Parter
A
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.
Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne drejer sig om A’s skatteforhold i indkomstårene 2006 -
2010. Et hovedspørgsmål er, om A var fuldt skattepligtig til
Danmark. Dernæst angår 4 af sagerne, om en række transaktioner medfører, at A har oppebåret en skattepligtig indtægt. En sag angår et spørgsmål om fradragsret for udgifter.
I sagen BS-15155/2022-KBH har A påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at A’s fulde skattepligt til Danmark ikke genindtrådte forud for indkomståret 2011.
I sagen BS-15171/2022-KBH har A påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsat med 77.190 kr.
I sagen BS-15575/2022-KBH har A påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsat med 370.900 kr.
I sagen BS-15601/2022-KBH har A påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsat med 4.485.000 kr.
I sagen BS-15617/2022-KBH har A påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsat med 269.740 kr.
I sagen BS-24080/2022-KBH har A påstået sin skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsat med 9.536.168 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse. I sagen BS-15155/2022-KBH har Skatteministeriet subsidiært påstået hjemvisning.
Sagerne BS-15155/2022 og BS-15171/2022-KBH er anlagt den 21. april 2022, sagerne BS-15575/2022-KBH, BS-15601/2022-KBH og BS-15617/2022-KBH den 25. april 2022 og sagen BS-24080/2022-KBH den 27. juni 2022.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Sagerne har været behandlet sammen, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. Parterne har været enige om, at samtlige sagers bilag anses for fremlagt i alle sagerne.
Oplysningerne i sagerne
Sagen BS-15155/2022-KBH
Af Landsskatterettens afgørelse af 21. januar 2022 om indkomstårene 2006 - 2010 fremgår:
"…
Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatte-
rettens afgørelse -------------------------------------------------------------------------------------------------- Fuld skattepligt
til Danmark Ja Nej Ja
…
Faktiske oplysninger
Af SKATs afgørelse fremgår følgende:
"Du har meldt flytning fra Danmark, og ikke skattepligtig til Danmark fra 2006. I perioden 2001 - 2012 har du til folkeregisteret oplyst, at du har boet i Y1-land.
Af tingbogen for ejendommen Y2-adresse fremgår det, at du har været formand for andelsboligforeningen Y2-adresse. Den 6. april 2006 sælges andelsboligforeningen til G1-virksomhed. Du underskriver aftalen for andelsboligforeningen som formand.
Af andelsboliglovens § 2 stk. 4 fremgår det at som medlem af en andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med optagelsen som medlem overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom. Medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter."
"Det fremgår tillige af andelsboligoversigten for andelsboligforeningen Y3-adresse, at du har været andelshaver.
SKAT har fået aktindsigt hos G2-virksomhed Y3-adresse. Du har i skrivelse af den 2. november 2011 oplyst, at du og din kone har bolig i ejendommen.
Du nævner, at der er flere vidner på dette, og at beboermøder fandt sted i din og din kones bolig. Ejendommen er købt den 1. december 2010 af andelsboligforeningen. Af folkeregistreret fremgår det, at der ikke har været tilmeldt beboere på adressen i den periode du har oplyst, at bo på adressen.
Det fremgår af andelshaverlisten for andelsboligforeningen Y3-adresse, at du pr. medio oktober fortsat er andelshaver i foreningen. Der er ikke tilmeldt andre personer i lejligheden, hvorfor den står til din rådighed."
Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:
"Klager har meldt flytning til Y1-land i perioden 2001 - 2011. Klager har ikke indgivet selvangivelse til Danmark eller Y1-land i perioden.
Klager har meldt flytning fra Danmark i perioden 10. marts 2001 - 24. august 2011.
Klager er statsborger i Danmark og Y1-land."
(…)
"Ægteskab:
Klager er gift med IM. Ægteskabet blev indgået den (red.dato.nr.1.fjernet) .
I perioden 26. juni 2001 til 1. januar 2006 er IM udrejst til Y1-land jf. folkeregisteret - bilag 26. Fra 1. januar 2006 har IM Y4-adresse - bilag 26.
IM har købt Y4-adresse den 21. juni 2005. IM står fortsat som ejer af ejendommen. Ejendommen er anført som helårsbeboelse.
Klager har to børn med sin hustru.
IV født (red.dato.nr.2.fjernet) og IS født (red.dato.nr.3.fjernet) - bilag 26.
IM er fra 2006 skattepligtig til Danmark, da hun ejer bolig, og har adresse i Danmark.
Efter IM er flyttet tilbage til Danmark bliver hun gravid med IS født den (red.dato.nr.3.fjernet). Klager er far til barnet."
"Ophold og skattepligt til Y1-land
IRS har til de danske skattemyndigheder oplyst, at klager og klagers hustru ikke har selvangivet fra 2005 og frem - bilag 1.
Kopi af skrivelse fra IRS vedlægges. Den dokumenterer, at klager ikke har selvangivet og betalt skat i Y1-land - bilag 1."
(…)
"Bolig i Danmark
Klager har haft bolig til rådighed hos sin hustru IM Y4-adresse i perioden 2006-2011.
Klager har den 1. februar 2010 solgt andelsbevis - bilag 2 - i Y5-adresse, af aftalen fremgår det, at klager har bolig Y5-adresse og klagers nye adresse er Y4-adresse.
Det fremgår tillige, af referat at klager er formand for (red.forening.nr.2.fjernet), Y5-adresse samt medejer af G3-virksomhed og G4-virksomhed som sælger ejendommen til andelsboligforeningen. Referat er underskrevet af klager som formand - bilag 3.
Referat af stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.1.fjernet) af 31. marts 2009 er vedlagt, hvor det fremgår, at A vælges som formand - bilag 3.
Det følger af andelsboligloven, at kun andelshavere med boligret til en lejlighed i andelsboligforeningen kan være medlem af foreningen. Som formand har klager været medlem af bestyrelsen. Klager har således mindst haft adgang til en bolig i perioden 31. marts 2009 - 1. februar 2010.
Af referat fra (red.forening.nr.3.fjernet) - Y6-adresse af den 11. april 2010 - bilag 5 - fremgår det, at klager ejer andelsbevis for Y6-adresse. Den 5. november 2011- bilag 6 - deltager klager i en generalforsamling i foreningen. Begge referater vedlægges i kopi. Klager underskriver referatet som referent for mødet.
I perioden 1. august 2010 - 26. oktober 2011 er der ikke tilmeldt nogen på adressen jf. folkeregisteret. Lejligheden har således stået til rådighed for klager.
For (red.forening.nr.4.fjernet) har klager haft bolig sammen med sin ægtefælle i 2 lejligheder jf. klagers egen skrivelse til G2-virksomhed af 2. november 2011 - bilag 10. Dette fremgår tillige af oversigt over andelshavere for Andelsboligforening Y3-adresse - bilag 11.
Af referat af 12. februar 2009 af stiftende generalforsamling for (red.forening.nr.5.fjernet) fremgår det, at klager har fremlejet et værelse i ejendommen - bilag 20.
Af referaterne for (red.forening.nr.5.fjernet) fremgår det, at klager har været formand for bestyrelsen og modtaget honorar for denne ydelse. Der henvises til anden klage ved SAN Midt Vest for 2010 j.nr. 13-0487742 og 130488411.
For (red.forening.nr.6.fjernet) fremgår det af bilag 16-18, at klager har været formand for bestyrelsen.
Med baggrund i den fremlagte dokumentation udarbejdet af klager selv, kan det dokumenteres, at klager har haft adgang til bolig på følgende adresser:
Y4-adresse
Y5-adresse
Y7-adresse
Y6-adresse
Y8-adresse
Klager har været medlem af bestyrelsen og formand for flere andelsboligforeninger. Det følger af andelsboliglovens § 2, at kun beboere må eje andelsbeviser i en andelsboligforening."
"Arbejde i Danmark
Klager har i mail af 2. november 2011 til G2-virksomhed - bilag 12- oplyst, at han ernærer sig som juridisk rådgiver. Klager oplyser, at han succesfuldt har stiftet 6-7 andelsboligforeninger over de sidste par år.
Klager har været formand for de 4 andelsboligforeninger. Det fremgår af referaterne, at der er ført mange forhandlinger med møder med kuratorer, banker, generalforsamlinger og andre interessenter. Møder som har krævet klagers fysiske tilstedeværelse i en længere periode i Danmark."
(…)
"Klager har oplyst, at han løbende over et par år har ydet juridisk rådgivning til 6-7 andelsboligforeninger, som han har været formand for.
Klager har ikke dokumenteret ophold i Y1-land eller skattepligtsforhold til Y1-land. IRS har til SKAT oplyst, at klager ikke har selvangivet fra 2005, hvis ikke tidligere til de (red.etnicitet.nr.1.fjernet)e skattemyndigheder.
Klagers hustru har hele den pågældende periode boet i Danmark sammen med parrets 2 børn, hvoraf den ene er født efter klagers hustru er flyttet tilbage til Danmark."
Klageren har ved endeligt skøde af 3. juli 2008 købt ejerlejligheden Y9-adresse med overtagelse 15. juni 2008. Købesummen udgjorde 1.661.958 kr.
Ejendommen er registreret som en ejerlejlighed på 139 kvm. beboelse og med et badeværelse samt køkken. Ejendommen blev ved endelig skøde af 15. januar 2012 overdraget til G5-virksomhed
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark i perioden fra indkomståret 2006 til indkomståret 2011.
Der er til støtte herfor anført følgende:
"Du har 2006 ejet og har haft råderet over bolig i Danmark. Du er statsborger i Danmark og Y1-land.
Du har således dobbelt statsborgerskab. I perioden har du været dansk gift, og har din familie i Danmark.
Du anfører, at være fraflyttet Danmark i 2001, men har ikke fremsendt dokumentation for, at du har været skattepligtig til et andet land.
Som (red.etnicitet.nr.1.fjernet) statsborger er du skattepligtig til Y1-land, uanset hvor du bor i verden. Du har ikke fremsendt dokumentation for, at du har selvangivet skattepligtig indkomst til Y1-land.
På denne baggrund fastholder SKAT, at du er skattepligtig til Danmark, og med hjemmel i kildeskatteloven § 1, stk. 1 har du således været skattepligtig til Danmark i perioden 2006-2012, da du har rådet over bolig i Danmark."
SKATs har i sin udtalelse blandt andet anført følgende:
(…)
"SKATs vurdering af klagen
SKAT fastholder, at klager for hele perioden er skattepligtig til Danmark og centrum for livsinteresser er Danmark.
(…)
"Familiemæssige forhold:
(…)
Reglerne om skattepligt til Danmark fremgår af den juridiske vejledning C.F.1.2.1.
SKAT skal henvise til SKM2012.497.BR, hvor en revisor blev anset som skattepligtig til Danmark, da hans hustru boede i Danmark og han derved havde råderet til en bolig i Danmark."
"Ophold og skattepligt til Y1-land
(…)
Klager har ikke dokumenteret, at klager har haft ophold og bolig i Y1-land hverken under sagens behandling eller ved klagen til skatteankenævnet.
Klager har endvidere ikke dokumenteret ophold i Y1-land ved ind- og udrejse af Y1-land med stempler fra pas eller flybilletter.
Klager bedes fremlægge bankkontooplysninger, lejekontrakter, skøder og anden dokumentation, der kan dokumentere, at klager har haft faktisk ophold i Y1-land."
(…)
"Arbejde i Danmark
(…)
Med baggrund i en samlet vurdering fastholder SKAT, at klager er skattepligtig i perioden 2006-2011.
Klager har i perioden haft flere ejendomme til sin rådighed, og har selv oplyst overfor 3. mand, at han boede i de pågældende ejendomme.
(…)
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende:
"Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Det er forsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager er fuld skattepligtig til
Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 i indkomstårene 2006 til 2011
Det fremgår af Højesterets dom i SKM2001.388.HR, at påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 ophørte ved klagers fraflytning til udlandet. Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:
| | At klager siden 16. september 2000 har været gift med IM. |
| | At ægtefællen siden 21. juni 2005 har været ejer af helårsboligen på Y4-adresse. |
| | At ægtefællen fra indkomståret 2006 har været fuld skattepligtig til Danmark. |
| | At klager og ægtefællen har to fællesbørn, som er født i henholdsvis i april 2006 og januar 2008. |
| | At klager købte en ejerlejlighed medio 2008 i Y10-by. |
| | At hverken klager eller ægtefællen har selvangivet indkomst i Y1-land. |
| | At der ikke er dokumenteret ophold og bopæl i Y1-land. |
| | At klager har været medlem i og formand for flere danske andelsboligforeninger. |
| | At klageren i flere tilfælde har anført at have haft bopæl i forskellige danske andelsboliger |
At klager til sagen har oplyst, at han ernærer sig som juridisk rådgiver i forbindelse med andelsboligforeningsforhold i Danmark."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark i indkomstårene fra og med 2006 til og med 2010.
De tidligere nedlagte påstande om henholdsvis ugyldighed og manglende begrundelse frafaldes på det foreliggende grundlag, idet A ønsker en materiel behandling af det centrale spørgsmål om skattepligt i de omhandlede indkomstår.
Der er til støtte herfor anført følgende:
"Til støtte for den nu nedlagte påstand gøres det gældende, at A’s skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen til Danmark i 2001. dette synes ubestridt at være lagt til grund af SKAT, der først anser A for skattepligtig til Danmark for indkomståret 2006 og fremefter, idet der lægges afgørende vægt på A’s valg til formand for en andelsboligforening i 2006.
SKAT anfører i sin afgørelse, at A har været skattepligtig til Danmark i perioden 2006-2012, da han har råde over bolig i Danmark.
Det gøres gældende, at SKATs afgørelse beror på en grundlæggende skatteretlig misforståelse, idet det i en tilflytningssituation ikke er tilstrækkeligt til at fastslå skattepligt, at A måtte have en ejendom til rådighed til Danmark. Det bestrides dog, at dette er tilfældet.
A har ikke ejet fast ejendom eller haft til rådighed i en andelsboligforening i Danmark i de omhandlede periode. A har alene fungeret som repræsentant for en juridisk person, der har ejet en boligret i den omhandlede andelsboligforening i perioden. Som repræsentant for andelsboligforeningen har A været berettiget til at fungere som formand for andelsboligforeningen Y2-adresse.
For god ordens skyld bemærkes, at den juridiske persons boligret var over et ubeboeligt og uudnyttet loft. Dette repræsenterede ikke en bolig eller boligmulighed for A.
For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at der er et væsentligt spring mellem 2006, hvor SKAT vurderer, at skattepligten genindtræder, og A skrivelse af den 2. november 2011 til G2-virksomhed, hvoraf det fremgik, at han og hans hustru har bolig i en anden andelsboligforening.
Spørgsmålet om skattepligt til Danmark i en situation, hvor den omhandlede person flytter til Danmark fra udlandet (en tilflyttersituation), afgøres efter kildeskattelovens § 7.
Af kildeskattelovens § 7, stk. 1 fremgår følgende:
"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende."
Det gøres gældende, at det påhviler SKAT at dokumentere, at A i indkomstårene 2006-2010 har haft en bolig til rådighed i Danmark, samt at han i samme periode har taget ophold her i landet udover kortvarigt ophold i forbindelse med ferie eller lignende. Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde.
Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt således, som det fremgår af SKAT afgørelse af den 23. marts 2013, at A har en bolig til rådighed i Danmark. Dette har ikke været tilfældet, men selv såfremt skatteankenævnet -mod forventning - måtte lægge til grund, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at dette er tilfældet, er der ikke indtrådt skattepligt til Danmark for A. Dette kræver, at der tillige er taget ophold i Danmark udover kortvarigt ophold i forbindelse med ferie eller lignende. Dette er ikke tilfældet, ligesom det på ingen måde er godtgjort af SKAT.
Det gøres på det foreliggende grundlag gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at A var skattepligtig til Danmark, i årene 2006-2010, hvorfor afgørelsen skal ændres på dette punkt.
Det bestrides ikke, at A er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2011."
Af tidligere fremsendt klageskrivelse fremgår det blandt andet:
"A er (red.etnicitet.nr.1.fjernet) statsborger og fraflyttede Danmark i 2001. I 2011 tilmeldte han sig Danmark igen. SKAT mener, at A burde have været tilmeldt allerede fra 2006."
Klagerens repræsentant har endvidere anført:
"Min klient og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og skal på den baggrund venligst anmode at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten med henblik på at få mulighed for at uddybe og forklare vores synspunkter i sagen direkte overfor Landsskatteretten.
Vi ønsker, som det fremgår ovenfor, sagen visiteret til videre behandling ved Landsskatteretten og ser frem til at modtage en indkaldelse til retsmøde.
Min klient er grundet corona-virus forhindret i at rejse til Danmark fra Y1-land. På denne baggrund tages der forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med sagens videre førelse. Eventuel yderligere dokumentation vil blive fremsendt hurtigst muligt.
Imidlertid beror muligheden for at gennemgå og fremskaffe en del af det materiale, der forventes fremlagt på, at min klient igen får mulighed for at rejse til Danmark uden at blive ramt af karantæne som følge af coronavirus.
I det omfang ovenstående på nogen måde giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg selvsagt til Skatteankestyrelsens fulde rådighed for en nærmere drøftelse heraf, gerne telefonisk."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark i perioden 2006 til 2010, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten anmodede endvidere om berostillelse af sagen henset til risiko for selvinkriminering.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen kunne ikke tiltræde anmodningen om berostillelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at berostille sagen som ønsket af klager.
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.
Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.
Klageren har meldt fraflytning fra Danmark i perioden 10. marts 2001 til 24. august 2011.
Retten finder, at der i denne forbindelse skal foretages en vurdering af, om klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er ophørt i forbindelse med fraflytning til udlandet.
Når henses til, at klageren siden 16. september 2000 har været gift med IM, at IM siden 21. juni 2005 har været ejer af ejendommen Y4-adresse, som er en helårsbeboelse, at IM er fuld skattepligtig til Danmark fra indkomståret 2006, at klageren og IM har to børn sammen, som er født i henholdsvis april 2006 og januar 2008, at klageren købte en ejerlejlighed medio 2008 i Y10-by, at hverken klageren eller dennes hustru har selvangivet indkomst i Y1-land, at der ikke er dokumenteret ophold og bopæl i Y1-land, at klageren har været medlem i og formand for flere danske andelsboligforeninger, at klageren i flere tilfælde har anført at have haft bopæl i forskellige danske andelsboliger samt at klagerens oplysning om, at han ernærer sig som juridisk rådgiver i forbindelse med andelsboligforeningsforhold i Danmark, finder retten, at der ikke er grundlag for en ændring af klagerens fulde skattepligt til Danmark.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
…"
Sagen BS-15171/2022-KBH
Af Landsskatterettens afgørelse af 24. januar 2022 fremgår:
"…
Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens s afgørelse
opfattelse
Indkomståret 2009
Indtægt ved udleje
af ejendom 107.700 kr. 30.510 kr. 107.700 kr.
…
Faktiske oplysninger
Klageren har ved endeligt skøde af 3. juli 2008 købt ejerlejligheden Y9-adresse med overtagelse 15. juni 2008. Købesummen udgjorde 1.661.958 kr.
Ejendommen er registreret som en ejerlejlighed på 139 kvm. beboelse og med et badeværelse samt køkken.
Ejendommen blev ved endeligt skøde af 15. januar 2012 overdraget til G5-virksomhed.
Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende vedrørende de faktiske forhold:
"Du ejer Y9-adresse, som du pr. 1. januar 2009 udlejer til G3-virksomhed, som ejes af din hustru for en årlig leje kr. 107.700 kr. Lejekontrakten er underskrevet den 11. december 2008."
Af SKATs udtalelse fremgår følgende omkring faktiske forhold:
"Klager har for indkomståret 2009 modtaget lejeindtægt kr. 107.700 for udlejning af lokaler til G3-virksomhed ejet af klagers hustru."
I ingen af de offentliggjorte årsrapporter for G3-virksomhed fremgår det at virksomhedens adresse er Y9-adresse i Y10-by.
G3-virksomhed’ lokaleomkostninger for 2009 er i årsrapporten for 2010 anført til 107.700 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at der er grundlag for beskatning af indtægt ved udleje af ejendom med 107.700 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"Du ejer Y9-adresse, som du pr. 1. januar 2009 udlejer til G3-virksomhed, som ejes af din hustru for en årlig leje kr. 107.700 kr. Lejekontrakten er underskrevet den 11. december 2008.
Du har ikke selvangivet resultat af udlejningsvirksomhed for indkomståret 2009.
Overskud fra udlejning af ejendom er skattepligtig med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b.
Din personlige indkomst skal derfor med forhøjes for resultat af overskud for udlejning med kr. 107.700 med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b for indkomståret 2009."
….
"Din personlige indkomst forhøjes med for resultat af overskud for udlejning med kr. 107.700 med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b for indkomståret 2009."
Af SKATs udtalelse fremgår:
"Klager har ikke selvangivet resultat af udlejningsvirksomhed for 2009. Ved sagen behandling ved SKAT har klager ikke fremsendt dokumentation for eventuelle udgifter samt dokumentation for omfanget af udlejningsvirksomheden.
Klager har ikke ved fremsendelse af klagen til Skatteankenævnet underbygget sin påstand med regnskab eller bilag for udlejningsvirksomhed.
Det er ikke dokumenteret i hvilket omfang renteudgifter skal medgå i opgørelse af den skattepligtige indkomst, da omfanget af udlejning i forhold til lokalets størrelse ikke er dokumenteret."
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende:
"Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen den 29. september 2020 i udtalelse i sammenholdt sag har fastholdt, at klager må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket lægges til grund for nærværende besvarelse.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klager er skattepligtig af modtaget lejeindtægt på 107.700 kr. fra lejer, som er selskabet G3-virksomhed, hvilket selskab efter det oplyste ejes af klagers ægtefælle.
Klager var i indkomståret ejer af lejligheden Y9-adresse Y10-by. Der er tale om en lejlighed på 139 kvm. Beboelse med badeværelse og køkken.
Af den indgåede lejekontrakt fremgår at den årlige leje andrager 107.700 kr.
I årsrapporten for lejer, G3-virksomhed, er anført lokaleomkostninger på 107.700 kr.
Klager har ikke selvangivet lejeindtægten i 2009, men klager og klagers (tidligere) rådgiver medgiver, at lejeindtægten skal medtages i indkomståret, men rettelig burde nedsættes med afholdte ejendomsskatter og renteudgifter.
SKAT har anmodet om dokumentation for afholdte omkostninger på lejligheden, men ikke modtaget denne.
På den baggrund kan forhøjelsen ikke nedsættes, og SKATs afgørelse fastholdes derfor i sin helhed.
Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes."
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af indtægt ved udleje af ejendom med 77.190 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den opgjorte huslejeindtægt skal reduceres med udgifter i relation til udlejningen, der ikke tidligere er fratrukket ved opgørelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2009.
Det gøres gældende, at ejendomsskatter og renteudgifter vedrørende ejendommen Y9-adresse, Y10-by ikke tidligere er fratrukket ved A’s skatteansættelse, hvorfor A i forbindelse med den omhandlede forhøjelse er er berettiget til fradrag for disse omkostninger.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at A ikke var skattepligtig til Danmark i indkomståret 2009. A fraflyttede Danmark i 2001 og tog først ophold i Danmark igen i indkomståret 2011. I den mellemliggende periode har A ikke været skattepligtig til Danmark, og SKAT er på denne baggrund ikke berettiget til at gennemføre en ændring af A’s skatteansættelse for indkomståret 2009.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at A efter fraflytningen i 2001 har haft bolig til rådighed i Danmark samt tillige i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, har taget ophold i Danmark, påhviler SKAT, der ikke på nogen måde har løftet denne bevisbyrde."
Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende:
"Det gøres gældende, at der foreligger ugyldighed, da SKAT som forvaltningsmyndighed ikke har udøvet en skøn på et sagligt grundlag samt, at der som minimum skal ske nedsættelse svarende til renteudgifter og ejendomsskatter A har i 2009 udlejet ejendommen Y9-adresse, Y10-by.
Det er korrekt, at der skal medtages en huslejeindtægt, men der skal dog ske reduktion med relevante udgifter. A’s revisor vil snarest udarbejde en opgørelse over de relevante udgifter. SKAT burde imidlertid af egen drift have fratrukket de ejendomsskatter og renteudgifter vedrørende ejendommen, der fremgår af SKAT’s eget kontrolbilag:
Disse udgifter kan opgøres således:
Renteudgifter F1-bank 72.944 kr. R75 Ejendomsskatter 4.246 kr. R75 Samlede udgifter 77.190 kr.
SKAT burde endvidere udarbejde skønsmæssige opgørelser over vedligeholdelsesudgifter og bidrag til ejerforeningen."
Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende:
"Min klient og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og skal på den baggrund venligst anmode at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten med henblik på at få mulighed for at uddybe og forklare vores synspunkter i sagen direkte overfor Landsskatteretten.
Vi ønsker, som det fremgår ovenfor, sagen visiteret til videre behandling ved Landsskatteretten og ser frem til at modtage en indkaldelse til retsmøde.
Min klient er grundet corona-virus forhindret i at rejse til Danmark fra Y1-land. På denne baggrund tages der forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med sagens videre førelse. Eventuel yderligere dokumentation vil blive fremsendt hurtigst muligt. Imidlertid beror muligheden for at gennemgå og fremskaffe en del af det materiale, der forventes fremlagt på, at min klient igen får mulighed for at rejse til Danmark uden at blive ramt af karantæne som følge af corona-virus.
I det omfang ovenstående på nogen måde giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg selvsagt til Skatteankestyrelsens fulde rådighed for en nærmere drøftelse heraf, gerne telefonisk."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der er grundlag for fradrag for udgifter i relation til udlejningen, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Repræsentanten anmodede endvidere om berostillelse af sagen henset til risiko for selvinkriminering.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen kunne ikke tiltræde anmodningen om berostillelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at berostille sagen som ønsket af klager.
Landsskatteretten har den 21. januar 2022 i sag nr. 13-0208887 truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2009.
Lejeindtægt
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette følger af statsskattelovens § 4.
For ejendomme, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan ejeren fratrække driftsomkostninger på ejendommen efter statsskattelovens regler. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at en udgift kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning.
Landsskatteretten finder, at klager er skattepligtig af den opgjorte lejeindtægt på 107.700 kr.
Klagerens repræsentant har anført, at der i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indtægt er grundlag for fradrag for ejendomsskatter og renteudgifter.
Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med udlejningen eller omfanget af udlejningen.
Retten finder, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret sin påstand om fradragsberettigede udgifter. Derfor findes der ikke grundlag for fradrag.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
…"
Sagen BS-15575/2022-KBH
Af Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2022 vedrørende indkomståret 2009 fremgår:
"…
Klagepunkt Årsopgørelse nr. 3 Klagerens opfattelse Landsskatteret- af 29. maj 2013 tens afgørelse
Aktieindkomst
Avance ved salg af
Andelslejligheder
Y5-adresse, 370.900 kr. 0 370.900 kr.
…
Faktiske oplysninger
Af SKATs forslag til afgørelse fremgår følgende vedrørende sagens faktiske forhold:
"Du har den 24. april 2009 solgt boligretter i (red.forening.nr.2.fjernet) vej, Y5-adresse, hhv. lejlighed (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet) og (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet) til ZB og ZK for i alt kr. 370.900.
Beløbet er indsat på en konto i F2-bank (red.kontonr.nr.6.fjernet) den 27. april 2009 tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet).
Du var den 31. marts 2009 medstifter af (red.forening.nr.1.fjernet), hvor (red.forening.nr.2.fjernet) vej senere indtrådte i de aftaler, (red.forening.nr.1.fjernet) havde indgået med G3-virksomhed om køb af ejendommen for kr. 7.500.000 pr. 1. september 2009. Af købsaftalen mellem andelsboligforeningen som, og G3-virksomhed som sælger, fremgår det, at G3-virksomhed havde ret til provenuet for salg af lejlighederne.
Af referater fra (red.forening.nr.2.fjernet) vej og (red.forening.nr.1.fjernet)en fremgår det, at du er medejer af G3-virksomhed og G4-virksomhed. G3-virksomhed har solgt ejendommen til (red.forening.nr.2.fjernet) vej for en samlet købspris kr.
7.500.000. Af købsaftalens § 5 fremgår det, at det er aftalt mellem dit selskab G3-virksomhed og (red.forening.nr.7.fjernet), at dit selskab modtager provenue for salget af lejlighederne (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet)., (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet), st.th, st.mf.th, 1.mf.th og 2.th. I alt 6 lejligheder. Der i blandt er de to lejligheder, som sælges til ZB og ZK.
Af regnskaberne for dit selskab G3-virksomhed fremgår det ikke, at du har betalt en købesum for lejlighederne.
Du har ikke været tilmeldt folkeregisteret på adressen Y5-adresse (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet) eller (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet) og har således ikke haft bopæl på denne. Du har for indkomståret 2009 ikke selvangivet fortjeneste ved salg af andelslejlighed. Beløb for køb eller salg af lejlighederne har ikke passeret din bankkonto.
Beløbet er indsat på en konto i F2-bank tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet), som du har fuldmagt til. Jf. købsaftale mellem dit selskab G3-virksomhed og (red.forening.nr.2.fjernet) vej fremgår det af aftalen § 5, at dit selskab har retten til provenue for salget af de to andelslejligheder. Retten til provenuet tilfalder således ikke (red.forening.nr.2.fjernet) vej, men dit selskab G3-virksomhed.
Kopi af overdragelsesaftale med IP vedlægges i kopi."
Af SKATs udtalelse til klagesagen fremgår blandt andet:
"Klager har været formand for (red.forening.nr.2.fjernet), Y5-adresse. Foreningen er nystiftet i 2009, og har købt ejendommen af G3-virksomhed som ejes og kontrolleres af klager. I forbindelse med handlen får klagers selskab ret til, at oppebærer salgssummen fra salg af andelsbeviser til 6 lejligheder i andelsboligforeningen.
Salgssummen kr. 370.900 er ikke indsat på en konto tilhørende (red.forening.nr.2.fjernet). Beløbet er indsat på en konto tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet) i F2-bank, hvor til klager har fuldmagt."
I forbindelse med indbetalingen har indbetaler anført:
"Køb af lej. 8 Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet). dør 4 kr. 185.450,-
Køb af lej. 5 Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet)., dør 1 kr. 185.450,-".
Årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2009
SKAT har ved årsopgørelse nr. 3 fra SKAT af 29. maj 2013 vedrørende indkomståret 2009 forhøjet klagerens aktieindkomst med 370.900 kr.
Af årsopgørelsens specifikation af aktieindkomst fremgår det, at gevinst på unoterede danske aktier er 370.900 kr.
Af SKATs tilhørende forslag til afgørelse fremgår:
"Din aktieindkomst forhøjes med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 15, jf. personbeskatningslovens § 4a og ejendomsavancebeskatningslovens §§ 1 og 8, stk. 4 med avance ved salg af andelslejlighed Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet). og (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet)., Y12-by 370.900 kr."
(…)
Avance eller tab ved salg af fast ejendom er skattepligtig med hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 3 er fortjenesten skattefri, såfremt boligen har tjent som centrum for livsinteresser for ejeren.
Du har ikke været tilmeldt folkeregisteret på adressen Y5-adresse, og du opfylder således ikke ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1’s bestemmelser for, at kunne sælge din andelslejlighed skattefrit.
I SKM.2005.404.HR blev en skatteyder anset for skattepligtig af fortjeneste ved salg af lejlighed så han ikke havde dokumenteret, at han havde haft bolig på adressen. "A angav, at han i midten af november 1997 som følge af samlivsproblemer flyttede fra sin ægtefælle til en ejerlejlighed, som han havde stået som ejer af i en årrække, men som kort forinden var blevet ledig. Flytningen blev meddelt folkeregistret. I midten af december 1997, hvor han ikke havde en anden bolig til rådighed, indgik han kommissionsaftale med en ejendomsmægler om, at lejligheden skulle sælges inden årets udgang. Den blev solgt i løbet af januar 1998, og med virkning fra den 1. februar 1998 blev A atter tilmeldt folkeregistret på den adresse, hvor hans ægtefælle boede. I den periode, hvor A angav at have boet i lejligheden, havde der været et moderat elforbrug, et meget lavt forbrug af varme og intet forbrug af varmt vand. Højesteret fandt, at A ikke havde bevist, at han reelt havde boet i lejligheden. Som følge heraf var fortjenesten ved salget af lejligheden skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk.
1. 1). Der er tidligere truffet afgørelse i Vestre Landsret VL2004.B-0425-03."
"SKAT er af den opfattelse, at du ikke opfylder betingelser, jf. ligningsvejledningens 2010 afsnit E.J.1.5. 2011 om skattefrihed ved salg af din andelsbolig, da du ikke har beboet lejligheden Y23-adresse. For at kunne sælge en andelsbolig skattefrit er det et krav, at man har benyttet ejendommen til bolig, og har haft centrum for sin livsinteresse der.
Der skal derfor efter SKATs opfattelse ske beskatning efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. SKAT lægger vægt på, at du aldrig har været tilmeldt adressen i folkeregisteret, og dermed ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 3 om skattefrihed.
SKAT er derfor af den opfattelse, at du skal beskattes af hele beløbet, da du ikke har betalt en købesum for lejligheden.
Du og din hustru har haft fuldmagt til den bankkonto ZB og ZK har indbetalt købesummen på købet af de to lejligheder i F2-bank."
"Med hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 4, jf. aktieavancebeskatningslovens § 15 og personskattelovens § 4a forhøjes din aktieindkomst for 2009 med fortjeneste ved salg af andel i (red.forening.nr.2.fjernet) med 370.900 kr.
Du har aldrig været tilmeldt med folkeregisteradresse på Y5-adresse, og boligen har således ikke tjent som centrum for din livsinteresse."
Af SKATs første udtalelse til klagesagen fremgår blandt andet følgende:
"SKAT fastholder, at klagers aktieindkomst for 2009 forhøjes med kr. 370.900 for salg af to andelsbeviser i (red.forening.nr.2.fjernet), Y5-adresse.
Klager var formand for (red.forening.nr.2.fjernet) vej, som på daværende tidspunkt var en nystiftet andelsboligforening, der havde erhvervet ejendommen Y5-adresse fra klagers selskab G3-virksomhed på et transportskøde. Den samlede salgssum var kr. 7.5 millioner. Salgssummen blev betalt dels kontant, dels med overdragelse af 6 lejligheder, hvor G3-virksomhed skulle modtage salgssummen for disse. Beløbet er ikke indtægtsført i G3-virksomhed, men alene overført til konto i F2-bank tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet), hvortil klager har fuldmagt.
Beløbet er efterfølgende hævet ved følgende udbetalinger:
| 10. juni | 100.000 |
| 24. juni | 250.000 |
| 29. juli | 20.000 |
Klager har således modtaget salgssummen for salg af de 2 andelsbeviser i Andelsboligforening Y5-adresse (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet). og (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet).
Da klager er den endelig modtager af salgssummen kr. 370.900, fastholder SKAT forhøjelsen af klagers aktieindkomst for 2009."
Af SKATs anden udtalelse til klagesagen fremgår blandt andet følgende:
"SKAT skal henvise til vedlagte materiale fra R1, der dokumentere, at klagers selskab G3-virksomhed modtog provenu fra yderligere 6 lejligheder i forbindelse med handlen.
Det er provenu fra salg af to af de seks lejligheder SKAT har forhøjet klagers aktieindkomst med."
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende:
"Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen den 29. september 2020 i udtalelse i sammenholdt sag har fastholdt, at klager må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket lægges til grund for nærværende besvarelse.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klager er skattepligtig af avance ved salg af boligretter til 2 andelsboliger som aktieindkomst med 370.900 kr. i indkomståret 2009.
De 2 andelsbeviser er solgt til ZB og ZK, for henholdsvis lejlighederne Y5-adresse, 1 tv og (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet). for en samlet pris på de 370.900 kr.
den 24. april 2009.
Købsprisen for andelene er indsat på konto i F2-bank den 27. april 2009 tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet).
Klager har fuldmagt til denne konto og beløbene er efterfølgende hævet i perioden 10. juni - 29. juli 2009.
I sagen foreligger i øvrigt følgende oplysninger:
Der foreligger en købsaftale mellem selskabet G3-virksomhed (som sælger) og Andelsboligforeningen som køber af ejendommen Y5-adresse for en købesum på 7.500.000 kr. med overtagelse den 1. september 2009.
Det fremgår af aftalen, at sælger skulle modtage provenu fra salget af 6 lejligheder i ejendommen.
I Landsskatteretsafgørelse af 3. oktober 2015 vedrørende selskabet G3-virksomhed fremgår af de faktiske oplysninger blandt andet følgende:
"de 6 lejligheder er efterfølgende solgt privat af A samt af IN, som har arbejdet for A og hans ægtefælle,
IM,…………………..
Videre …..pr. 1. februar 2010 har A solgt Y5-adresse, st.mf.th, 25 Y12-by til en salgspris på 269.740 kr. Derudover foreligger der en overdragelsesaftale med samme køber vedrørende samme lejlighed. Heraf fremgår det dog, at det er selskabet som er sælger.
"
Herudover kan konstateres, at klager på den stiftende generalforsamling i andelsboligforeningen er valgt som formand. Det følger af andelsboligloven, at det alene er medlemmer med et andelsbevis, som giver en ret til en bolig, som kan være medlem af andelsboligforeningen, hvorfor det bestyrker SKATs vurdering, at det er klager som privat har solgt andelsbeviserne.
Som sagen er oplyst, ses klager ikke at have betalt noget for andelene, ud fra regnskaberne i G3-virksomhed.
Da klager ikke har tilmeldt sig på adressen i folkeregisteret, tilkendegiver klager, at han ikke har boet i den omhandlede lejlighed, hvorfor spørgsmålet om skattefri salg af andelen i medfør af reglerne herom i aktieavancebeskatningsloven § 15 og ejendomsavancebeskatningsloven § 8, ikke finder anvendelse. I øvrigt ses det ikke påklaget eller anført af klagers repræsentant.
Skats afgørelse fastholdes i sin helhed.
Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs ansættelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2009 med 370.900 kr. skal nedsættes til 0 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"Der henvises foreløbigt til sagsfremstillingen i SKATs forslag til afgørelse af den 29. april 2013, jf. bilag 2."
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A ikke i indkomståret 2009 har været ejer af boligretterne til de omhandlede andelslejligheder.
