Parter

A
(Advokat Gitte Skovby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mia T. Gedbjerg)

Afsagt af byretsdommerne

Pia Petersen, Mette Bytofte og Michael Toftager

Sagens baggrund og parternes påstande

Principalt

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der ved gaveoverdragelsen af 23.880 stk. aktier i G1 til trusts for hvert af sagsøgerens 3 børn i 1994 er sket en sådan udskillelse af aktierne fra hans egen formuesfære at hans ejendomsret til aktierne er ophørt på dette tidspunkt. Endvidere skal Skatteministeriet anerkende, at gaveafgiften skal beregnes på grundlag af et gavebeløb på i alt 3.350.308 kr. og udgør i alt 479.371 kr.

Subsidiært

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at der ved gaveoverdragelsen af 23.880 stk. aktier i G1 til trusts for hvert af sagsøgerens 3 børn i 1994 er sket en sådan udskillelse af aktierne fra hans egen formuesfære, at hans ejendomsret til aktierne er ophørt på dette tidspunkt. Endvidere skal Skatteministeriet anerkende, at gaveafgiften skal beregnes på grundlag af et gavebeløb på i alt 15.378.176 kr. og udgør i alt 2.283.551 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ved overdragelsen af 23.880 stk. aktier i G1 til hans børn i 1994 er sket en gaveoverdragelse, og at det ved beregningen af gaveafgift skal lægges til grund, at gavens værdi udgør 15.378.176 kr.

Oplysningerne i sagen

Den 21. december 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende BA:

"...

Sagen drejer sig om beregning af gaveafgift.

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkat har ansat den gaveafgiftspligtige værdi af 11.940 aktier i G1 til deres værdi den 16. januar 2004, 7.689.088 kr.

Klageren har ansat den gaveafgiftspligtige værdi af aktierne til deres værdi i 1994, 1.675.154 kr.

Landsskatteretten statuerer, at A ikke har overdraget de omhandlede aktier til BA, hvorfor der ikke er givet en gave og dermed ikke skal betales gaveafgift.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom hun har haft lejlighed til at fremlægge sagen for rettens medlemmer.

Sagens oplysninger

Ved et brev dateret 26. december 2004 sendte gavegivers revisor en gaveanmeldelse samt et gavebrev til ToldSkat. Af gaveanmeldelsen fremgår bl.a., at A i 1994 havde givet sine børn, CA og BA, 11.940 aktier i G1 til en værdi af 1.675.154 kr.

Af gavebrevet fremgår bl.a., at A pr. 15. januar 2004 har fraskrevet sig det udbytteforbehold, som han ved overdragelsen af aktierne i 1994 havde forbeholdt sig. Det fremgår endvidere, at de 11.940 aktier i G1 ved et split i 2000 blev suppleret til i alt 29.850 aktier i G1 og 5.970 aktier i G2. Den afgiftspligtige værdi er fastsat på grundlag af kursen pr. 19. maj 1993. Endelig fremgår det, at aktierne siden overdragelse har ligget i depot i USA, at A har selvangivet udbyttet i sin skattepligtige danske indkomst, og at aktiernes værdi pr. 15. januar 2004 udgjorde henholdsvis 6.913.645 kr. for aktierne i G1 og 775.443 kr. for aktierne i G2.

BA er født i 1987, medens CA er født i 1993.

Repræsentanten har fremlagt kopi af As revisors arbejdspapirer vedrørende A for 1998, hvilket er det ældst bevarede. Bilagene viser bl.a. at A har 23.880 aktier i G1 med udbytteforbehold hos børn. Ud for aktieposten er datoen 20. maj 1994 angivet.

I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen er klagernes repræsentant bedt om dokumentation for gaveoverdragelsen i 1994, og hun har i den forbindelse fremlagt tre "statements of transactions" fra 1994. Det fremgår af disse, at der på "account: DA FBO CA", på "account: DA - BA CTR U/A", og på "account: DA  EA CTR U/A", den 20. februar 1994 er modtaget 7.960 aktier i G1 fra A. En person ved navn LP oplyses at være "account administrator" på de tre konti.

DA er As mor.

FBO er en forkortelse for "for the benefit of", medens CTR U/A er en forkortelse for "contract under agreement".

Repræsentanten har over for Landsskatteretten forklaret, at EA er As datter fra et tidligere ægteskab, og at de omhandlede aktier således - i modsætning til det tidligere oplyste - dermed faktisk blev fordelt mellem As tre børn. EA har aldrig boet i Danmark.

Af et dokument betegnet "deed of trust", dateret den 18. februar 1994 fremgår, at DA denne dag oprettede en trust med en kapital på 1 USD. A blev indsat som trustee og BA som "beneficiary". Af dokumentet fremgår bl.a. følgende:

"...

I, or any person shall have the right at anytime, to add other property acceptable to the Trustee to this Trust. Any additional property, when acceptable to the Trustee, shall become a part of the Trust Estate of this Trust.

