Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at det omhandlede hybride kapitalinstrument Udstedelse 1 for investor udgør pengefordringer i skattemæssig henseende omfattet af kursgevinstlovens regler, og at eventuelle gevinster og tab anses for kursgevinster og kurstab i lovens forstand?
2.  Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling X ved en investering i udstedelse 1 og/eller 2, kan være omfattet af begrebet "investeringsselskab", som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2? 
3. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling Y ved en investering i udstedelse 1 og/eller 2, kan være omfattet af ligningslovens § 16 C?
4. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet bekræfte, at den løbende betaling, som afdeling Y vil modtage fra investering i udstedelse 1/2, er omfattet af formuleringen "Indtjente renter og løbende ydelser" i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1?
5. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 udgør skattefri indkomst for afdeling Y, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5c?
6. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 ikke indgår i minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4?
7. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at udenlandske investorer ikke kan modtage udbytter skattefrit fra afdeling Y, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., hvis afdeling Y har investeret i udstedelse 1 og/eller 2?
8. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling Y ikke er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., hvis afdeling Y har investeret i udstedelse 1 og/eller 2?
9. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling X, som har investeret i afdeling Z, ved denne afdelings investering i udstedelse 1 og/eller 2, bliver skattepligtig af udbytter fra afdeling Z?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Nej
5. Ja
6. Ja
7. Ja
8. Afvises
9. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrund

Spørger er porteføljeforvalter for bl.a. Investeringsforeningen A og Placeringsforeningen B, og Spørger skal derfor løbende træffe investeringsbeslutninger på vegne heraf. Investeringsforeningen A, Placeringsforeningen B og Spørgers forretningsgrundlag afhænger i høj grad af Spørgers mulighed for at investere i en bred vifte af obligationer, herunder hybrid kapital - udstedt af ikke-finansielle virksomheder - og hybrid kernekapital - udstedt af finansielle virksomheder -, hvorfor Spørger i samarbejde med Investeringsforening A og Placeringsforeningen B hermed anmoder om bindende svar.

Det er helt essentielt for Spørger, at der opnås sikkerhed for den skattemæssige kvalifikation af hybrid kapital og hybrid kernekapital i regi af de omhandlede afdelinger samt, at der bliver taget stilling til de afledte skattemæssige konsekvenser heraf.

Det er Spørgers opfattelse, at både hybrid kapital og hybrid kernekapital skattemæssigt skal behandles som fordringer og derved, at de afledte skattemæssige konsekvenser tilsvarende er, som var der investeret i "almindelige fordringer". Hybrid kapital og hybrid kernekapital synes mest at ligne og have de almindelige karakteristika fra fordringer.

Det er samtidigt Spørgers opfattelse, at såfremt hybrid kapital/hybrid kernekapital ikke skattemæssigt skal behandles, som fordringer, kan tdet potentielt have særdeles betydelige afledte skattemæssige konsekvenser for de afdelinger, som Spørger forvalter og for investorerne heri. Dette afhænger særligt af svarene på følgende spørgsmål:

• Om investering i hybrid kapital/hybrid kernekapital udgør et "værdipapir m.v."?
• Om konkrete afdelinger, som Spørger forvalter, kan udgøre et investeringsselskab omfattet af ABL § 19 ved investering i hybrid kapital/hybrid kernekapital?
• Om konkrete afdelinger, som Spørger forvalter, mister deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning ved investering i hybrid kapital/hybrid kernekapital?
• Om investorerne i afdelingerne er skattepligtige i minimumsindkomsten af afkast fra investering i hybrid kapital/hybrid kernekapital?
• Om en udenlandsk investor nu bliver begrænset skattepligtig af alle udbytter, hvis en konkret afdeling, som Spørger forvalter, investerer i hybrid kapital/hybrid kernekapital?
• Om der nu skal indeholde kildeskat ved udlodning fra obligationsbaserede afdelinger, hvis afdelinger, som Spørger forvalter, investerer i hybrid kapital/hybrid kernekapital?

Disse spørgsmål har hverken domstolene eller Skatterådet tidligere taget stilling til. Usikkerheden er så betydelig, og der er en risiko for bl.a. Spørger og investeringsforeninger, at det helt kan eliminere anvendelsen af hybrid kapital/hybrid kernekapital. Den skattemæssige klassifikation og behandling af hybrid kapital/hybrid kernekapital kan simpelthen utilsigtet spænde ben for hele sektoren, som følge af afledte effekter af den skattemæssige klassifikation og behandling. Dette er baggrunden for Spørgers anmodning og spørgsmål.

De betydelige uklarheder som denne anmodning om bindende svar udspringer af, følger af vedtagelsen af L 22 ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 med virkning fra 1. januar 2020, hvormed Folketinget ophævede de særlige bestemmelser i Ligningslovens ("LL") § 6 B og Kursgevinstlovens ("KGL") § 1, stk. 5, vedrørende fradrag for renter og behandling som fordring/gæld på udstedelser af hybrid kernekapital i den finansielle sektor. Hidtil har sådanne instrumenter i Danmark været behandlet som fordring/gæld i skattemæssig henseende, samtidig med, at disse kunne medregnes ved opgørelse af solvensen i henhold til den finansielle lovgivning.

Der er ikke med ophævelse af de nævnte bestemmelser taget højde for de mulige afledte konsekvenser, som netop med denne anmodning står klart.

Årsagen til indførelsen af særbestemmelserne i LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5 var netop, at der var tvivl om den skattemæssige kvalifikation af hybride instrumenter. Indførelsen af disse særbestemmelser skulle således skabe sikkerhed om den skattemæssige kvalifikation og behandling, men ved ophævelsen af LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5 ved L 22 frembringes på ny den "oprindelige" tvivl gældende forud for LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5.

Som følge af L 22 er der således opstået en række principielle spørgsmål i forbindelse med den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital. Der er tale om yderst principielle problemstillinger, hvoraf nogle allerede var omdiskuteret før indførelsen af de nu ophævede særregler i LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5.

Disse problemstillinger er fortsat ikke afklaret i praksis, mens der er gjort betydelige forsøg på at lovgive i forarbejderne, herunder ved at forsøge at ændre på fortolkningen af eksisterende skattelovsbestemmelser blot ved udtalelser i forarbejder, som vedrører helt andre love og bestemmelser.

Endvidere er dette område kendetegnet ved, at Skatteministeriet har udtalt sig på forskellig vis om, hvordan gældende ret er (efter Skatteministeriets opfattelse). Der er således tillige det principielle spørgsmål på spil, om Skatteministeriet gennem vedholdende udtalelser kan påvirke retstilstanden til at blive i overensstemmelse med disse udtalelser, uden at der i øvrigt er tilstrækkelig støtte i hidtidig lovgivning og praksis herfor. Denne anmodning om bindende svar er således overordentlig principiel, herunder om indførelsen og ophævelsen af særbestemmelser har ændret den oprindelige retstilstand.

Spørger er bekendt med, at Skatterådet i en afgørende dateret 28. april 2020 (SKM2020.181.SR) har udtalt sig om dele af de problemstillinger, som tillige er genstand for denne anmodning. Det er dog Spørgers vurdering, at sagerne på adskillige parametre adskiller sig, og at der absolut er anledning til at anmode om Skatterådets stillingtagen på ovenstående spørgsmål på ny. Dette skyldes navnlig:

• Denne anmodning vedrører investorernes skattemæssige forhold, som ikke er afklaret.
• Denne anmodning vedrører særligt de mulige afledte konsekvenser, som utilsigtet kan opstå i kølvandet på ophævelsen af særbestemmelserne.
• Denne anmodning vedrører i stor stil tillige spørgsmålet om den skattemæssige behandling af udstedelser af hybrid kapital fra ikke-finansielle udstedere, som dermed ikke er berørt af lovændringen.
• Der er ikke tidligere taget stilling til alle de forskellige uklarheder, som vedtagelsen af L 22 giver anledning til, og SKM2020.181.SR vedrører tiden før denne lovændring.
• Med vedtagelsen af L 22, er det klart forudsat, at der skal foretages en konkret vurdering af konkrete hybride kernekapitalinstrumenter. I denne sag spørges der til to konkrete allerede udstedte instrumenter, mens SKM2020.181.SR omhandler en påtænkt udstedelse, som alene var groft skitseret.
• Denne anmodning indeholder nye oplysninger vedrørende Skatteministeriets vurderinger og det finansielle grundlag, som ikke tidligere har været behandlet af Skatterådet.
• Afgørelsen i SKM2020.181.SR forholder sig til en situation, som ikke var omfattet af reglerne om hybrid kernekapital i den finansielle sektor, og som derfor ikke kunne opfylde de betingelser som lovgivningsmagten direkte havde opstillet for at opfylde den særlige bestemmelse i LL § 6 B, idet Spørger efter det oplyste, ikke var omfattet af kredsen af finansielle virksomheder, som var eksplicit nævnt i LL § 6 B, stk. 1, nr. 2.
• Det er endvidere Spørgers opfattelse, at Skatterådet i SKM2020.181.SR ikke har haft et fuldstændigt grundlag til at tage stilling til de principielle juridiske aspekter, både hvad angår retsgrundlaget og hvad angår det grundlæggende spørgsmål om kvalifikationen af instrumentet, herunder de væsentlige incitamenter til førtidsindfrielse der findes, og som er en forudsætning på det finansielle marked.
• Endelig stilles der i den foreliggende forespørgsel et større antal detaljerede spørgsmål, ligesom SKM2020.181.SR i sig selv giver anledning til tvivl, idet navnlig svaret på spørgsmål 2 er uklart i forhold til, hvem dette faktisk omfatter (investor eller udsteder).

Der er derfor et betydeligt behov for, at Skatterådet tager stilling til den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital og de afledte konsekvenser af den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital, som fortsat er uafklarede.

2. De omhandlede udstedelser af hybrid kapital og hybrid kernekapital

Til brug for denne anmodning om bindende svar spørges der særligt til udstedelse af hybrid kapital (udstedelse 1) af en ikke-finansiel virksomhed og til en udstedelse af hybrid kernekapital (udstedelse 2) af en finansiel virksomhed. Disse udstedelser udgør konkrete eksempler, men der er naturligvis en masse tilsvarende udstedelser, som Spørger allerede har gennemført investeringer i og overvejer at foretage investeringer i. Anmodningen har derfor også relevans udover de 2 udstedelser.

Før den egentlige gennemgang af de væsentlige aftalevilkår i disse instrumenter, er det dog yderst relevant at forstå de regulatoriske rammer og den civilretlige behandling af hybrid kernekapital samt de enkelte afdelinger i Investeringsforening A og Placeringsforening B, der enten allerede har investeret eller ønsker at investere i disse samt lignende udstedelser.

2.1. Generelt

Generelt er der ikke særregler om udstedelse af hybrid kapital, hvorfor sådanne udstedelser er underlagt de almindelige civilretlige regler og kvalifikationer i det land, hvor udstedelsen sker. Udsteder kan således inden for disse rammer udstede hybrid kapital og investor investerer under disse vilkår og aftalevilkår. Ligeledes består der ej heller skattemæssige særregler for hverken kvalifikation eller beskatning heraf. Hybrid kapital vil dog ofte blive udstedt på lignende vilkår, som hybrid kernekapital.

Særligt gælder det for hybrid kernekapital, at der i en dansk kontekst første gang introduceres regler herom med virkning fra 1. januar 2003, jf. lov nr. 428 af 6. juni 2002 (dengang i Lov om finansiel virksomhed § 132). Det er et særligt karakteristikum, at den hybride kernekapital ikke må forfalde på et forud aftalt tidspunkt. Kapitalen beskrives som værende permanent eller evigtløbende (perpetual). Efter lov om finansiel virksomhed betragtes hybrid kernekapital som fremmedkapital for de omfattede finansielle virksomheder, jf. bemærkningerne til lov nr. 428/2002, FT 2001-2002 (2. samling), tillæg A, sp. 4845.

Hybrid kernekapital indeholder et tillæg til markedsrenten, svarende til kreditors præmie for at acceptere, at der ikke fastsættes nogen forfaldstid på lånet. Hybrid kernekapital må kun tilbagebetales på låntagerens initiativ og med Finanstilsynets tilladelse. Rentebetalingerne kan suspenderes, udskydes og/eller annulleres.

Formålet med hybrid kernekapital er, at de finansielle virksomheder kan opnå bedre mulighed for at få tilført kapital på de internationale markeder med deraf afledte bedre muligheder for lavere kapitalomkostninger. Da de omhandlede kapitalindskud er uden egentlig forfaldstid, sikres en fremmedkapital af højere kvalitet for de finansielle virksomheder, og der varetages et hensyn til andre kreditorer gennem opfyldelse af lovens kapitaldækningskrav.

