Dato for udgivelse
01 maj 2024 12:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 feb 2024 16:54
SKM-nummer
SKM2024.254.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-5588/2022-HOL
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Befordringsgodtgørelse, genoptagelse, privatforbrug, skattepligtig indkomst
Resumé

Retten fandt, at skatteyderen ikke have godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Retten lagde herved vægt på, at opgørelsen af privatforbruget byggede på skatteyderens egen oplysning, og at den set i forhold til Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning måtte anses for at være meget lempelig.

Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde fremlagt oplysninger eller forhold, der kunne belyse, at der var ført fornøden kontrol med den kørsel, der kunne begrunde udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, og der var herefter ikke det fornødne grundlag for genoptagelse, da der ikke forelå nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Skattekontrollovens § 5, stk. 3

Skattekontrollovens § 90, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.8.2.1.6

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 20-0033128, ej offentliggjort

Byrettens dom er anket til Vestre Landsret.

Appelliste

Parter

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Rikke Rodahl Thuesen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lasse K. Svensson.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. februar 2022. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2015 er foretaget på et korrekt og retvisende grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Videre drejer sagen sig om, hvorvidt beskatning af skattefri kørselsgodtgørelse udbetalt til sagsøger i indkomståret 2015 skal hjemvises til fornyet behandling.

A har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Vestjylland Nords afgørelse af 12. november 2021 fremgår: "…

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 2011 til 2018 ejet flere selskaber herunder selskaber med ejer- og stemmeandel på 100 %.

Klagerens repræsentant har den 30. april 2019 anmodet Skattestyrelsen om at få genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på at få nedsat den skattepligtige indkomst med 116.585 kr. og godkendt skattefri befordringsgodtgørelse på 156.728 kr. Repræsentanten har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke fremsendt nye oplysninger eller dokumentation. 

Skattestyrelsen har oplyst, at Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 29. november 2019 er sendt med G1-virksomhed, men at de ikke har dokumentation på, at brevet er sendt. Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har modtaget returpost fra hvilken klageren eller repræsentanten.

Skattefri befordringsgodtgørelse

SKAT har ved afgørelse af den 8. februar 2017 anset udbetalt befordringsgodtgørelse på i alt 156.728 kr. for skattepligtig for indkomståret 2015. SKAT har ansat udbetalt befordringsgodtgørelse udbetalt fra følgende selskaber som skattepligtig:

G2-virksomhed, cvr-nr. ...11 

6.996,96 kr.

G3-virksomhed cvr-nr. ...12 

73.778,74 kr.

G4-virksomhed, cvr-nr. ...13 

947,20 kr.

G5-virksomhed 

75.005,32 kr.

I alt 

156.728,22 kr.

SKAT har den 28. juni 2016 anmodet klageren om at fremsende dokumentation på betaling af udgifter, der er afholdt i forbindelse med ovennævnte beløb. SKAT har ikke modtaget den indkaldte dokumentation.

Lavt privatforbrug

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved afgørelse af den 8. februar 2017 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 116.580 kr. for indkomståret 2015 grundet lavt privatforbrug. SKAT har den 28. juni 2016 anmodet klageren om fremsendelse af indkomst- og formueopgørelse for indkomståret 2015 i forbindelse med sagsbehandlingen. Det fremgår heraf, at klagerens privatforbrug har udgjort 131.730 kr.

Det fremgår af Danmarks Statistiks Statistikbank, at det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand for enlige under 60 år uden børn for indkomstår 2015 udgør 191.822 kr.

Klagerens 15-årige søn har været tilmeldt klagerens adresse fra den 1. juli 2015.

Det følger af klagerens opgørelse, som fremgår af SKATs afgørelse af den 8. februar 2017, at klageren har angivet, at hun har haft 434.613 kr. (før kapitalændringer) til rådighed til forbrug i indkomståret 2015.