SECTION 1. During the lifetime of my grandchild, BA, who was born on ..., 1987, (all references to "grandchild" or "my grandchildren" in this Trust are references to BA):

(a)	Until my grandchild attains the age of twenty-three (23) years, the Trustee shall pay to or for my grandchild's benefit as much as of the net income as from time to time in the opinion of the Trustee is proper for the grandchild's support, health, education, comfort and welfare. Upon my grandchild's attaining the age of twenty-three (23) years, all of the net income shall be paid to or for the benefit of my grandchild at least semi-annually.
(b)	Until my grandchild attains the age of twenty-three (23) years, the Trustee shall pay to or for my grandchild's benefit as much as of the net income as from time to time in the opinion of the Trustee is proper for the grandchild's support, health, education, comfort and welfare.
(c)	Beginning on my grandchild's twenty-third (23rd) birthday, up to one-third of the then-remaining principal and accumulated income, on the request of my grandchild shall be distributed to that grandchild at or after the age of twenty-three (23); up to one-half of the then remaining principal and accumulated income at the age of twenty-seven (27) on the request of my grandchild shall be distributed to my grandchild at or after the age twenty-seven; and up to the entire balance of the principal and accumulated income shall be distributed to that grandchild at or after the age of thirty-two (32). Distributions at or after these stated ages shall be made only in the event my grandchild requests such distribution by a writing intended to take effect during lifetime executed by that grandchild upon or after attaining each of the stated ages and delivered to the corporate trustee.

SECTION 2. If my grandchild dies before the Trust is distributed, the then principal and any undistributed and accrued income shall be distributed to such person or persons including the grandchild's estate, in such proportions, in such manner, and for such estates as my grandchild shall appoint by will, expressly referring to this power of appointment, my intention being that this general power of appointment, may be exercised by my grandchild alone and in all events. To the extent the principal and any undistributed and accrued income is not appointed by my grandchild, the same shall be distributed, except as hereinafter provided for a person who has not attained the age of thirty-two (32) years, as follows:

(a)	To the grandchild's descendants then living per stirpes;
(b)	If no descendants of the grandchild survive, then to the parent of such grandchild who is a descendant of my deceased husband, FA and myself;
(c)	If no such parent survives, to descendants of my deceased husband, FA and myself.

SECTION 3. The share otherwise distributable under this Trust to any person who has not attained the age of thirty-two (32) years shall continue IN TRUST (or shall be placed in Trust) until the person attains the age of thirty-two (32) years, with the Trustee paying, to or for the benefit of the person, all of the net income at least semiannually and in addition, as much of the principal of the person's share as from time to time in the opinion of the Trustee is proper for the person's support, health or education. What remains of the share shall be distributed to the person on his attaining the age of thirty-two (32) years. (...)

SECTION 5. The trustee may exercise the powers given by law and those given by this Deed of Trust and, in addition thereto and without any order of court and in the discretion of the Trustee, may:

(a)	Retain any property which at any time is a part of the Trust, including stock in or obligations of a corporate fiduciary, regardless of any risk or lack of diversification.
(b)	Invest and reinvest in any property without restriction to legal investments, including any common trust fund maintained by a corporate fiduciary and including stock in or obligations of a corporate fiduciary.
(c)	Exercise any option, right or privilege to subscribe for and purchase or acquire stock, bonds, notes, mortgages or other property, real or personal, including stock in or obligations of a corporate fiduciary, without responsibility for lack of diversification in consequence of so doing.
(d)	Vote securities, on person or by proxy, including stock in corporate fiduciary, and in such connection delegate discretionary powers.
(e)	Repair, alter, improve or lease any property for any period of time, and give options for leases.
(f)	Sell at public or private sale, for cash or credit, with or without security; exchange or partition property; and give options for sales or exchanges.
(g)	Borrow money from any person or entity, including the Trustee, and mortgage or pledge any property.
(h)	Compromise or abandon claims.
(i)	Retain any part or all of any business interest so long as the Trustee considers it advisable to do so, and to conduct, alone or with another or others, any business in which I am engaged or in which I have any interest at my death, with all the powers of an owner with respect thereto, including the powers to delegate discretionary duties to another or to others, to pay adequate compensation to any such person, to invest other property in such business, and to incorporate it or change its form.

(...)

SECTION 7. I declare this trust to be irrevocable and reserve no right of amendment, alteration or revocation except the right for myself or others to add to the principal of the Trust at any time.

..."

Der er ligeledes den 18. februar 1994 oprettet tilsvarende trusts for CA og EA.

Ifølge et kontoudtog for konto nr. ...1 vedrørende perioden 5. december 1994 til den 30. juni 1994 fremgår bl.a. følgende:

ACCOUNT:	DA- BA CTR U/A	(...)
DATE	DESCRIPTION	(...)	BOOK VALUE
05/12/94	BALANCE CARRIED FORWARD	(...)	0.00
05/20/94	RECEIVED 7,960 SHARES OF G1 A/S ADR REC`D FROM A A/C *...2	(...)	1,430.39
06/30/94	BALANCES CARRIED FORWARD	(...)	1,430.39

Det fremgår af omtrent tilsvarende kontoudtog, at der ligeledes er overført 7.960 aktier i G1 til henholdsvis CA og EA.

Af et kontoudtog for konto nr. ...3 fra F1 Trust Statement vedrørende perioden 10. januar 2005 til den 31. december 2005 fremgår bl.a., at kontoens navn er "DA TRUST FBO BA F1 BANK, CO-TRUSTEE W/ A UNDER AGREEMENT DATED 2/18/94 FBO BA", og at der indestår 19.294 aktier i G1 A/S samt 3.859 aktier i G2 A/S.

Repræsentanten har oplyst, at Kontonummer ...1 ikke længere eksisterer, og at det ikke har været muligt at følge aktierne fra de i 1994 blev sat ind på dette kontonummer til kontonummeret ...3 i F1 Trust. Bankerne er fusioneret flere gange i perioden, og kontoudtog er ikke gemt helt tilbage til 1994. Det fremgår imidlertid af kontoudskrifterne vedrørende begge numre, at de vedrører trusten oprettet den 18. februar 1994.