Det følger således direkte af lovgrundlaget, at hybrid kernekapital både benævnes og anses som gæld, af hvilken der svares renter. Det gælder endvidere, at debitorselskaber skal have indbetalt beløbet og uden nogen begrænsninger råder herover. Kreditor kan hverken ved påkrav eller på anden måde bringe gældsforholdet til ophør, heller ikke i tilfælde af debitors misligholdelse. Kreditor kan kun kræve gælden indfriet, såfremt debitorselskaber træder i likvidation eller erklæres konkurs, jf. Kammeradvokatens udførlige redegørelse, dateret 30. marts 2004, bilag 92, til L 60, s. 4.

I regnskabsmæssig henseende behandles hybrid kernekapital nu som egenkapital, men blev tidligere behandlet som fremmedkapital, jf. Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2015 for kreditinstitutter m.fl., 21. december 2015, s. 9.

I obligationsretlig henseende afviger hybrid kernekapital på visse punkter fra den almindelige obligationsretlige definition af pengelån. Hybrid kernekapital udgør gæld i obligationsretlig henseende, uanset at hybrid kernekapital adskiller sig fra den almindelige definition af pengelån, idet der ikke er fastsat nogen forfaldsdato, og at lånebeløbet heller ikke forfalder på anfordring.

Baggrunden er aftalefrihedens valgfrihed med hensyn til udformning af låne- og afbetalingsvilkår, hvorfor dette særlige løbetidsvilkår ikke fører til, at man efter obligationsretlige regler ikke opfatter forholdet som et lån med en egentlig bestående retlig gældsforpligtelse for debitor, men i stedet en ensidig gaveoverdragelse af en kapital, jf. også Kammeradvokatens redegørelse herom i bilag 92 til L 60. Uanset den manglende forud aftalte forfaldstid, må debitors tilbagebetalingsforpligtelse således betegnes som reel, idet debitor alene kan frigøre sig fra forpligtelsen ved at indfri gælden.

Den manglende fastsatte forfaldstid er ikke ensbetydende med, at man i obligationsretlig henseende ikke anser hybrid kernekapital som et lån med en egentlig bestående retlig gældsforpligtelse for debitor, jf. Kammeradvokatens udførlige redegørelse, dateret 30. marts 2004, bilag 92, til L 60, s. 5. Generelt indebærer den almindelige aftalefrihed, at lånevilkår inklusive tilbagebetalingsvilkår kan varieres (dog udgør rammerne i CRR-forordning en begrænsning af dette). Der foreligger under alle omstændigheder et gensidigt bebyrdende retsforhold, som udspringer af, at kreditor ved retsforholdets etablering har stillet kapital til rådighed for debitor, for hvilken debitor har forpligtet sig til at betale et vederlag i form af renter. Der er ingenlunde tale om en ensidig gaveoverdragelse af kapital, jf. Kammeradvokatens udførlige redegørelse, dateret 30. marts 2004, bilag 92, til L 60, s. 5. I forlængelse af ovenstående, beskriver Kammeradvokaten endvidere, at tilbagebetalingsforpligtelsen for debitor, uanset den manglende forud aftalte forfaldstid, må betragtes som reel, hvilket støttes af, at debitor alene kan frigøre sig fra forpligtelsen ved at indfri lånet krone for krone, såfremt debitor i øvrigt opnår Finanstilsynets tilladelse til indfrielse. Gælden forsvinder med andre ord ikke, selvom den i teorien kan indestå evigt, hvis debitor aldrig tager initiativ til at indfri gælden.

Fravigelserne hænger sammen med selve låneforholdets særegne karakter og de helt særlige hensyn til at sikre den finansielle virksomhed, således at kernekapitalen ikke på et givet tidspunkt, eller på kreditors anfordring pludselig kan opsiges på et for den finansielle virksomhed ugunstigt tidspunkt i forhold til opfyldelsen af lovens kapitaldækningskrav.

Lov om finansiel virksomhed giver ikke som sådan mulighed for, at der udadtil signaleres et incitament til tidlig indfrielse og at udsteder ikke må forpligte sig direkte til tidlig indfrielse. På trods heraf eksisterer der alligevel et kraftigt incitament for Udsteder til at gøre brug af retten til indfrielse ved såkaldt First Call. Dette hænger nøje sammen med måden, hvorpå Kapitalbeviserne bliver prisfastsat på udstedelsestidspunktet, hvor det netop forudsættes, at de indfries ved First Call (den første mulighed for indfrielse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder).

På det tidspunkt, hvor First Call indtræder, er kreditmarkedet typisk et andet sted end på udstedelsestidspunktet. Markedet kan være blevet dyrere såvel som billigere i forhold til en ny udstedelse af hybrid kernekapital. Uanset dette, anses det af markedet for uacceptabelt, hvis udsteder ikke udnytter sin ret til indfrielse ved First Call, når udsteder har tilladelse hertil fra den finansielle tilsynsmyndighed. I sådanne situationer vil markedet reagere meget negativt, idet man som investor vil føle sig "snydt" eftersom de forudsætninger, der blev brugt ved prissætningen (og dermed kursen og renten), har vist sig at være forkerte. Selv i de situationer, hvor en refinansiering ikke er attraktiv, fordi det vil være dyrere at indfri den eksisterende hybride kernekapital og refinansiere denne med et nyt instrument - i stedet for blot at undlade at indfri den eksisterende - udgør denne eksisterende markedsforventning om indfrielse ved First Call således et væsentligt incitament til indfrielse.

En undladelse af at udnytte retten til indfrielse ved First Call kan således medføre en såkaldt "reputational risk", hvor udsteder vil opnå dyrere finansiering i fremtiden og yderligere kan have svært ved at finde investorer i fremtiden og endda helt miste adgangen til at udstede ny hybrid kernekapital - i det mindste for en periode, grundet manglende tillid i markedet. Den simple årsag hertil er, at det finansielle marked straks reagerer på sådanne bristede forventninger og derfor fremadrettet vil prisfastsætte udstedelser fra samme udsteder ud fra en forventning om, at den forventede løbetid er længere end til First Call. En forlængelse af den forventet løbetid ved prisfastsættelsen kan resultere i en ikke uvæsentlig méromkostning for udsteder.

Denne mekanisme er blandt andet beskrevet af Danmarks Nationalbank i publikationen: The Information Content in Contingent Convertible Bond Prices, 6. december 2017, nr. 122, hvor det på side 4 anføres, at:

“Maturity: AT1 instruments are required to be perpetual, but - conditional on regulatory approval - they are allowed to be called by the issuer from 5 years after issue. The issuer must have no incentive to redeem, and redemption can only take place after regulatory approval. On the call date, the CoCo coupons are reset to the original spread, and therefore the issuer will only have an incentive to extend the CoCo if they would have to pay a higher spread on a new issue than the one already outstanding or is unable to attract new funding. This implies that investors typically prefer the CoCo to be called at the first call date, cf. the sharp price reaction in Figure 1.1(a). In practice, there is also some reputational risk. If a bank has voluntarily extended a CoCo in the past, it is also likely to do so in the future, and therefore any new issues would be at a higher cost."

Selvom der ved hybrid kernekapital - eksempelvis af regulatoriske årsager - ikke er indsat en rentetrappe eller andet økonomisk incitament til indfrielse i aftalegrundlaget, udgør disse markedsforhold netop et incitament til indfrielse ved First Call.

Der er tillige empirisk belæg for dette, idet langt hovedparten af de tidligere udstedelser af hybrid kernekapital er blevet indfriet ved First Call. I den finansielle branche er der kendskab til ganske få udstedelser, som ikke er blev indfriet ved First Call. Dette forhold er blevet undersøgt via finansdatabasen Bloomberg vedrørende europæiske udstedelser siden 2012. Heraf fremgår, at der er udstedt 144 hybrid kernekapital instrumenter, som har nået First Call datoen. Heraf er 141 indfriet på First Call, én er indfriet året efter og to er udskudt efter aftale med investorerne.

Til illustration af det kraftige incitament til indfrielse valgte Banco Santander ikke at indfri et instrument i februar 2019, hvilket gav så meget (negativ) omtale, at banken alligevel valgte at indfri primo 2020. På det hjemlige marked er der kendskab til to små udstedelser fra henholdsvis X og X, men disse er ikke repræsentative, idet der i begge tilfælde kun fandtes 1-3 investorer, og at den undladte indfrielse skete efter aftale med investorerne.

Det er således et faktum, at udstedere af hybrid kernekapital både kan indfri og kraftigt forventes at indfri deres instrumenter ved First Call. Det er således den teoretiske undtagelse, at hybrid kernekapital ikke indfries ved First Call, enten fordi den finansielle tilsynsmyndighed ikke tillader indfrielse, udsteder ikke vælger at udnytte indfrielsesmuligheden (hvilket straffes af markedet), eller hvis det eventuelt ikke er muligt at indfri lånet og refinansiere dette. Når disse situationer - mod forventning - opstår, giver det dramatiske prisfald på markedet.

Hybrid kernekapital kan tillige forfalde, hvis debitorselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs, i hvilke tilfælde gælden vil manifestere sig som en passivpost i boet. I disse situationer kan der ikke ses bort fra gælden til kreditorerne i forhold til disse instrumenter.

Investor tager sig samtidig betalt for den manglende adgang til opsigelse ved at betinge sig en vis overrente. Særligt for finansiering udstedt som hybrid kernekapital er også, at Udsteder skal kunne annullere betaling af renten, uden at dette anses for at være misligholdelse. Ganske vist kan renteforpligtelsen under visse særlige lovbestemte omstændigheder midlertidigt bortfalde eller udskydes, men det ændrer ikke ved, at debitor grundlæggende er forpligtet til at forrente den til rådighed stillede kapital. Dette skal ses i lyset af, at betalingen af renter på hybrid kernekapital kun kan ske af udsteders egenkapital, der kan udloddes, hvorfor det er et aftalevilkår, at rentebetalinger kan annulleres. Såfremt udsteder benytter sig af muligheden for at annullere renter i situationer, hvor denne ikke er nødsaget hertil, vil det - ligesom ved indfrielse - påvirke muligheden for fremtidige udstedelser af hybrid kernekapital.

Samlet har hybrid kernekapital således lånets almindelige karakteristika, bortset fra den manglende fastsatte handlingstid/forfaldstid for debitor, hvilket dog ikke afgørende fratager retsforholdet karakteren af et lån i obligationsretlig henseende.

Sammenfattende udgør hybrid kernekapital gæld, jf. Kammeradvokatens udførlige redegørelse, dateret 30. marts 2004, bilag 92, til L 60, s. 5; både:

• i henhold til selve lovgrundlaget herfor;
• i regnskabsmæssig henseende (hvilket dog har ændret sig fra og med 2015 grundet nye regnskabsstandarder); og
• efter almindelige obligationsretlige regler.

Hertil kan tilføjes, at for de konkrete Hybrid Kernekapitalbeviser, der er børsnoteret som en obligation, kræver dette, at der er tale om et massegældsbrev, altså et lån.

I det følgende er en gennemgang af de væsentlige aftalevilkår vedrørende de to typer af hybrid kapital/hybrid kernekapital, der konkret spørges til.

2.2. Udstedelse 1 (bilag 1 - forelægges ikke for Skatterådet)

Det første eksempel (Udstedelse 1) udgøres af aftale om udstedelse af Kapitalbeviser - Hybrid Kapital i henhold til X-lands ret.

Udstedelse 1 er udstedt med uendelig løbetid, dog således, at udsteder på eget initiativ kan indfri udstedelsen efter 10 år og herefter på hver rentebetalingsdag. Udstedelse 1 udgør direkte, usikrede og efterstillede forpligtelser for udsteder. Udstedelse 1 er udformet som et stående lån, hvilket betyder, at udsteder ikke løbende har pligt til at afdrage på hovedstolen.

Regnskabsmæssigt indregnes Kapitalbeviserne som hybrid kapitel/egenkapital i henhold til IFRS.

Prioritet

Udstedelse 1 er ansvarlig lånekapital, der således er sidestillet øvrig hybrid kapital, efterstillet øvrige kreditorer, men foranstillet egenkapital.

Beløb, denominering og omsættelighed

Udstedelse 1 er udstedt som Kapitalbeviser, der beløber sig til et maksimumbeløb på i alt DKK X millioner. Kapitalbeviserne er registeret i andele af nominelt EUR X og udstedt til kurs X.

Kapitalbeviserne er omsætningspapirer, der lyder på ihændehaveren og kan ikke noteres på navn. Kapitalbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked. Der gælder ingen indskrænkning i Kapitalbevisernes omsættelighed i Danmark.

Indfrielse og forfaldstid

Udstedelse 1 er udstedt uden forud fastsat løbetid, og Kapitalbeviserne er uopsigelige fra investors side.

Udstedelse 1 er udstedt med uendelig løbetid, dog således, at Udsteder på eget initiativ kan indfri Udstedelse 1 efter 10 år (såkaldt First Call). Herefter er der mulighed for indfrielse på hver efterfølgende rentebetalingsdag. Desuden er der mulighed for førtidsindfrielse i tilfælde af såkaldt rating-event, accounting-event, regulatory-event, tax deductibility-event, gross-up-event eller hvis udsteder har opkøbt og annulleret mindst X % af den udestående gæld. Et såkaldt tax deductibility-event indtræder, hvis der sker en ændring i den gældende skattebehandling af Kapitalbeviserne, således at renterne på Udstedelse 1 ikke længere kan fradrages hos udsteder.