Ifølge SKATs opgørelse har klageren haft 255.389 kr. (før kapitalændringer) til rådighed til forbrug. Den største difference på 178.049 stammer fra beregningen af overskydende SKAT fra indkomståret 2014.

Klageren har angivet, at hun har fået 193.318 kr. tilbage i restskat for indkomståret 2014 og således haft beløbet til rådighed i indkomståret 2015.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at klageren har haft 15.269 kr. til rådighed af overskydende SKAT i indkomståret 2015.

Det fremgår af klagerens skattemæssige oplysninger, at klageren har fået udbetalt henholdsvis 19.925 kr. den 7. april 2015 og 60.756 kr. den 26. maj 2015 svarende til i alt 80.681 kr. for overskydende SKAT for indkomståret 2014.

Det fremgår endvidere af de skattemæssige oplysninger, at klageren derefter er blevet opkrævet i alt 63.084 kr. for tilbagebetaling af restskat.

Det fremgår af udskrift fra G6-virksomhed, at klageren har indbetalt 21.028 kr. henholdsvis den 1. september 2015, den 21. september 2015 og den 20. oktober 2015 svarende til et samlet beløb på 63.084 kr.

Repræsentanten har i forbindelse med sagsbehandlingen af klagesagen oplyst, at de ikke har modtaget kopi af bilag 1, som SKAT i afgørelse af den 8. februar 2017 henviser til under skema over klagerens privatforbrug samt Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 29. november 2019.

Repræsentanten har ikke fremsendt klagerens opgørelse over privatforbrug til Skatteankestyrelsen efter anmodning herom i forbindelse med sagsbehandling af klagesagen. Repræsentanten har endvidere ikke fremsendt nye oplysninger til klagesagen.

Repræsentanten har på ankenævnsmødet oplyst, at klageren ikke har indbetalt opkrævningerne på i alt 65.412 kr. i 2015, og at klageren således har haft beløbet til rådighed. Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation herfor på ankenævnsmødet.

Skattestyrelsen har den 15. september 2021 oplyst, at klageren er blevet opkrævet samlet 63.084 kr. i 2015, og at klageren har betalt beløbet henholdsvis den 1. september 2015, den 21. september 2015 og den 20. oktober 2015. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at klageren ikke har betalt det tidligere opkrævede beløb på i alt 2.328 kr., idet årsopgørelsen nr. 4 har overskrevet årsopgørelsen nr. 3 for indkomståret 2014.

Henset til tilbagebetalingen af restskat vedrørende indkomståret 2015 har Skattestyrelsen oplyst, at beløbet først er udbetalt til klagerens konto den 11. maj 2016, hvorfor beløbet først har været til rådighed til klagerens privatforbrug i 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat klagerens skønnede skattepligtige indkomst med 50.000 kr. for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 vedrørende udbetalt befordringsgodtgørelse.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"(…)

Sagsfremstilling og begrundelse

Din advokat ønsker tidligere afgørelse fra Skattestyrelsen, af den 8. februar 2017 genoptaget.

1.      Nedsættelse af skønnet indkomst

(…)

1.3.  Retsregler og praksis

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattekontrollovens § 5, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, jf. skattekontrollovens § 90, stk. 5 i lov nr. 1535 af 19. december 2017.

1.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi godkender, at den skønnede indkomst nedsættes med 50.000 kr. efter din advokats anmodning. Vi er ikke i besiddelse af den modtagne indkomst- og formueopgørelse ved behandling af indkomståret 2014 og 2015. Da det ikke skal komme dig til ugunst, godkender vi nedsættelsen med 50.000 kr.

Vi fastholder skønnet på de resterende 66.585 kr., fordi privatforbrugsopgørelsen i afgørelse af 8. februar 2017, udarbejdet af SKAT, kan afstemmes med de til Skattestyrelsen indberettede indtægter, udgifter samt formueoplysninger.