Repræsentanten har bl.a. ved en e-mail dateret 29. januar 2007 spurgt F1 om det er muligt at omgøre aktiernes placering, således at de tilbage fra 1994 anses for at have tilhørt BA og ikke trusten. F1 har ved en mail ligeledes dateret den 29. januar 2007 svaret, at dette ikke er muligt, da der er gået mere end tre år efter, at aktierne blev lagt ind i trusten.

ToldSkats afgørelse

Den afgiftspligtige værdi af de i sagen omhandlede aktier er ansat til 7.689.088 kr. og efter fradrag af det afgiftsfri bundfradrag på 51.500 kr., 7.637.588 kr., idet værdien af aktierne pr. 15. januar 2004 skal anvendes som grundlag for gaveafgiftsberegningen.

Før 1995 skulle der betales gaveafgift af kapitaler ved rente- og brugsnydelsens ophør. Ved beregning af gavens værdi var det værdien af aktiverne ved rentenydelsens ophør, der var afgørende.

De i sagen omhandlede aktier blev overdraget til klagerens børn i 1994, og efter de dagældende regler udløste dette ikke gaveafgift.

Af lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001. § 49, fremgår, at hvis en person inden denne lovs ikrafttræden har givet en gave, hvoraf giver har forbeholdt sig indtægterne eller nytten for sin livstid eller for et tidsrum, skal der betales gaveafgift efter denne lov eller indkomstskat af gaven, når rente eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, medens giver lever eller først ved dennes død.

Efter § 27 fastsættes en gaves værdi til dens handelspris på det tidspunkt, hvor gaven modtages.

Gavegiver har ved et gavebrev underskrevet den 16. januar 2004 erklæret, at han med virkning fra den 15. januar 2004, fraskriver sig det udbytteforbehold, som blev taget i 1994. Gaven er derfor anset for overgået til børnene pr. 15. januar 2004, og værdien af aktierne er derfor fastsat til kursen på aktierne pr. 15. januar 2004.

Hvis der er givet en gave til yderligere et barn, EA, skal der indsendes gaveanmeldelse for hende, jf. boafgiftslovens § 25.

Vedrørende de for Landsskatteretten fremlagte oplysninger, ifølge hvilke de omhandlede aktier skulle være overgået til en trust i USA bemærkes, at hvis der forelægges tilstrækkelig dokumentation for, at trusten har modtaget aktierne og for at trusten ikke kan overføre aktierne til BA, mener SKAT, at den i sagen omhandlede gave må anses for en nullitet, og at gaveafgiftsberegningen da kan ophæves. Der kan imidlertid ikke beregnes renter af en sådan tilbagebetaling, jf. cirk. 2004-07, punkt 8.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at A ikke har givet BA en gave i 1994, da BA ikke på dette tidspunkt blev retmæssig ejer af aktierne.

Som det fremgår af de fremlagte kontoudtog, blev aktierne således ikke overført til et depot tilhørende BA personligt, men til en trustkonto oprettet af BAs farmoder. Dette var ganske vist ikke As hensigt og A har derfor også, da dette i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten blev opdaget, forsøgt at få den amerikanske bank til at foretage en korrektion heraf med tilbagevirkende kraft, hvilket banken imidlertid har afvist, selv om aktierne stadig er i behold.

Som sagen nu er oplyst, må det herefter lægges til grund, at de omhandlede aktier blev givet til en trust, og at denne trust er en selvstændig juridisk enhed, der bestyres af to trustees, banken og A. A kunne derfor ikke råde frit over trustens midler, jf. at banken ikke ville acceptere, at aktierne i 2007 blev flyttet til BAs konto. Trusten er endvidere uigenkaldelig, stifteren er ikke med i beslutningstagningen, ligesom hun ikke ville kunne få midler fra trusten.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at gaven skal afgiftsberigtiges i 2004, men til gavens værdi på det tidspunkt, hvor den blev givet, dvs. i 1994. Vedrørende gavens størrelse bemærkes, at gaven til BA kun bestod af 7.960 aktier i G1, da de omhandlede aktier blev givet til As tre og ikke som tidligere antaget to børn.

Aktierne blev overdraget til børnene i 1994, og har siden været båndlagt ved, at de har ligget i en trust. Børnene har således haft ejendomsretten til aktierne. Det udbytteforbehold, som oprindelig var aftalt, er ikke effektueret. Gaveafgiften skal derfor beregnes og afregnes efter reglerne i 1994.

For så vidt angår det tredje barn, EAs, andel af aktierne skal der tilbagebetales udbytteskat af den af A for meget erlagte skat så langt tilbage i tid som muligt, idet EA ikke er skattepligtig til Danmark, og A derfor ikke skal beskattes af hendes andel af udbytterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af de for Landsskatteretten fremlagte oplysninger vedrørende den i sagen omhandlede trust, er det rettens opfattelse, at A ikke ved overdragelsen af aktierne i G1 til trusten har udskilt aktierne fra sin formuesfære på en sådan måde, at han kan anses for at have ydet en gave til BA, hverken i 1994 eller i 2004.