Kapitalbeviserne og påløbne men endnu ikke betalte renter forfalder til betaling, hvis udsteder træder i likvidation eller erklæres konkurs.

Renten

Udstedelse 1 er rentebærende, og renten beregnes som en procentdel af den til enhver tid resterende hovedstol. Udsteder kan udskyde rentebetalinger, og udskudte rentebetalinger forrentes ikke.

Af bilag om Udstedelse 1 vedr. renten med kommentarer fremgår følgende:

“X Notes

The X Notes bear interest on their principal amount

Perioden 20X til 20X

(i) from and including X (the “X Interest Commencement Date") to but excluding X (the “X First Call Date" which equals the first step-up date) at a rate of X % per annum;

Fast årlig rente på X %.

Perioden 20X til 20X

(ii) from and including the X First Call Date to but excluding X (the “Second X Step-up Date") at the X rates for X transactions with a maturity of ten years displayed on the relevant X screen (the “10-year X rate") for the relevant reset period plus a margin of 335 basis points per annum (including a 25 basis points step-up); and

Renten er en 10-årig X rate plus et tillæg på 335 basispoint (inkl. et step up på 25 point).

Perioden 20X til indfrielse

(iii) from and including the Second X Step-up Date to but excluding the date on which the Issuer redeems the X Notes in whole at the relevant 10-year X rate for the relevant reset period plus a margin of 410 basis points per annum (including a further 75 basis points step-up).

Renten er en 10-årig X plus et tillæg på 410 basispoint (inkl. et step up på 75 point).

During each such period interest is scheduled to be paid payable annually in arrear on X of each year (each an “Interest Payment Date"), commencing on X."

2.3. Udstedelse 2 (Bilag 2 - forelægges ikke for Skatterådet)

Det andet eksempel, som vi som Spørger ønsker at kende behandlingen af, er Hybrid Kernekapital udstedt af X bank den X, hvilket er sket i henhold til kapitel 3 i Forordningen. Skattestyrelsen kan lægge vurderingen i SKM2021.377.SR, der vedrører samme udstedelse af hybrid kernekapital til grund for det følgende, og det er således alene de afledte konsekvenser, der ønskes klarhed over.

Udstedelse 2 er en børsnoteret obligationsudstedelse, hvor renten er baseret på en variabel halvårlig rente. Udstedelse 2 er udstedt med uendelig løbetid, dog således at Udsteder på eget initiativ - med tilladelse fra Finanstilsynet - kan indfri Udstedelse 2. Udstedelse 2 udgør direkte, usikrede og efterstillede forpligtelser for Udsteder. Udstedelse 2 er udstedt som stående obligationer, hvilket betyder, at Udsteder ikke løbende har pligt til at afdrage på hovedstolen. Regnskabsmæssigt indregnes Kapitalbeviserne som hybrid kernekapitel/egenkapital efter de internationale regnskabstandarder i IFRS og den danske IFRS-bekendtgørelse for finansielle virksomheder.

Prioritet

Udstedelse 2 er ansvarlig lånekapital, der således er sidestillet øvrig hybrid kernekapital, efterstillet øvrige kreditorer, men foranstillet egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 capital).

Beløb, denominering og omsættelighed

Udstedelse 2 er udstedt som Kapitalbeviser, der beløber sig til et maksimumbeløb på i alt DKK X millioner. Kapitalbeviserne er udstedt i andele af nominelt DKK X. Kapitalbeviserne er udstedt til kurs X.

Kapitalbeviserne er omsætningspapirer, der lyder på ihændehaveren, og kan ikke noteres på navn. Kapitalbeviserne er dog ikke optaget til handel på et reguleret marked eller alternativ markedsplads. Der er ingen indskrænkning i kapitalbevisernes omsættelighed i Danmark.

Indfrielse og forfaldstid

Udstedelse 2 er udstedt uden forud fastsat løbetid, og Kapitalbeviserne er uopsigelige fra investors side.

5 år efter udstedelsen er der mulighed for hel (eller delvis) indfrielse (såkaldt First Call). Herefter er der mulighed for hel (eller delvis) indfrielse på hver efterfølgende rentebetalingsdag. Indfrielse skal ske efter udsteders ønske og med tilladelse fra Finanstilsynet.

Enhver indfrielse sker til kurs pari med tillæg af påløbne, men endnu ikke betalte renter.

Desuden er der på Udsteders opfordring mulighed for førtidsindfrielse, hvis der sker en ændring i de regulatoriske forhold. Endelig indeholder aftalerne en såkaldt tax call-klausul, hvorefter Udsteder kan kræve førtidsindfrielse, hvis der sker en ændring i den gældende skattebehandling af Kapitalbeviserne for Udsteder, som Udsteder over for Finanstilsynet godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for Kapitalbevisernes udstedelse.

Kapitalbeviserne og påløbne men endnu ikke betalte renter forfalder til betaling, hvis Udsteder træder i likvidation eller erklæres konkurs.

Udsteder kan på ethvert tidspunkt - med tilladelse fra Finanstilsynet - helt eller delvist tilbagekøbe Kapitalbeviserne på markedet til markedsprisen.

Renten

Udstedelse 2 er rentebærende, og renten beregnes som en procentdel af den til enhver tid resterende hovedstol.

Indtil First Call (X) forrentes Kapitalbeviserne med en kuponrente på X % p.a. svarende til den X aflæst X på handelstidspunktet med tillæg af et kreditspænd på X % p.a. Renten betales årligt bagud.

Efter First Call forrentes Kapitalbeviserne med en variabel halvårlig kuponrente svarende til X-satsen (Referencerenten) med tillæg af kreditspændet på X %. Renten beregnes for hver renteperiode af X Bank og betales halvårligt bagud. Renten kan aldrig blive lavere end X % p.a. for nogen renteperiode.

Kuponrenten ændres ikke på baggrund af ændringer i kreditsituationen for Udsteder.

Betaling af renter kan kun ske af Udsteders elementer, der kan udloddes, og Udsteder kan til enhver tid frit vælge at annullere betaling af renter for en ubegrænset periode og på et ikke-kumulativt grundlag, og Udsteder kan anvende muligheden for at annullere rentebetalinger uden begrænsninger. Annullering af rentebetalinger er permanent, og der kan således ikke på disse annullerede betalinger påløbe renter eller ske udbetaling på et senere tidspunkt.

Nedskrivning

Det er et centralt kendetegn ved nyere hybride kernekapitalinstrumenter, at hovedstolen skal nedskrives, såfremt en triggerbegivenhed indtræffer, dvs. såfremt Udsteder koncernens egentlige kernekapitalprocent på et hvilket som helst tidspunkt falder til under X %. Nedskrivning sker med det beløb, der kræves for at bringe den egentlige kernekapitalprocent op på X %, og reducerer både hovedstolen og påløbne, men endnu ikke betalte renter, ligeligt. Enhver efterfølgende renteopgørelse baseres på den nedskrevne hovedstol.

Udsteder kan diskretionært vælge helt eller delvist at opskrive Kapitalbeviserne, med de restriktioner, der følger af Forordningen, dog således at en sådan opskrivning skal ske pro rata med udsteders øvrige tabsabsorberende instrumenter (hvis nogen).

Udstedelse 2 udstedelsen er behandlet af Skatterådet i SKM2021.377.SR, hvor Skatterådet fandt, at der ikke skatteretligt var tale om fordringer/gæld. Denne besvarelse kan lægges til grund for besvarelsen af spørgsmål 2 til 9.

3. De konkrete investeringsafdelinger

Investeringsforeningen A foretager løbende forskellige investeringer, hvilket sker gennem forskellige afdelinger underlagt forskellig skattemæssig beskatning.

Overordnet er formålet med Investeringsforeningen A at modtage midler fra offentligheden, som master-institut enten at modtage midler fra offentligheden og have et feeder-institut blandt sine investorer eller som master-institut at have mindst to feeder-institutter som investorer, og anbringe midlerne under iagttagelse af et princip om risikospredning i instrumenter i overensstemmelse med kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m .v., og på forlangende af en investor at indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Investeringsforeningen er opdelt i forskellige afdelinger.

Èn af afdelingerne udgør "Afdeling Y", som beskrevet i vedtægternes § 6, stk. 12. Afdelingen placerer sine midler i erhvervsobligationer, men kan derudover investere i statsobligationer, realkreditobligationer, pengemarkedsinstrumenter og andre lignende gældsinstrumenter. Afdelingen investerer primært i obligationer udstedt af europæiske emittenter eller udstedt i europæiske valuta, men kan sekundært investere i andre udstedelser. Afdelingen investerer primært i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter med en kreditvurdering på X eller tilsvarende hos et andet almindeligt anerkendt kreditvurderingsbureau, men kan derudover investere maksimalt X % i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter med en lavere kreditvurdering. De finansielle instrumenter skal have fået adgang til eller være optaget til handel på et reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges eller medlem af Federation of European Securities Exchanges (FESE), eller være handlet på et andet reguleret marked i Den Europæiske Union, der er regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Endvidere kan de nævnte finansielle instrumenter handles på det amerikanske OTC - Fixed Income Marked, reguleret af FINRA. Afdelingen er bevisudstedende og udloddende.

Skattemæssigt er "Afdeling Y" et investeringsinstitut med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C og obligationsbaseret efter aktieavancebeskatningslovens § 22. Afdelingen udlodder typisk mindst en gang om året udbytte og for fysiske personer beskattes afkastet som kapitalindkomst.

Afdelingen har pt. ikke investeret i Udstedelse 1 eller Udstedelse 2, men andre såkaldte perpetual loans (uendelige lån):

Oversigt ikke medtaget.

Placeringsforeningen B blev stiftet i 20X og i august 20X ønskede man at udvide foreningen med en ny afdeling "Afdeling X". Man afventer pt. markedsføringstilladelse hos Finanstilsynet.

Afdelingen "Afdeling X" er beskrevet i vedtægternes § 6, stk. 3. Afdelingen placerer sine midler i afdeling Z med mere end X % af sin formue. Afdelingen kan indskyde midler i et kreditinstitut i henhold til bestemmelserne herom i lov om investeringsforeninger m.v. Afdelingen kan endvidere anvende afledte finansielle instrumenter på dækket basis samt foretage udlån af værdipapirer.

Det kan lægges til grund, at afdelingen "Afdeling X" skattemæssigt er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. og obligationsbaseret efter aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Ejere af investeringsbeviset beskattes årligt efter lagerprincippet, og for fysiske personer indgår afkastet i kapitalindkomsten.

Afdelingen har pt. ingen investeringer, da der afventes markedsføringstilladelse fra Finanstilsynet. Afdelingen er investeringsmæssigt at sammenligne med afdelingen "Afdeling X", som har investeret i følgende perpetual loans - inklusiv Udstedelse 1:

Oversigt ikke medtaget.

Afdeling X forventer tilsvarende at investere i perpetual loans, såsom Udstedelse 1 og Udstedelse 2. Den skattemæssige kvalifikation og afledte skattemæssige konsekvenser har dog stor betydning herfor.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at det omhandlede hybride kapitalinstrument Udstedelse 1 for investor udgør pengefordringer i skattemæssig henseende omfattet af kursgevinstlovens regler, og at eventuelle gevinster og tab anses for kursgevinster og kurstab i lovens forstand?

Det skal indledningsvist bemærkes, at Udstedelse 1 udgør en såkaldt hybrid kapital. Udstedelse 1 er således ikke udstedt efter helt særlige lovregulerede krav, herunder krav om opfyldelse af lovgivningens særlige kapitaldækningskrav og til andre kreditorers sikkerhed for deres tilgodehavender hos de finansielle virksomheder, men Udstedelse 1 udgør derimod et lignende instrument reguleret af X-lands ret.

Det klare udgangspunkt for sådanne udstedelser af hybrid kapital er, at disse ikke er påvirket af L 22. Ved kvalifikation af Udstedelse 1 kan der således fortsat henvises til Skatterådets praksis vedrørende ikke-finansielle virksomheder. Det er også Skatteministeriets opfattelse, at denne praksis skal inddrages ved vurderingen af, hvorvidt der for finansielle virksomheder kan siges at være tale om gæld i henhold til de almindelige regler, jf. Høringsskemaet til L 22, af 2. oktober 2019, side 6, hvor Skatteministeriet bl.a. anfører, at der ikke kan opstilles generelle kriterier for, hvorledes de finansielle virksomheder skal behandles efter en ophævelse. I lyset af denne usikkerhed er det derfor oplagt, at Skatterådet anmodes om at forholde sig til dette.

I analysen nedenfor, gøres det dog gældende, at der er tilstrækkelig lighed mellem Skatterådets hidtidige praksis for ikke-finansielle virksomheder og Udstedelse 1.