(…)

2.  Kørselsgodtgørelse

(…)

 

2.3 Retsregler og praksis

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

2.4 Skattestyrelsens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan du få genoptaget din skatteansættelse, hvis du fremlægger oplysninger af faktisk eller af retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Din advokat har ikke fremlagt nye oplysninger vedrørende modtaget kørselsgodtgørelse, som kan begrunde en genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2015 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der er ikke indsendt dokumentation for, at du har afholdt erhvervsmæssige udgifter for de selskaber, som har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelser.

I din advokats brev af 30. april 2019 fremgår der ikke nye oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse, og da vi ikke har modtaget yderligere bemærkninger fra din advokat, lægger vi til grund, at du ikke har yderligere bemærkninger vedrørende kørselsgodtgørelsen, end det der fremgår af brevet af 30. april 2019.

(…)"

Skattestyrelsen har den 5. maj 2020 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Vi vil dog gerne fremhæve, at kopi af forslaget dateret 29. november 2019 er sendt til R1-advokat, Att: René Bjerre, Y1-adresse.

(…)"

Skattestyrelsen har den 15. september 2021 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Det er korrekt at A ikke har betalt 2.328 kr. Vi har ikke været opmærksom på tidspunktet for dannelse af årsopgørelse nr. 4, at den har overskrevet årsopgørelse nr. 3 angående raterne. Raterne på årsopgørelse nr. 3 var ikke forfalden på tidspunktet, hvor årsopgørelse nr. 4 dannes.  Derfor annulleres de automatisk.

Ang. "Tilbagebetaling af restskat vedrørende 2015 er først indsat på din NemKonto pr. 11.05.2016":

Beløbet kan ikke indgå i privatforbrugsberegningen for indkomståret 2015, når A først har fået pengene overført til hendes bankkonto i indkomståret 2016. De er derfor først til rådighed til privatforbrug i 2016.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt en samlet påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med i alt 223.313 kr. i indkomståret 2015, hvoraf 156.728 kr. vedrører udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse og 66.585 kr. vedrører forhøjelse baseret på antagelsen om lavt privatforbrug.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

"(…)

Sagsfremstilling

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 14. januar 2020, jf. bilag 1.

Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fra selskaberne G2-virksomhed, G3-virksomhed og G5-virksomhed til A var opfyldt i indkomståret 2015.

Det gøres gældende, at A har afholdt de omkostninger, som befordringen har påført hende som ejer af det benyttede køretøj. A er på denne baggrund berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med de af Ligningsrådet fastsatte satser i indkomståret 2015. A’s påståede interessefællesskab med KJ er uden betydning for retten til befordringsgodtgørelse og skal ikke tillægges nogen form for betydning ved kvalifikationen af den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Det gøres videre gældende, at A har været fuldt ud i stand til at afholde sit privatforbrug baseret på de selvangivne indtægter. A har ikke haft yderligere skattepligtig indkomst, der giver baggrund for en skønsmæssig forhøjelse baseret på privatforbrugsopgørelsen.

Det fremhæves, at Skattestyrelsen har gennemført en nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 med kr. 50.000, men ikke herudover har forholdt sig til det samlede privatforbrug, eller hvilken betydning dette har, når det reguleres med det yderligere optagne lån.

Til belysning af sagen fremlægges SKATs afgørelse vedrørende ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 af den 8. februar 2017 som bilag 2. Det bemærkes, at vi ikke har modtaget kopi af det til afgørelsen vedlagte bilag 1, hvorfor dette ikke er vedlagt nærværende klage.

Det bemærkes for god ordens skyld, at vi ikke har modtaget kopi af Skattestyrelsens angivelige forslag til afgørelse af den 29. november 2019. Dette er baggrunden for, at der ikke er fremlagt yderligere dokumentation eller gennemført yderligere drøftelser med Skattestyrelsen i relation til den indgivne anmodning om genoptagelse i forhold til hvilken, der blev truffet afgørelse den 14. januar 2020, jf. bilag 1.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 22. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

(…)

Vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal på denne baggrund anmode om at få lejlighed til at deltage i et møde med skatteankenævnet forud for, at der træffes afgørelse i sagen.