Ved vurderingen har retten bl.a. henset til, at det er A, der har skudt aktierne ind i trusten, til at A som trustee selv på et meget frit grundlag administrerer trustens midler, jf. section 5 i "Deed of Trust", og til at trustens midler i tilfælde af BAs død, ville kunne gå tilbage til A, jf. section 2 (b) i "Deed of Trust".

Da A herefter ikke anses for at have givet BA en gave, er der ikke grundlag for at beregne gaveafgift.

Gaveafgiften nedsættes herefter til 0 kr.

..."

Landsskatteretten afsagde ligeledes den 21. december 2007 enslydende kendelse vedrørende sagsøgers datter, CA.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og statsautoriseret revisor JL.

A har forklaret, at han kom til Danmark fra USA i 1972. Han er professor ved CBS. Overdragelsen af aktier til hans børn kom i stand efter råd fra hans bankrådgiver i USA. Han ville sikre børnenes fremtid og underhold ved at give dem aktierne som gave. Det betød ikke noget for hans privatøkonomi at give gaverne. Hans farfar grundlagde G1 i 1925, og han har som efterkommer en større formue. På grund af formuens størrelse har han overladt styringen af denne til en række eksperter. Det var en rådgiver der foreslog, at hans mor, DA, skulle oprette en trust for hvert af hans tre børn. Han fik det indtryk, at det var en ren formalitet, at han blev udpeget som trustee. Han havde ingen indflydelse på de deponerede penge, og kunne ikke bede forvaltningsinstituttet om at udbetale penge til sig selv, eller på anden måde disponere over pengene. Hans eneste beføjelse var, at han kunne bestemme, hvilket forvaltningsinstitut/bank, der skulle være corporate trustee. Han besluttede på et tidspunkt at skifte fra F1 Bank til F2 Bank, idet hans faste bankrådgiver fik ansættelse i denne bank, og anbefalede ham at skifte bank. Han har løbende haft møder med bankrådgiveren, der står for al administration af hans formue i USA. Han underskrev letters of retention til bankerne, idet der ikke var tilstrækkelig stor risikospredning på kapitalen, og bankerne derfor ønskede hans indeståelse for, at han ikke senere ville gøre dem ansvarlige herfor. Udbytteforbeholdet blev i 2004 ophævet efter råd fra bankrådgiveren.

JL har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og har været revisor for sagsøger siden et tidspunkt i 1980'erne. Han laver regnskab og skatteberegning for sagsøger, og rådgiver ham i forbindelse med investeringer. I 1994 blev han bedt om at udarbejde en avanceberegning vedrørende aktierne. Da sagsøger blev skattepligtig for de aktier, han gav sine børn som gave, anbefalede han sagsøger, at man oprettede gavebreve og tog udbytteforbehold, idet der herefter først skulle svares afgift, når forbeholdet blev ophævet. Forbeholdet blev senere ophævet i 2004, idet han ville sikre, at man ikke glemte, at afgiften skulle betales. Han beregnede afgiften på grundlag af værdien i 1994. Afgiften blev indbetalt, men blev senere, efter landsskatterettens kendelser, tilbagebetalt. Der blev ved en misforståelse fra hans side kun indgivet gaveanmeldelse for to af børnene, idet han troede, at det kun var de to fællesbørn, der havde fået gaver.

Parternes synspunkter og procedure

Sagsøger, A har indgivet påstandsdokument af 3. august 2010 og har heri blandt andet anført:

"...

Sagsøger gør overordnet gældende, at han ved at overdrage G1-aktier til trust for hvert af sine tre børn har foretaget en overdragelse, der udløser gaveafgift i henhold til reglerne i arveafgiftsloven, som pr. 1. juli 1995 er ophævet og erstattet af reglerne i boafgiftsloven, således at gaveafgift skal beregnes efter reglerne i denne lov, herunder efter satserne for gaver til børn.

Parterne er enige om, at sagen har to temaer.

Det ene er spørgsmålet om, hvorvidt A ved overdragelsen af 23.880 stk. aktier i G1 til de tre trusts, som As mor har oprettet for hvert af de tre børn, er sket en sådan udskillelse af aktierne fra hans formuesfære, at hans ejendomsret til aktierne er ophørt, og at han således i skatteretlig forstand har foretaget en gaveafståelse af aktierne.

Parterne er enige om, at aktierne er overdraget til de tre trusts, således som det fremgår af depotudskrifter, jf. bilag 6-8. Sagsøger gør gældende, at aktierne er udgået af sagsøgers formuesfære, hvorimod sagsøgte bestrider, at dette er tilfældet.

Det andet tema er kun aktuelt, hvis retten er enig med sagsøger i, at han har foretaget en gaveoverdragelse af aktierne til hver af de tre trusts. I så fald skal tages stilling til, om gaveafgift skal beregnes på grundlag af gavens værdi ved overdragelsen i 1994, som angivet i sagsøgers principale påstand, eller, som angivet i sagsøgers subsidiære påstand, om afgiften skal beregnes på grundlag af værdien af aktierne i 2004, dvs. værdien på det tidspunkt, hvor der skal betales gaveafgift som følge af, at sagsøger giver afkald på sin forbeholdte ret til udbytte af aktierne.

1. Gaveoverdragelse

Sagsøger gør gældende, at han vederlagsfrit som gave har overdraget G1 aktierne til de tre trusts i 1994. Aktierne er på dette tidspunkt indgået i trustkapitalen, idet de blev indlagt i depot hos Corporate trustee, der er et uafhængigt forvaltningsinstitut. jf. depotudskrifter bilag 6-8.