De omhandlede boligretter har været handlet og ejet af andre juridiske personer end A, og A har ikke været berettiget til eller modtaget provenu i form af avance ved salg af de omhandlede andelslejligheder eller boligretterne hertil.
Videre gøres det gældende, at A ikke var skattepligtig til
Danmark i indkomståret 2009. A fraflyttede Danmark i 2001 og tog først ophold i Danmark igen i indkomståret 2011. i den mellemliggende periode har A ikke været skattepligtig til Danmark, og SKAT er på denne baggrund ikke berettiget til at gennemføre en ændring af A’s - skatteansættelse for indkomståret 2009.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at A efter fraflytningen i 2001 har haft bolig til rådighed i Danmark samt tillige i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, har taget ophold i Danmark, påhviler SKAT, der ikke på nogen måde har løftet denne bevisbyrde."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af avance i forbindelse med salg af to andelsboliger, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Repræsentanten anmodede endvidere om berostillelse af sagen henset til risiko for selvinkriminering.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Skattestyrelsen kunne ikke tiltræde anmodningen om berostillelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at berostille sagen som ønsket af klager.
Landsskatteretten har den 21. januar 2022 i sag nr. 13-0208887 truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2009.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at:
"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
1. ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller 2. der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller 3. udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller
den bestående bebyggelse."
Afstår en person andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som er forbundet med en brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er gevinst skattefri og tab ikke fradragsberettiget, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1.
Skattefriheden er betinget af, at lejligheden har tjent til bolig for ejeren af andelen eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, andelen har været ejet, og at dette bopælskrav har været opfyldt, mens andelen har kunnet sælges skattefrit. Dette følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.
Klageren har ikke været tilmeldt folkeregisteret på adresserne Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet). og Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet).
Lejlighedernes salgssum på hver 185.450 kr. dvs. i alt 370.900 kr., er ikke indsat på en konto tilhørende (red.forening.nr.8.fjernet). Beløbet er indsat på en konto tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet) i F2-bank, hvor klageren har fuldmagt til kontoen.
Klageren var i marts 2009 medstifter af (red.forening.nr.1.fjernet), hvor (red.forening.nr.2.fjernet) senere indtrådte i de aftaler, (red.forening.nr.1.fjernet) havde indgået med G3-virksomhed om køb af ejendommen for 7.500.000 kr. pr. 1. september 2009. Af købsaftalen mellem andelsboligforeningen som køber og G3-virksomhed som sælger, fremgår det, at G3-virksomhed havde ret til provenuet for salg af lejlighederne.
Af referater fra (red.forening.nr.2.fjernet) og (red.forening.nr.1.fjernet) fremgår det, at klageren er medejer af G3-virksomhed og G4-virksomhed. G3-virksomhed har solgt ejendommen til (red.forening.nr.2.fjernet) for 7.500.000 kr. Af købsaftalens § 5 fremgår det, at det er aftalt mellem klagerens selskab G3-virksomhed og (red.forening.nr.2.fjernet), at klagerens selskab modtager provenue for salget af lejlighederne (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet)., (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet), st.th, st.mf.th, 1.mf.th og 2.th.
Af regnskaberne for klagerens selskab G3-virksomhed fremgår det ikke, at klageren har betalt for lejlighederne.
Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, finder retten, at klageren må anses for at have været ejer af lejlighederne, og dermed er klageren som udgangspunkt skattepligtig af det modtagne beløb på 370.900 kr.
Retten finder, at der ikke ses at være et tilstrækkeligt grundlag for at anse lejlighederne for at have tjent som bolig for klageren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 15, stk. 1. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren ikke har været tilmeldt folkeregisteret på nogen af lejlighedernes adresser, ligesom der heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger, der giver grundlag for at anse bopælskravet for opfyldt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
…"
Sagen BS-15601/2022-KBH
Af Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2022 om indkomståret 2010 fremgår:
"…
Klagepunkt SKATS afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens
Afgørelse
Forhøjelse
vedrørende
lønindkomst 4.485.000 kr. 0 kr. 4.485,000 kr.
…
Faktiske oplysninger
Klageren var formand for (red.forening.nr.9.fjernet) i forbindelse med foreningens stiftelse.
Der foreligger et dokument, hvoraf det fremgår, at der af klagerens selskab G4-virksomhed (repræsenteret af direktør A) er indgået en aftale med andelsforeningen om, at i forbindelse med foreningens erhvervelse af ejendommen skulle klagerens selskab G4-virksomhed (repræsenteret af direktør A) modtage et honorar for sine ydelser. Af aftalen fremgår det blandt andet, at klagerens selskab G4-virksomhed (repræsenteret af direktør A) ikke har tegnet ansvarsforsikring.
Klageren ejer selskabet G4-virksomhed, som har udstedt en faktura til andelsforeningen på kr. 4.485.000 kr. den 18. januar 2010.
G4-virksomhed er hjemmehørende på Y14-land. Selskabet er ikke skattepligtigt til Danmark eller momsregistreret. Selskabet har ikke selvangivet skattepligtig indkomst til Danmark for arbejde udført i Danmark.
SKAT har i forbindelse med sin udtalelse anført følgende om de faktiske forhold:
"Klager er ejer af selskabet G4-virksomhed hjemhørende Y14-land - bilag 1." (…) ejendommen er beliggende i Danmark, og der har været afholdt en række møder i Danmark for foreningen.
Det fremgår af bilag 2, at klager arbejder som juridisk konsulent og, at klager har været stifter af 6-7 andelsforeninger.
Det fremgår, af bilag 3 at klager indgik en aftale med (red.forening.nr.5.fjernet), hvor klagers firma skulle modtage 15% af enhver besparelse andelsboligforeningen havde ved erhvervelsen af andelsboligforeningens ejendom. Det fremgår af referatet, at klager er ansat som formand og rådgiver. Referatet er underskrevet af klager.
På den stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.5.fjernet) den 12. februar
2009 - bilag 4 - vælges klager som formand for bestyrelsen samt det ved-
tages, at bestyrelsen skal indarbejde klagers honorar i den samlede finansieringsaftale.
Af bilag 5 fremgår det, at klager er professionel bestyrelsesformand og modtager honorar i henhold til honoraraftalen.
På ekstraordinær generalforsamling den 26. marts 2010 - bilag 6 orienteres, der om rådgiverhonorar m.m.
Den 2. marts 2010 - bilag 7- fremsender klager en orienteringsskrivelse til beboerne i (red.forening.nr.5.fjernet), hvor klager skriver, at han vil foreslå, at han modtager indtægter fra salg af ejerforeningens tomme lejligheder til at dække det aftalte honorar.
Af referatet fra den ordinære generalforsamling den 6. oktober 2011 - bilag 8 fremgår det, at klagers honorar er endeligt afregnet.
Af bilag 9 fremgår det, at klager ikke har selvangivet indkomst til Y1-land, og klager ikke er skattepligtig til Y1-land."
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at 4.485.000 kr. anses som skattepligtig lønindkomst for klageren vedrørende indkomståret 2010.
Der er til støtte herfor anført:
"Du er bestyrelsesformand for (red.forening.nr.5.fjernet) i forbindelse med at foreningen stiftes. Du yder efter aftale med andelshaverne i den nystiftede forening konsulentydelser i forbindelse med erhvervelse af foreningens ejendom, som det er aftalt du skal modtage honorar for. Det er endvidere aftalt, at du modtager honorar som bestyrelsesformand fra foreningen.
Den 18. januar 2010 udsteder du en faktura til (red.forening.nr.5.fjernet) på kr. 4.485.000 via dit selskab G4-virksomhed. Y14-land. Du har i et referat af 31. marts 2009 ved stiftelse af (red.forening.nr.1.fjernet) oplyst, at du er ejer af G4-virksomhed. Y14-land.
G4-virksomhed. Y14-land er ikke momsregistreret i Danmark eller er registreret for skattepligt til Danmark.
Der er ikke selskabsskat i Y14-land, men der betales et årligt gebyr for at have selskabet registreret. Der er ikke krav om ejerregister i Y14-land.
Arbejdet som bestyrelsesformand for (red.forening.nr.5.fjernet) er et personligt hverv.
Jf. kontrakten med (red.forening.nr.5.fjernet) skulle dit honorar basere sig på forskellen mellem dem faktiske pris og den vurderede pris for ejendommen. Du skulle modtage en procentdel af denne difference.
Beløbet er betalt ved, at (red.forening.nr.5.fjernet) har overført DKK 400.000 i (red.valuta.nr.1.fjernet) til en konto i Y11-land. Yderligere er der overført kr. 1.300.000 til en klientkonto hos din advokat IU den 7. december 2010. Endvidere er der overført yderligere kr. 697.000 til dig via din klientkonto hos F3-bank den 8. december 2010.
Af referaterne fra (red.forening.nr.5.fjernet) fremgår det, at du er konsulent og formand for (red.forening.nr.5.fjernet). Formandsposten er et personligt hverv.
Din primære opgave, som formand for (red.forening.nr.5.fjernet) har været, at forhandle den bedst mulige pris for andelsboligforeningen for købet.
1.2. SKATs begrundelse for ændring
Du var valgt som lønnet formand og konsulent for (red.forening.nr.5.fjernet). Din arbejdsopgave har været i forbindelse med foreningens stiftelse, at forhandle den bedst mulige pris for købet af ejendommen for (red.forening.nr.5.fjernet).
Det fremgår af referater, at du er valgt som formand og i denne egenskab har skullet forhandle om køb af ejendommen for (red.forening.nr.5.fjernet). Hvervet som formand er et personligt hverv.
Det fremgår af Ligningsvejledningen 2010 afsnit S.C.1.1, at udgangspunktet er en formodning for, at indkomst som fremtræder som selskabsindkomst, også skatteretligt skal accepteres som sådan.
I praksis har spørgsmålet om afgrænsning af selskabsindkomsten overfor personindkomsten dog været aktuel i følgende 2 relationer:
I tilfælde, hvor den udførte aktivitet der begrundede indkomsten alene kunne opfyldes af den fysiske person selv - manglende mulighed for substitution.
I tilfælde, hvor det på grund af faktiske forhold er vanskeligt at konstatere, hvem der reelt har erhvervet indkomsten - rette indkomstmodtager.
Du er formand for (red.forening.nr.5.fjernet), og hvervet som formand er et personligt hverv, hvor de udførte ydelser som formand er direkte forbundet med din person, og kan ikke varetages af en anden.
Af afsnittet S.C.1.1. fremgår det endvidere, at det tidligere været antaget, at i de tilfælde, hvor den aktivitet som begrundede indtægten, efter sin karakter udelukkende kunne udøves af skatteyderen personligt og ikke af nogen anden - det var altså ikke muligt at foretage substitution - var det kun skatteyderen personligt, der kunne anses som rette indkomstmodtager og ikke dette selskab, uanset indtægten var blevet indtægtsført i selskabet."
I SKM.2008.836.BR blev honorar for arbejde udført af en læge anset for lønindkomst. Derfor kunne lægens selskab ikke anses for rette indkomstmodtager. Lægens selskab var heller ikke rette indkomstmodtager for så vidt angår visse øvrige honorarer, der ikke havde karakter af lønindkomst, eftersom der manglede bevis for, at selskabet var den berettigede og forpligtede i forhold til hvervgiverne.
I 2008.660.BR drejede sagen sig om, hvorvidt det sagsøgende selskab eller selskabets direktør og hovedaktionær var rette indkomstmodtager af vederlaget for konsulentarbejde, der var udført af hovedaktionæren for et selskab, i hvilket sagsøgeren ejede 50 % af anpartskapitalen.
Retten fandt, at sagsøgeren var rette indkomstmodtager af konsulenthonorarerne. Der blev herved lagt vægt på selskabets formål, at der ikke forelå nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og dets hovedaktionær, at selskabet ikke havde haft lønudgifter i de omhandlede indkomstår, at selskabet heller ikke i disse år havde haft andre indtægter end konsulenthonorarerne, at disse blev faktureret med stort set samme månedlige beløb, at der ikke forelå et interessemodsætningsforhold mellem hovedaktionæren og ejeren af de øvrige anparter i det selskab, der modtog konsulentydelserne i relation til spørgsmålet om, hvorvidt konsulenthonorarerne skulle placeres, og at hovedaktionæren var direktør i det selskab, der modtog konsulentydelserne.
I SKM.2008.163.HR havde skatteyder oprindeligt drevet selvstændig konsulentvirksomhed i H1. Han blev ansat som økonomidirektør i G1 og blev efter fire års ansættelse i januar 1999 afskediget med fratræden til 1. august 1999. Efter forklaringerne ryddede han sit kontor primo februar. Han/H1 havde kontakt med tre mulige kunder. I marts 1999 besluttede
G1, t han skulle bistå med salg af dele af G1’s aktiviteter, hvilket han fort-
satte med frem til udløbet af opsigelsesvarslet. Der blev indgået en konsulentaftale om, at han i perioden august - november 1999 skulle fortsætte med at bistå med salg af aktiviteterne. Det var omtvistet, om det var ham personligt eller H1, der var kontaktpart. Han fortsatte med at have fri bil, telefon og bærbar computer til rådighed også i december 1999, hvor der ikke var noget kontraktforhold mellem ham/H1 og G1. Der blev for perioden januar til 30. april 2000 indgået en ny konsulentaftale, hvor det også var omtvistet, om han eller H1 var part i aftalen.
Højesteret fandt, at det arbejde, han havde udført i henhold til konsulentaftalerne skattemæssigt måtte anses for udført af ham som lønmodtager. Højesteret henviste bl.a. til, at det af konsulentaftalerne fremgik, at han skulle repræsentere G1 som "senior vicepresident", at han havde fri rådighed over bilen m.v., og at han fra ophøret af ansættelsen ved udgangen af juli 1999 til ansættelsen den 15. april 2000 som direktør i G1 i det al væsentlige kun oppebar indtægter fra G1.
I forhold til dit arbejde, som formand, lægger SKAT endvidere vægt på, at du har forhandlet på vegne af (red.forening.nr.5.fjernet) overfor sælger, samt har varetaget de løbende formandsopgaver for foreningen.
Disse funktioner har ikke kunne udføres af andre ansatte i G4-virksomhed. Y14-land, men har været direkte forbundne til dig som person.
Du må derfor anses for rette indkomstmodtager af honorar fra (red.forening.nr.5.fjernet), og ikke din selskab G4-virksomhed. Y14-land.
1.4. SKATs foreløbige afgørelse
Med hjemmel i Statsskattelovens § 4 stk. 1. litra a forhøjes de personlige indkomst med værdi af løn for dit hverv som lønnet formand for (red.forening.nr.5.fjernet). For indkomståret 2010 forhøjes din personlige indkomst med kr. 4.485.000.
1.5. Skatteyders indsigelse
Din revisor har den 27. maj 2013 fremsendt følgende indsigelse "A er (red.etnicitet.nr.1.fjernet) skatteborger og fraflyttet Danmark i 2001, og flyttede først tilbage til Danmark i 2011. Allerede af den grund kan vi ikke acceptere forhøjelsen."
1.6. SKATs endelige afgørelse
Du har statsborgerskab i både Danmark og Y1-land. Du har tidligere til SKAT oplyst, at du ikke har selvangivet indkomst til G14-virksomhed Y1-land.
SKAT har i afgørelse, af 25. marts 2013 gjort dig skattepligtig til Danmark for 2010.
Dit hverv, som bestyrelsesformand, er personligt, og SKAT anser dig for rette indkomstmodtager af beløbet."
SKAT har i forbindelse med klagen udtalt følgende:
"SKAT fastholder forhøjelsen af klagers indkomst for 2010 for honorar modtaget af (red.forening.nr.5.fjernet).
Klager er ejer af selskabet G4-virksomhed hjemhørende Y14-land - bilag 1. Konsulentarbejdet må anses udført i Danmark, da ejendommen er beliggende i Danmark, og der har været afholdt en række møder i Danmark for foreningen.
Det fremgår af bilag 2, at klager arbejder som juridisk konsulent og, at klager har været stifter af 6-7 andelsforeninger.
Det fremgår, af bilag 3 at klager indgik en aftale med (red.forening.nr.5.fjernet), hvor klagers firma skulle modtage 15% af enhver besparelse andelsboligforeningen havde ved erhvervelsen af andelsboligforeningens ejendom. Det fremgår af referatet, at klager er ansat som formand og rådgiver. Referatet er underskrevet af klager.
På den stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.5.fjernet) den 12. februar 2009 - bilag 4 - vælges klager som formand for bestyrelsen samt det vedtages, at bestyrelsen skal indarbejde klagers honorar i den samlede finansieringsaftale.
Af bilag 5 fremgår det, at klager er professionel bestyrelsesformand og modtager honorar i henhold til honoraraftalen.
På ekstraordinær generalforsamling den 26. marts 2010 - bilag 6 orienteres, der om rådgiverhonorar m.m.
Den 2. marts 2010 - bilag 7- fremsender klager en orienteringsskrivelse til beboerne i (red.forening.nr.5.fjernet), hvor klager skriver, at han vil foreslå, at han modtager indtægter fra salg af ejerforeningens tomme lejligheder til at dække det aftalte honorar.
Af referatet fra den ordinære generalforsamling den 6. oktober 2011 - bilag 8 fremgår det, at klagers honorar er endeligt afregnet.
Af bilag 9 fremgår det, at klager ikke har selvangivet indkomst til Y1-land, og klager ikke er skattepligtig til Y1-land.
Det er SKATs opfattelse, at hvervet som formand er personligt og at arbejdet er udført af klager personligt og ikke af klagers selskab. SKAT skal henvise til de domme som er nævnt i afgørelse for underbyggende dokumentation vedrørende indkomståret.
G4-virksomhed. har ikke udført det egentlige arbejde, men det har klager i hans hverv som formand.
Det skal også tillægges vægt, at opgaven vedr. erhvervelse af en ejendom i Danmark. Af referaterne fremgår det, at der har været afholdt møder og retssager i Danmark.
Arbejdet er således udført i Danmark. Klager har fremlejet en lejlighed i (red.forening.nr.5.fjernet), og hans selskab G7-virksomhed, nu G8-virksomhed har ejet andelsbeviser i andelsboligforeningen.
G4-virksomhed. har ikke selvangivet skattepligtig indkomst af arbejde udført i Danmark. Klager er ejer af selskabet, og har bopæl i Danmark. Selskabets ledelse er således i Danmark.
Ved en konstruktion, hvor klager har ladet sit selskab på Y14-land fakturer (red.forening.nr.5.fjernet) for arbejde udført i Danmark, har klager således ønsket, at undgå beskatning i Danmark for arbejde udført i Danmark.
Der henvises endvidere til referaterne udarbejdet af klager selv, hvor han er anført som professional formand, der modtager honorar for sine ydelser."
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende:
"Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen den 29. september 2020 i udtalelse i sammenholdt sag har fastholdt, at klager må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket lægges til grund for nærværende besvarelse.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klager er skattepligtig af udbetaling 4.485.000 kr. som lønindkomst, og vedrører indkomståret 2010. Udbetalingen er sket til selskabet G4-virksomhed.
Klager ejer selskabet G4-virksomhed hjemmehørende på Y14-land.
Klager er endvidere formand for (red.forening.nr.9.fjernet) i forbindelse med denne andelsboligforenings stiftelse.