Vi kan således tiltræde, at sagen afgøres af Skatteankenævn Vestjylland Nord og ønsker at deltage i et møde med nævnet med henblik på at forklare sagen og vores opfattelse heraf nærmere.

(…)"

Skatteankenævn Vestjylland Nords afgørelse

En skattepligtig, der ønsker sin skatteansættelse ændret, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmode om genoptagelse af ansættelsen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomstår 2015 skal således senest være kommet fra til Skattestyrelsen den 1. maj 2019.

Klagerens repræsentant har indsendt anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstår 2015 den 30. april 2019 med henblik på at få nedsat sin skattepligtige indkomst på baggrund af lavt privatforbrug og få godkendt udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse.

Genoptagelsesanmodningen ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

I og med at den ordinære frist er overholdt for indkomstår 2015, har den skattepligtige retskrav på genoptagelse af ansættelse, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være et nyt fremskaffet bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan være fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse angående forholdet om nedsættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har ikke genoptaget klagerens skatteansættelse angående forholdet om skattefri befordringsgodtgørelse.

Skattefri befordringsgodtgørelse

I forbindelse med genoptagelsesanmodningen og sagsbehandlingen af klagesagen ved Skatteankestyrelsen er der ikke fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af klagerens skatteansættelse.

Nævnet bemærker, at argumentet for at afvise den skattefri befordringsgodtgørelse ikke er, hvorvidt der er tale om interesseforbundne parter, men at argumentet burde gå på, at der ikke er ført den fornødne arbejdsgiverkontrol. Repræsentanten er dog enig i, at det ikke ændrer sagens udfald.

Skatteankenævnet stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse angående dette punkt.

Lavt privatforbrug

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 7.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret 5. februar 2002 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Klageren har bevisbyrden for, at der har været penge i behold til dækning af det negative privatforbrug i indkomstår 2015, jf. SKM2007.345.VLR.

Klagerens revisor har i forbindelse med sagsbehandlingen af afgørelsen af den 8. februar 2017 fremsendt indkomst- og formueopgørelse udarbejdet af klageren. Det fremgår af denne, at klagerens privatforbrug udgjorde 131.730 kr.

SKAT har i opgørelsen, som fremgår af afgørelsen af den 8. februar 2017, inddraget et kontantlån stiftet af klageren på 50.000 kr. Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 14. januar 2020 efter anmodning fra repræsentanten ændret beløbet for stiftelse af kontaktlån til i alt 100.000 kr. Skattestyrelsen har således nedsat klagerens skønnede skattepligtige indkomst med yderligere 50.000 kr.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har fået udbetalt henholdsvis 19.925 kr. den 7. april 2015 og 60.756 kr. den 26. maj 2015 svarende til i alt 80.681 kr. for overskydende SKAT for indkomståret 2014. Det fremgår endvidere af udskrifter fra G6-virksomhed, at klageren har indbetalt i alt 63.084 kr. henholdsvis den 1. september 2015, 21. september 2015 og 20. oktober 2015. Klageren har således haft 17.597 kr. tilbage til rådighed af udbetalt overskydende skat.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klagerens skattepligtige forhøjelse skal nedsættes med yderligere 2.328 kr., idet klageren har haft 17.597 kr. til rådighed af overskydende SKAT og ikke 15.269 kr., som fremgår af Skattestyrelsens opgørelse over klagerens privat forbrug.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at den foreliggende formue- og indkomstopgørelse er forkert henset til det forhold, at klageren ikke har fremsendt oplysninger herom, som Skatteankestyrelsen har anmodet om.

Skatteankenævnet ændrer Skattestyrelsens afgørelse angående dette punkt.