Parterne er enige om, at en trust ikke er en juridisk person, men som anført i sagsøgtes svarskrift s. 4 et særligt retsinstitut i engelsk/amerikansk ret.

De enkelte trusts er selvstændige skattesubjekter i USA, jf. amerikanske skatteopgørelser bilag 20-22, og i øvrigt undergivet regulering i henhold til amerikansk trustlovgivning.

Princippet er jf. artikel af professor cand.jur. og PhD. Rasmus Kristian Feldthusen i Skattepolitisk Oversigt 2009, 179, pkt. 3, Trustens karakteristika, at

"...

en trust er kendetegnet ved, at en person betegnet settlor (stifteren) overfører aktiver til en anden person betegnet trustee, idet stifteren samtidig instruerer trustee om at forvalte aktiverne til fordel for en eller flere begunstigede. Trustee har en ejendomsret til de overførte aktiver i henhold til common law, og de begunstigede har en ejendomsret i henhold til equity.

Trustee fremstår overfor omverdenen som værende ejer af trustaktiverne, men trustee kan ikke råde frit over aktiverne, idet trustee er bundet af stifterens instrukser. De begunstigede er i henhold til de særlige regler og principper i equity i vidt omfang beskyttede mod trustees private kreditorer og aftaleerhververe.

..."

Da trustinstituttet som sådan ikke eksisterer efter dansk ret, skal det på grundlag af de konkrete omstændigheder, herunder trustdokumentet, vurderes, om aktierne ved overdragelsen definitivt og effektivt er udskilt fra stifterens formuesfære. Kravet om en definitiv og effektiv udskillelse er fremkommet i relation til stiftelsen af en fond efter fondslovgivningen, hvorfor der i relation til trusts må foretages en konkret vurdering af, om der er sket en formel afgivelse.

Med definitivt forstås ifølge praksis, at stifter ikke har mulighed for at tilbageføre midlerne til sig selv.

Kravet om definitiv udskillelse må vurderes ud fra almindelige principper for overdragelse af aktiver som gave til børn. Børn, herunder mindreårige børn, anses som selvstændige skattesubjekter, således at forældre med skatteretlig virkning kan overdrage formuegoder fx i form af aktier, således at overdragelsen udløser gaveafgift. Det er i denne forbindelse uden betydning, at afkast af sådanne gaveoverdragelser frem til barnets fyldte 18 år, beskattes hos gavegiver, jf. kildeskatteloven § 5 stk. 2. Uanset at sagsøger i 2004 giver afkald på sin forbeholdte udbytteret, vil udbytte af G1-aktierne blive beskattet hos ham, for så vidt angår udbytte til trusts, hvor beneficianten ikke er fyldt 18 år. Det er fast praksis, at overdragelsen udløser avancebeskatning hos gavegiver, samt at værdien af aktien på overdragelsestidspunktet er skattemæssig anskaffelsessum for gavemodtager. Da trusten er skattemæssigt transparent, vil værdien af G1-aktierne i 1994 være beneficiantens skattemæssige anskaffelsessum, jf. Lærebog om indkomstskat af Aage Michelsen m.fl., 12. udg., s. 696-697.

Corporate trustee, som er et anerkendt trustforvaltningsinstitut, der er uafhængigt af såvel stifter som gavegiver, har modtaget gaven på vegne af beneficianten, og aktierne skal indgå i trustkapitalen. Gaven er dermed effektueret og kan ikke tilbagekaldes, da dette vil være i strid med trustdokumentets bestemmelser om, at udlodning af midler alene kan ske til beneficianten.

Trustdokumentet kan endvidere ikke ændres, jf. pgf. 7 i bilag 3, 4 og 5.

Sagsøger gør videre gældende, at der er etableret en effektiv kontrol med, at gavegiver ikke kan tilbageføre aktierne til sig selv. Det er corporate trustee, som til enhver tid skal være et registreret trustinstitut eller en anerkendt bank, som administrerer midler af ikke ubetydelig størrelse, som forestår administrationen af trustmidler, og det er denne corporate trustee, der alene kan træffe bestemmelse om uddelinger til den navngivne beneficiant, og sådanne uddelinger skal ske i henhold til trustdokumentets bestemmelser herom, jf. pgf. 1 og 8 d) i bilag 3, 4 og 5.

Sagsøger gør på dette grundlag gældende, at der er sket en definitiv udskillelse af G1-aktierne fra sagsøgers formue, idet aktierne eller hvad der måtte træde i stedet for disse, ikke kan tilbageføres til sagsøger. Gaven er uigenkaldelig.

Sagsøger gør videre gældende, at der ved overdragelsen er sket en effektiv udskillelse af aktierne fra As private formue, idet han, uanset at han er individual trustee, efter overdragelsen er afskåret fra at råde over trustkapitalen eller afkast heraf såvel i levende live som ved testamente. Dette følger entydigt af trustdokumentets bestemmelser om, at udlodning kun kan ske til beneficianten, samt af at kompetencen til at træffe bestemmelse om udlodning i henhold til trustdokumentets nærmere bestemmelser herom alene er tillagt corporate trustee, jf. trustdokumentet pgf. 8 d), bilag 3, 4 og 5. Udtalelsen fra corporate trustee, jf. bilag 23, støtter dette synspunkt.

Sagsøger gør gældende, at uanset at han er trustee, er han forpligtet til at holde sine private midler adskilt fra midler i de tre trusts, ligesom både han og corporate trustee er forpligtede til at administrere trustmidlerne i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i trustdokumentet, samt at begge er ansvarlige overfor de begunstigede, hvis disse pligter tilsidesættes.

