A A/S klager for indkomståret 1999 over, at selskabsbeskatningen har genbeskattet underskud fra sambeskattet datterselskab.

Det klagende selskab, hvis aktivitet består i at udvikle og sælge næringspræparater, har været sambeskattet med datterselskabet B AB, Sverige, som er likvideret pr. 6. juli 1998 og dermed i moderselskabets indkomstår 1999 (regnskabsåret 1. maj 1998 - 30. april 1999).

B AB har for indkomstårene 1997 (regnskabsåret 1.5.1996 – 30.4.1997) og 1998 (1.5.1997 – 30.4.1998) haft et skattemæssigt underskud på hhv. 19.995 kr. og 14.819 kr. (hhv. 23.764 SEK og 17.169 SEK omregnet. For indkomståret 1999 (perioden 1.5.1998 - 6.7.1998) er selvangivet en skattepligtig indkomst på 0.

B AB´s skattemæssige underskud for indkomståret 1997 på 19.915 kr. er modregnet i moderselskabets positive skattemæssige overskud for dette år. Det skattemæssige underskud for indkomståret 1998 på 14.819 kr. er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets skattemæssige underskud for dette år.

Selskabets revisionsfirma har i et brev til skattemyndighederne af 15. marts 2000 bl.a. oplyst, at A A/S i regnskabsårene 1993/94 og 1994/95 har ydet sit svenske datterselskab et ansvarligt lån på 510.000 SEK, at A A/S den 6. juli 1998 i forbindelse med afvikling af B AB modtog 81.534 DKK i form af resterende fordringer og gæld i selskabet, at beløbet udgjorde afdrag på udlånet, og at det realiserede tab på koncerngæld ikke er fradragsberettiget. Af dette brev samt revisionsfirmaets breve af 23. februar og 17. april 2000 fremgår i øvrigt i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 3, at det svenske datterselskab ikke havde værdier i form af goodwill, inventar eller lignende, og at A A/S ikke indenfor de seneste 5 år af sambeskatningsperioden har modtaget skattefrie udbytter eller aktieavancer, således at genbeskatning af underskud efter denne bestemmelse højst udgør 0. Til støtte for begrænsning af genbeskatningsbeløbet efter denne bestemmelse er det endvidere anført, at der ikke tidligere eller i forbindelse med afviklingen sker helt eller delvis afhændelse af virksomheden til A A/S. Der er i øvrigt henvist til årsregnskaberne for det svenske datterselskab.

Selskabsbeskatningen har ved indkomstansættelsen for indkomståret 1999 medregnet genbeskatning af underskud ved ophævelsen af sambeskatningen med det svenske datterselskab med 34.814 kr. (19.915 kr. + 14.819 kr.), jf. ligningslovens § 33 E. Det er anført, at de skattemæssige underskud, som A A/S har anvendt fra B AB for 1997 og 1998 i alt 34.814 kr. til nedbringelse af egen skattepligtig indkomst anses for skattepligtigt. Der er henvist til, at der efter bestemmelsens stk. 2, 1. punktum, såfremt der sker hel eller delvis afhændelse af virksomheden til et koncernforbundet selskab, skal anvendes reglerne i bestemmelsens stk. 1, og at bestemmelsens stk. 3, hvorefter beskatning højest kan udgøre den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg af aktiver til handelsværdi, hvilket ville nedsætte beskatningen til 0, herefter ikke kan anvendes.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at den påklagede regulering bortfalder.

Det er gjort gældende, at genbeskatningen efter ligningslovens § 33 E begrænses til 0, jf. bestemmelsens stk. 3.

Det er anført, at der ikke i forbindelse med likvidationen af det svenske datterselskab er overført aktiviteter til andre koncernforbundne selskaber. Likvidationsprovenuet udgjorde 0. A A/S havde ved likvidationen af B AB et ansvarligt udlån til datterselskabet på 510.000 SEK. I forbindelse med likvidationen modtog A A/S 81.534 DKK i form af resterende fordringer og gæld i selskabet. Det resterende tab er ikke fratrukket i indkomstopgørelsen for A A/S som følge af reglerne i kursgevinstlovens § 4. Der er i forbindelse med likvidationen hverken sket overdragelse af datterselskabsaktierne eller selskabets virksomhed til et koncernselskab. Aktierne kan ikke overdrages, idet datterselskabet blev likvideret. Der er ikke sket overdragelse af virksomhed til et andet koncernselskab, idet der alene er overdraget restfordringer og enkelte gældsposter til delvis dækning af moderselskabets fordring. Enkeltstående fordringer og enkeltstående gældsposter kan ikke anses som en virksomhed.

Landsskatteretten udtaler:

Det fremgår af ligningslovens § 33 E, stk. 1. 1. punktum, at hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen.

Ifølge ligningslovens dagældende § 33 E, stk. 2, 1. punktum, finder stk. 1. 1. punktum, tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab. Ved vurderingen af, om afhændelse af aktiver i relation til ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. punktum, anses for at være hel eller delvis afhændelse af virksomhed, må der tages udgangspunkt i den almindelige skatteretlige forståelse af begrebet ”virksomhed”, og det må bero på en konkret vurdering, om det, der afhændes, må anses for at være helt eller delvis afhændelse af virksomhed, jf. herved cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, punkt 6.5.3.4.2.

Af ligningslovens § 33 E, stk. 3, fremgår, at hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Retten finder ud fra det i sagen oplyste, at der ikke er grundlag for at antage, at der i forbindelse med likvidationen af det svenske datterselskab er tale om hel eller delvis afhændelse af virksomhed til et koncernforbundet selskab som nævnt i ligningslovens § 33 E, stk. 2, 1. punktum, og at sambeskatningen må anses at ophøre som følge af det pågældende datterselskabs likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, således at der højest kan medregnes et beløb beregnet som anført i ligningslovens § 33 E, stk. 3.

Idet der i øvrigt ikke ses at være uenighed om, at beregning efter ligningslovens § 33 E, stk. 3, vil medføre, at der ikke fremkommer noget beløb til genbeskatning, ses der herefter ikke at være grundlag for at opretholde den påklagede regulering.