…"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de påviste fejl i relation til Skattestyrelsens oprindelige privatforbrugsberegning (bilag B, side 2) giver baggrund for en større regulering af den gennemførte forhøjelse af skatteansættelsen end gennemført af Skattestyrelsen og Skatteankenævn Vestjylland Nord.

Det er ubestridt, at det selvangivne privatforbrug fuldt ud har kunnet dække A’s udgifter i indkomståret 2015.

Det gøres gældende, at de fejl, der er påvist ved Skattestyrelsens oprindelige beregning af privatforbruget, skal føre til en genoptagelse af skatteansættelsen.

Den påviste fejl angående lån til køb af anparter på kr. 50.000 (bilag A) ud over de af Skattestyrelsen medtagne formueforskydninger samt skatteankenævnets yderligere nedsættelse af privatforbrugsberegningen med kr. 2.328 ved afgørelse af 12. november 2021 godtgør med klarhed, at der er behov for en fornyet gennemgang af privatforbrugsberegningen.

Det faktum, at der ikke er dokumenteret yderligere skattepligtige indtægter, eller i øvrigt dokumenteret et eklatant forbrug, indikerer med klarhed, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen. Det gøres gældende, at der ikke er tale om et så lavt dokumenteret privatforbrug, at det baseret på de foreliggende oplysninger i øvrigt skal medføre en skønsmæssig forhøjelse i indkomståret 2015.

Det bemærkes videre, at privatforbruget i indkomståret 2014 udgjorde kr. 110.029 baseret på Skattestyrelsens opgørelse (bilag B, side 2). Sammenligningsgrundlaget indikerer således grundlag for en yderligere nedsættelse og ikke en forhøjelse af skønnet. Dette uanset det skønnede forbrug sagsøgte henviser til opgjort af Danmarks Statistik (bilag D).

 ... ...

Det gøres videre gældende, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fra selskaberne G2-virksomhed, G3-virksomhed og G5-virksomhed til A var opfyldt i indkomståret 2015. 

A afholdt de omkostninger, som befordringen påførte hende som ejer af det benyttede køretøj. Det gøres gældende, at der på denne baggrund alene er grundlag for at genoptage Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2015.

A er berettiget til at oppebære skattefri befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med de af Ligningsrådet fastsatte satser i indkomståret 2015.

Det gøres gældende, at A’s påståede interessefællesskab med KJ er uden betydning for retten til befordringsgodtgørelse og ikke skal tillægges nogen form for betydning ved kvalifikationen af den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Det faktum, at KJ var revisor for selskabet G4-virksomhed, indebærer ikke et interessefællesskab mellem dette selskab og A. Alene på denne baggrund er der grundlag for at hjemvise også denne del af sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at Skatteankenævnet har forhøjet A’s skatteansættelse for 2015 på et korrekt og retvisende grundlag, jf. statsskattelovens § 4, og at A ikke opfylder betingelserne for ordinær genoptagelse af skattefri befordringsgodtgørelse for indkomståret 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

3.1 Skønsmæssig forhøjelse

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst samt at kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, § 6, § 6 B og § 7.

Den skattepligtige indkomst kan ansættes skønsmæssigt, såfremt det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. mangeårig fast højesteretspraksis, herunder eksempelvis UfR 1967.635 H, SKM2002.70.HR.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan alene tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og UfR 2016.191 H.

Bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, påhviler A, og den bevisbyrde har hun ikke løftet.

A har alene anført, at der foreligger påviste fejl i relation til Skattestyrelsens oprindelige privatforbrugsberegning, og at disse fejl giver grundlag for en yderligere nedsættelse af den gennemførte forhøjelse af skatteansættelsen.

A har ikke redegjort for, endsige dokumenteret, hvorfor der skulle være grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse. A har end ikke redegjort for, hvilke fejl der er tale om.