Selvom trustee i henhold til common law trustret er tillagt en ejers formelle råden over trustformuen, kan trustee ikke anses for at være ejer af trustkapitalen, jf. Skatteministeriets anbringender i SKM2010.459.ØLR. Sagsøger gør gældende, at denne ejendomsret er tilgået den aktuelle beneficiant, der ved en vis alder får udbetalt hele trustkapitalen og ligeledes er tillagt testationskompetence. Hermed har gaverne til de tre trusts karakter af at være gaver i form af båndlagte midler. Der er således tale om en trustkonstruktion, der ifølge dansk praksis må anses for at være skattemæssig transparent, idet beneficianten i trustdokumentet er udpeget som eneste begunstiget, og der er ikke er tvivl om, at hele kapitalen og afkastet heraf vil tilfalde den enkelte beneficiant.

Det fremgår af trustdokumenterne, at det er corporate trustee, der alene har adgang til at foretage uddelinger af kapital eller afkast, samt at sådanne uddelinger alene kan ske til beneficianten i den enkelte trust, når beneficianten fylder henholdsvis 23, 27 og 32 år. Dog har corporate trustee en beføjelse til at foretage uddelinger af kapital eller afkast til beneficianten, som corporate trustee vurderer, er passende til sikring af underhold, sundhed, velfærd og trivsel.

Ifølge trustdokumentet er beneficianten endvidere tillagt testationskompetence i relation til midler, der endnu ikke måtte være udbetalt til beneficianten, jf. pgf. 2 i trustdokumentet, bilag 3, 4 og 5.

Når henses til, at beneficianten er tillagt ret til at testere om trustkapitalen, samt at denne ved opnåelse af den i trustdokumentet fastsatte alder får den fulde rådighed over kapitalen, må beneficianten anses for at være ejer af trustkapitalen i skatte- og afgiftsmæssig henseende, jf. Østre Landsrets dom, SKM2010.459.ØLR, samt bl.a. TfS1994, 605 og SKM2007.504.SR.

2. Beregning af gaveafgift

Til støtte for den principale påstand, gør sagsøger gældende, at gaveafgift skal beregnes på grundlag af aktiernes værdi på gavetidspunktet og efter reglerne for afgift af gaver til gavegivers børn, jf. Boafgiftsloven (lbkg. nr. 1159 / 2007) § 22, 27 og 49. Uanset at aktierne er overdraget til trusts, skal dette sidestilles med overdragelse til de tre børn, idet trustene må anses for skattemæssigt transparente.

Retsvirkningerne af en gaveoverdragelse indtræder på det tidspunkt, hvor gavegiver yder gaven til modtager, hvilket er sket i 1994. I relation til gaveafgift var dette udgangspunktet i arveafgiftsloven (lbkg. nr. 712 / 1991), jf. § 44, der med virkning pr. 1. juli 1995 er afløst af reglerne i Boafgiftsloven.

Arveafgiftsloven indeholdt imidlertid en undtagelse fra dette udgangspunkt, for så vidt angår gaver med forbeholdt rentenydelse, idet § 45 fastslog, at afgift af sådanne gaver først skulle betales ved rentenydelsens ophør og på grundlag af værdien ved ophør.

Gaveafgiftens forfaldstidspunkt er fastholdt i Boafgiftsloven, men afgiften skal beregnes efter de regler, der blev indført med virkning fra 1. juli 1995. Dette fremgår af Boafgiftsloven § 49, der fastsætter, at hvis en person har givet en gave inden Bo- og gaveafgiftslovens ikrafttræden, men har forbeholdt sig indtægterne heraf, skal der betales gaveafgift efter denne lov, når rente- eller brugsnydelsen ophører, uanset om dette sker, mens giveren lever eller ved dennes død.

Dette er baggrunden for, at sagsøger har indgivet gaveanmeldelse i 2004, hvor han giver afkald på sin ret til udbytte af G1-aktierne, jf. bilag 9-13.

Bestemmelsen i § 49 fastslår således utvetydigt, at der skal betales gaveafgift, når sagsøgers udbytteret ophører og endvidere, at der skal betales gaveafgift efter reglerne i Bo- og gaveafgiftsloven, jf. tillige Skatteministeriets afgørelse TfS1996, 234. Gavens værdi skal herefter ansættes til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse i 1994, jf. Bo- og gaveafgiftslovens § 27, og afgiften beregnes med satsen i § 23, jf. § 22.

Der er ingen holdepunkter for at anse gaven for at være givet i 2004, idet det alene er sagsøgers forbeholdte udbytteret, der ophører på dette tidspunkt. Der er ikke i Bo- og gaveafgiftsloven holdepunkter for at antage, at værdien af gaven skal opgøres på et andet grundlag som følge af sagsøgers forbeholdte udbytteret. Derimod fremgår det utvetydigt, at gaveafgift skal beregnes efter reglerne i Bo- og gaveafgiftsloven, samt at gavens værdi fastsættes på tidspunktet for modtagelse af gaven. Når sagsøgte har gjort gældende, at gaven i gaveafgiftsmæssig henseende må anses for ydet ved ophøret af udbytteforholdet, er dette således i strid med lovens ordlyd, jf. § 27 og støttes alene på, at denne ordning var fastsat i den nu ophævede arveafgiftslov.