For de ikke-finansielle virksomheder har der siden indførelsen af LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5, udviklet sig en praksis hos Skatterådet vedrørende hybrid gæld udstedt af ikke-finansielle virksomheder. Denne praksis har udviklet sig uafhængigt af de særlige bestemmelser i LL § 6 B og KGL § 1, stk. 5.

Samtlige afgørelser har et udstederperspektiv og fokuserer på, hvorvidt der med de omhandlede låntyper er tale om gæld og dermed fradragsberettigede renter for udsteder. I samtlige afgørelser har Skatterådet - os bekendt - fundet, at der var tale om gæld og fradragsberettigede renter for udsteder. Som fremhævet i indledningen til denne anmodning, er Spørgers interesse bredere end dette, og det er således afgørende at få afklaret situationen for investor.

Den eneste væsentlige forskel på instrumenterne i disse afgørelser og de foreliggende konkrete instrumenter er, at i de ikke-finansielle udstedelser er der tale om 1000-års lån, mens der i denne anmodning er tale om perpetual loans, som i teorien kan løbe uendeligt. Denne forskel bør dog ikke have nogen skattemæssig betydning, idet begge typer af instrumenter bør behandles identisk, ligesom disse i økonomisk henseende også anses som nærmest identiske instrumenter.

I overensstemmelse hermed udtaler Kammeradvokaten i bilag 92, til L 60, s. 7:

"… Hvis man omvendt f.eks. forestiller sig et tilsvarende lån, blot med en fast løbetid på f.eks.  flere hundrede år, som dermed principielt ville have opfyldt kravet om en fast løbetid, forekommer det ikke meningsfyldt at lægge afgørende vægt på sondringen mellem fast løbetid og ingen fast løbetid som det udslagsgivende kriterium for, om lånet kan anerkendes som gæld i skattemæssig henseende eller ikke. Det afgørende må være en samlet vurdering af lånets karakter."

Det synes ligeledes lagt til grund i Skatterådets praksis, at det i denne sammenhæng ikke har nogen betydning, om der er tale om lån med en løbetid på 1000-år eller som i denne anmodning er tale om perpetual loans, der i teorien kan løbe uendeligt. Ligeledes ligger det til grund for L 22, at denne praksis efter Skatteministeriets opfattelse skal anvendes ved vurderingen af hybrid kapital efter ophævelsen af særreglerne.

SKM2015.293.SR lader til at være den mest centrale afgørelse, idet de øvrige henviser til denne. I sagen udtalte Skat og Skatterådet følgende:

"Det påtænkte obligationslån er opbygget på den måde, at den formelle løbetid er 1.000 år, men der er indbygget en mekanisme i obligationen, der gør, at Spørger har et incitament til at indfri obligationerne i år 2025 og et yderligere incitament til indfrielse i år 2040.

…[…]…

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at der efter en samlet konkret vurdering er tale om gæld. Dette må lægges til grund, selvom lånets forfaldstidspunkt er fikseret til om 1.000 år, når der bl.a. henses til vilkårene for obligationsudstedelsen, herunder fastsættelse af forrentning m.v., som indebærer et incitament til indfrielse på forud fastsatte tidligere tidspunkter inden for en overskuelig årrække, samt de konsekvenser m.v. for Spørger det vil have, hvis Spørger vælger ikke at indfri lånene."

Denne linje er fulgt op af Skatterådet i de senere afgørelser i SKM2016.97.SR, SKM2019.58.SR og SKM2019.540.SR. Heri henvises som nævnt til SKM2015.293.SR, og det vurderes konkret, om der for udsteder er et tilstrækkeligt incitament til indfrielse af obligationerne, ligesom der anføres en identisk begrundelse i afgørelserne.

I medfør af denne praksis tillægges det således afgørende betydning, hvorvidt der kan siges at bestå et incitament for udsteder til førtidsindfrielse, ved vurderingen af om der foreligger gæld i skatteretlig henseende.

I vurderingen af, hvorvidt der foreligger et incitament for udsteder til (førtids)indfrielse, tages der i Skatterådets praksis stilling til de negative konsekvenser, det kan have for udsteder, såfremt der ikke (førtids)indfries, bl.a. i form af:

• Reaktionen i markedet hos investorerne hvis udsteder mod forventning ikke udnytter indfrielsesretten, idet det herefter vil være yderst vanskeligt at udstede en ny obligation på markedsvilkår i fremtiden (markedsregulerende incitament).
• Et ændret renteniveau i markedet ved refinansiering.
• En konkret mulighed for stigning i rentesatsen (rentetrappe).

Det er et meget betydeligt overlap mellem disse sager og Udstedelse 1.

Det er Spørgers klare opfattelse, at der for Udstedelse 1 også består et tilsvarende incitament til at indfri ved First Call (eller så tidligt som muligt herefter). I SKM2019.540.SR anvendtes den 5-årige ICE Swap Rate for Euro tillæg, i SKM2019.58.SR den 4-årige ICE Swap Rate for Euro tillæg, i SKM2016.97.SR den 5-årige Mid-Swap rente tillæg og i SKM2015.293.SR tilsvarende en EUR Swap rente tillæg. I SKM2015.293.SR anfører Skatterådet ydermere, at muligheden for suspension af rentebetalingerne ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om gæld.

Ved en nærmere vurdering, er der således betydelige ligheder mellem de instrumenter, som har indgået i den hidtidige praksis og Udstedelse 1.

Det er samlet vores vurdering, at Udstedelse 1 udgør en pengefordring i skattemæssig henseende, jf. også Skatterådets egen praksis vedrørende ikke-finansielle udstedelser. Der er tale om en helt igennem teoretisk situation, at der ikke skulle ske indfrielse. Det giver ganske enkelt ikke mening, at den ubetydelige forskel, at der formelt ikke er fastsat en indfrielsesdato skulle medføre en så betydelig skatteretlig forskel i kvalifikationen og behandlingen af de omhandlede instrumenter.

Baseret på en samlet vurdering af karakteristika ved det omhandlede hybride kapitalinstrument for investor, udgør dette klart pengefordringer i skattemæssig henseende omfattet af kursgevinstlovens regler. Som følge heraf vil eventuelle gevinster og tab anses for kursgevinster og kurstab i lovens forstand, hvorfor det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et JA.

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at Udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling X ved en investering i udstedelse 1 og/eller 2, kan være omfattet af begrebet "investeringsselskab", som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2?

Såfremt Skatterådet ikke kan bekræfte, at de omhandlede udstedelser udgør pengefordringer for investor og derved er omfattet af kursgevinstloven, er der behov for en afklaring af afdelingens mulighed for fortsat at være omfattet af begrebet "investeringsselskab", som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er skattefritaget, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19, mens danske investorer i stedet løbende lagerbeskattes.

Ved et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. forstås et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Et investeringsselskab omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.

Af særlig interesse for dette spørgsmål er, hvad der forstås ved "værdipapirer m.v.". Aktieavancebeskatningsloven indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "værdipapirer m.v.". Bemærkningerne til den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2a, stk. 7, nr. 2, ændret til § 19, stk. 2, nr. 2 ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 og efterfølgende ændret til § 19, stk. 1, nr. 2 ved lov nr. 84 af 30. november 2019 indeholder dog følgende:

"Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse."

Beskrivelsen, af hvad der forstås ved værdipapir, fremgår også af Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.2.

I SKM2008.381.SR spørges der, om en forening, der investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, vil være omfattet af investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens dagældende § 19, stk. 2, nr. 2.

Skatterådet besvarer dette spørgsmål med, at:

"SKAT finder efter en konkret vurdering af ordlyden i bestemmelsen, at definitionen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2 er så bred, at man må antage, at den også dækker investeringer i de omhandlede livsforsikringspolicer".

I samme bindende svar spørges der også i spørgsmål 3 til, hvorvidt gevinst/tab på amerikanske livsforsikringspolicer er omfattet af kursgevinstlovens regler. Skatterådet konkluderer her, at de amerikanske livsforsikringspolicer ikke er omfattet af kursgevinstloven.

Uagtet at policerne ikke er omfattet af kursgevinstloven, konkluderer Skatterådet således, at en investeringsforening, som investerer i de omhandlede policer, kan være omfattet af begrebet "investeringsselskab" i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 19, stk. 2, nr. 2, da policerne udgjorde "værdipapirer m.v."

Det er derfor Spørgers opfattelse, at udstedelse 1 og 2 udgør "værdipapirer m.v.", uanset om Skatterådet i spørgsmål 1 vurderer, at udstedelse 1 er omfattet af kursgevinstloven og for udstedelse 2 har vurdereret i SKM2021.377.SR, at udstedelserne ikke er omfattet af kursgevinstloven. Spørger henstiller således til, at spørgsmål 2 besvares med et JA.

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling Y ved en investering i udstedelse 1 og/eller 2, kan være omfattet af ligningslovens § 16 C?

Såfremt Skatterådet ikke kan bekræfte, at de omhandlede udstedelser udgør pengefordringer for investor og derved er omfattet af kursgevinstloven, er der behov for en afklaring af afdelingens mulighed for fortsat at være et minimumsbeskattet investeringsinstitut omfattet af ligningslovens § 16 C.

Det er således et afgørende forhold at vide for porteføljeforvalteren om afdelingen kan investere i udstedelse 1/2 og lignende udstedelser uden at miste sin status som minimumsbeskattet investeringsinstitut, da det har enorm betydning for den skattemæssige behandling af både afdelingen og investorerne heri.

Det fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., at:

"Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne."

Ligningslovens § 16 C og bemærkningerne hertil indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved "værdipapirer m.v.". Det er derfor nærliggende at antage, at forståelsen af begrebet er den samme, som angivet under bemærkningerne til den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2a, stk. 7, nr. 2 (nugældende § 19, stk. 1, nr. 2). Der er dog meget begrænset praksis på området, men som behandlet ovenfor under spørgsmål 2 fandtes de amerikanske livsforsikringspolicer i SKM2008.381.SR at udgøre værdipapirer m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det er vores vurdering, at udstedelserne også i forhold til ligningslovens § 16 C må anses for et værdipapir m.v., og at afdelingen har mulighed for at investere heri uden at mindste sin status efter ligningslovens § 16 C.

I afgørelsen SKM2008.381.SR - og os bekendt eneste afgørelse/bindende svar, som berører emnet - spørges om en forening, som udelukkende investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, kan være omfattet af ligningslovens § 16 C.

Skatterådet svarer her nej, og Skatterådets afgørelse er baseret på:

1. dels at de realiserede gevinster (afkast) på policerne ikke er omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning,
2. dels at beskatningen vil bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsbeviserne,
3. dels at der udelukkende investeredes i amerikanske livforsikringspolicer.

Vi mener ikke, at disse forudsætninger (længere) er opfyldte, og at Spørgers sag både retligt og faktisk er meget forskellig fra SKM2008.381.SR., som behandlet i det følgende.

1. Det løbende afkast er omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 732 af 2. april 2003, at begrebet "løbende ydelser" er tilføjet med henblik på at sikre, at ikke blot indtjente renter men også løbende betalinger, som ikke opfylder den snævre definition af renteindtægter og ej heller udgør aktieindkomst, skal udloddes og beskattes hos investor.

Det er derfor vores opfattelse, at det løbende afkast, som typisk udgør langt størstedelen af afkastet på hybride kapitalinstrumenter, faktisk indgår i den opgjorte minimumsudlodning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1. Se argumentation herfor under spørgsmål 4.

Der består således en betydelig retlig forskel mellem Spørgers situation og SKM2008.381.SR.

Spørger skal endvidere henlede opmærksomheden på SKM2001.360.LR, hvori der spørges til, hvorvidt vederlag for udlån af aktier er omfattet af minimumsudlodningen i ligningslovens § 16 C. Ligningsrådet svarer her nej. Svaret ses dog ikke at medføre, at aktieudlån ikke kan indgå i investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C, hvilket også bliver bekræftet i forbindelse med lov nr. 732 af 2. april 2003, hvor vederlag for aktieudlån inkluderes i minimumsindkomsten. Her anføres bl.a.:

"Det er endvidere i et vist omfang muligt for investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør også beskattes. Det foreslås derfor at indføre en pligt til at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer".

2. Ikke (længere) et brud på transparensprincippet

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 gennemførtes ændringer af beskatningen af udlodninger fra minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Ifølge bemærkningerne til lov nr. 724 af 25. juni 2010 fastholdtes transparensprincippet ved beskatningen af udlodninger fra minimumsbeskattede investeringsinstitutter, men der skete en gennemgribende ændring af reglerne. Reglerne blev justeret, således at det afgørende for beskatningen hos investor som kapital- eller aktieindkomst nu blev, hvad investeringsforeningen hovedsageligt investerer i.

Skatteministeriet beskriver selv transparensprincippet - efter ændringerne i lov nr. 724 af 25. juni 2010 - som værende modificeret og tillempet, jf. Skatteministeriets "Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer" fra november 2015, afsnit 6.2.4. Med ændringen ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, beskattes afkastet fra en investeringsforening, som investerer op til 49 procent af en foreningens aktivmasse i obligationer, som aktieindkomst, hvorfor der er sket en markant ændring i retning væk fra et stringent transparensprincippet, hvor afkast fra investeringsbeviser beskattes nøjagtigt på samme måde som ved investering direkte i de underliggende aktiver.