I tilknytning hertil bemærkes, at SKAT - i afgørelsen af 8. februar 2017 (bilag B) - har taget udgangspunkt i en af A udarbejdet indkomst- og formueopgørelse, og det fremgår af denne opgørelse, at hendes privatforbrug i 2015 udgjorde 131.730 kr., jf. Skatteankestyrelsens afgørelse (bilag 1, side 7, 5. afsnit).

Som det fremgår af SKATs opgørelse (bilag B, side 2) havde A alene 15.145 kr. til forbrug i 2015, og SKAT forhøjede derfor A’s skattepligtige indkomst med 116.585 kr., så A herefter havde 131.730 kr. i overensstemmelse med sin egen opgørelse. Som det også fremgår af SKATs afgørelse af 8. februar 2017 (bilag B, side 5, 2. sidste afsnit) var dette netop et lempeligt skøn:

"Ved skønnet er der taget udgangspunkt i det privatforbrug, som du selv har oplyst. Til sammenligning kan det oplyses at det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år vedrørende 2015 udgør mellem kr. 122.850 - 189.000 i henhold til Danmarks Statistiks statistikbank. Forbruget skal dække fødevarer, husleje, forbrugsafgifter, biludgifter, forsikringer mv.

I den omhandlede periode har din søn på 15 år også været tilmeldt på din adresse. Så privatforbruget burde alt andet lige være en del højere. Det er derfor et meget forsigtigt skøn, at vi tager udgangspunkt i dit eget, oplyste privatforbrug for 2015 på kr. 131.730." (mine understregninger)

Det fremgår af Danmarks Statistiks Statistikbank, at det gennemsnitlige forbrug for en husstand i indkomståret 2015 for enlige under 60 år uden børn udgjorde 191.822 kr. (bilag D), og A’s privatforbrug på 131.730 kr. er således lavere end det gennemsnitlige privatforbrug.

Hertil kommer, at A’s dengang 15-årige søn i hele 2015 boede sammen med A på adressen Y2-adresse, hvilket fremgår af udskrift fra folkeregisteret (bilag E). Det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år med børn udgjorde 249.218 kr., jf. Danmarks Statistik (bilag D), og A’s privatforbrug ligger dermed markant under det gennemsnitlige privatforbrug for enlige med børn, hvilket understøtter, at skattemyndighederne har foretaget et meget lempeligt skøn ved forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst, jf. f.eks. SKM2013.121.ØLR.

Det bemærkes tillige, at Skattestyrelsen ved afgørelse af 14. januar 2020 (bilag A, side 1-2, pkt. 1) godkendte, at opgørelsen af A’s kapitalændringer skulle nedsættes med 50.000 kr., fra 240.244 kr. til 190.244 kr., idet Skattestyrelsen vurderede, at A havde optaget et lån på 100.000 kr. og ikke på 50.000 kr., som der var lagt til grund i Skattestyrelsens afgørelse af 8. februar 2017 (bilag B). Dette resulterede i en omberegning af Skattestyrelsens opgørelse af, hvad A havde haft til forbrug, idet dette beløb blev forhøjet fra 15.145 kr. til 65.145 kr. Forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst blev derfor tilsvarende nedsat fra 116.585 kr. til 66.585 kr.

Skatteankenævn Vestjylland Nord nedsatte ved deres afgørelse af 12. november 2021 (bilag 1) forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst med yderligere 2.328 kr., idet A havde haft 17.597 kr. til rådighed af overskydende SKAT og ikke 15.269. kr., som først lagt til grund., således at forhøjelsen i alt udgjorde 64.257 kr.

A har end ikke - trods ministeriets opfordring (A) - fremlagt dokumentation for sit privatforbrug. 

A har således ikke løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. A har derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet.

3.2 Skattefri befordringsgodtgørelse

For at der kan ske genoptagelse af en ansættelse, skal der som anført fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det er A, der har bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR, som også angik spørgsmålet om skattefri kørselsgodtgørelse.

Det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014, at befordringsgodtgørelse omfattet af ligningslovens § 9 B, der udbetales af arbejdsgiveren, ikke skal medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de af Skatterådet fastsatte satser.