Til støtte for sagsøgers subsidiære påstand om beregning af gaveafgift på grundlag af aktiernes værdi ved udbytteforbeholdets ophør i 2004 gøres gældende, at gaven senest må anses for ydet på dette tidspunkt, og at sagsøger efter den tidligere Arveafgiftslov ville være forpligtet til at afregne gaveafgift på grundlag af værdien på dette tidspunkt.

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet har indgivet påstandsdokument af 2. august 2010 og har heri blandt andet anført:

"...

Sagens realitetsspørgsmål kan opdeles i to hovedtemaer:

Det ene tema angår spørgsmålet om, hvorvidt der ved overdragelsen af aktier til de trusts, som sagsøgerens mor har oprettet for hvert af de tre børn, er sket en sådan udskillelse af aktierne fra hans formuesfære, at hans ejendomsret til aktierne er ophørt, og at der således i skatteretlig forstand er sket gaveafståelse af aktierne for hans vedkommende.

Det andet tema bliver kun aktuelt, hvis svaret på det første spørgsmål er bekræftende. I givet fald bliver det nemlig aktuelt at forholde sig til spørgsmålet om den gaveafgift, der er konsekvensen af gaveafståelsen.

1. Spørgsmålet om udskillelse fra sagsøgerens formuesfære ved overdragelse af aktier til de tre trusts for børnene

Der er ikke sket en sådan udskillelse af aktierne fra sagsøgerens formuesfære, at hans ejendomsret til aktierne er ophørt. Sagsøgeren har bevaret ejerrådigheden over aktierne, og der er derfor ikke sket en gaveafståelse fra hans side, som udløser gaveafgift.

Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens ejendomsret til aktierne er ophørt, skal afgøres efter dansk ret. De retlige konsekvenser af dispositionerne i forhold til en trust, herunder de skatteretlige konsekvenser, beror på de danske regler, herunder de danske skatteregler - og dermed af en helt konkret bedømmelse af forholdene i det enkelte tilfælde, jf. f.eks. SKM2005.67.ØLR og SKM2007.504.SR. Det er ikke afgørende, hvorvidt trustene måtte have indgivet selvangivelse i USA for indkomstårene 2004-2006 - eller de foregående år. Ifølge de danske regler er det en betingelse for, at afståelse kan antages at have fundet sted, at sagsøgeren effektivt og uigenkaldeligt har afskåret sig selv fra at råde over formuen i de pågældende trusts, jf. f.eks. SKM2005.67.ØLR, jf. betænkning nr. 970 om Fonde, side 28 samt SKM2007.504.SR, SKM2009.249.SR, SKM2009.474.SR og SKM2009.748.SR og SKM2010.211.SR.

Sagsøgeren har ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at der er sket en afståelse, hvorved han effektivt og uigenkaldeligt har afskåret sig selv fra at råde over aktiverne i de pågældende trusts.

Trustene er stiftet af sagsøgerens egen mor, der alene har bidraget til disse med en enkelt US $. Alle øvrige bidrag hidrører fra sagsøgeren selv, og han er også selv indsat som "trustee" - med den virkning, at han (i forening med forvaltningsinstituttet) kan disponere over de pågældende bankkonti/depoter, selv om de er registreret i børnenes navne.

Sagsøgerens adgang til/mulighed for at disponere over formuerne følger i øvrigt også af den kendsgerning, at 2 af de begunstigede (CA og BA) var hans egne, mindreårige og hjemmeboende børn, som på overdragelsestidspunktet i maj 1994 var henholdsvis 0 år og 7 år gamle, og som han havde forældremyndigheden over. Trustens midler og afkast kunne i henhold til vedtægterne uddeles til børnene også før det fyldte 23 år - medens de var mindreårige og hjemmeboende, jf. vedtægternes § 1, litra a og b.

Endvidere fremgår det af vedtægterne for trustene, at sagsøgeren i sin egenskab af trustee reelt havde helt frie hænder til at disponere over formuen ud fra eget skøn over, hvad der var bedst for de begunstigede (hjemmeboende) børn. Han ville således - uden at komme i konflikt med vedtægterne - efter eget forgodtbefindende kunne sælge alle aktierne og overføre kontoindeståendet til en dansk bankkonto eller andet, jf. vedtægternes § 5. Endvidere kunne sagsøgeren "fyre" forvaltningsinstituttet, hvis han ikke var tilfreds med samarbejdet, jf. vedtægternes § 8, litra e.

De konkrete omstændigheder adskiller sig dermed væsentligt fra de af sagsøgeren påberåbte afgørelser TfS 1994, 605 og SKM2007.504.SR.

Dertil kommer, at sagsøgeren tilsyneladende ikke selv var klar over, at der var tale om en trustkonstruktion. Først under behandlingen af klagesagen for Landsskatteretten gik det op for ham, at aktierne ikke var fordelt på de to hjemmeboende børn, men på alle tre børn, og at der ikke blot var tale om depoter i USA. Han har jo rent faktisk også - indtil 1994 - forbeholdt sig retten til udbyttet af aktierne i depoterne og har da også selvangivet i overensstemmelse hermed.

At sagsøgeren ikke har udnyttet adgangen til at tilegne sig aktieudbyttet eller muligheden for i øvrigt at råde over formuerne, kan ikke føre til et andet resultat. Det er således afgørende, at han havde muligheden - ikke om han har udnyttet denne mulighed.

