 

Det er ikke ham, der har underskrevet CMR-fragtbrevet i boks 22 som afsender.  Det er muligt, at det var en anden ansat i G5-virksomhed. Han er ikke sikker på, hvordan godset blev læsset på lastbilen. Det kan godt være sket med kran eller være hejst på plads. 

G5-virksomheds faktura af 16. juni 2014 til G1-virksomhed vedrører ikke denne leverance. Han sendte en tilsvarende faktura for det, der blev sendt afsted på lastbilen. Hvis ikke fakturaen var blevet betalt, ville han have hørt om det. G1-virksomhed betalte deres regninger. De fik normalt først betaling flere måneder efter levering. 

Anbringender

H1-virksomhed har for landsretten ikke bestridt, at der er opstået toldskyld i medfør af toldkodeksens artikel 203, og at H1-virksomhed hæfter for en eventuel importmoms. H1-virksomhed har endvidere frafaldet anbringendet om, at SKAT’s afgørelse er ugyldig. 

Parterne har herudover i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, idet Skatteministeriet har anført, at H1-virksomhed efter det for landsretten fremkomne fortsat ikke har godtgjort, at varerne ikke er optaget i Unionens økonomiske kredsløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne er for landsretten enige om, at godset ved fraførslen fra grænsen i Y1-by blev unddraget toldtilsyn, og at der som følge heraf opstod toldskyld for H1-virksomhed, jf. artikel 203, stk. 1, i EF-toldkodeksen (Rådets forordning (EGF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992). 

Efter EU-domstolens praksis kan der ud over toldskyld ske opkrævning af moms, hvis det på baggrund af den ulovlige adfærd, som førte til, at toldskylden opstod, kan antages, at varen er optaget i Unionens økonomiske kredsløb og dermed har kunnet være genstand for forbrug, hvilket udløser den begivenhed, der pålægges moms, og at det i tilfælde hvor importafgiftspligtige varer unddrages toldtilsyn inden for en frizone og ikke længere befinder sig i denne zone, i princippet skal antages, at varerne er optaget i Unionens økonomiske kredsløb, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sag C-26/18, Federal Express, præmis 44-45. 

Denne formodning kan imidlertid afkræftes, jf. dommens præmis 48, hvis det - på trods af, at der er sket en tilsidesættelse af toldlovgivningen, hvorved der opstår en toldskyld ved indførsel i den medlemsstat, hvor tilsidesættelsen fandt sted - godtgøres, at varen er blevet optaget i Unionens økonomiske kredsløb på en anden medlemsstats område, hvor den er bestemt til forbrug. I dette tilfælde indtræder pligten til at betale importmoms i denne anden medlemsstat. 

Landsretten finder, at principperne i denne praksis fører til, at de danske skattemyndigheder i den foreliggende sag tilsvarende ikke er berettiget til at opkræve importmoms i medfør af momslovens § 12, hvis det godtgøres, at det omhandlede gods blev udført fra EU til et tredjeland. Bevisbyrden herfor påhviler H1-virksomhed.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra IT og toldmyndighedernes foto af lastbilen med gods i Y1-by den 10. april 2024, lægges det til grund, at lastbilen ved sin tilbagevenden til Y1-by denne dag var lastet med de samme to stykgods, der blev frembudt for toldmyndighederne den 8. april 2014, og som efter det oplyste var beregnet til placering på havbunden i forbindelse med et olieprojekt i Y3-land. 

OW har forklaret, at han herefter fulgte lastbilen via GPS fra Y1-by til Y1-kommune, hvorfra godset skulle sejles til Y3-land. CMR-fragtbrevet af 8. april 2014, der vedrører to stykgods med samme bruttovægt som de i sagen omhandlede, er i overensstemmelse hermed stemplet som modtaget i Y1-kommune af logistikvirksomheden G8-virksomhed. 

Det lægges efter de for landsretten fremlagte oplysninger fra de Y4-land toldmyndigheder endvidere til grund, at EX-1 eksportdeklarationen, der bl.a. er påstemplet "Export", er stemplet den 16. maj 2014 af en nu pensioneret tolder hos de Y4-land toldmyndigheder, og at det ikke kan udelukkes, at dokumentet er stemplet, efter at godset er eksporteret. 

Af oplysningerne i det for landsretten fremlagte cargomanifest, registreringerne og den fremlagte logbog for (red.fragtskib.nr.1.fjernet) fremgår desuden, at (red.fragtskib.nr.1.fjernet), der sejlede fra Y1-kommune den 28. eller 29. april 2014 og læssede gods af i Y3-by, Y3-land den 10.-14. juni 2016, var lastet med to stykgods med samme dimensioner og bruttovægt, afsender og modtager, faktura- og projektnummer, som fremgår om de i sagen omhandlede genstande.  

Endelig bemærkes, at JF, der i fakturaen af 25. marts 2014 er angivet som kontaktperson hos G3-virksomhed i Y3-land, skriftligt har bekræftet med henvisning til den fremlagte "delivery slip" underskrevet den 9. juli 2014 vedrørende to stykgods som beskrevet i cargomanifestet og de fremlagte dokumenter fra de Y3-land myndigheder, at godset er leveret i Y3-land.  

Herefter og efter en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger finder landsretten, at H1-virksomhed har godtgjort, at godset blev udført fra EU til et tredjeland, og at de danske skattemyndigheder derfor ikke har været berettiget til at opkræve importmoms hos H1-virksomhed.  

Landsretten tager herefter H1-virksomhed’s påstand om tilbagebetaling af den opkrævede importmoms, der beløbsmæssigt ikke er bestridt, til følge. 

Efter sagens udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger for begge retter betale 88.797,50 kr. til H1-virksomhed. 75.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, 10.610 kr. til retsafgift, og 3.187,50 kr. til tolk. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal inden 14 dage til H1-virksomhed betale 288.199 kr. med procesrente fra den 16. december 2014 og sagsomkostninger for begge retter med 88.797,50 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.