Det er således ikke længere en "helt afgørende forudsætning" om beskatningen eventuelt delvist vil bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsbeviserne, for, at en investeringsforening kan anses for udloddende efter betingelserne i ligningslovens § 16 C, som angivet for 12 år siden i SKM2008.381.SR i forhold til de dagældende regler. I stedet sker der beskatning af investorer i overensstemmelse med investeringsforeningens primære investeringsportefølje (underliggende værdipapirer).

Der består således også på dette punkt en betydelig retlig forskel mellem Spørgers situation og SKM2008.381.SR.

3. Ikke udelukkende investering i amerikanske livforsikringspolicer

I afdeling Y er der pt. ikke investeret i udstedelse 1 eller 2, men i forskellige andre hybride kapitalinstrumenter.

Generelt har den type afdelinger for nærværende typisk investeret 10-20 procent af formuen i hybride kapitalinstrumenter. Det er forventningen, at andelen, som investerer i hybride kapitalinstrumenter, ikke vil være faldende. Det er derfor af stor betydning for Spørger at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af afdelingens investeringer i hybride kapitalinstrumenter.

Spørgsmålene i SKM2008.381.SR vedrørte en dansk forening, hvis eneste formål var at investere udelukkende i amerikanske livsforsikringspolicer. Ved sådanne transaktioner sælger ejeren af en livsforsikring - typisk den person på hvis liv forsikringen er tegnet - forsikringspolicen til tredjemand for et beløb, der er større end tilbagekøbsværdien og mindre end forsikringssummen. Generelt set udstedes disse kun til personer på 65 år eller derover, da disse personer statistisk set forventes at have en relativt kort restlevetid. Frem til personens død betaler investor præmierne og afkast opnås først ved personens død. Der ejes således en livsforsikring på en anden person.

Udstedelserne 1 og 2 er ikke på nogen måde at sammenligne med livforsikringspolicer. Udstedelserne 1 og 2 indeholder alle karakteristika fra gæld med løbende afkast på nær datofæstnet forfaldsdato. Udlån og forsikring er faktuelt meget forskellige produkter. Udstedelse 1 og 2 er også likvide kapitalinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked og kapitalinstrumenter, som kan indgå i en UCITS efter Finanstilsynets regler i modsætning til livsforsikringspolicer.

Der består således en betydelig faktisk forskel mellem Spørgers situation og SKM2008.381.SR.

Ud fra en samlet vurdering mener Spørger derfor ikke, at SKM2008.381.SR er sammenlignelig eller anvendelig på Spørgers situation.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at afdelingen investering i udstedelse 1 og/eller 2 fortsat kan være omfattet af ligningslovens § 16 C, da der fortsat er tale om investering i værdipapirer m.v. Spørger henstiller således til, at spørgsmål 3 besvares med et JA.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet bekræfte, at den løbende betaling, som afdeling Y vil modtage fra investering i udstedelse 1/2, er omfattet af formuleringen "Indtjente renter og løbende ydelser" i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1?

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 3 med et JA, hvorefter afdeling Y ved investering i udstedelse 1 og/eller 2 fortsat kan være omfattet af ligningslovens § 16 C, er der behov for en afklaring af, om det løbende afkast indgår i minimumsindkomsten, som sikrer, at indkomsten årligt udloddes og beskattes hos afdelingens investorer.

Følgende fremgår af ligningslovens § 16C, stk. 4, nr. 1:

"I minimumsindkomsten indgår følgende indtægter:

1.      Indtjente renter og løbende ydelser fordelt over den periode, som indtægten vedrører."

Begrebet "løbende ydelser" blev tilføjet efter "indtjente renter" ved lov nr. 732 af 2. april 2003 og følgende fremgik af bemærkningerne:

"Ligningslovens §16 C indeholder bl.a. en række bestemmelser om udlodningsforpligtelserne i udloddende investeringsforeninger.

Udlodningsforpligtelserne skal sikre, at al skattepligtig indkomst udloddes, således at den kan beskattes hos medlemmet. Det er nemlig kun den udloddende indkomst, der beskattes. Investeringsforeningen selv er skattefri.

Det foreslås at stramme udlodningsforpligtelserne op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes på linje med renteindtægter.

Det er endvidere i et vist omfang muligt for investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør også beskattes. Det foreslås derfor at indføre en pligt til at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer.

Efter personskattelovens regler kan løbende ydelser og indtægt fra udlån af værdipapirer aldrig være aktieindkomst, men henføres til personlig indkomst. De udloddede gevinster fra løbende ydelser og udlån af værdipapirer vil dog efter forslaget skulle beskattes som kapitalindkomst. Der er nemlig ikke efter gældende regler nogen del af udlodningen, der beskattes som personlig indkomst hos det almindelige medlem."

Formålet med indførelsen af begrebet "indtjente renter og løbende ydelser" var at sikre, at løbende betalinger, som ikke er renteindtægter og ej heller aktieindkomst, beskattes hos investor.

Det er Spørgers opfattelse, at den løbende betaling på udstedelse 1 og/eller 2 - hvis denne ikke anerkendes som en decideret rente - tilsvarende er omfattet af begrebet "indtjente renter og løbende ydelser", da der er tale om en løbende rentelignende ydelse, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1 samt bemærkningerne til lov nr. 732 af 2. april 2003. Spørger henstiller derfor til, at spørgsmål 4 besvares med et JA.

Spørgsmål 5:

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 udgør skattefri indkomst for afdeling Y, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5c?

Såfremt spørgsmål 3 kan besvares med et JA, er afdeling alene skattepligtig af indkomst (indtægter og gevinster) ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5c. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter, foreninger mv. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Ligningsrådet fandt i TfS 1994, 165 LR, at en udloddende investeringsforening var skattefri af afkastet af de værdipapirer, hvori foreningens formue kunne anbringes ifølge vedtægterne, da dette afkast ikke udgjorde indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningen investerede udelukkende i konvertible obligationer i et konkret selskab samt senere aktier heri. I SKM2010.64.SR refereres ligeledes til TfS 1994, 165 LR, og heraf fremgår det med henvisningen, at foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke er skattepligtige af udbytter og gevinster på aktier og obligationer.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at afkast fra udstedelse 1 og/eller 2 ikke er skattepligtig som erhvervsmæssig indkomst for afdeling Y, da afdelingens formue ifølge vedtægterne kan anbringes i instrumenter som udstedelse 1/2. Spørger henstiller således til, at spørgsmål 5 besvares med et JA.

Spørgsmål 6

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 ikke indgår i minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4?

Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 3 med et JA, hvorefter afdeling Y ved investering i udstedelse 1 og/eller 2 fortsat kan være omfattet af ligningslovens § 16 C, er der behov for en afklaring af, hvordan afdelingen skal behandle gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 i forhold til opgørelsen af minimumsudlodningen. Spørgsmål 5 ovenfor vedrørte således beskatningen af foreningen, mens spørgsmål 6 vedrører om gevinst/tab skal medgå i opgørelsen af minimumsudlodningen.

Minimumsbeskattede investeringsforeninger opgør minimumsindkomsten efter ligningslovens § 16 C, stk. 4 og 5, hvori det udtømmende er oplistet, hvad der indgår i minimumsindkomsten. Det følger heraf, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 udelukkende skal medgå i minimumsindkomst, hvis udstedelse 1/2 omfattes af kursgevinstloven eller aktieavancebeskatningsloven eller kan passes ind i de øvrige oplistede kategorier.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og SKM2021.377.SR lægges til grund for udstedelse 2 og spørgsmål 3 er besvaret bekræftende, så skal gevinst og tab for udstedelse 1 og/eller 2 ikke indgå i opgørelsen af minimumsindkomsten. Spørger henstiller derfor til, at spørgsmål 6 besvares med et JA.

Spørgsmål 7

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at udenlandske investorer ikke kan modtage udbytter skattefrit fra afdeling Y, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., hvis afdeling Y har investeret i udstedelse 1 og/eller 2?

Såfremt Skatterådet ikke kan bekræfte, at de omhandlede udstedelser udgør pengefordringer for investor og derved er omfattet af kursgevinstloven, ønskes konsekvenserne for udenlandske investorer i afdelingen afklaret. Det skal således afklares, om udenlandske investorer i afdeling Y er begrænset skattepligtige af udbytte fra afdelingen - alene som følge af afdelingens investering i udstedelse 1 og/eller 2.  Dette afgøres af selskabsskattelovens § 2 og kildeskattelovens § 2.

Spørger skal samtidig bemærke, at det potentielt kan have betydelige konsekvenser, hvis udenlandske investorer har købt investeringsbeviser i afdeling Y i den tro, at de kan modtage udbytte skattefrit og efterfølgende må konstatere, at dette ikke længere er tilfældet.

Udenlandske investorer er skattefrie af udlodninger fra "rene" obligationsbaserede investeringsinstitutter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., hvoraf følgende fremgår:

"1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver, som nævnt i nærværende punktum."

Ved udenlandske investorer bedes lagt til grund, at der er tale om investorer (selvstændige skattesubjekter), som kan omfattes af selskabsskattelovens § 2 eller kildeskattelovens § 2.

For så vidt angår definitionen af "afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler" henvises til Bekendtgørelse nr. 762 af 17. juni 2014 om danske UCITS’s anvendelse af afledte finansielle instrumenter, § 3. Det er Spørgers opfattelse, at udstedelse 1 og/eller 2 ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Hvis Skatterådet i spørgsmål 1 for udstedelse 1 og Skatterådet i SKM2021.377.SR for udstedelse 2 har konkluderet, at udstedelserne ikke udgør pengefordringer for investor, og udstedelserne derved ikke er omfattet af kursgevinstloven, kan afdeling Y ikke udgøre et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven. Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 7 skal besvares med et JA.

Spørgsmål 8

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling Y ikke er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., hvis afdelingen Y har investeret i udstedelse 1 og/eller 2?

Såfremt Skatterådet ikke kan bekræfte, at de omhandlede udstedelser udgør pengefordringer for investor og derved er omfattet af kursgevinstloven, ønskes det afklaret, om afdelingen skal tilbageholde udbytteskat ved udlodning til investorerne efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 65, stk. 7. Det skal således afklares om afdelingen - som følge af afdelingens investering i udstedelse 1 og/eller 2 - nu skal indeholde kildeskat efter kildeskattelovens § 65. Spørger skal hertil bemærke, at et pludseligt krav om indeholdelse af kildeskat vil have betydelige konsekvenser for investorerne.

En ren obligationsbaseret minimumsbeskattet afdeling, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal ikke indeholde udbytteskat ved udlodning af udbytte til investorerne, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt. hvoraf følgende fremgår:

"Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytter fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse."

Hvis Skatterådet i spørgsmål 1 konkluderer for udstedelse 1 og Skatterådet i SKM2021.377.SR for udstedelse 2 har konkluderet, at udstedelserne ikke udgør pengefordringer for investor og derved ikke er omfattet af kursgevinstloven, kan afdelingen ikke udgøre et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven. Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 8 skal besvares med et JA.

Spørgsmål 9

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, kan Skatterådet da bekræfte, at afdeling X, som har investeret i afdeling Z, ved denne afdelings investering i udstedelse 1 og/eller 2, bliver skattepligtig af udbytter fra afdeling Z?

Det kan ved dette spørgsmål lægges til grund at afdeling X er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 samt at afdeling Z er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

Såfremt Skatterådet ikke kan bekræfte, at de omhandlede udstedelser udgør pengefordringer for investor og derved er omfattet af kursgevinstloven, ønskes det afklaret om afdeling X bliver skattepligtig af udbytter, som modtages fra investering i afdeling Z, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., hvoraf følgende fremgår:

"Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct."

Hvis udstedelse 1 og/eller 2 var omfattet af kursgevinstloven, ville afdeling X kunne modtage udbytter fra afdeling Z, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt., hvoraf det fremgår, at:

"2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum."

Spørger skal bemærke, at det generelt vil have store konsekvenser for investorernes afkast, hvis der i fund-of-funds strukturer de facto indføres skattepligt på udbytter fra afdelinger, som investerer i udstedelser svarende til udstedelse 1 og/eller 2.

Hvis Skatterådet i spørgsmål 1 konkluderer for udstedelse 1 og Skatterådet i SKM2021.377.SR for udstedelse 2 har konkluderet, at udstedelserne ikke er omfattet af kursgevinstloven, er afdeling X skattepligtig af udbytter fra investering i afdeling Z, hvis denne afdeling investerer i udstedelse 1 og/eller 2, da afdeling Z ikke udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 9 skal besvares med et JA.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det omhandlede hybride kapitalinstrument Udstedelse 1 for investor udgør pengefordringer i skattemæssig henseende omfattet af kursgevinstlovens regler, og at eventuelle gevinster og tab anses for kursgevinster og kurstab i lovens forstand.