Imellem ovennævnte udenlandske selskab G4-virksomhed - repræsenteret af direktør A - og Andelsboligforeningen er der indgået aftale om, at der i forbindelse med andelsboligforeningens erhvervelse af ejendommen skulle klagerens selskab G4-virksomhed. modtage er honorar for sine ydelser. Klagerens selskab er repræsenteret ved klager - A.
G4-virksomhed. udstedte faktura den 18. januar 2010 til andelsboligforeningen på 4.485.000 kr.
Henset til, at
klager er bestyrelsesformand i andelsboligforeningen, som er et personligt erhverv, som ikke kan overdrages til et selskab,
hovedopgaven for bestyrelsesformanden er at forhandle pris og vilkår for andelsboligforeningen,
G4-virksomhed. ikke har tegnet en ansvarsforsikring
Formandsposten i andelsboligforeningen er direkte forbundet med klager, og kan ikke varetages af andre.
Der ses ikke at være mulighed for substitution
Der henvises til SKM2008.163.HR, SKM2008.660.BR, og SKM2008.836.BR for tilsvarende problemstilling.
fastholdes SKATs afgørelse derfor i sin helhed.
Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse vedrørende lønindkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 4.485.000 kr.
Der er til støtte herfor anført:
1. Ugyldighed
2. Nedsættelse af den for 2010 forhøjede indkomst med 4.485.000 kr.
3. For så vidt angår indkomståret 2010 var min klient skattemæssigt hjemmehørende i Y1-land.
Det gøres overordnet gældende, at betaling af faktura til G4-virksomhed. på
4. 485.000 kr. ikke er bestyrelsesvederlag til A personligt.
Problemstilling A, som er (red.etnicitet.nr.1.fjernet) statsborger, fraflyttede Danmark i 2001 for at bosætte sig i Y1-land. I 2011 vendte han tilbage til Danmark. Men han bor nu igen i Y1-land, hvilket han har gjort siden marts 2012.
Det bestrides, at han skulle være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark for indkomståret 2010.
Ved faktura af 18. januar 2010 fremsender G4-virksomhed. en faktura til (red.forening.nr.9.fjernet) (Bilag A) med anmodning om betaling af et aftalt honorar på 4.485.000 kr. Fakturaen baserer sig på honoraraftale af den 19. marts 2009 (Bilag B - underskrevet kopi fremsendes af advokaten-IN).
SKAT er af den opfattelse, at A personligt er rette indkomstmodtager til beløbet, da beløbet efter SKATs opfattelse reelt skulle være et bestyrelseshonorar.
Dette bestrides kraftigt. Betaling af faktura til G4-virksomhed. har intet med bestyrelsesvederlag til A personligt at gøre. I fald dette havde været tilfældet, måtte man vel sagtens undre sig over honorarets størrelse(!). Jobbet som formand for foreningen var ulønnet, indtil A fratrådte. Sidenhen er der blevet fastlagt et vederlag på 4.000 kr./måned.
SKAT har ved kendelse af den 9. april 2013 (Bilag C) overfor andelsboligforeningen anset det for en fejl, at fakturaen, jf. bilag A, ikke var momsbelagt, hvorefter man har anmodet andelsboligforeningen om at hæfte for momsbetalingen.
Det må endvidere give anledning til undren, at SKAT først i sin kendelse af 9. april 2013, jf. bilag C, er af den opfattelse, at det ydede vederlag er et konsulentvederlag til G4-virksomhed., der skal pålægges moms, men senere ved kendelsen af den 30. maj 2013 overfor skatteyderen A er af den opfattelse, at vederlaget nu er bestyrelseshonorar (uden moms).
Det bemærkes i øvrigt, at begge afgørelser er truffet af samme person i SKAT.
(…)"
Der er til støtte herfor yderligere anført:
"Den nedlagte påstand svarer i realiteten til den tidligere nedlagte påstand 2 om nedsættelse af indkomsten. De øvrige nedlagte påstande i klage af den 19. juli 2013 udgør herefter anbringender til støtte for den nedlagte påstand.
HOVEDANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A ikke er skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010, idet han fraflyttede Danmark i 2001 og ikke efter dette tidspunkt forud for indkomståret 2011 tog ophold i Danmark. A er således ikke skattepligtig til Danmark i det i nærværende sag omhandlede indkomstår, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
SKAT er ikke berettiget til at gennemføre en beskatning af A, der ikke er skattepligtig til Danmark, hvorfor den foretagne forhøjelse af skatteansættelsen skal bortfalde.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det i sagen omhandlede honorar ikke på nogen måde kan kvalificeres som løn til andelsboligforeningens formand, A.
Vederlaget udgør som opgjort ved de til klage af den 19. juli 2013 vedlagte dokumenter, bilag AC, et aftalt honorar på kr. 4.485.000 fra andelsboligforeningen (red.forening.nr.5.fjernet) til G4-virksomhed.
Honoraret baserer sig på en aftale indgået den 19. marts 2009, og der er ikke nogen baggrund for at omkvalificere eller ændre det udbetalte beløb til et bestyrelsesvederlag, der tilkommer A personligt.
Det bestrides, at det forhold, at A har fungeret som formand for andelsboligforeningen og samtidig i kraft af en aftale med G4-virksomhed. har fungeret som konsulent for andelsboligforeningen på nogen måde ændrer ved den retlige kvalifikation af det udbetalte konsulenthonorar."
Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende:
"Min klient og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og skal på den baggrund venligst anmode at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten med henblik på at få mulighed for at uddybe og forklare vores synspunkter i sagen direkte overfor Landsskatteretten.
Vi ønsker, som det fremgår ovenfor, sagen visiteret til videre behandling ved Landsskatteretten og ser frem til at modtage en indkaldelse til retsmøde.
Min klient er grundet corona-virus forhindret i at rejse til Danmark fra Y1-land. På denne baggrund tages der forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med sagens videre førelse. Eventuel yderligere dokumentation vil blive fremsendt hurtigst muligt. Imidlertid beror muligheden for at gennemgå og fremskaffe en del af det materiale, der forventes fremlagt på, at min klient igen får mulighed for at rejse til Danmark uden at blive ramt af karantæne som følge af corona-virus.
I det omfang ovenstående på nogen måde giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg selvsagt til Skatteankestyrelsens fulde rådighed for en nærmere drøftelse heraf, gerne telefonisk."
Retsmøde Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for beskatning af klageren personligt, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Repræsentanten anmodede endvidere om berostillelse af sagen henset til risiko for selvinkriminering.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen kunne ikke tiltræde anmodningen om berostillelse.
Landsskatterettens afgørelse Landsskatteretten finder ikke grundlag for at berostille sagen som ønsket af klager.
Landsskatteretten har den 21. januar 2022 i sag nr. 13-0208887 truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.
Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler mv.
Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer, er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er således bestemt af praksis.
I SKM2008.163.HR, fandt Højesteret, at det arbejde, personen havde udført i henhold til konsulentaftalerne, skattemæssigt måtte anses for udført af ham som lønmodtager. Højesteret henviste bl.a. til, at det af konsulentaftalerne fremgik, at han skulle repræsentere G1 som "senior vicepresident", at han havde fri rådighed over bilen mv., og at han fra ophøret af ansættelsen ved udgangen af juli 1999 til ansættelsen den 15. april 2000 som direktør i G1 i det al væsentlige kun havde indtægter fra G1.
Når henses til, at klageren har været bestyrelsesformand for andelsboligforeningen, at bestyrelsesformandsposten er et personligt hverv, at klagerens post som bestyrelsesformand ikke kan overdrages til et selskab, at bestyrelsesformandens hovedopgave har været at forhandle den bedst mulige pris for andelsboligforeningen, at klagerens selskab ifølge honoraraftalen ikke har tegnet ansvarsforsikring, at klageren har arbejdet på lønmodtagerlignende forhold i relation til andelsboligforeningen, og da der ikke i øvrigt ses at være omstændigheder, der gør, at klagerens selskab skulle være rette indkomstmodtager, finder retten, at der er grundlag for at anse honoraret på 4.485.000 kr. som skattepligtig lønindkomst for klageren personligt, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
…"
Sagen BS-15617/2022-KBH Af Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2022 om indkomståret 2010 fremgår:
"…
Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens Landsskatterettens
opfattelse afgørelse
Aktieindkomst
Avance ved salg
af andelslejlighed 269.740 kr. 0 kr. 269.740 kr.
…
Faktiske oplysninger
Af SKATs faktiske oplysninger i afgørelsen fremgår blandt andet følgende:
"Du har den 1. februar solgt boligret i Andelsboligforening Y5-adresse st.mf.th. Y12-by til IP for kr. 269.740.
Det fremgår af overdragelsesaftalen, at beløbet skal indbetales af køber til advokat advokaten-IN seneste den 26. april 2010.
Du var den 31. marts 2009 medstifter af (red.forening.nr.1.fjernet), hvor (red.forening.nr.2.fjernet) vej senere indtrådte i de aftaler, (red.forening.nr.1.fjernet) havde indgået med G3-virksomhed om køb af ejendommen for kr. 7.500.000 pr. 1. september 2009. Af købsaftalen mellem andelsboligforeningen som køber, og G3-virksomhed som sælger, fremgår det, at G3-virksomhed havde ret til provenuet for salg af lejligheden.
Af referater fra (red.forening.nr.2.fjernet) vej og (red.forening.nr.1.fjernet)en fremgår det, at du er medejer af G3-virksomhed og G4-virksomhed. G3-virksomhed har solgt ejendommen til (red.forening.nr.2.fjernet) vej for en samlet købspris kr. 7.500.000. Af købsaftalens § 5 fremgår det, at det er aftalt mellem dit selskab G3-virksomhed Aps og (red.forening.nr.7.fjernet), at dit selskab modtager provenue for salget af lejlighederne (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet) 1.th, st.th, st.mf.th, 1.mf.th og 2.th. I alt 6 lejligheder.
Af regnskaberne for dit selskab G3-virksomhed fremgår det ikke, at du har betalt en købesum for lejlighederne.
Du har ikke være tilmeldt folkeregisteret på adressen Y5-adresse st.mf.th, og har således ikke haft bopæl på denne. Du har for indkomståret 2010 ikke selvangivet fortjeneste ved salg af andelslejlighed. Beløb for køb eller salg af lejligheden har ikke passeret din bankkonto.
Beløbet, som er indsat på din klientkonto hos advokat Nicolai Giørdersen, ses ikke at være overført til en konto tilhørende dig.
Kopi af overdragelsesaftale med IP vedlægges i kopi."
Af SKATs faktiske oplysninger i udtalelsen fremgår blandt andet følgende:
"Klager har den 1. februar 2010 solgt et andelsbevis med tilhørende boligret i (red.forening.nr.2.fjernet), Y5-adresse, Y12-by til IP for kr. 269.740 - bilag 1. Ved gennemgang af regnskaberne for G3-virksomhed fremgår det ikke af bogføringen, at klager har betalt for andelsbeviset.
Betaling for købesummen er sket til klientkonto hos advokat advokaten-IN, Y10-by."
Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:
"klager har i 2010 solgt et andelsbevis med beboelsesret i (red.forening.nr.2.fjernet) - Y5-adresse, Y12-by. SKAT har forhøjet klagers skattepligtige indkomst med kr. 269.740.
Klager er ejer af G3-virksomhed, som klager henviser til i sin skrivelse.
SKAT skal gøre Skatteankenævnet opmærksom på, at der ved Landsskatteretten er indgivet klage af G3-virksomhed for forhold, der vedrører opgørelse af den skattepligtige indkomst for G3-virksomheds salg af Y5-adresse til andelsboligforeningen."
Ved Landsskatterettens afgørelse 30. oktober 2015 blev der truffet afgørelse vedrørende G3-virksomhed, hvori det anføres, at selskabet udover en købesum på ca. 6. mio. kr. modtog 6 lejligheder. Af afgørelsens afsnit om faktiske oplysninger fremgår blandt andet følgende:
"De 6 lejligheder er efterfølgende solgt privat af A samt af IN, som har arbejdet for A og hans ægtefælle, IM. IN har desuden siddet i bestyrelsen for selskaber ejet af A og IM.
Det fremgår af andelsbevis vedrørende Y5-adresse, st. th.,
Y12-by, tilhørende IN af 17. marts 2010, underskrevet af A som formand, og af IN, IT og ZB som bestyrelsesmedlemmer, at andelsbeviset pr. 1. april 2010 er tiltransporteret til IJ som følge af overdragelsesaftale af 1.
april 2010.
Pr. 1. februar 2010 har A solgt Y5-adresse, st. mf. th, Y12-by, til en salgspris på 269.740 kr. Derudover foreligger der en overdragelsesaftale med samme køber og vedrørende samme lejlighed. Heraf fremgår det dog, at det er selskabet, der er sælger. Købesummen udgør 25.000 kr. Købesummen er opgjort således:
Andelsbevisets værdi pr. 31.12.2009, 4995,18*54 m2 kr. 269.739,72
Forbedringer/løsøre med fradrag af mangler kr. 0,00
Aftalt nedslag kr. 244.739,72
Købesum kr. 25.000,00
Det fremgår ikke af overdragelsesaftalen, hvorfor køber har fået et afslag på 244.739,72 kr.
De to overdragelsesaftaler er ikke dateret, og det er alene sidstnævnte aftale, der er underskrevet af køber og sælger."
Af SKATs udtalelse i 13-0208887, der ligeledes vedrører klageren, fremgår blandt andet følgende:
"Det fremgår tillige, af referat at klager er formand for (red.forening.nr.2.fjernet), Y5-adresse samt medejer af G3-virksomhed og G4-virksomhed som sælger ejendommen til andelsboligforeningen. Referat er underskrevet af klager som formand - bilag 3.
Referat af stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.1.fjernet) af 31. marts 2009 er vedlagt, hvor det fremgår, at A vælges som formand - bilag 3.
Det følger af andelsboligloven, at kun andelshavere med boligret til en lejlighed i andelsboligforeningen kan være medlem af foreningen. Som formand har klager været medlem af bestyrelsen. Klager har således mindst haft adgang til en bolig i perioden 31. marts 2009 - 1. februar 2010."
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at der er grundlag for forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2010 med 269.740 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"Avance eller tab ved salg af fast ejendom er skattepligtig med hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 3 er fortjenesten skattefri, såfremt boligen har tjent som centrum for livsinteresse for ejeren.
Du har ikke været tilmeldt folkeregisteret på adressen Y5-adresse, og du opfylder således ikke ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1’s bestemmelser for, at kunne sælge din andelslejlighed skattefrit.
I SKM.2005.404.HR blev en skatteyder anset for skattepligtig af fortjeneste ved salg af lejlighed så han ikke havde dokumenteret, at han havde haft bolig på adressen. "A angav, at han i midten af november 1997 som følge af samlivsproblemer flyttede fra sin ægtefælle til en ejerlejlighed, som han havde stået som ejer af i en årrække, men som kort forinden var blevet ledig. Flytningen blev meddel folkeregistret. I midten af december 1997, hvor han ikke havde en anden bolig til rådighed, indgik han kommissionsaftale med en ejendomsmægler om, at lejligheden skulle sælges inden årets udgang. Den blev solgt i løbet af januar 1998, og med virkning fra den 1. februar 1998 blev A atter tilmeldt folkeregistret på den adresse, hvor hans ægtefælle boede. I den periode, hvor A angav at have boet i lejligheden, havde der været et moderat elforbrug, et meget lavt forbrug af varme og intet forbrug af varmt vand. Han tegnede ikke indboforsikring og fik ikke oprettet telefon på adressen. Højesteret fandt, at A ikke havde bevist, at han reelt havde boet i lejligheden. Som følge heraf var fortjenesten ved salget af lejligheden skattepligtig, jf. ejendomsavancebekatningslovens § 8, stk. 1. 1). Der er tidligere truffet afgørelse i Vestre Landsret VL2004.B-0425-03."
"SKAT er af den opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne, jf. ligningsvejledningens 2010 afsnit E.J.1.5. 2011 om skattefrihed ved salg af dine andelsbolig, da du ikke har beboet lejligheden Y23-adresse. For at kunne sælge en andelsbolig skattefrit er det et krav, at man har benyttet ejendommen som bolig, og har haft centrum for din livsinteresse der.
Der skal derfor efter SKATs opfattelse ske beskatning efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. SKAT lægger vægt på, at du aldrig har været tilmeldt adressen i folkeregisteret, og dermed ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 3 om skattefrihed.
Du har solgt Y5-adresse st.mf.th. Y12-by for kr. 269.740 pr. den 1. april 2010, og det fremgår ikke af dine bankkonti, du har betalt for køb af lejligheden. SKAT er derfor af den opfattelse, at du skal beskattes af hele beløbet, da du ikke har betalt en købesum for lejligheden.
(....)
Med hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 4, jf. aktieavancebeskatningslovens § 15 og personskattelovens § 4a forhøjes din aktieindkomst for 2010 med fortjeneste ved salg af andel i (red.forening.nr.2.fjernet) med 279.730 kr.
Du har aldrig været tilmeldt folkeregisteradresse på Y5-adresse, og boligen har således ikke tjent som centrum for din livsinteresse.
(…)
Du har ikke inden udløb af fristen for indsigelse den 21. maj 2013 fremsendt indsigelse mod SKATs forslag.
(…)
Med hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 4, jf. aktieavancebeskatningslovens § 15 og personskattelovens § 4a forhøjes din aktieindkomst for 2010 med fortjeneste ved salg af andel i (red.forening.nr.2.fjernet) vej med 279.730 kr.
Du har aldrig været tilmeldt med folkeregisteradresse på Y5-adresse, og boligen har således ikke tjent som centrum for din livsinteresse."
SKAT har i forbindelse med klagen blandt andet anført følgende i sin udtalelse:
(…)
"SKAT fastholder, at klagers aktieindkomst for 2010 forhøjes med kr. 269.740 for salg af andelsbevis i Andelsboligforening Y5-adresse, Y12-by. Klager har ikke været tilmeldt med folkeregisteradresse, og er således ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Som dokumentation for, at A er sælger, vedlægges kopi af overdragelsesaftale mellem A som sælger, og IP som køber.
A står anført med adresse Y5-adresse, Y12-by på overdragelsesaftalen og med ny adresse Y4-adresse.
SKAT anser det derfor for dokumenteret, at sælger af andelen er klager og ikke klagers selskab G3-virksomhed.
Det fremgår af bilag 2 og 3, at klager har været formand for bestyrelsen i (red.forening.nr.2.fjernet), og har modtaget andelsbeviser for i alt 6 lejligheder i andelsboligforeningen.
Forhøjelsen af aktieindkomsten skal derfor fastholdes.
Vedrørende påstand om skattepligt til Danmark henvises til anden klagesag indbragt for Skatteankenævn Midt Vest."
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende:
"Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen den 29. september 2020 i udtalelse i sammenholdt sag har fastholdt, at klager må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket lægges til grund for nærværende besvarelse.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klager er skattepligtig af avance ved salg af boligret til andelsbolig beliggende Y5-adresse, st.th. Y12-by som aktieindkomst med 269.740 kr. i indkomståret 2010.
Der foreligger en købsaftale mellem selskabet G3-virksomhed (som sælger) og Andelsboligforeningen som køber af ejendommen Y5-adresse for en købesum på 7.500.000 kr. med overtagelse den 1. september 2009.
Det fremgår af aftalen, at sælger skulle modtage provenu fra salget af 6 lejligheder i ejendommen.