Den af sagsøgeren som bilag 23 fremlagte skrivelse af 2. marts 2010 fra F2 Bank er uden bevismæssig betydning. Der er tale om en af sagsøgeren ensidigt indhentet erklæring, og erklæringen blev indhentet, efter at F1 Bank havde afgivet det som bilag C fremlagte svar. Erklæringen fra F2 Bank kan ikke træde i stedet for en erklæring fra det pengeinstitut, der forvaltede formuerne i den periode, som sagen drejer sig om. Der foreligger i øvrigt intet om baggrunden for, at sagsøgeren har skiftet F1 Bank ud med F2 Bank.

2. Spørgsmålet om gaveafgift

Hvis sagsøgeren får medhold i, at en afståelse har fundet sted, giver det anledning til gaveafgift. Parterne er uenige om, hvorvidt det i givet fald er gavens værdi i 1994 eller 2004, der er afgørende. Der er dog enighed om, at hvis gaveoverdragelsen først er sket i 2004, er det aktiernes værdi i 2004. der er afgørende.

I første række gøres det gældende, at hvis det skal lægges til grund, at sagsøgeren har givet en gave, er det i hvert fald ikke sket før 2004. Allerede af den grund er det aktiernes værdi i 2004 - og ikke i 1994 - der skal lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen.

I anden række gøres det gældende, at hvis sagsøgeren både får medhold i, at der er givet en gave, og at overdragelsen har fundet sted i 1994, er det alligevel værdien af aktierne i 2004 - og ikke i 1994 - der skal lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen.

Såfremt gaveoverdragelsen anses for sket i 1994, følger det således af boafgiftslovens § 44, stk. 1, jf. (den gamle) arveafgiftslov (lovbek. nr. 712/1991) § 45, jf. § 44, stk. 5, jf. § 5 b, at gaveafgiftspligten i den foreliggende sag dog først indtræder ved ophøret af sagsøgerens udbytteforbehold i 2004. Det er da også ud fra denne forudsætning, at sagsøgeren i denne sag netop først har indgivet gaveafgiftsanmeldelserne i 2004, jf. bilag 10 og bilag 12. I givet fald er det således en konsekvens af sagsøgerens udbytteforbehold, at gaven først anses for ydet i gaveafgiftsmæssig henseende ved ophøret af dette forbehold - og at gaveafgiften derfor skal beregnes efter reglerne i boafgiftsloven, som var gældende på dette tidspunkt, jf. boafgiftslovens § 49.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er mellem parterne enighed om, at sagsøger i 1994 overførte et antal aktier i selskabet G1 til 3 trusts i USA. Der er endvidere enighed om, at de pågældende trusts er undergivet lovgivningen i delstaten ..., USA, og at disse i øvrigt er reguleret af de bestemmelser, som fremgår af de trustdokumenter, som er anført ovenfor. De 3 trusts er oprettet af sagsøgers moder med en indskudskapital på hver 1 USD og til fordel for sagsøgers 3 børn.

Spørgsmålet om, hvorvidt der i forbindelse med sagsøgers overførsel af formuegoder til de 3 trusts er foretaget en gaveafståelse, som medfører afgiftspligt i Danmark, skal afgøres efter dansk ret.

Afgørende for om der ved de pågældende dispositioner foreligger afgiftspligt beror på, om der er foretaget en effektiv, reel og uigenkaldelig udskillelse af de overførte midler fra sagsøgers formue. Sagsøger har bevisbyrden herfor.

Af trustdokumenternes vedtægtsbestemmelser fremgår blandt andet, at der for hver af de 3 trusts er indsat en trustforvalter. Som såkaldt "individual trustee" er indsat sagsøger, og som såkaldt "corporate trustee" er indsat et pengeinstitut, som skal opfylde nærmere angivne betingelser. Individual trustee og corporate trustee er tilsammen trustforvalter. Individual trustee kan frit erstatte den udpegede corporate trustee med et andet pengeinstitut, som opfylder vedtægternes krav til corporate trustee. Trustforvalteren er efter vedtægterne tillagt fulde beføjelser i forbindelse med forvaltningen af trustmidlerne og kan herunder foretage salg, belåning og anden rådighed over de pågældende formuegoder. Det følger endvidere af trustvedtægterne, at trustforvalteren, også medens sagsøgers børn er mindreårige og hjemmeboende, helt skønsmæssigt kan foretage udbetalinger til disse til sikring af de pågældendes underhold, sundhed, uddannelse og trivsel. Sagsøger har under sagen forklaret, at han som individual trustee har deltaget i beslutningerne omkring sammensætningen af aktivgoderne i de 3 trusts, ligesom han har truffet beslutning om udskiftning af den oprindeligt indsatte corporate trustee med et andet pengeinstitut. Henset hertil og til de bestemmelser, der i øvrigt er fastsat i trustvedtægterne, findes sagsøger ikke at have løftet sin bevisbyrde for, at der i 1994 blev foretaget en sådan overførsel af formuemidler, som medfører betaling af gaveafgift i Danmark. Derfor findes sagsøgtes frifindelsespåstand at måtte tages til følge.

Efter sagens udfald findes sagsøger at burde betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsøgte er ikke momsregisteret og har i sagens anledning ikke andre omkostninger end udgift til advokatbistand. Henset hertil samt til sagens værdi, omfang og forløb findes der at burde forholdes med sagsomkostninger som angivet nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, under denne sag nedlagte påstande.

Sagsøger skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagsomkostninger med 120.000 kr.