Begrundelse

For at udstedelsen skal kunne være omfattet af kursgevinstlovens regler, skal udstedelsen skatteretligt kunne klassificeres som en gæld.

Hverken kursgevinstloven, statsskatteloven eller skattelovgivningen i øvrigt indeholder nogen skattemæssig begrebsbestemmelse af "gæld". "Gæld" er derimod blevet defineret igennem praksis på området.

I Den juridiske vejledning C.B.1.2.1, er gæld defineret som:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene."

Vurderingen af, om tilbagebetalingsforpligtelsen er reel, beror på en konkret vurdering af lånevilkårene. Der må således ikke være forhold i aftalen, der bevirker, at tilbagebetalingen alene fremstår som en teoretisk mulighed, fx at kredittiden er ekstraordinær lang, eller at tilbagebetalingen er betinget, eller i øvrigt er knyttet til usikre fremtidige begivenheder.

Det skal dog fremhæves, at der mellem uafhængige parter kan aftales særlige vilkår, der passer til det enkelte gældsforholds parter.

Om Udstedelse 1 er det oplyst, at udstedelsen fra 20X har en uendelig løbetid, men at der er indbygget incitamenter til indfrielse på First Call Date (20X) med et step-up på 25-basis point og på Second Call Date (20X) med et step-up på 75-basis point.

I praksis fra Skatterådet ses det, at en løbetid på 1.000 år ikke tillægges afgørende vægt. Der bliver i stedet lagt afgørende vægt på, hvorvidt at der er et incitament til indfrielse efter en kortere årrække.

I SKM2015.293.SR påtænkte spørger at udstede obligationer med en pålydende rente på 4% p.a., hvortil der efter 10 år ville være et rente step-up med 25 basispoint og et yderligere step-up efter endnu 15 år på 75 basispoint. Obligationen havde en løbetid på 1.000 år.

I SKM2016.97.SR påtænkte spørger at udstede obligationer, hvor der efter 5 år var et yderligere tillæg til den almindelige forretning på mellem 0,75 - 1,0%. Obligationen havde en løbetid på 1.000 år.

I SKM2019.58.SR påtænkte spørger at udstede obligationer med en pålydende rente på 6,375 p.a., hvortil der efter 4 år ville være et rente step-up med 500 basispoint. Obligationen havde en løbetid på 1.000 år.

I SKM2019.540.SR påtænkte spørger at udstede obligationer, hvor der efter hver 5-årig periode ville blive fastsat en ny rente med udgangspunkt i den på dette tidspunkt gældende 5-årige "swap rate" med tillæg af en "step-up margin", der forventedes at være ca. 5 procentpoint. Obligationen havde en løbetid på 1.000 år.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er afgørende forskel på en løbetid på 1.000 år eller uendelig løbetid, hvorfor forskellen mellem de to løbetider ikke skal tillægges vægt ved vurdering af, hvorvidt der skatteretligt er tale om gæld, da 1.000 år reelt må sidestilles med en uendelig løbetid. Det afgørende efter praksis er, om der er et incitament til indfrielse efter en kortere årrække og at dette er indbygget i aftalevilkårene for udstedelsen.

Når rentevilkårene, der er gengivet i bl.a. SKM2019.540.SR og SKM2015.293.SR sammenholdes med den konkrete sag, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at Spørger har et tilstrækkeligt incitament til at indfri obligationerne.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at der efter en samlet konkret vurdering er tale om gæld. Dette må lægges til grund, selvom lånets forfaldstidspunkt er fikseret til uendelig løbetid, når der bl.a. henses til vilkårene for udstedelsen, herunder fastsættelse af forrentning m.v., som indebærer et incitament til indfrielse på et forud fastsat tidligere tidspunkt inden for en overskuelig årrække.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen med besvarelsen ikke har taget stilling til den skattemæssige behandling af udstedelsen efter Second Call Date (20X). Herunder om udstedelsen fra 20X bliver sammenlignelig med SKM2021.377.SR.

Skattestyrelsen finder, at der kan svares bekræftende på spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, at afdeling X ved en investering i udstedelse 1 og/eller 2, kan være omfattet af begrebet "investeringsselskab", som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

Begrundelse

Det fremgår af Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1 (udstedelse 1), at Skattestyrelsen har indstillet, at der er tale om en fordring omfattet af kursgevinstloven. Spørgsmålet bortfalder derfor for denne udstedelse.

Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR, at udstedelse 2 ikke skatteretligt var fordringer/gæld. Besvarelsen af spørgsmålet sker kun i forhold til denne udstedelse.

Spørger ønsker med spørgsmålet at få bekræftet, at hvis et investeringsselskab investerer i udstedelse 2, så kan selskabet være et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

Følgende fremgår af § 19, stk. 1, nr. 2:

"Ved et investeringsselskab forstås:

(…)

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. (…)."

Det fremgår af stk. 1, nr. 2, at der skal være tale om en "investering i værdipapirer m.v.".

Vurderingen, der skal foretages i sagen, er, hvorvidt udstedelse 2 er omfattet af værdipapirer m.v. i § 19, stk. 1, nr. 2.

Værdipapirer er en samlebetegnelse for forskellige typer af aftaler, der angiver, at indehaveren ejer en andel af noget eller har et tilgodehavende eller en rettighed.

I Den juridisk vejledning 2021-1 afsnit C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19 fremgår følgende om værdipapirer mv.:

"Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen

Hvad er værdipapirer?

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

(…)".

Den juridiske vejledning giver eksempler på typiske værdipapirer. Der er dog ikke i selve reglen eller i afsnit C.D.1.1.10.2 i Den juridiske vejledning tale om en udtømmende opremsning, men alene eksempler.

Skattestyrelsen finder, at hybrid kernekapital som i udstedelse 2 er et værdipapir mv. Der er lagt vægt på, at udstedelsen giver investor (indehaver af papiret) nogle rettigheder til fremtidige betalinger og at der er tale om et papir, der kan overdrages til en anden investor.

Det skal fremhæves, at der ved ophævelsen af særreglerne i kursgevinstloven ikke skete en ændring af, at disse udstedelser er værdipapirer mv. Ophævelsen af særreglerne var alene en ændring af efter hvilke skatteretlige regler udstedelsen skulle behandles.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at udstedelse 2 uændret er omfattet af værdipapirer mv. i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Der kan derfor svares bekræftende på spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, at afdeling Y ved en investering i udstedelse 1 og/eller 2, kan være omfattet af ligningslovens § 16 C.

Begrundelse

Det fremgår af Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1 (udstedelse 1), at Skattestyrelsen har indstillet, at der er tale om en fordring omfattet af kursgevinstloven. Spørgsmålet bortfalder derfor for denne udstedelse.

Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR, at udstedelse 2 ikke skatteretligt var fordringer/gæld. Besvarelsen af spørgsmålet sker kun i forhold til denne udstedelse.

Spørger ønsker med spørgsmålet at få bekræftet, at hvis et investeringsselskab investerer i udstedelse 2, så kan selskabet være et investeringsselskab omfattet af ligningslovens § 16 C.

Følgende fremgår af ligningslovens § 16 C, stk. 1:

"Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne."

Det fremgår således af ligningslovens § 16 C, stk. 1, at der skal være tale om placeret midler i "værdipapirer mv.". Bortset fra et bestemt nævnt andet aktiv.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at "værdipapirer mv." skal forstås på sammen måde som i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2. Det skal fremhæves, at det ikke fremgår af ligningslovens § 16 C eller af forarbejderne hertil, at "værdipapirer mv." kun omfatter nogle bestemte værdipapirer.

Skattestyrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 2, hvor Skattestyrelsen finder, at "værdipapirer mv." er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at udstedelse 2 uændret kan anses for værdipapirer mv. i ligningslovens § 16 C, stk. 1. Der kan derfor svares bekræftende på spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, at den løbende betaling, som afdeling Y vil modtage fra investering i udstedelse 1/2, er omfattet af formuleringen "Indtjente renter og løbende ydelser" i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 1 indstillet, at der besvares bekræftende (udstedelse 1). Dette medfører, at denne del bortfalder i dette spørgsmål. Spørgsmålet besvares derfor kun for udstedelse 2.

I spørgsmål 3 bekræftes det, at udstedelse 2 anses for "værdipapirer mv." i ligningslovens § 16 C.

Spørger ønsker i dette spørgsmål bekræftet, at den løbende betaling, der modtages som afkast fra den hybride kernekapital, indgår i minimumsindkomsten, der opgøres i henhold til ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1.

Af Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.D.1.1.10.10.2 Indtægt fremgår bl.a. følgende:

"Regel

Minimumsindkomsten udgør summen af indkomstårets indtægter som nævnt i LL § 16 C, stk. 4, med fradrag for tab og udgifter efter LL § 16 C, stk. 5-6. "

Ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1, har følgende ordlyd:

"Stk. 4. I minimumsindkomsten indgår følgende indtægter:

1) Indtjente renter fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat og løbende ydelser fordelt over den periode, som indtægten vedrører."

Skattestyrelsen skal fremhæve, at stk. 4 er en udtømmende opremsning af, hvad der kan indgå i minimumsindkomsten. Hvis en indkomst ikke er nævnt i stk. 4, kan den ikke indgå i minimumsindkomsten.

At bestemmelsen skal fortolkes som en udtømmende opremsning kan udledes af en tidligere situation, hvor indtægter fra udlån af værdipapirer ikke indgik i minimumsindkomsten og det var derfor nødvendigt at lovgive for at få disse indtægter til at indgå i minimumsindkomsten, jf. lovforslaget (LFF 2002-12-06 nr 113) til Lov nr 232 af 02/04/2003.

Af bemærkningerne til det nævnte lovforslag fremgår følgende:

"Det foreslås, at stramme udlodningsforpligtelserne op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes på linje med renteindtægter.

Det er endvidere i et vist omfang muligt for investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør også beskattes. Det foreslås derfor at indføre pligt til at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer."

Det fremgår af SKM2021.377.SR, at der ikke er tale om gæld/pengefordringer omfattet af statsskatteloven eller kursgevinstloven. Dette har den konsekvens, at der ikke er tale om renter af gæld, jf. SKM2021.377.SR.

I ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1 henvises der også til løbende ydelser. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget i 2002 (Lov nr.232 af 02/04/2003), at løbende ydelser skal forstås i overensstemmelse med løbende ydelser i personskatteloven. I personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15, henvises der til løbende ydelser i ligningslovens § 12 B.

I SKM2021.377.SR fandt Skatterådet, at den konkrete udstedelse af hybrid kernekapital ikke var en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B. Udstedelse 2 er den samme som i SKM2021.377.SR. Skattestyrelsen finder, at besvarelsen i SKM2021.377.SR, hvor der ikke var tale om en løbende ydelse skal lægges til grund.

Skattestyrelsen finder, at der ikke kan svares bekræftende på spørgsmålet, da der ikke er tale om renter af gæld eller løbende ydelser omfattet af ligningslovens § 12 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 udgør skattefri indkomst for afdeling Y, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5c.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at gevinst og tab på en udstedelse, der ikke kan klassificeres som en gæld omfattet af statsskatteloven og kursgevinstloven, for en investeringsforening, der er omfattet af ligningslovens § 16 C (spørgsmål 3) er en skattefri indkomst for foreningen. Besvarelsen sker i forhold til udstedelse 2, da der blev besvaret bekræftende til spørgsmål 1 (udstedelse 1).

Beskatningen af investeringsforeninger, der er omfattet af ligningslovens § 16 C fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. (…)"

I Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning? fremgår følgende:

"Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal som udgangspunkt opgøre deres indkomst efter de samme regler, som gælder for foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes som udgangspunkt kun af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst mv. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Se afsnit C.D.8.10.1 om opgørelse af den skattepligtige indkomst i andre foreninger m.v., hvor det uddybes, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Fx anses udbytteindtægter, aktiegevinster og renter ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsforeninger med minimumsbeskatning.

(…)"

I besvarelsen af spørgsmål 3 har Skattestyrelsen indstillet, at hybrid kernekapital (udstedelse 2) er et værdipapir mv., der kan indgå i investeringsforeningen, der er omfattet af ligningslovens § 16 C.

I SKM2010.64.SR skulle Skatterådet tage stilling til om en kontoførende investeringsforening ville være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer. I begrundelsen fremgår følgende:

"Indkomster, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige er ikke skattepligtige.

Det fremgår således, at foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene er skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Af TfS 1994.165 LR, fremgår det, at foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, ikke er skattepligtige af udbytter og gevinster på aktier og obligationer, da foreningerne ikke driver erhvervsvirksomhed. SKAT finder at det ikke har nogen betydning for denne vurdering at den gennemsnitlige ejertid er under 5 år."

Det er Skattestyrelsens vurdering, at gevinst på hybrid kernekapital (udstedelse 2) kan sidestilles med gevinst på aktier og obligationer som i SKM2010.64.SR, og at investeringsforeningen derfor ikke er skattepligtig af disse gevinster. Der er lagt vægt på, at foreningen ikke driver erhvervsvirksomhed og at investeringen i hybrid kernekapital derfor ikke er et formuegode, der har eller været tilknyttet en erhvervsmæssige virksomhed.