I Landsskatteretsafgørelse af 3. oktober 2015 vedrørende selskabet G3-virksomhed fremgår af de faktiske oplysninger blandt andet følgende:
"de 6 lejligheder er efterfølgende solgt privat af A samt af IN, som har arbejdet for A og hans ægtefælle,
IM,…………………..
Videre …..pr. 1. februar 2010 har A solgt Y5-adresse, st.mf.th, 25 Y12-by til en salgspris på 269.740 kr. Derudover foreligger der en overdragelsesaftale med samme køber vedrørende samme lejlighed. Heraf fremgår det dog, at det er selskabet som er sælger.
"
Herudover kan konstateres, at klager på den stiftende generalforsamling i andelsboligforeningen er valgt som formand. Det følger af andelsboligloven, at alene medlemmer med et andelsbevis, som giver en ret til en bolig, kan være medlem af andelsboligforeningen, hvilket bestyrker SKATs vurdering, at det er klager som privat har solgt andelsbeviset.
Som sagen er oplyst, ses klager ikke at have betalt noget for andelen, ud fra regnskaberne i G3-virksomhed.
Da klager ikke har tilmeldt sig på adressen i folkeregisteret, tilkendegiver klager, at han ikke har boet i den omhandlede lejlighed, hvorfor spørgsmålet om skattefri salg af andelen i medfør af reglerne herom i aktieavancebeskatningsloven § 15 og ejendomsavancebeskatningsloven § 8, ikke finder anvendelse. I øvrigt ses det ikke påklaget eller anført af klagers repræsentant.
SKATs afgørelse fastholdes derfor i sin helhed.
Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 269.740 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ikke på noget tidspunkt har været ejer af andelslejligheden Y5-adresse, st. th., eller boligretten hertil.
Det fremgår direkte af sagsfremstillingen i SKATs afgørelse af 23. maj 2013, at handlen med ejendommen Y5-adresse har fundet sted mellem G3-virksomhed og (red.forening.nr.1.fjernet). (red.forening.nr.2.fjernet) vej indtrådte senere i (red.forening.nr.1.fjernet)s aftale, men dette er reelt uden betydning for den retlige subsumption i nærværende sag.
Det fremgår af aftalen og SKATs sagsfremstilling, at G3-virksomhed skulle modtage provenu for salget af 6 lejligheder i ejendommen.
De i sagen omhandlede lejligheder og provenuet fra salget af disse tilkom G3-virksomhed, og G3-virksomhed har på intet tidspunkt overdraget lejligheden eller retten hertil til A.
På det foreliggende grundlag er der ingen dokumentation for eller baggrund for at beskatte A af det i sagen omhandlede beløb udgørende kr. 269.740.
Videre gøres det gældende, at A ikke var skattepligtig til
Danmark i indkomståret 2010. A fraflyttede Danmark i 2001 og tog først ophold i Danmark igen i indkomståret 2011. I den mellemliggende periode har A ikke været skattepligtig til Danmark, og SKAT er på denne baggrund ikke berettiget til at gennemføre en ændring af A’s skatteansættelse for indkomståret 2010.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at A efter fraflytningen i 2001 har haft bolig til rådighed i Danmark samt tillige i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, har taget ophold i Danmark, påhviler SKAT, der ikke på nogen måde har løftet denne bevisbyrde."
Af den første klageskrivelse fremgår det, at der påstås ugyldighed, og at A henhører under (red.etnicitet.nr.1.fjernet) skattepligt:
"SKAT er af den opfattelse, at A skulle have solgt andelslejligheden Y5-adresse, st. th., Y12-by. Denne misforståelse opstår, fordi SKAT er kommet i besiddelse af en ikke-underskrevet overdragelsesaftale (Bilag A).
A har ikke været ejer af denne andelsbolig og har deraf følgende ej heller solgt den eller haft nogen rolle i det udarbejdede udkast til en overdragelsesaftale, som SKAT lægger til grund for sin afgørelse. Det er derimod selskabet G3-virksomhed, der har solgt andelslejligheden, hvilket i øvrigt skete til en anden pris en den angivne.
Det er advokaten-IN, der udarbejdet det omhandlede udkast til overdragelsesaftale, jf. bilag A. SKAT opfordres til at indhente oplysning fra advokaten-IN om, hvorvidt handlen blev fuldbyrdet som indikeret i aftalen.
SKATs egen fakta-fremstilling, jf. kendelsen, ses endvidere ikke at understøtte den af SKAT fremsatte påstand om, at A skulle have solgt andelslejligheden."
Klagerens repræsentant har endvidere anført følgende:
"Min klient og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og skal på den baggrund venligst anmode at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten med henblik på at få mulighed for at uddybe og forklare vores synspunkter i sagen direkte overfor Landsskatteretten.
Vi ønsker, som det fremgår ovenfor, sagen visiteret til videre behandling ved Landsskatteretten og ser frem til at modtage en indkaldelse til retsmøde.
Min klient er grundet corona-virus forhindret i at rejse til Danmark fra Y1-land. På denne baggrund tages der forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med sagens videre førelse. Eventuel yderligere dokumentation vil blive fremsendt hurtigst muligt. Imidlertid beror muligheden for at gennemgå og fremskaffe en del af det materiale, der forventes fremlagt på, at min klient igen får mulighed for at rejse til Danmark uden at blive ramt af karantæne som følge af corona-virus.
I det omfang ovenstående på nogen måde giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg selvsagt til Skatteankestyrelsens fulde rådighed for en nærmere drøftelse heraf, gerne telefonisk."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren af avance i forbindelse med salg af en andelsbolig, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde. Repræsentanten anmodede endvidere om berostillelse af sagen henset til risiko for selvinkriminering.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Skattestyrelsen kunne ikke tiltræde anmodningen om berostillelse
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at berostille sagen som ønsket af klager.
Landsskatteretten har den 21. januar 2022 i sag nr. 13-0208887 truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at:
"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
1. ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller 2. der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3. udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående bebyggelse."
Afstår en person andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som er forbundet med en brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er gevinst skattefri og tab ikke fradragsberettiget, hvis visse betingelser er opfyldt. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1.
Skattefriheden er betinget af, at lejligheden har tjent til bolig for ejeren af andelen eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, andelen har været ejet, og at dette bopælskrav har været opfyldt, mens andelen har kunnet sælges skattefrit. Dette følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.
Når henses til, at klageren har været formand i andelsboligforeningen, hvilket efter andelsboligloven forudsætter brugsret til lokaler i foreningens ejendom, finder retten, at det er med rette, at SKAT har anset klageren for have solgt andelsboligen i overensstemmelse med overdragelsesaftalen mellem klageren og køberen. Som følge heraf må handelsprisen anses for at udgøre 269.740 kr. i henhold til overdragelsesaftalen mellem klageren og køberen.
Retten finder endvidere, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har godtgjort, at salget kan ske skattefrit, når henses til, at klageren ikke har været tilmeldt folkeregistret i ejendommen, ligesom der i øvrigt ikke ses at foreligge hverken omstændigheder eller materiale, som giver grundlag for at anse andelslejligheden for at have tjent som bolig for klageren.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
…"
Sagen BS-24080/2022-KBH
Af Landsskatterettens afgørelse af 28. marts 2022 fremgår:
"…
Klagepunkt SKATs afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2007 Aktieindkomst vedrørende salg af selskab 9.536.168 kr. 0 kr. 9.536.168 kr.
…
Faktiske oplysninger
Af skrivelse fra F4-bank fremgår følgende:
"Under henvisning til skrivelse af 28. februar 2013, hvori SKAT i henhold til skattekontrollovens § 8 D anmoder om oplysninger om A, skal F4-bank hermed vende tilbage til sagen.
Det kan indledningsvis oplyses, at A på tidspunktet for den omhandlede overførsel var kunde i F4-banksafdeling i Y13-by. A var dermed kendt af banken.
Sagen er nærmere, at A sælger et af ham kontrolleret selskab, G1-virksomhed, til en QM. QM var på tidspunktet for handlen ligeledes en kendt kunde i F4-banksafdeling i Y13-by.
A er i samme periode ved at erhverve et hotel på Y14-land, og der er bl.a. med baggrund heri samt ovenstående handel en omfattende korrespondance mellem A, og F4-banksdaværende medarbejder i bankens afdeling i Y13-by.
A beder i forløbet om at få oprettet en konto tilhørende et selskab ved navn G9-virksomhed, Y14-land. A ønsker kontoen oprettet med ham som eneste hæveberettigede.
Det er imidlertid ikke muligt at fremskaffe fornøden tegningsudskrift for selskabet, hvorfor kontoen i henhold til aftale oprettes i A’s navn. Købesummen for G1-virksomhed på kr. 10.782.864,00 overføres herefter den 1. februar 2007 fra til, den oprettede konto tilhørende A.
A oplyser, F4-bank om, at han ville oprette en konto på Y14-land tilhørende G9-virksomhed, samt at købesummen for hotellet herefter skulle overføres til denne. Dette sker ved overførsel den 2. februar 2007.
Det skal således for en god ordens skyld præciseres, at den omtalte overførsel på (red.valuta.nr.2.fjernet) 1.277.420,00 ikke er sket fra G1-virksomhed’ konto, men derimod fra den konto, som A har fået oprettet, med ham som eneste tegningsberettigede.
Kopi af posteringsoversigt for den nævnte konto er vedlagt som bilag til denne skrivelse.
For så vidt angår G1-virksomhed, så kan følgende oplyses. G1-virksomhed har haft 2 konti i F4-bank.
Konto (red.kontonr.nr.1.fjernet) oprettes den 27. april 2006 og ophæves den 26. maj 2010. konto (red.kontonr.nr.2.fjernet) oprettes den 9. maj 2006 og ophæves den 1. november 2012.
Jeg vedlægger som aftalt pr. telefon kopi af de tegningsudskrifter F4-bank er i besiddelse af for selskabet.
F4-bank kan endelig oplyse, at ingen af de i din skrivelse nævnte selskaber, G9-virksomhed. G10-virksomhed eller G4-virksomhed, har eller har haft konto hos F4-bank.
Vi håber, at ovennævnte oplysninger er fyldestgørende for SKAT, men såfremt der er brug for yderligere, stiller vi os naturligvis til rådighed hermed."
Af faktiske oplysninger fremgår følgende af SKATs afgørelse:
"SKAT har fra F4-bank den 30. november 2012 modtaget kontroloplysninger om, at du har solgt et selskab under din kontrol og fået overført et beløb på kr. 9.536.168 den 2. februar 2007. kopi af notaen vedlægges.
Af meddelelse vedr. betalingen fremgår det at denne vedr. købesummen for et ejendomsselskab under din kontrol.
Modtager er G9-virksomhed, A, Y14-land
Beløbet er overført til F5-bank Y11-land. Beløbet er overført fra en konto tilhørende G1-virksomhed. Du er direktør for G1-virksomhed i perioden 28. marts 2006 - 15. april 2007.
Beløbet er således overført til Y11-land, mens du har været direktør for G1-virksomhed.
Du har ikke for indkomståret 2007 selvangivet aktieindkomst fra salg af ejendomsselskab i 2007."
Af SKATs udtalelse til klagen fremgår følgende vedrørende faktiske forhold:
"A var formand for Andelsboligforening Y2-adresse Y10-by, som den 6. april 2006 sælger ejendommen for kr. 2.500.000 til G1-virksomhed med overdragelsesdato den 1. maj 2006. G1-virksomhed er under stiftelse.
A underskriver aftale for sælger som formand for Andelsboligforening Y2-adresse og for køber som direktør for G1-virksomhed under stiftelse. Som et af to vitterlighedsvidner underskriver IM gift med A.
Den 1. februar 2007 overføres der kr. 10.783.000 fra G11-virksomhed til G9-virksomheds konto i F4-bank. Den 2. februar 2007 overføres der (red.valuta.nr.2.fjernet) 1.277.420 til en konto i Y11-land. På notaen er tilført teksten "The Funds to pay for the above transactions stems from the sale of a (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) company in A control".
Klager har ikke selvangivet fortjeneste ved salg af aktier for 2007. SKAT får først kendskab til transaktionen den 30. november 2012 ved fremsendelse af kontroloplysninger fra F4-bank vedrørende G1-virksomhed."
SKAT har 30. november 2012 modtaget mail fra F4-bank med oplysninger om pengeoverførsel fra G11-virksomhed.
SKAT har i sit forslag af 17. december 2012 under punktet "Sagens faktiske forhold" anført, at SKAT 30. november 2012 har modtaget kontroloplysninger fra F4-bank vedrørende overførsel på 9.534.918,36 kr.
På møde mellem klageren, klagerens repræsentant og SKAT den 28. februar 2013 fremgår det blandt andet af SKATs referat;
"Det blev aftalt, at skatteyder fremskaffer dokumentation for G4-virksomhed og G9-virksomhed med dokumentation for ejerforhold og stiftelse på Y14-land.
SKAT tager kontakt til F4-bank for yderligere dokumentation vedr. overførelsen. Når SKAT har modtaget materiale fra banken gennemføres partshøring før der afsiges kendelse.
Det blev aftalt, at skatteyder vil fremskaffe dokumentation for indbetaling af kapitalen fra G9-virksomhed."
Af mail af 7. marts 2013 fra klagerens repræsentant vedrørende SKATs referat af 28. februar 2013 fremgår det blandt andet:
1.) Jo jeg kunne redegøre for (gætte) hvorfor A navn fremkom på pengeoverførslen.
2.) Nej jeg kan ikke bekræfte, at A ejer G9-virksomhed Y14-land (hvad det så end er)
3.) Nej det blev ikke aftalt, at jeg skal fremskaffe dokumentation for indbetaling af kapitalen fra G9-virksomhed. Jeg har intet med det selskab at gøre
4.) Det blev aftalt, at SKAT vil kontakte F4-bank med henblik på at få afklaret, hvorfor A navn er nævnt i meddelelsesfeltet.
SKAT sender 15. marts 2013 materiale fra F4-bank i høring hos klageren og klagerens repræsentant, med anmodning om, at kommentarer til materialet bedes være SKAT i hænde senest 4. april 2013 kl.
12.00.
SKAT har ikke modtaget bemærkninger fra klagerens eller klagerens repræsentant til det af SKAT fremsendte materiale af 15. marts 2013.
SKAT har i sin afgørelse af 15. april 2013 under punktet "Sagens faktiske forhold" anført, at SKAT 30. november 2012 har modtaget kontroloplysninger fra F4-bank vedrørende overførsel på 9.534.918,36 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at der er grundlag for at anse klageren for skattepligtig af aktieindkomst af 9.536.168 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"Du har i indkomståret 2007 ikke selvangivet aktieindkomst eller anden indkomst fra Danmark. Fristen for ordinær ligning for indkomståret 2007 udløb den 1. maj 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26. SKAT har ikke haft kendskab til du har ejet og solgt aktier i et selskab i 2007, hvorfor SKAT med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ekstraordinært kan genoptage din skatteansættelse for 2007.
SKAT har først fået kendskab til dit salg af et ejendomsselskab og overførelsen af 9.536.168 den 2. februar 2012, hvor fristen for ekstraordinær genoptagelse på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt.
Beskatning af avance ved salg af aktier sker med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 12 jf. personskattelovens § 4A stk. 1 nr. 4. Du har ikke selvangivet aktieindkomst til Danmark for 2007 for salg af aktier i et selskab kontrolleret af dig, hvorfor der skal ske beskatning."
(…)
"Med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 12 og personskattelovens § 4a stk. 1 nr. 4 forhøjes din aktieindkomst med 9.536.168 for salg af selskab kontrollerede af dig jf. nota fra F4-bank den
2. februar 2007."
(…)
"SKAT har den 28. februar 2013 afholdt møde med din revisor IQ på SKATs kontor.
SKAT udarbejdede følgende referat af mødet.
IQ oplyste, transaktionen vedrørte et salg af
G1-virksomhed fra G9-virksomhed til G11-virksomhed. G11-virksomhed købte G1-virksomhed af G9-virksomhed.
A har ikke noget med ledelsesforhold eller ejerskab til G9-virksomhed Y14-land efter det af IQ oplyste.
Til trods for, at skatteyders navn var anført på nota fra F4-bank for overførslen til G9-virksomhed Y14-land, har skatteyder ikke noget med et selskab at gøre.
IQ kunne ikke redegøre for, hvordan A navn fremkom på notat i forbindelse med pengeoverførslen.
SKAT fremlagde kopi af faktura fra G4-virksomhed Y14-land
til (red.forening.nr.5.fjernet) samt kopi af referat for møde i Andelsboligforening (red.forening.nr.5.fjernet), hvor A oplyser, at han skal have honorar for sit arbejde. IQ kunne bekræfte, at skatteyder var ejer af G9-virksomhed Y14-land. Det var et andet selskab end G9-virksomhed Y14-land.
Det blev aftalt, at skatteyder fremskaffer dokumentation for G4-virksomhed Y14-land og G9-virksomhed Y14-land med dokumentation for ejerforhold og stiftelse på Y14-land.
SKAT tager kontakt til F4-bank for yderligere dokumentation vedr. overførslen. Når SKAT har modtaget materiale fra banken gennemføres partshøring før der afsiges kendelse.
G3-virksomhed er stifter af G1-virksomhed. IQ oplyste, at de ikke havde indskudt kapitalen, men dette var sket af G9-virksomhed Y14-land.
Det blev aftalt, at skatteyder vil fremskaffe dokumentation for indbetaling af kapitalen fra G9-virksomhed Y14-land.
IQ fastholdt, at beløbet ikke var tilgået A, da han ikke havde noget med G9-virksomhed Y14-land at gøre. Pengestrømmen vedrørte alene betaling af køb af G1-virksomhed. Betalingen var sket med selskabets egne midler.
Den 7. marts 2013 fremsender din revisor følgende kommentar til SKATs referat af mødet den 28. februar 2013.
Jeg har set dit referat fra mødet som ikke kan anerkendes. Jeg har følgende korrektioner
1.) Jo jeg kunne redegøre for (gætte) hvorfor A navn fremkom på penge overførslen.
2.) Nej jeg kan ikke bekræfte, at A ejer G4-virksomhed Y14-land (hvad det så end er)
3.) Nej det blev ikke aftalt, at jeg skal fremskaffe dokumentation for indbe- taling af kapitalen fra G9-virksomhed. Jeg har intet med det selskab at gøre
4.) Det blev aftalt, at SKAT vil kontakte F4-bank med henblik på at få afklaret, hvorfor A navn er nævnt i meddelelsesfeltet.
SKAT har den 15. marts 2013 sendt følgende skrivelse i høring hos dig.
"Som aftalt på møde din revisor den 28. februar 2013 har SKAT indhentet oplysninger fra F4-bank vedr. pengeoverførsel på kr. 9.536.168,36 den 2. februar 2007.
Vi skal bedes om dine kommentarer til F4-banks skrivelse af 7. marts 2013 er SKAT i hænde senest den 4. april kl. 12.00.
Af F4-banks skrivelse fremgår det, at du er eneste tegningsberettiget for konto tilhørende G9-virksomhed, og at selskabet har adresse på Y4-adresse.
SKAT skal oplyse, at du med henvisning til tvangsindgrebslovens § 10 ikke behøver, at udtale dig."
Med skrivelsen fra SKAT vedlægges kopi af brev fra F4-bank.