Det fremgår desuden af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1, 1. pkt., at det er en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, jf. f.eks. SKM2016.511.VLR.

Endvidere følger det af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde 1) modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, 2) kørslens erhvervsmæssige formål, 3) dato for kørslen, 4) kørslens mål med eventuelle delmål, 5) angivelse af antal kørte kilometer, 6) de anvendte satser og 7) beregning af befordringsgodtgørelsen. Der er ikke i sagen fremlagt bogføringsbilag, der indeholder ovennævnte oplysninger. 

Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt, påhviler A. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, er skatteyderen skattepligtig af befordringsgodtgørelsen, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR.

Den udbetalte befordringsgodtgørelse i indkomståret 2015 er udbetalt af følgende selskaber:

-       G2-virksomhed, cvr-nr. ...11 (nu F1-bank)

-       G3-virksomhed, cvr-nr. ...12

-       G4-virksomhed, cvr-nr. ...13

-       G5-virksomhed

I henhold til udskrift fra (red.fjernet.hjemmeside) (bilag H) har KJ i ovennævnte selskaber i indkomståret 2015 været involveret som ejer i G2-virksomhed, som ejer og direktør i G3-virksomhed, som revisor i G4-virksomhed, og som ejer i G5-virksomhed.

A har oplyst, at hun i indkomståret 2015 var kærester med KJ, men at parret først flyttede sammen i februar 2017. A har som følge af hendes relation til KJ befundet sig i et interessefællesskab med G2-virksomhed, G3-virksomhed og G5-virksomhed, hvilket bevirker, at der stilles skærpede krav til dokumentationen for, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for disse selskaber er opfyldt, jf. herved eksempelvis SKM2015.73.ØLR.

A har ikke løftet sin bevisbyrde.

A har alene anført, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt for indkomståret 2015, og at hun har afholdt de omkostninger, som befordringen har påført hende som ejer af det benyttede køretøj.

A har imidlertid ikke dokumenteret, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt. Hun har eksempelvis ikke dokumenteret, at arbejdsgiveren har ført kontrol i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 2, og der foreligger dermed ingen køresedler, som indeholder oplysninger om blandt andet kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, angivelse af antal kilometer og de anvendte satser. Hun opfylder derfor ikke betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Hun har i øvrigt end ikke dokumenteret, at hun har afholdt udgifter vedrørende den hævdede kørsel.

A har således ikke fremlagt nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at SKAT i 2017 ændrede grundlaget for A’s betaling af SKAT for indkomstårene 2014 og 2015, og at Skattestyrelsen i 2020 herefter yderligere ændrede i indkomsten for 2015 ved at nedsætte den med 50.000 kr., inden Skatteankenævn Vestjylland Nord i 2021 efter en gennemgang fandt anledning til at nedsætte denne med yderligere 2.328 kr., mens der ikke fandtes at være grundlag for at genoptage spørgsmålet om skattefri befordringsgodtgørelse for dette år. 

Retten finder for så vidt angår den skattemæssige ansættelse af indkomsten for 2015, at det ikke af A er godtgjort, at denne hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig. Retten har herved også lagt vægt på, at privatlivsforbruget bygger på sagsøgers egen oplysning, og at den set i forhold til Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning, herunder navnlig også for så vidt angår omstændigheden med hjemmeboende barn, må anses for at være meget lempelig. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at der vedrørende tidligere indkomstår er accepteret et endnu lavere forbrug. 

Henset til at der heller ikke for retten af A er fremlagt oplysninger eller forhold, der i øvrigt kan belyse, at der er ført fornøden kontrol med den kørsel, der kunne begrunde udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, finder retten ikke, at det fornødne grundlag for genoptagelse heraf, der skal udgøre nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, foreligger. 

Retten finder således ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse og tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. 

Efter sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr., der er fastsat under henvisning til, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes. 

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 25.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.