For tab gælder, at det kun er de udgifter, som vedrører foreningens skattepligtige aktivitet, der kan fradrages. Se SEL § 9, stk. 1, 1. pkt. Udgifterne skal desuden være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., jf.  Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.D.8.9.1.3.1 Fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte vedr. udstedelse 2, at en gevinst er skattefri, mens der ikke er fradrag for tab på udstedelse 2 for investeringsforeningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, og såfremt spørgsmål 3 kan besvares bekræftende, at gevinst og tab på udstedelse 1 og 2 ikke indgår i minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 1 indstillet, at der besvares bekræftende (udstedelse 1). Dette medfører, at denne del bortfalder i dette spørgsmål. Spørgsmålet besvares derfor kun for udstedelse 2.

I spørgsmål 3 bekræftes det, at udstedelse 2 er omfattet af "værdipapirer mv." i ligningslovens § 16 C.

Skattestyrelsen skal fremhæve, at ligningslovens § 16 C, stk. 4, er en udtømmende opremsning af, hvad der kan indgå i minimumsudlodningen.

At bestemmelsen skal fortolkes som en udtømmende opremsning kan udledes af en tidligere situation, hvor indtægter fra udlån af værdipapirer ikke indgik i minimumsindkomsten og det var derfor nødvendigt at lovgive for at få disse indtægter til at indgå i minimumsindkomsten, jf. lovforslaget (LFF 2002-12-06 nr 113) til Lov nr 232 af 02/04/2003.

Af bemærkningerne til det nævnte lovforslag fremgår følgende:

"Det foreslås, at stramme udlodningsforpligtelserne op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes på linje med renteindtægter.

Det er endvidere i et vist omfang muligt for investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør også beskattes. Det foreslås derfor at indføre pligt til at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer."

Den konkrete udstedelse 2 er som nævnt af Skatterådet i SKM2021.377.SR anset for omfattet af statsskattelovens § 5a. Værdipapirer omfattet af statsskattelovens § 5a ses ikke nævnt i den udtømmende liste i ligningslovens § 16 C, stk. 4. Udstedelse 2, der er hybrid kernekapital, kan derfor ikke indgå i minimumsindkomsten i stk. 4. Der henvises også til besvarelsen af spørgsmål 4.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at gevinst og tab på udstedelse 2 ikke skal indgå i minimumsindkomsten. Se ligningslovens § 16 C, stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, at udenlandske investorer ikke kan modtage udbytter skattefrit fra afdeling Y, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., hvis afdeling Y har investeret i udstedelse 1 og/eller 2.

Begrundelse

Afdeling Y er minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C.

Skattestyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 1 indstillet, at der besvares bekræftende (udstedelse 1). Dette medfører, at denne del bortfalder i dette spørgsmål. Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR for udstedelse 2, at der ikke var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven. Spørgsmålet besvares derfor kun for udstedelse 2.

Spørger ønsker at få bekræftet, at en udenlandsk investor, der investerer i en investeringsforening, der investerer i udstedelse 2, ikke kan modtage skattefrit udbytte.

Skattestyrelsen skal bemærke, at reglerne, der refereres til, er ændret med virkning fra den 1. januar 2022, jf. Lov 2021-06-08 nr. 1181.

Efter reglerne, som er gældende indtil lovændringen, har virkning, gælder følgende:

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt. fremgår bl.a. følgende:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. (…). 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum."

Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, fremgår følgende:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

(…)

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. (…). 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum."

Det fremgår af begge de nævnte regler, at skattefriheden for udbytter forudsætter, at der udelukkende investeres i fordringer omfattet af kursgevinstloven og nogle få andre aktiver.

Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR, at udstedelse 2 (hybrid kernekapital) ikke er gæld omfattet af statsskatteloven eller kursgevinstloven, men derimod anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5a.

Skattestyrelsen finder, at en investering ved udstedelse 2 medfører, at der ikke er tale om et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og de to undtagelser finder derfor ikke anvendelse.

Skattestyrelsen kan derfor svare bekræftende på spørgsmålet.

Skattestyrelsen bemærker, at lovændringerne i Lov 2021-06-08 nr. 1181 har ophævet ovenstående undtagelser for skattefrihed og indført regler om, at udenlandske investorer generelt vil blive skattefri af udbytter fra minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Ændringen har virkning fra d.1. januar 2022.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, at afdeling Y ikke er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., hvis afdelingen Y har investeret i udstedelse 1 og/eller 2.

Begrundelse

Afdelingen Y er minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C.

Skattestyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 1 indstillet, at der svares bekræftende (udstedelse 1). Dette medfører, at denne del bortfalder i dette spørgsmål. Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR for udstedelse 2, at der ikke var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven. Spørgsmålet besvares derfor kun for udstedelse 2.

Spørger ønsker bekræftet, at den nævnte afdeling ophører med at være omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt., hvis den har investeret i udstedelse 2. Følgende fremgår af bestemmelsen:

"Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse. (…)".

Hvis en forening er omfattet af bestemmelsen, så er den skattemæssige konsekvensen, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytte.

Skattestyrelsen finder, at en besvarelse af spørgsmålet vil medføre, at Skatterådet kommer til at tage stilling til, hvorvidt der skal indeholdes udbytteskat af udbytte.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2013.783.SR, hvor der skete afvisning af en anmodning om bindende svar om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje, uanset at der godt kunne gives bindende svar om, hvorvidt der var tale om en arbejdsudlejesituation.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition eller den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. En eventuel indeholdelsespligt efter kildeskattelovens § 65 er en administrativ regel om opkrævning. Indeholdelsespligt falder således udenfor det område, hvorom der afgives bindende svar, hvorfor spørgsmålet bør afvises.

Skattestyrelsen kan dog vejledende udtale, at der ikke er forskel på den vurdering, der sker i kildeskattelovens § 65, stk. 8, 1. pkt. og i den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 2. Det er for udstedelse 2 vurderet i SKM2021.377.SR, at den ikke kan kvalificeres som fordringer/gæld omfattet af det skatteretlige gældsbegreb. Dette medfører i forhold til ligningslovens § 16 C, stk. 2, at der er tale om et investeringsinstitut, der ikke udelukkende investerer i nogle lovbestemte aktiver.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende og når det lægges til grund at udstedelse 2 behandles i overensstemmelse med SKM2021.377.SR, at afdeling X, som har investeret i afdeling Z, ved denne afdelings investering i udstedelse 1 og/eller 2, bliver skattepligtig af udbytter fra afdeling Z.

Begrundelse

Afdelingen Z er minimumsbeskattet omfattet af. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5c.

Afdelingen X er et investeringsselskab undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Spørgsmålet er således, om eventuelle udbytter fra det minimumsbeskattede investeringsinstitut Z til investeringsselskabet X skal beskattes.

Skattestyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 1 indstillet, at der svares bekræftende (udstedelse 1). Dette medfører, at denne del bortfalder i dette spørgsmål. Skatterådet fandt i SKM2021.377.SR for udstedelse 2, at ikke var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven. Spørgsmålet besvares derfor kun for udstedelse 2.

Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt. fremgår følgende:

"Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct."

Dette gælder dog ikke i følgende situation omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt.:

"2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum."

I SKM2021.377.SR fandt Skatterådet, at udstedelse 2 (hybrid kernekapital) ikke er gæld omfattet af statsskatteloven eller kursgevinstloven, men derimod anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5a.

Skattestyrelsen finder, at hvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut Z har investeret i udstedelse 2 medfører det, at udbytter til investeringsselskabet X skal beskattes, da det minimumsbeskattede investeringsinstitut Z i den situation ikke kan anses for udelukkende at investere i fordringer omfattet af kursgevinstloven og få andre aktiver.

Skattestyrelsen kan derfor svare bekræftende på spørgsmålet.

Skattestyrelsen bemærker, at reglerne, der refereres til, er ændret med virkning fra den 1. januar 2022, jf. Lov 2021-06-08 nr. 1181.

Efter lovændringerne ophæves reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt.  Efter lovændringen er alle udbytter fra et minimumsbeskattet investeringsinstitut til et investeringsselskab skattefrit.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1 C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

"Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven."

SKM2015.293.SR - Kvalifikation af gæld og renter - løbetid på 1.000 år - væsentligt incitament til tidlig indfrielse

"Skatterådet fandt, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld og at der ville være fradrag for renterne. Skatterådet lagde vægt på, at der var incitament til en tidlig indfrielse og at dette incitament ikke var uvæsentligt."

SKM2016.97.SR - Lån - Subordinated Capital Securities

"A/S vil udstede Subordinated Capital Secirities (hybride obligationer) med forventet løbetid på 5 år, men med en endelig fastsat indfrielse efter 1.000 år. Skatterådet bekræfter, at renterne på Subordinated Capital Secirities er fradragsberettigede renteudgifter. Skatterådet bekræfter også, at rentebetalingerne til obligationsindehaverne ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d."

SKM2019.58.SR - Lån - Callable Subordinated Capital Securities

"Skatterådet bekræftede, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld, jf. kursgevinstlovens § 1. Skatterådet lagde i vurderingen vægt på, at selskabet havde et incitament til en tidlig indfrielse, og at dette incitament ikke var uvæsentligt."

SKM2019.540.SR - Lån - Callable Subordinated Capital Securities

"Skatterådet bekræftede, at en udstedelse af obligationer med en formel løbetid på 1.000 år kunne kvalificeres som en gæld, jf. kursgevinstlovens § 1. Skatterådet lagde i vurderingen vægt på, at selskabet havde et incitament til en tidlig indfrielse, og at dette incitament ikke var uvæsentligt."

SKM2021.377.SR - Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital

"Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål, hvis dette ikke kunne bekræftes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 2

"Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

"Eksempler fra forarbejderne, som belyser bestemmelsen

Hvad er værdipapirer?

"Ved værdipapirer mv. forstås navnlig aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.

Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs, medmindre der indgås modgående kontrakter.

Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering."

Denne forståelse af "værdipapirer" fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005."

SKM2008.381.SR - Skattepligt - Investeringsselskab/Investeringsforening - Livsforsikringspolicer

"Der er forespurgt om en forening, der investerer i amerikanske livsforsikringspolicer, vil være omfattet af investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 stk. 2, nr. 2 eller investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kan omfattes efter disse bestemmelser forespørges om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kan efter en konkret vurdering bekræfte, at investeringen i de amerikanske forsikringspolicer kan være omfattet af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kan omfattes af ligningslovens § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kan kvalificeres som værdipapirer elle finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betyder, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke vil være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning og dels at beskatningen vil bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsbeviserne, hvilket må anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kan anses for udloddende efter betingelserne i ligningslovens § 16 C."

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C, stk. 1, 3 og 4

"Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne.

Stk. 3.Minimumsindkomsten udgør summen af kalenderårets indtægter som nævnt i stk. 4 med fradrag for tab efter stk. 5 og udgifter efter stk. 6. (…)

Stk. 4. I minimumsindkomsten indgår følgende indtægter

1) Indtjente renter fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat og løbende ydelser fordelt over den periode, som indtægten vedrører.

2) Vederlag for udlån af værdipapirer.

3) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån.

4) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5. Dog kan instituttet vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan instituttet ikke senere vælge at opgøre gevinst efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5.

5) Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

6) Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 33.

7) Gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

8) Gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

9) Beløb, der er fremført som følge af en nedrunding af minimumsindkomsten, jf. stk. 7.

10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Forarbejder

Bemærkningerne til Lovforslag 2018-11-20 nr. 114, § 5, nr. 10

"Til nr. 10

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 C omhandler investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, idet disse er defineret som institutter, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne.

Den skattemæssige behandling ved deltagernes afståelse af beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er reguleret i aktieavancebeskatningsloven. Der sondres i den forbindelse mellem om investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Et investeringsinstitut anses for aktiebaseret, hvis mere end 50 pct. af aktivmassen er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstituttet med minimumsbeskatning. Det er derudover en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2. Et investeringsinstitut anses for obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af aktivmassen er placeret i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier i investeringsselskaber og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstituttet med minimumsbeskatning. Det er derudover en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.

Det foreslås, at betingelsen med hensyn til karakteren af de aktivtyper et investeringsinstitut kan placere de indkomne midler i for at opfylde definitionen af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning udtrykkeligt kommer til at fremgå af definitionen i ligningslovens § 16 C, stk. 1, således at alle kravene for at kunne være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning fremtræder samlet. Det følger allerede af definitionen af både de aktiebaserede og de obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, at investeringsinstituttet kun må placere aktivmassen i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning.

Det er samtidig foreslået at ændre definitionen af aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Det er således foreslået, at betingelsen om at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i instituttets administrationsbygning udgår, i og med at den nu kommer til at fremgå af selve definitionen af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17 og 19"

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Ligningslovens § 12 B, stk. 1

"Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Ligningslovens § 16 C - Se spørgsmål 3

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15

"Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

(…)

15) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7 eller stk. 9,

(…)."