"Under henvisning til skrivelse af 28. februar 2013, hvori SKAT i henhold til skattekontrollovens § 8 D anmoder om oplysninger om A. skal F4-bank hermed vende tilbage til sagen.
Det kan indledningsvis oplyses, at A på tidspunktet for den omhandlede overførsel var kunde i F4-banks afdeling i Y13-by. A var dermed kendt af banken.
Sagen er nærmere, at A sælger et af ham kontrolleret selskab, G1-virksomhed, til en QM. QM var på tidspunktet for handlen ligeledes en kendt kunde i F4-banksafdeling i Y13-by.
A er i samme periode ved at erhverve et hotel på Y14-land, og der er bl.a. med baggrund heri samt ovenstående handel en omfattende korrespondance mellem A, og F4-banksdaværende medarbejder i bankens afdeling i Y13-by.
A beder i forløbet om at få oprettet en konto tilhørende et selskab ved navn G9-virksomhed, Y14-land. A ønsker kontoen oprettet med ham som eneste hæveberettigede.
Det er imidlertid ikke muligt at fremskaffe fornøden tegningsudskrift for selskabet, hvorfor kontoen i henhold til aftale oprettes i A’s navn. Købesummen for G1-virksomhed på kr. 10.782.864,00 overføres herefter den 1. februar 2007 fra til, den oprettede konto tilhørende A.
A oplyser, F4-bank om, at han ville oprette en konto på Y14-land tilhørende G9-virksomhed, samt at købesummen for hotellet herefter skulle overføres til denne. Dette sker ved overførsel den 2. februar 2007.
Det skal således for en god ordens skyld præciseres, at den omtalte overførsel på (red.valuta.nr.2.fjernet) 1.277.420,00 ikke er sket fra G1-virksomhed’ konto, men derimod fra den konto, som A har fået oprettet, med ham som eneste tegningsberettigede.
Kopi af posteringsoversigt for den nævnte konto er vedlagt som bilag til denne skrivelse.
For så vidt angår G1-virksomhed, så kan følgende oplyses. G1-virksomhed har haft 2 konti i F4-bank. Konto (red.kontonr.nr.1.fjernet) oprettes den 27. april 2006 og ophæves den 26. maj 2010. konto (red.kontonr.nr.2.fjernet) oprettes den 9. maj 2006 og ophæves den 1. november 2012. Jeg vedlægger som aftalt pr. telefon kopi af de tegningsudskrifter F4-bank er i besiddelse af for selskabet.
F4-bank kan endelig oplyse, al ingen af de i din skrivelse nævnte selskaber, G9-virksomhed. G10-virksomhed eller G4-virksomhed, har eller har haft konto hos F4-bank.
Vi håber, at ovennævnte oplysninger er fyldestgørende for SKAT, men såfremt der er brug for yderligere, stiller vi os naturligvis til rådighed hermed."
Du eller din revisor har ikke fremsendt yderligere kommentar eller dokumentation inden udløb af fristen den 4. april 2013.
1.6. SKATs endelige afgørelse
Beløbet kr. 9.536.168 hæves jf. kontooplysninger fra konto (red.kontonr.nr.3.fjernet), som du jf. oplysninger fra F4-bank har oprettet og var eneste tegningsberettigede for.
Du kunne ikke overfor F4-bank dokumentere eksistensen af G9-virksomhed Y14-land, hvorfor kontoen blev oprettet i dit navn.
Det fremgår endvidere af F4-bank Skrivelse af 7. marts 2013, at du i denne periode ønskede at købe et hotel på Y14-land, og havde en omfattende korrespondance med banken omkring dette.
Det fremgår tillige, af kontoudtogene at beløbet vedrørte salg af G1-virksomhed, da salgssummen indsættes på din bankkonto fra et selskab ved navn G11-virksomhed.
G11-virksomhed overfører salgssummen, i alt kr. 10.782.864, den 1. februar 2007.
Den 2. februar 2007 overfører du kr. 9.536.168 til en konto i Y11-land.
Da du ejer kontoen i F4-bank og er eneste tegningsberettigede er SKAT således af den opfattelse, at det anses for dokumenterede at beløbet for salg af G1-virksomhed er tilfaldet dig, og at du derfor skal beskattes af beløbet, når du hæver det som aktieindkomst.
Med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 12 og personbeskatningslovens § 4a stk. 1 nr. 4 forhøjes din aktieindkomst med 9.536.168 for salg af selskab kontrollerede af dig jf. nota fra F4-bank den 2.
februar 2007."
Af SKATs udtalelse i forbindelse med klagen fremgår blandt andet:
"SKAT fastholder forhøjelsen af klagers skattepligtige indkomst for
2007. SKAT har først fået kendskab til klagers salg af kapitalandele i G1-virksomhed den 30. november 2012. klager har ikke selvangivet fortjeneste ved salg af aktier til hverken de danske eller (red.etnicitet.nr.1.fjernet)e myndigheder.
Det er en fejltagelse fra SKATs side, når vi i forslag og kendelse skriver 2. februar 2012. Den 2. februar 2007 overføres beløbet til klagers konto.
Ved en fejl skriver SKAT 2. februar 2012 og ikke 30. november 2012. Der er således sket en beklagelig sammenblanding af dato og årstal.
SKAT nævner i 1. linje i agter og i kendelsen af 15. april, at SKAT den 30. november 2012 fik kendskab til overførslen. Det må således stå klart for klager, at SKAT først har fået kendskab til overførelsen 30. november 2012, hvilket det fremsendte materiale også dokumenterer.
Det fremgår klart af sagsmaterialet, at SKAT ikke havde påbegyndt en gennemgang af klagerens skattepligtige indkomst for 2007 den 2. februar 2012. SKAT har således overholdt skatteforvaltningslovens § 27 med en frist på 6 måneder.
For kravet i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 om, at ansættelsen skal være gennemført seneste 3 måneder efter varsel har SKAT også overholdt denne da det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at SKAT skal imødekomme en anmodning om fristforlængelse hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sin interesser.
Forslag afsendes fra SKAT den 17. december 2012. Den ordinær frist udløber således den 17. marts 2013.
SKAT afholder møde med klagers repræsentant den 28. februar 2013 om forslaget. På mødet blev det aftalt, at SKAT skal indhente yderligere dokumentation vedrørende G4-virksomhed. fra F4-bank, og der efter SKAT har modtaget materialet gennemføres parthøring. Der henvises til bilag 11.
Af bilag 18 fremgår det, at klager har tiltrådt, at SKAT skal indhente kontroloplysninger. Kontroloplysningerne fra F4-bank blev ind hentet for, at be- eller afkræfte klagers påstande.
Det er således SKATs opfattelse, at klager har tiltrådt at der blev givet fristforlængelse med kendelse udover de 3 måneder som nævnt i Skat- teforvaltningslovens § 27 stk. 2 da det har haft betydning for klagers mulighed for, at varetage sine interesser. Havde SKAT ikke givet frist forlængelse havde klager ikke haft mulighed for, at varetage sine inte- resser.
Den 15. marts 2013 - bilag 19 - fremsendes svaret fra F4-bank - bilag 6 - i partshøring. Klager fremsender ikke kommentar til partshøring.
SKAT har således imødekommet klagers anmodning om fristforlængelse med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 for at klager har kunnet varetage sine interesser.
Var det ikke aftalt på mødet den 28. februar 2013 med klager, at SKAT skulle indkalde yderligere materiale fra F4-bank og efterfølgende afholde partshøring af klager, havde SKAT inden udløb af den ordinære frist på 3 måneder den 17. marts 2013 kunnet afsige kendelse.
Det er således på anmodning fra klager, at der er givet fristforlængelse udover de 3 måneder.
Klagers påstand om, at SKAT ikke har overholdt Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 er således ikke korrekt. Efter aftale med klager har denne fået fristforlængelse efter bestemmelserne i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, og kendelsen er således gyldig.
Det bør også stå klart for klager, at SKAT først den 30. november 2012 har fået kendskab til overførelse af beløbet til klagers konto.
Det er SKATs opfattelse, at klager for 2007 var skattepligtig til Danmark, da centrum for hans livsinteresse var Danmark. Det fremgår af bilag 3, at klager var bestyrelsesformand for (red.forening.nr.9.fjernet).
Af (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) fremgår det, at Y2-adresse, Y10-by er en beboelsesejendom.
Det fremgår af bilag 3, at klager var formand for (red.forening.nr.9.fjernet). E foreningsretlig grundsætning er, at kun medlemmer f en forening kan vælges til bestyrelsen i foreningen. For at være medlem af en andelsboligforening kræver det, at man har et andelsbevis med boligret.
Klager har ikke dokumenteret sin påstand om, at han alene har repræsenteret en virksomhed.
Klager har ikke modtaget vederlag for sit arbejde for den påståede virksomhed.
Påstanden fra klagers side må derfor betragtes som udokumenteret.
Spørgsmålet vedrørende klagers skattepligt til Danmark er indklaget af klager, og behandles i særskilt sag ved Skatteankenævn Midt Vest.
Klager har ikke selvangivet skattepligtig indkomst for 2007 til hverken Danmark eller Y1-land.
Her henvises til ovennævnte.
Klager gør i sin indsigelse gældende, at han ikke har modtaget eller disponeret over det overførte beløb, jf. bilag 5.
SKAT anser det for dokumenteret, at klager er ejer af G4-virksomhed. og G3-virksomhed da han på den stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.1.fjernet) den 31. marts 2009 - bilag 4 - hvor klager selv er referent, under punkt bestyrelse oplyser, at han er medejer af G4-virksomhed og G3-virksomhed.
I bilag 6 fra F4-bank oplyses det, at klager er ejer og fuldmagtshaver til kontoen i F4-bank. Det oplyses her, at klager er ved at købe et hotel på Y20-ø Y14-land.
Der skal endvidere henvises til bilag 17 fra F4-bank, hvor klager anfører, at han skal købehotel for de midler som bliver overført til hans konto i forbindelse med salget af G1-virksomhed.
Klager anfører, at han ubetinget skal kunne disponere over kontoen til køb af hotellet.
Bilag 16 er skøde på ejendommen. Det fremgår, at klager den 5. februar 2007 har købt et hotel. Klager har underskrevet skødet. Af bilag 16 fremgår det at klager ejer hotellet.
Af bilag 14, som er en salgsbrochure udarbejdet af klager og klagers hustru fremgår det, at klager har køb et hotel i Y14-land. I brochuren er der et foto af klagers hustru.
Af mail af den 24. januar 2007 fra klager til F4-bank - bilag 17 - fremgår det tillige, at klager har to ejendomme på Y15-adresse og Y16-adresse, som er til salg. Det fremgår ikke af klagers kontroloplysninger, at klager skulle eje ejendomme på de pågældende adresser.
SKAT skal opfordre klager til at oplyse adresserne på de to ejendomme samt klagers forbindelse til de to ejendomme.
Af bilag 7 fremgår klagers navn på kontoudtoget samt overførelsen.
SKAT har sendt forslag til forhøjelse den 17. december 2012. Det er 3 uger efter SKAT har modtaget kontroloplysningerne fra F4-bank.
Klagers repræsentant har i mail af 7. januar 2013 anmodet om fristforlængelse til den 1. februar - bilag 8.
Efter aftale med klagers repræsentant blev der afholdt møde den 28. februar 2013 - bilag 10.
Referat af møde vedlægges som bilag 11.
Bilag 12 og 13 vedrøre uddybende dokumentation for klagers ejerforhold til G4-virksomhed, og at beløbet er overført til klager.
Med baggrund i ovenstående anser SKAT det for dokumenteret, at beløbet er overført til klager den 2. februar 2007, og at klager har disponeret over beløbet personligt. Klager har brugt beløbet til køb af et hotel på Y14-land.
Klagers navn fremgår af skøde, hvorfor det må anses for dokumenteret, at klager er ejer af et hotel, og at vederlag fra salg af G1-virksomhed er anvendt til købet af hotellet.
Der skal endvidere henvises til korrespondancen mellem klager og
F4-bank i bilag 17."
Skattestyrelsen har i sin udtalelse anført følgende:
"Indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen den 29. september 2020 i udtalelse i sammenholdt sag har fastholdt, at klager må anses for fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket lægges til grund for nærværende besvarelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt klager er skattepligtig af avance ved salg af selskab med 9.536.168 kr. i indkomståret 2007.
I sagen foreligger følgende oplysninger:
Klager opretter en konto i F4-bank i eget navn med klager selv som eneste hæveberettiget. På denne konto indgår den 1. februar 2007 10.782.864 kr. med angivelse af, at betaling dækker aktierne i selskabet G1-virksomhed.
Køber er oplyst at være en QM, og beløbet kommer fra et selskab angivet som G11-virksomhed.
F4-bank oplyser, at selskabet G1-virksomhed kontrolleres af klager.
Fra den nyoprettede konto lydende i klagers navn overføres der dagen efter en beløb på 1.277.420 (red.valuta.nr.2.fjernet) - eller omregnet 9.536.168 DKK - til en bank i Y11-land, udtrykkelig på klagers foranledning.
Dette beløb vurderer SKAT er skattepligtig for klager. Klager har ikke på nogen måde sandsynliggjort eller dokumenteret, at beløbet ikke er tilfaldet klager.
Klagers rådgiver har anført, at klager ikke var skattepligtig til Danmark. Der henvises til vor udtalelse af 27. september 2020 herom.
Rådgiver har endvidere anfægtet, at SKAT har anvendt reglerne om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. SKAT begrunder dette med, at klager har handlet mindst groft uagtsom ved ikke at oplyse SKAT om ovenstående avance på aktier, eller på anden måde dokumenteret forholdet, hvorved det er foretaget en forkert skatteansættelse det pågældende indkomstår.
Fristen på de 6 måneder er overholdt, da SKAT har fået kundskab til forholdet den 30. november 2012, og forslag til afgørelse er afsendt den 17. december 2012 og endelig afgørelse den15. april 2013.
Idet 3 måneders fristen efter udtrykkelig aftale med klagers rådgiver er aftalt forlænget, anses denne frist tillige for overholdt.
SKATs afgørelse fastholdes derfor i sin helhed.
Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 9.536.168 kr.
Der er til støtte herfor anført:
"at indkomståret 2007 er forældet,
at A har ikke modtaget aktieindkomst på det angivne beløb samt, at A var ikke hjemmehørende i Danmark det pågældende år, men derimod i Y1-land.
Problemstilling
A har ikke været tilmeldt til danske skattesystem det pågældende år.
SKAT har fra F4-bank modtaget en afregningsnota (Bilag A), der viser, at G9-virksomhed, der har konto hos F4-bank den 2. februar 2007 har overført 9.534.918,36 kr. til en VI med bankforbindelse hos F5-bank, Y11-land.
SKAT mener, at det reelt er A, der har modtaget pengene som vederlag for salg af anparter. Dette er ikke korrekt. Da der verserer en potentiel ansvarssag på dette område, som varetages af advokat advokaten-IO, vil vi afvente udfaldet heraf.
Det gøres endvidere gældende, at skatteyderen ikke har nogen dokumentationsforpligtelse for forældede indkomstår."
Der er yderligere til støtte herfor anført:
"Til støtte for den nedlagte påstand gæres det helt overordnet gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig og skal bortfalde. Til støtte for denne påstand gøres det nærmere gældende, at A i indkomståret 2007 ikke var skattepligtig til Danmark, hvorfor SKAT ikke under de foreliggende omstændigheder er berettiget til at beskatte en eventuel indkomst, der måtte være tilfaldet A i indkomståret 2007.
Videre gøres det overordnet gældende, at SKAT ikke ved ændringen af A’s skatteansættelse for indkomståret 2007 har opfyldt betingelserne for at kunne gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at A ikke har modtaget eller disponeret over det i sagen omhandlede beløb udgørende kr. 9.536.168.
Det gøres gældende, at A ikke var skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007. A fraflyttede Danmark i 2001 og tog først ophold i Danmark igen i indkomståret 2011. i den mellemliggende periode har A ikke været skattepligtig til Danmark, og SKAT er på denne baggrund ikke berettiget til at gennemføre en ændring af A’s skatteansættelse for indkomståret 2007.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at A efter fraflytning i 2001 har haft bolig til rådighed i Danmark samt tillige i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, har taget ophold i Danmark, påhviler SKAT, der ikke på nogen måde har løftet denne bevisbyrde.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet SKAT ikke har overholdt betingelserne for at genoptage A’s skatteansættelse ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Det fremgår af SKATs første forslag til afgørelse af den 17. december 2012, at SKAT fik kendskab til det, man betragter som A’s salg af et ejendomsselskab, den 2. februar 2012.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at såfremt SKAT efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb ønsker at ændre en skatteansættelse, skal denne gennemføres senest 6 måneder efter, at SKAT "er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen" af den ordinære ansættelsesfrist. Det gøres gældende, at SKAT ikke har opfyldt denne betingelse i nærværende tilfælde, idet SKAT siden den 2. februar 2012 har været haft kendskab til det i sagen omhandlede aktiesalg
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at selv såfremt skatteankenævnet måtte anse 6 måneders fristen for overholdt i dette konkrete tilfælde, er SKATs afgørelse ugyldig, idet den ikke er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor agterskrivelsen er afsendt. Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2.
punktum, fremgår, at
"En ansættelse, der er varslet af Told- og Skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt."
Der er tale om en absolut frist, der alene udsættes, såfremt der er indgået en konkret aftale med skatteyder om udsættelse heraf. I henhold til praksis påhviler bevisbyrden for, at der er aftalt en udsættelse af fristen, SKAT, der ikke i nærværende tilfælde har løftet denne.
SKATs afgørelse af den 15. april 2013 er afsagt mere end 3 måneder efter fremsendelse af forslaget til afgørelse i sagen, hvilket medfører, at SKATs afgørelse er ugyldig. Det ændrer ikke herpå, at der efterfølgende er fremsendt en nyt forslag til afgørelse, idet dette indholdsmæssigt reelt ikke afviger fra det først afsendte forslag til afgørelse, jf. LSR 12-0189312.
Endelig gøres det gældende, at A ikke har modtaget et beløb på kr. 9.536.168 eller været berettiget til at disponere herover på nogen måde. Det bestrides, at SKAT har været berettiget til at forhøje A’s aktieindkomst for indkomståret 2007 på det foreliggende grundlag.
A har ikke været ejer af nogen af de involverede selskaber eller juridiske personer, der har ageret i forhold til den gennemførte handel. Det faktum, at A i kraft af en stilling som direktør for G1-virksomhed eller som konsulent for de i sagen omhandlede juridiske personer har været medvirkende på andres vegne i handlen, medfører ikke på nogen måde, at A kan anses som modtager af de omhandlede midler.
Det fremgår direkte af afregningen i forbindelse med den gennemførte handel, at beløbet er overført til VI konto i F5-bank i Y11-land, samt at meddelelsen om transaktionen går til G9-virksomhed. A har på intet tidspunkt været ejer af G1-virksomhed, men har alene fungeret som direktør herfor. F4-banksopfattelse af, at A "kontrollerer" selskabet beror således på en misforståelse i forhold til, at A var berettiget til at tegne og disponere på selskabets vegne, hvilket ikke svarer til en kontrol over selskabet eller ejerskab heraf.
Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at midler overført i forbindelse med transaktionen er tilgået A."
Klagerens repræsentant har endvidere anført:
Min klient og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og skal på den baggrund venligst anmode at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatteretten med henblik på at få mulighed for at uddybe og forklare vores synspunkter i sagen direkte overfor Landsskatteretten.
Vi ønsker, som det fremgår ovenfor, sagen visiteret til videre behandling ved Landsskatteretten og ser frem til at modtage en indkaldelse til retsmøde.
Min klient er grundet coronavirus forhindret i at rejse til Danmark fra Y1-land. På denne baggrund tages der forbehold for at fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med sagens videre førelse. Eventuel yderligere dokumentation vil blive fremsendt hurtigst muligt. Imidlertid beror muligheden for at gennemgå og fremskaffe en del af det materiale, der forventes fremlagt på, at min klient igen får mulighed for at rejse til Danmark uden at blive ramt af karantæne som følge af coronavirus.
I det omfang ovenstående på nogen måde giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står jeg selvsagt til Skatteankestyrelsens fulde rådighed for en nærmere drøftelse heraf, gerne telefonisk.
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for beskatning af klageren personligt.
Endvidere anså repræsentanten afgørelsen for ugyldig, idet fristreglerne vedrørende 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt.
Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde.
Repræsentanten anmodede endvidere om berostillelse af sagen henset til risiko for selvinkriminering.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen kunne ikke tiltræde anmodningen om berostillelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at berostille sagen som ønsket af klager.
Landsskatteretten har den 21. januar 2022 i sag nr. 13-0208887 truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette følger af statsskattelovens § 4.
Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12.
Fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 12 henregnes til aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.
Klageren har i F4-bank oprettet konto (red.kontonr.nr.4.fjernet), hvortil klageren er den eneste tegningsberettigede.
Af F4-banksskrivelse af 7. marts 2013 fremgår det blandt andet:
"Sagen er nærmere, at A sælger et af ham kontrolleret selskab, G1-virksomhed, til en QM. QM var på tidspunktet for handlen ligeledes en kendt kunde i banken F4-banksafdeling i Y13-by."
Af skrivelse fra F4-bank af 7. marts 2013 fremgår det blandt andet: "Købesummen for G1-virksomhed på kr. 10.782.864,00 overføres herefter den 1. februar 2007 fra til den oprettede konto tilhørende A."
Den 1. februar 2007 modtog klageren på sin konto i F4-bank i alt 10.782.864 kr. fra G11-virksomhed.
Af skrivelse fra F4-bank af 7. marts 2013 fremgår blandt andet:
"A oplyser F4-bank om, at han ville oprette en konto på Y14-land tilhørende G9-virksomhed, samt at købesummen for hotellet herefter skulle overføres til denne. Dette sker ved overførsel den 2. februar 2007.
Den 2. februar 2007 hævedes fra klagerens konto i F4-bank 9.536.168 kr., som overførtes til en bank i Y11-land, jf. nota af 2. februar 2007 fra F4-bank. På notaen fra F4-bank fremgår blandt andet: "The funds to pay for the above transactions stems from the sale of a (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) company in mr. A’s control."
Af F4-banksskrivelse af 7. marts 2013 fremgår blandt andet: "A er i samme periode ved at erhverve et hotel på Y14-land, og der er bl.a. med baggrund heri samt ovenstående handel en omfattende korrespondance mellem A, og F4-banksdaværende medarbejder i bankens afdeling i Y13-by."
Retten finder henset til de foretagne transaktioner, oplysningen om tegningsberettigelse for så vidt angår kontoen i F4-bank og F4-banksoplysninger om baggrunden for transaktionerne, sammenholdt med at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbet skulle være skattefrit, at der er grundlag for beskatning af 9.536.168 kr. som aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.
Kundskabstidspunkt
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Idet klageren ikke har selvangivet aktieindkomst vedrørende salg af selskab finder retten, at SKAT har været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Retten finder henset til at SKAT 30. november 2012 har modtaget oplysninger fra F4-bank, og at det i både SKATs forslag til afgørelse af 17. december 2012 og SKATs afgørelse af 15. april 2013 under punktet "Sagens faktiske forhold" fremgår, at kontroloplysningerne er modtaget 30. november 2012, at kundskabstidspunktet skal regnes fra 30. november 2012. Det af klageren anførte i denne henseende findes ikke at kunne føre til andet resultat.
Fristforlængelse
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Efter SKATs udsendelse af forslag til afgørelse anmodede klagerens repræsentant om et møde med SKAT. På mødet blev sagen drøftet nærmere, ligesom det blev aftalt, at både klageren og SKAT skulle indhente nyt materiale til brug for sagen. Når dette sammenholdes med sagens øvrige omstændigheder, finder retten, at der implicit på mødet på klagerens vegne blev fremsat anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, og at anmodningen blev imødekommet af hensyn til klagerens mulighed for at kunne varetage sine interesser i sagen. Retten finder derfor, at SKATs fremsendelse af høringsskrivelse af 15. marts 2013 til klageren vedrørende materiale modtaget fra F4-bank med svarfrist 4. april 2013 kl. 12.00 samt efterfølgende afgørelse af 15. april 2013 er i overensstemmelse med de tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der henvises herved til SKM2019.159.ØLR.
Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.
…"
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
SAGERNES TEMA OG FAKTUM
Sagerne vedrører, hvorvidt en række transaktioner i årene 2006-2010 medfører, at A har oppebåret en skattepligtig indtægt i de enkelte indkomstår.
Det er et gennemgående tvistepunkt i sagerne, hvorvidt A var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010.
Det er i sagen BS-15155/2022-KBH omtvistet, hvorvidt A var fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2006-2010. Der er mellem parterne tvist om, hvorvidt A’s skattepligt ophørte ved fraflytning til Y1-land i 2001. I det omfang dette var tilfældet, er det videre omtvistet, hvorvidt A i årene forud for indkomståret 2011 tog ophold i Danmark udover kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, hvorved skattepligten ville genopstå i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Det er sagsøgers opfattelse, at A’s fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen til Y1-land i 2001, og at skattepligten ikke er genindtrådt forud for indkomståret 2011, hvor A igen tog ophold i Danmark.
Skulle retten - mod forventning - finde, at A var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010, aktualiseres problemstillingen, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en række salgsprovenuer, honorarer m.v. i årene 2007, 2009 og 2010.
Det bemærkes for god ordens skyld, at en række af dispositionerne, efter sagsøgtes opfattelse, kan være skattepligtige for A, uanset om han var fuld skattepligtig til Danmark i det år, dispositionen blev gennemført. Sagsøger bestrider, at de enkelte dispositioner - bortset fra lejeindtægt fra en ejendom i Danmark i 2009 - var begrænset skattepligtig for A.
Det er for en række af dispositionerne omtvistet, hvorvidt
A var rette indkomstmodtager. I det omfang dette ikke var tilfæl-
det, er det uden betydning, hvorvidt A var fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark i forhold til den konkrete disposition.
De enkelte problemstillinger, som sagerne rejser udover spørgsmålet om A’s skattepligt til Danmark, vedrører en række forskelligartede dispositioner.
I indkomståret 2007 - sag BS-24080/2022-KBH - afhændede selskabet G3-virksomhed anparterne i datterselskabet G1-virksomhed til G11-virksomhed.
Det er mellem parterne omtvistet, hvorvidt A var ultimativ ejer af G3-virksomhed på overdragelsestidspunktet, samt hvorvidt han oppebar salgsprovenuet ved afhændelsen, kr. 9.536.168 som en skattepligtig indkomst.
Det er desuden et tvistepunkt mellem parterne, hvorvidt skattemyndighederne traf afgørelse om ændring af A’s skatteansættelse for 2007 uden hjemmel, idet der forløb mere end 3 måneder mellem forslaget til afgørelse og afgørelsen.
Sagsøger er af den opfattelse, at skattemyndighederne ikke har iagttaget eller fået udsat 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Dette medfører, at afgørelsen er ugyldig og skal annulleres.
I både indkomståret 2009 og i indkomståret 2010 - sagerne BS15575/2022-KBH og BS-15617/2022-KBH - blev afhændet andelsbeviser i andelsforeningen (red.forening.nr.7.fjernet).
Det er omtvistet, hvorvidt A eller selskabet G3-virksomhed var ejer af boligretterne på afhændelsestidspunktet og dermed, om A er skattepligtig af avancer opgjort til henholdsvis kr. 370.900 i 2009 og kr. 269.740 i 2010.
Sagsøger er af den opfattelse, at G3-virksomhed, og ikke A, var rette indkomstmodtager af avancen ved afhændelse af boligretterne. Grundlaget for at forhøje A’s skatteansættelser vedrørende disse dispositioner var således ikke til stede.
I indkomståret 2009 - sag BS-15171/2022-KBH - udlejede A ejendommen Y9-adresse, Y10-by til G3-virksomhed.
Det er mellem parterne omtvistet, hvorvidt den af skattemyndighederne gennemførte forhøjelse af A’s skatteansættelse på kr. 107.000, i overensstemmelse med sagsøgers opfattelse, skal reduceres med omkostningerne til renteudgifter og ejendomsskatter på kr.
77.190.
I indkomståret 2010 - sag BS-15601/2022-KBH - udbetalte (red.forening.nr.9.fjernet) et honorar på kr. 4.485.000 til selskabet G4-virksomhed. Det er omtvistet, hvorvidt betalingen i overensstemmelse med aftalegrundlaget udgjorde et honorar til G4-virksomhed. eller skal omkvalificeres til et honorar til A personligt i sin egenskab af formand for andelsboligforeningen.
Sagsøger er af den opfattelse, at betalingen udgør et honorar til G4-virksomhed. i fuld overensstemmelse med aftalegrundlaget. Andelsboligforeningen vedtog ikke udbetaling af honorar til formanden men opfyldte en aftale med G4-virksomhed., som foreningen var bundet af.
HOVEDANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i alle sagerne - bortset fra BS-15171/2022-KBH vedrørende fradragsret for omkostninger ved en udlejningsejendom - helt overordnet gældende, at A’s fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen til Y1-land i indkomståret 2001. Det gøres gældende, at den fulde skattepligt først genindtrådte i indkomståret 2011, hvor A igen tog ophold i Danmark.
Problemstillingen angående A’s skattepligt til Danmark i årene 2006-2010 udgør en selvstændig sag og uddybes umiddelbart nedenfor.
BS-15155/2022-KBH A mod Skatteministeriet - indkomstårene 2006-2010
Nærmere om skattepligt til Danmark
Det gøres gældende, at A’s fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytning til Y1-land i 2001.
De (red.etnicitet.nr.1.fjernet) skattemyndigheder - G14-virksomhed - Departement of the Treasury - har bekræftet, at A samt hans hustru IM findes i myndighedens database (E435). De (red.etnicitet.nr.1.fjernet) skattemyndigheder anfører, at (red.etnicitet.nr.1.fjernet) skatteydere ikke indgiver oplysninger om ejerskab af ejendom, ligesom det anføres, at der ikke er indgivet oplysninger om indkomst i årene fra 2005 og fremefter. Det fremgår, at A’s sidste årsopgørelse kan være indgivet i 2001.
A var registreret som fraflyttet Danmark i perioden fra 10. marts 2001 til 24. august 2011. Dette samt det faktum at skattemyndighederne i årene 2001-2005 synes at have accepteret, at A ikke var skattepligtig til Danmark baseret på, at skattepligten først anses for indtrådt for indkomståret 2006 og fremefter, indebærer, at sagsøger har dokumenteret ophøret af A’s fulde skattepligt til Danmark i perioden fra 2001 til og med 2005.
Det gøres gældende, at det faktum, at A i årene 2006-2010 havde en så lav personlig indkomst, at han, i henhold til interne (red.etnicitet.nr.1.fjernet)e regler, ikke skulle selvangive sin indkomst i Y1-land (E439) er uden betydning for kvalifikationen af A’s danske skattepligt.
Det bestrides, at der, som anført af sagsøgte, påhviler A "en skærpet bevisbyrde for, at boligen i Danmark er opgivet". Den lave indkomst i Y1-land og manglende indgivelse af selvangivelse er uden betydning i relation til fastlæggelsen af den danske skattepligt. Manglende indgivelse af selvangivelse i Y1-land er ikke et indicium eller dokumentation for skattepligt til Danmark i den omhandlede periode 2006-2011.
Bevisbyrden for at A var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010 påhviler sagsøgte. A’s fulde skattepligt ophørte i 2001 og i henhold til fast retspraksis, påhviler det herefter skattemyndighederne at dokumentere indtræden af fuld skattepligt til Danmark i årene 2006-2010. Det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet.
Det faktum, at A i en del af perioden rådede over fast ejendom i Danmark, medfører ikke indtræden af fuld skattepligt til Danmark.
Det påhviler skattemyndighederne at dokumentere, at A, i overensstemmelse med kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., havde taget ophold i Danmark.
Det bestrides, at A tog ophold i Danmark i årene 2006-2010, som ikke havde karakter af ferie eller lignende. Der foreligger ingen dokumentation for A’s ophold i Danmark forud for tilflytningen i 2011.
A’s påtagelse af opgaver i Danmark som konsulent på vegne af forskellige hvervgivere indebærer ikke, at han i forbindelse hermed har taget ophold i boliger i Danmark.
Det faktum, at A’s ægtefælle, IM, fra 1. januar 2006 havde bopæl på Y4-adresse, indebærer ligeledes ikke, at A dermed blev fuld skattepligtig til Danmark. Alene i det omfang A tog ophold på ejendommen på Y4-adresse- der ikke var kortvarigt ophold i form af ferie eller lignende, medfører et sådant ophold indtrædelse af fuld skattepligt. Der er ingen dokumentation for et sådant ophold i Danmark i perioden 2006-2010.
Det bestrides, at A tog ophold på IM A’s ejendom i Y4-adresse i andet øjemed end ferie eller lignende. Et ophold skal i henhold til praksis være længere end 3 måneder for, at det ikke kan kvalificeres som "kortvarigt". Skatteministeriet har ikke løftet bevisbyrden for, at A i perioden tog ophold i Danmark.
BS-24080/2022-KBH A mod Skatteministeriet - indkomståret 2007
Nærmere om rettidig forhøjelse af indkomsten
Det gøres gældende, at Skattemyndighederne ikke var berettiget til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2007 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27.
Ved fremsendelse af SKATs afgørelse af 15. april 2013 overholdt SKAT uberettiget ikke 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.
2, 2. pkt.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at:
"En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt."
Forslaget til afgørelse, vedrørende ændringen af A’s skatteansættelse for indkomståret 2007, er dateret 17. december 2012.
SKATs afgørelse af 15. april 2013 er således afsagt mere end 3 måneder efter fremsendelse af forslaget til afgørelse vedrørende indkomståret 2007 blev afsendt den 17. december 2012.
Det bestrides, at det ved vurderingen af, om SKAT har iagttaget 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan tillægges betydning, at det på et møde den 28. februar 2013 mellem SKAT og A’s tidligere repræsentant, blev aftalt, at SKAT skulle indhente yderligere materiale ved F4-bank.
Det gøres gældende, at det kræver en fuldstændig klar og præcis tilkendegivelse fra Skattemyndighedernes side om, at en aftale om indhentelse af materiale, tillige medfører en suspension af 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. for, at dette er tilfældet.
SKAT gav hverken på mødet den 28. februar 2013 eller ved sin efterfølgende skrivelse af 15. marts 2013 udtryk for, at SKATs arbejde med at indhente og gennemgå materialet fra F4-bank, medførte en suspension af 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Der var således hverken tilkendegivelse eller accept heraf.
Det forhold, at sagsøgers daværende repræsentant i mail af 7. marts 2013 (E471) blot korrigerede og gengav, hvad der blev aftalt på mødet med SKAT den 28. februar 2013, er naturligvis ikke hverken eksplicit eller implicit en anmodning om fristforlængelse.
Det fremgår af daværende repræsentants mail af 7. marts 2013, at:
"Jeg har set dit referat fra mødet som ikke kan anerkendes. Jeg har følgende korrektioner
[…]
4.) Det blev aftalt, at SKAT vil kontakte F4-bank med henblik på at få afklaret, hvorfor A navn er nævnt i meddelelsesfeltet."
Der er ene og alene tale om en gengivelse af det på mødet den 28. februar 2013 aftalte; nemlig at SKAT skulle kontakte F4-bank med henblik på en afklaring af, hvorfor A’s navn var nævnt i pågældende meddelelsesfelt.
Der skal foreligge en klar aftale om fristudsættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.
SKAT kunne - til trods for møder og drøftelser sent i sagens forløb - træffe afgørelse i sagen uden overskridelse af 3-måneders fristen. Oplysningerne fra F4-bank var i SKATs besiddelse inden fristens udløb og kunne danne grundlag for en rettidig afgørelse. Alternativt kunne der være aftalt en forlængelse af fristen, men det skete ikke og kan ikke indlægges implicit i sagens forløb.
Sagens fakta afviger væsentligt fra den eksisterende praksis på området. Det må kræves, at der foreligger en klar tilkendegivelse eller direkte aftale om fristudsættelsen mellem SKAT og den enkelte skatteyder for, at fristudsættelsen kan anses for accepteret enten eksplicit eller implicit af skatteyder.
Det gøres gældende, at Skattemyndighederne ikke har iagttaget 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., hvilket medfører, at den gennemførte forhøjelse af A’s aktieindkomst i indkomståret 2007 er ugyldig og skal annulleres.
Nærmere om skattepligtig avance 2007
Det gøres gældende, at A ikke var ultimativ ejer af
G1-virksomhed i indkomståret 2007. Tilsvarende var A ikke ejer af nogen af de øvrige involverede selskaber eller juridiske personer, der agerede i forbindelse med salget af G1-virksomhed fra G3-virksomhed til G11-virksomhed i indkomståret 2007.
Det bestrides ikke, at A ved Østre Landsrets dom af 24. maj 2019 blev kvalificeret som kapitalejer af G4-virksomhed. vedrørende en overførsel, gennemført i indkomståret 2011. Dommen kan ikke danne baggrund for fastlæggelse af beskatningen af en overførsel, gennemført i indkomståret 2007.
Det faktum, at A - i kraft af en stilling som direktør for G1-virksomhed eller som konsulent for de i sagen omhandlede juridiske personer - var medvirkende i handelen, medfører ikke, at A af denne grund kan anses som modtager af købesummen på kr. 9.536.168.
På samme vis medfører det faktum, at A - på vegne af
G9-virksomhed - etablerede en konto i eget navn ikke, at A oppebar en økonomisk fordel svarende til købesummen eller var rette indkomstmodtager af denne.
Etableringen af pågældende konto i A’s navn, skyldtes alene den hast med hvilken gennemførelsen af handlen skulle foretages, samt udfordringer med fremsendelse af den dokumentation, som F4-bank krævede sent i processen med handlens opfyldelse for at oprette en konto til G4-virksomhed.
Der er tale om forhold, der ikke indebærer, at beløbet på kr. 9.536.168 tilgik A og således udgjorde skattepligtig indkomst for ham.
BS-15575/2022-KBH A mod Skatteministeriet - indkomståret 2009
Nærmere om salgsprovenuet fra boligretter i indkomståret 2009
Det gøres gældende, at A ikke var ejer af andelsboligbeviserne for lejlighederne beliggende henholdsvis Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet)., og (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet)., Y12-by.