Forarbejder

Fra bemærkningerne til Lov nr. 232 af 02/042003 (lovforslag 2002/1 LSF 113)

"Til nr. 6

Ligningslovens § 16 C indeholder bl.a. en række bestemmelser om udlodningsforpligtelserne i udloddende investeringsforeninger. Udlodningsforpligtelserne skal sikre, at al skattepligtig indkomst udloddes, således at den kan beskattes hos medlemmet. Det er nemlig kun den udloddede indkomst, der beskattes. Investeringsforeningen selv er skattefri.

Det foreslås, at stramme udlodningsforpligtelserne op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes på linje med renteindtægter.

Det er endvidere i et vist omfang muligt for investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør også beskattes. Det foreslås derfor at indføre pligt til at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer.

Efter personskattelovens regler kan løbende ydelser og indtægt fra udlån af værdipapirer aldrig være aktieindkomst, men henføres til personlig indkomst. De udloddede gevinster fra løbende ydelser og udlån af værdipapirer vil dog efter forslaget skulle beskattes som kapitalindkomst. Der er nemlig ikke efter gældende regler nogen del af udlodningen fra en investeringsforening, der beskattes som personlig indkomst hos det almindelige medlem."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1 C.D.1.1.10.10.2 Indtægt

"Regel

Minimumsindkomsten udgør summen af indkomstårets indtægter som nævnt i LL § 16 C, stk. 4, med fradrag for tab og udgifter efter LL § 16 C, stk. 5-6. Ved ophør af et investeringsinstituts skattemæssige status som minimumsbeskattet opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Se LL § 16 C, stk. 3.

Opgørelse af indtægter

I beregningen af minimumsindkomsten skal følgende indtægter indgå (se LL § 16 C, stk. 4):

1. Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører.

2. Vederlag for udlån af værdipapirer.

3. Indtjente udbytter efter LL § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og låntageres betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån.

4. Gevinst på fordringer, jf. KGL § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter KGL § 26, stk. 5. Instituttet kan dog vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. KGL § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan instituttet ikke senere vælge at opgøre gevinst efter KGL § 26, stk. 5.

5. Gevinst på gæld omfattet af KGL § 6.

6. Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af KGL § 29. Gevinsten opgøres efter KGL § 33.

7. Gevinst ved afståelse af aktier mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier mv. omfattet af ABL § §§ 19 A, 19 B eller 19 C (ændret ved lov nr. 84 af 30. januar 2019, og har virkning fra og med indkomståret 2020). Gevinst opgøres under anvendelse af ABL § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.

8. Gevinst på aktier omfattet af ABL §§ 19 A, 19 B eller 19 C (ændret ved lov nr. 84 af 30. januar 2019, og har virkning fra og med indkomståret 2020) samt udbytter og afståelsessummer efter LL § 16 B vedrørende samme aktier. Gevinst opgøres efter ABL § 23, stk. 7.

9. Beløb, der er fremført som følge af nedrunding af minimumsindkomsten i LL § 16 C, stk. 7 (nedrunding til nærmeste beløb deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende).

10. Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter KGL § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Se LL § 16 C, stk. 4."

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C - Se spørgsmål 3

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., hvis investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et andet investeringsinstitut, jf. 1. pkt., hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. 2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum."

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.D.8.9.1.3.1 Fradragsberettigede udgifter

"Foreninger mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan fradrage driftsomkostninger, når den skattepligtige indkomst gøres op.

Det er dog kun de udgifter, som vedrører foreningens skattepligtige aktivitet, der kan fradrages. Se SEL § 9, stk. 1, 1. pkt. Udgifterne skal desuden være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Som eksempel kan renteudgifter, herunder prioritetsrenter, kun fradrages i det omfang, de vedrører en skattepligtig aktivitet. Det kan fx være i forbindelse med udlejning af fast ejendom til ikke-medlemmer. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 6 og SEL § 1, stk. 4.

I LSRM 1977, 6 LSR kunne udgifter til byggelånsrenter og ejendomsskatter i byggeperioden fradrages, selv om der ikke i de pågældende indkomstår var lejeindtægter, idet ejendommen efter færdiggørelsen skulle anvendes erhvervsmæssigt.

Udgifter, som ikke har tilknytning til skattepligtige indtægter, kan ikke indgå ved opgørelsen.

Se TfS 1994, 432 LR, hvor en forenings køb af teknisk udstyr ikke blev anset for fradragsberettiget, da udgiften ikke var knyttet til indkomsterhvervelsen. Se også lignende afgørelse i LSRM 1968, 27 LSR om gaver til almennyttige sammenslutninger efter LL § 8A og LSRM 1967, 7 LSR om løbende forpligtelser efter LL § 14, stk. 2 (nu LL § 12, stk. 2).

Se afsnit C.D.8.9.1.4 om fordelingen af fradragsretten ved blandet aktivitet."

Den juridiske vejledning 2021-1 afsnit C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

"Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal som udgangspunkt opgøre deres indkomst efter de samme regler, som gælder for foreninger mv. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, som er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes som udgangspunkt kun af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst mv. på aktiver tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed. Se afsnit C.D.8.10.1 om opgørelse af den skattepligtige indkomst i andre foreninger m.v., hvor det uddybes, hvad der anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Fx anses udbytteindtægter, aktiegevinster og renter ikke for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for investeringsforeninger med minimumsbeskatning.

(…)".

SKM2010.64.SR - Kontoførende investeringsforening

"Skatterådet bekræfter, at en kontoførende investeringsforening ikke vil være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år, og endvidere bekræftes det, at aktiviteten, herunder omsætningshastigheden, i en kontoførende investeringsforening ikke i sig selv kan føre til, at et medlem, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer."

TfS 1994.165 LR - Bindende forhåndsbesked - subjektiv skattepligt - forening eller udloddende investeringsforening

"Ligningsrådet finder, at den påtænkte forening, uanset at medlemskredsen evt. ikke kommer til at overstige 8, under de foreliggende omstændigheder vil kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt med karakter af en investeringsforening i selskabsskattelovens forstand, således at foreningen, når der sker udlodning som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og således alene være skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. På baggrund af foreningens karakter af investeringsforening vil afkastet af de værdipapirer, hvori foreningens formue kan anbringes ifølge vedtægterne, ikke udgøre indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed."

Spørgsmål 6

Lovgrundlag og praksis

Se spørgsmål 4.

Forarbejder

Lovforslag LFF 2002-12-06 nr 113 til LOV nr 232 af 02/04/2003

"Til nr. 6

Ligningslovens § 16 C indeholder bl.a. en række bestemmelser om udlodningsforpligtelserne i udloddende investeringsforeninger. Udlodningsforpligtelserne skal sikre, at al skattepligtig indkomst udloddes, således at den kan beskattes hos medlemmet. Det er nemlig kun den udloddede indkomst, der beskattes. Investeringsforeningen selv er skattefri.

Det foreslås, at stramme udlodningsforpligtelserne op på ganske enkelte punkter. Der foreslås en udtrykkelig bestemmelse om, at indtægter fra løbende ydelser skal udloddes på linje med renteindtægter.

Det er endvidere i et vist omfang muligt for investeringsforeninger at udlåne værdipapirer. Indtægterne fra disse udlån kan ikke altid klassificeres som renter, men bør også beskattes. Det foreslås derfor at indføre pligt til at udlodde indtægter fra udlån af værdipapirer.

Efter personskattelovens regler kan løbende ydelser og indtægt fra udlån af værdipapirer aldrig være aktieindkomst, men henføres til personlig indkomst. De udloddede gevinster fra løbende ydelser og udlån af værdipapirer vil dog efter forslaget skulle beskattes som kapitalindkomst. Der er nemlig ikke efter gældende regler nogen del af udlodningen fra en investeringsforening, der beskattes som personlig indkomst hos det almindelige medlem."

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

(…)

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. og 8. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum.(Skattestyrelsens understregning) (…)

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. 1. pkt. omfatter derudover ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. (Skattestyrelsens understregning)

Forarbejder

LFF 2021-04-14 nr. 211 (Lov 2021-06-08 nr. 1181)

"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(…)

Det foreslås, at angivelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., hvorefter danske aktieudbytter skal beskattes med en sats på 15 pct., udgår.

Baggrunden for forslaget er, at det ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås, at der indsættes en ny § 18 i selskabsskatteloven, hvor det i § 18, stk. 2, fastslås, at indkomstskatten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udgør 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, som består af danske aktieudbytter.

Det foreslås endvidere, at reglen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, 2. pkt., hvorefter skattepligt af danske aktieudbytter forudsætter, at investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning, udgår.

Det foreslås således at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning bliver skattepligtige af udbytter fra danske aktier. Det foreslås dermed, at den gældende valgmulighed ændres til en obligatorisk regel, der omfatter alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

(…)

Til nr. 9

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, forudsat at der er tale om et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier.

Det foreslås, at betingelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., om, at der skal være tale om et investeringsinstitut, der efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet, udgår.

Det foreslås således, at betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra et investeringsinstitut, der har valgt beskatning af udbytter fra danske aktier, udgår. Forslaget vil betyde, at udenlandske selskabsinvestorer generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Baggrunden for forslaget er, at det er foreslået at udvide skattepligten for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at alle danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning vil blive skattepligtige af udbytter fra danske aktier og vil skulle betale en skat på 15 pct. heraf, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. (Skattestyrelsens understregning)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, og lovforslagets § 8, nr. 2

(…)

Til § 5

(…)

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, er personer m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er personer som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytter, der modtages af danske aktier. For udenlandske investorer i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, er udgangspunktet således, at de er skattepligtige til Danmark af udbytteudlodninger fra instituttet.

Som en undtagelse herfra er det i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., fastsat, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., det vil sige den specifikke regel om, at der ikke er begrænset skattepligt af udbytte fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Ophævelsen vil ikke indebære nogen ændring i forhold til den gældende skattefrihed. De pågældende udbytter vil fortsat være skattefri for de udenlandske personinvestorer. Dette beror på, at udenlandske personinvestorer som følge af den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 5, nr. 2, generelt vil blive skattefri af udbytter, som modtages fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. (Skattestyrelsens understregning)

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 2."

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 8

"Stk. 7. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6 eller 8 eller er fastsat i medfør af stk. 12. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse.( Skattestyrelsens understregning)

Ligningslovens § 16 C, stk. 2

"Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri. Et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af stk. 1, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum, kan uanset 1. pkt. vælge, at indkomsten skal beskattes hos deltagerne, selv om der handles eller udstedes beviser uden ret til udbytte i perioden fra indkomstårets udgang til førstkommende dato for vedtagelse af udbyttet henholdsvis tidspunktet for instituttets godkendelse af regnskabet for det tidligere indkomstår, hvor instituttet ikke foretager en egentlig vedtagelse af udbyttet."

Skatteforvaltningslovens § 21

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører større økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse."

Praksis

SKM2013.783.SR- Arbejdsudleje - medarbejdere udlejet til dansk datterselskab

"Skatterådet bekræfter, at der er tale om arbejdsudleje omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når et udenlandsk moderselskab udlejer medarbejdere til et dansk datterselskab. Dette er begrundet i, at medarbejderne udlejes til at udføre arbejde i Danmark for en dansk virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver indenfor skov- og plantagevirksomhed, som er det danske datterselskabs forretningsområde, og dermed udgør en integreret del af det danske datterselskabs virksomhed.

Skatterådet afviser spørgsmål om indeholdelsespligt, da det falder udenfor det område, hvorom der kan gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21, men der gives en vejledende udtalelse herom."

Spørgsmål 9

Lovgrundlag

Gældende regler

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

"Undtaget fra skattepligten er:

(…)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. 2. pkt. omfatter endvidere ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum. (Skattestyrelsens understregning)"

Forarbejder

LFF 2021-04-14 nr 211 (Lov 2021-06-08 nr. 1181)

"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(…)

Til nr. 17

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, er investeringsselskaber som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19 skattefri, idet de dog skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier.

Der gælder en række undtagelser til denne 15 pct. beskatning af danske aktieudbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3.-5. pkt. Blandt andet omfatter skattepligten af udbytter fra danske aktier ikke udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, idet det pågældende institut dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter fra et dansk såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Ved et rent obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i instituttets administrationsselskab, finansielle kontrakter og beviser i andre rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Det foreslås at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 4. pkt., det vil sige reglen om, at et investeringsinstitut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier, dog må eje aktier i det selskab, som forestår instituttets administration.

Det foreslås endvidere at ophæve selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt., det vil sige reglen om, at skattepligten ikke omfatter udbytter fra rent obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Den samtidig foreslåede generelle undtagelse for udbytter fra et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, vil også omfatte udbytter fra et dansk institut, der efter dets vedtægter ikke kan investere i danske aktier og udbytter fra et dansk rent obligationsbaseret institut.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 16."