Ejendommen Y5-adresse, Y12-by, blev oprindeligt handlet mellem (red.forening.nr.1.fjernet) og selskabet G3-virksomhed.
Efterfølgende indtrådte (red.forening.nr.2.fjernet) i (red.forening.nr.1.fjernet) aftale med G3-virksomhed vedrørende ejendommen Y5-adresse, Y12-by, jf. købsaftale af 3. september 2009 mellem G3-virksomhed og (red.forening.nr.2.fjernet) (E367).
Det fremgår af købsaftalen af 3. september 2009, at købesummen på kr. 7.500.000 dels skulle berigtiges ved en kontantbetaling på kr. 5.993.000 og dels ved, at G3-virksomhed skulle modtage provenuet i forbindelse med (red.forening.nr.2.fjernet) afhændelse af i alt 6 lejligheder, herunder Y5-adresse., Y12-by, jf. købsaftalens §§ 5 og 11 (E369 og 371).
(red.forening.nr.2.fjernet) solgte efterfølgende Y5-adresse., Y12-by, til ZB og ZK (E339).
A underskrev købsaftalen, men det fremgår klart og tydeligt, at dette skete på vegne af andelsboligforeningen, idet dette direkte fremgår ved "A p.v. ab." (E342). Dette fremgår ved underskrift af aftalerne for begge andelslejligheder.
(red.forening.nr.1.fjernet) blev omdøbt til (red.forening.nr.2.fjernet), hvorefter købsaftalerne indgået mellem ZB og ZK og (red.forening.nr.1.fjernet) blev annulleret pr. 2. september 2009 (E365).
ZB og ZK indmeldte sig derefter i (red.forening.nr.2.fjernet), hvilket også fremgår af annulleringen af den oprindelige aftale om køb af pågældende andelslejligheder beliggende Y5-adresse., Y12-by, af 2. september 2009.
Salgsprovenuet, der blev oppebåret ved afhændelsen af Y5-adresse., Y12-by, på kr. 370.900, tilkom, i henhold til købsaftalen, G3-virksomhed.
Der er intet, der taler for, at der ikke var realitet bag købsaftalen mellem (red.forening.nr.2.fjernet) og G3-virksomhed, eller at salgsprovenuet på i alt kr. 370.900 på anden måde skulle være tilgået A. Tværtimod.
Det fremgår klart af kontoudtog fra F2-bank vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet), at der blev foretaget indbetalinger fra ZB og ZK, hvor beløbet ses at udgøre i alt kr. 370.900 (E401).
Der blev herefter foretaget to overførsler til selskabet G3-virksomhed på henholdsvis kr. 100.000 og kr. 250.000. Disse er fuldt ud i overensstemmelse med købsaftalen af 3. september 2009 mellem (red.forening.nr.1.fjernet) og netop G3-virksomhed. Tredje og sidste overførsel på kr.
20.000 fremgår ligeledes i kontoudtog fra F2-bank (E402).
Det gøres gældende, at beløbet på kr. 370.900 rent faktuelt er tilgået selskabet G3-virksomhed og dermed ikke A. G3-virksomhed var tilmed rette modtager af pågældende salgssum i henhold til købsaftalen af 3. september 2009 mellem G3-virksomhed og (red.forening.nr.2.fjernet).
Der er dermed ingen baggrund for at anse A for at have modtaget omhandlede provenu på i alt kr. 370.900 oppebåret ved afhændelse af boligretten til andelslejlighederne beliggende Y5-adresse., Y12-by, i indkomståret 2009.
BS-15617/2022-KBH A mod Skatteministeriet - indkomståret 2010
Nærmere om salgsprovenuet fra boligret i indkomståret 2010
På tilsvarende vis, som med salget af boligretten i 2009, jf. ovenfor, tilkom salgsprovenuet på kr. 269.740 oppebåret ved afhændelse af Y5-adresse, st.mf.th., Y12-by G3-virksomhed.
Det gøres gældende, at A aldrig har været berettiget til eller modtaget avancen fra salget af omhandlede boligret, hvorfor A’s aktieindkomst for indkomståret 2010 skal nedsættes med kr. 269.740.
BS-15171/2022-KBH A mod Skatteministeriet - indkomståret 2009
Nærmere om fradrag for udlejningsomkostninger i indkomståret 2009
Det gøres gældende, at lejeindtægten på kr. 107.700 skal reduceres med udgifterne afholdt i direkte relation til udlejningen. Der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6.
A betalte i alt kr. 4.246 i ejendomsskatter og kr. 72.944 i renteudgifter vedrørende ejendommen beliggende Y9-adresse, Y10-by, i indkomståret 2009.
Lejeindtægt på kr. 107.700 skal reduceres med i alt kr. 77.190, svarende til A’s betaling af ejendomsskatter og renteudgifter vedrørende ejendommen Y9-adresse, Y10-by.
BS-15601/2022-KBH A mod Skatteministeriet - indkomståret 2010
Nærmere om beskatning af honorar på kr. 4.485.000 i 2010
Det gøres gældende, at A ikke var rette indkomstmodtager af det honorar på kr. 4.485.000, som (red.forening.nr.9.fjernet) betalte til selskabet G4-virksomhed.
Honoraret blev udbetalt på baggrund af en af selskabet G4-virksomhed. udstedt faktura på kr. 4.485.000 (E375). Fakturaen er dateret 18. januar 2010 til (red.forening.nr.9.fjernet). Det fremgår af fakturaen, at denne blev godkendt af andelsboligforeningens bestyrelse den 18. januar 2010, hvor den er påført underskrifter af andelsboligforeningens bestyrelse.
Honorarnotaen er i overensstemmelse med og udstedt i henhold til en honoraraftale, indgået mellem (red.forening.nr.9.fjernet) og G4-virksomhed. i forbindelse med erhvervelse af andelsboligforeningens ejendom (E323).
Det bemærkes, at der er fuld overensstemmelse mellem honoraraftalens indhold og det beregnede honorar, der udgjorde 15 % af den besparelse, andelsboligforeningen opnåede i forhold til en anslået købesum for ejendommen på kr. 50.000.000 og købesummen for ejendommen, der udgjorde kr. 20.100.000.
Honoraret er faktureret og udbetalt i fuld overensstemmelse med de indgåede aftaler. Der er intet grundlag for at tilsidesætte de indgåede aftaler og gennemføre en beskatning af A af et honorar eller en løn, oppebåret som formand for (red.forening.nr.9.fjernet).
Assistancen er udøvet af G4-virksomhed. med A som kontaktperson og bindeled. Dette ændrer ikke på, at aftalen reelt blev indgået og gennemført af G4-virksomhed. ved assistance og bidrag fra A.
Der er ingen indikationer på, at der ikke er foretaget korrekt fakturering af den ydede assistance. Ligeledes er der ikke grundlag for at konkludere, at A har oppebåret midlerne betalt som honorar til G4-virksomhed. personligt.
Hverken A eller andelsboligforeningen har disponeret i overensstemmelse med, at A skulle udgøre andelsboligforeningens reelle aftalepart. Det faktum, at der er foretaget sproglige forsimplinger eller ikke gået i dybden med kontraktsforholdene ved redegørelse fra bestyrelsen til de enkelte medlemmer af andelsboligforeningen i mødereferater m.v. er ikke afgørende for den konkrete kvalifikation af rette indkomstmodtager. Der er ligeledes ikke fuldstændig kontinuitet og konsekvens i formuleringerne i mødereferater m.v., idet A flere gange har henvist til "mit firma" m.v.
Det gøres gældende, at der, baseret på kontraktsindholdet og faktureringen i overensstemmelse hermed, påhviler sagsøgte en tung bevisbyrde for, at beskatningen kan og skal gennemføres anderledes end i overensstemmelse hermed. Denne bevisbyrde er ikke løftet. …"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
2. ANBRINGENDER
2.1.1 Overordnet om sagskomplekset Nærværende sager omhandler A’s skatteforhold i indkomstårene 2006-2010.
A ernærede sig i perioden ved at forestå og formidle køb og salg af ejendomme samt oprettelse af andelsboligforeninger. A fungerede i perioden således som repræsentant og formand for i hvert fald de 5 andelsboligforeninger omtalt nedenfor.
A bedrev i perioden også erhvervsmæssig virksomhed i Danmark igennem en række selskaber i en koncern, hvori enten A selv eller hans ægtefælle, IM, var direktører. Denne koncerns ultimative moderselskab var - efter det oplyste - G4-virksomhed., beliggende på Y14-land. Koncernstrukturen fremgår af støttebilag A og er beskrevet i afsnit 2.2.2.
Som eksempel på A’s erhvervsmæssige aktivitet i Danmark, var han formand for (red.forening.nr.9.fjernet), da andelsboligforeningen den 6. april 2006 solgte ejendommen Y17-adresse, Y10-by til G1-virksomhed under stiftelse. Samtidig optrådte A også på den anden side af transaktionen, idet han ligeledes var direktør for netop virksomheden G1-virksomhed under stiftelse, der købte ejendommen til en pris på 2.500.000 kr. (E280 ff.).
I 2007 solgte A G1-virksomhed til en pris på omkring 10 mio. kr. Sagen BS-24080/2022-KBH ("sag 6 - G1-virksomhed-sagen") omhandler provenuet fra salget af dette selskab.
For i hvert fald de 4 andelsboligforeninger omtalt nedenfor fungerede A som "konsulent". A kontaktede i disse tilfælde lejerne i nødlidende ejendomme og formåede dem til at stifte en andelsboligforening, jf. eksempelvis E319, E327, E377 og E395. A’s "konsulentopgave" bestod herefter i, at A, indtrådte som formand for disse nystiftede andelsboligforeninger, hvorefter han forestod foreningernes bestræbelser på at erhverve netop de nødlidende ejendomme, hvor lejerne boede.
A påtog sig dette hverv i hvert fald for de nystiftede andelsboligforeninger (red.forening.nr.9.fjernet), (red.forening.nr.1.fjernet) (senere (red.forening.nr.8.fjernet)), (red.forening.nr.6.fjernet) og (red.forening.nr.3.fjernet).
A’s betaling for konsulentarbejdet bestod i, at han modtog en andel af den difference, der var imellem en på forhånd fastsat referencepris på ejendommene og den pris, som de nystiftede andelsboligforeninger faktisk betalte for overtagelse af ejendommen, jf. eksempelvis E319 ff. og E323 ((red.forening.nr.9.fjernet)), E327 ((red.forening.nr.1.fjernet)/(red.forening.nr.8.fjernet)), E379 ((red.forening.nr.6.fjernet)j) og E396 ((red.forening.nr.3.fjernet)
Sag BS-15601/2022 KBH (sag 4 - "honorarsagen") omhandler honoraret på omtrent 4.485.000 kr., som A på denne baggrund modtog for sin "konsulentydelse" for (red.forening.nr.9.fjernet).
I hvert fald i forbindelse med salget af ejendommen Y5-adresse til (red.forening.nr.8.fjernet), var selskabet G3-virksomhed samtidig indehaver af den ejendom, som andelsboligforeningen var i færd med at købe (E361). Selskabet G3-virksomhed indgår i den sfære af interesseforbundne selskaber, der er beskrevet i støttebilag A.
Som en del af salgssummen, som andelsboligforeningen erlagde til selskabet G3-virksomhed - hvori A’s kone, IM, var direktør - overgik retten til provenuet fra salget af en række af de nye andelsboliger tilsyneladende fra andelsboligforeningen til G3-virksomhed (E369).
Salgssummen fra disse boligretter tilgik imidlertid aldrig G3-virksomhed - den tilgik derimod A eller konti, som A kontrollerede. Sagerne BS-15575/2022-KBH (sag 3 - "sagen om Y5-adresse") og BS-15617/2022-KBH (sag 5 - "sagen om Y5-adresse st.mf.th.") omhandler provenuet fra afhændelsen af disse boligretter.
De ovenfor beskrevne forskellige indtægtskilder blev ikke selvangivet af A. Tværtimod tilgik indtægterne forskellige konti tilhørende andelsboligforeninger kontrolleret af A og klientkonti i A’s navn, ligesom A foranledigede at dele af såvel honoraret for "konsulentydelsen" til (red.forening.nr.9.fjernet) som salgssummen for G1-virksomhed blev ført ud af landet til konti i Y11-land.
A har ved SKATs sagsbehandling, for Landsskatteretten og nu for retten fastholdt, at hans skattepligt til Danmark var ophørt i 2001 og ikke var genindtrådt i 2006-2010. Dette var ifølge A tilfældet uanset hans betydelige erhvervsmæssige aktivitet i Danmark i årene, uanset at IM var tilmeldt folkeregisteret på en dansk adresse fra 2006, og uanset at A i tillæg hertil rådede over et betydeligt antal yderligere boliger her i landet. Sagen BS15155/2022-KBH (sag 1 - "skattepligtssagen") handler om dette forhold.
Endelig har A gjort gældende, at han er berettiget til fradrag for renteudgifter for et udokumenteret erhvervslejeforhold med selskabet G3-virksomhed. Sagen BS-15171/2022-KBH (sag 2 - "rentefradragssagen") handler om dette forhold.
Der er således tale om følgende sager:
• Sag 1, der omhandler A’s skattepligt til Danmark i perioden 2006-2010 (påstandsdokumentets afsnit 2.3 ("skattepligtssagen").
• Sag 2, der omhandler fradrag for renter i det påståede erhvervslejeforhold med G3-virksomhed i indkomståret 2009 (påstandsdokumentets afsnit 2.6). ("rentefradragssagen")
• Sag 3, der omhandler provenuet fra salg af boligretten til lejlighed 4 og lejlighed 8 på Y5-adresse i indkomståret 2009 (påstandsdokumentets afsnit 2.5) ("sagen om Y5-adresse").
• Sag 4, der omhandler A’s konsulenthonorar for sin bistand med erhvervelsen af ejendommen Y18-adresse på vegne af (red.forening.nr.9.fjernet) i indkomståret 2010 (påstandsdokumentets afsnit 2.7) ("honorarsagen")
• Sag 5, der omhandler provenuet fra salg af andelen Y5-adresse, st., mf., th., Y12-by i indkomståret 2010 (påstandsdokumentets afsnit 2.8) (sagen om Y5-adresse st.mf.th.".
• Sag 6, der omhandler provenuet fra salg af virksomheden G1-virksomhed i indkomståret 2007 (påstandsdokumentets afsnit 2.4).
("G1-virksomhed sagen")
2.1.2 Overordnede anbringender Skatteministeriet påstår sig frifundet i samtlige 6 sager.
Overordnet set handler sagerne om en række transaktioner, hvor de omstridte midler er tilgået A enten direkte eller via konti, som A havde rådighed over, enten fordi der var tale om klientkonti i A’s navn, eller fordi A var eneste fuldmagtshaver til kontiene. Når midlerne er tilgået A, påhviler det selvsagt A at føre bevis for, at disse transaktioner er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.
Fælles for transaktionerne er videre, at de udspringer af virksomhederne omkring A og IM samt G4-virksomhed. (som A, jf. afsnit 2.2, var indehaver af), hvorimellem der består et åbenlyst interessefællesskab. Under disse omstændigheder bærer A en skærpet bevisbyrde for, at midler der er tilgået ham, er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.
A har under sagsforberedelsen imidlertid stort set undladt at føre bevis.
A har, trods Skatteministeriets gentagne opfordringer, undladt at fremkomme med relevant dokumentation, selv om forhold, som A indlysende kan dokumentere, såfremt transaktionernes realitet var som påstået af A. A har end ikke ville medvirke til at oplyse sine egne indkomst- og boligforhold. A har endvidere i det hele undladt at dokumentere forholdene for G4-virksomhed., uanset at han tidligere har angivet at være i besiddelse af selskabets stiftelsesdokumenter, og uanset at han tilsyneladende har kunne disponere på selskabets vegne.
At A angiver, at dette skyldes en verserende politiefterforskning (E264-265), kan ikke føre til, at A’s bevisbyrde lempes. A har ikke dokumenteret, at der foregår en politimæssig efterforskning af ham, ligesom A ikke har dokumenteret nogen sammenhæng mellem denne påståede efterforskning og nærværende skattesager. Den påståede politimæssige efterforskning er således helt udokumenteret og kan selvsagt ikke føre til en lempelse af den bevisbyrde, som påhviler A.
Skatteministeriets anbringender vedrørende de enkelte transaktioner fremgår nedenfor. '
2.2 A var indehaver af G4-virksomhed. og, hvis der er tale om forskellige selskaber, G9-virksomhed.
Det er på tværs af sagerne, herunder især i honorarsagen og i G1-virksomhed-sagen, bestridt hvorvidt A var indehaver af virksomheden G4-virksomhed.
Spørgsmålet om ejerskabet af G4-virksomhed har således betydning for den bevismæssige vurdering af, hvorvidt A kan godtgøre, at han ikke var rette indkomstmodtager i honorarsagen, og hvorvidt A kan godtgøre, at midlerne fra salget af G1-virksomhed er hans skattepligtige indkomst uvedkommende, uanset at beløbet tilgik hans konto.
A’s ejerskab af G4-virksomhed. underbygger således realiteten i sagerne - navnlig den realitet, at A fuldt og helt disponerede over de midler, som han påstår sin skattepligtige indkomst nedsat med, idet A i såvel honorarsagen som G1-virksomhed-sagen har gjort gældende, at midlerne ikke tilkom ham, men derimod selskabet G4-virksomhed.
Koncernen under G4-virksomhed er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.2, og videre af støttebilag A.
2.2.1 Østre Landsret har én gang afgjort, at A var indehaver af G4-virksomhed.
Østre Landsret afgjorde ved dom af 24. maj 2019 (SKM2019.343.ØLR og E509 ff.), at A måtte anses for kapitalejer af G4-virksomhed., i hvert fald i indkomståret 2011. Det fremgår af landsrettens præmisser at:
"Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at Skatteministeriet har sandsynliggjort, at A må anses som kapitalejer af G4-virksomhed. A har heller ikke ved de for landsretten fremlagte oplysninger afkræftet dette."
Landsretten har således allerede én gang ved dom afgjort, at A
A må anses for kapitalejer af G4-virksomhed. A besvarede (heller) ikke under denne sag Skatteministeriets opfordringer om, hvorvidt G4-virksomhed. og G9-virksomhed. er eller var forskellige selskaber, eller om en evt. koncernforbindelse mellem de to selskaber.
Skatteministeriet har derfor også i nærværende sager opfordret A til at redegøre for G4-virksomhed.’s såvel som G9-virksomhed.’s nærmere ejerforhold, herunder om der er tale om to forskellige selskaber, og i givet fald om de er koncernforbundne. Skatteministeriet har videre opfordret A til at fremlægge stiftelsesdokumenter for G4-virksomhed. og/eller G9-virksomhed. (E271272).
Det bemærkes i den forbindelse, at A overfor F4-bank angav at være i besiddelse af stiftelsesdokumenter mv. for "selskabet" (E502-503).
A har i nærværende sager gjort gældende, at det ikke kan lægges til grund, at A i hele perioden 2006-2010 var indehaver af G4-virksomhed., idet Landsrettens dom omhandler indkomståret 2011 (eksempelvis replik i sagen BS-24080/2022-KBH, E264). Skatteministeriet har på denne baggrund opfordret A til at dokumentere en evt. virksomhedsoverdragelse (E271).
A har ikke besvaret nogen af disse opfordringer.
Allerede af denne årsag må det, jf. såvel Østre Landsrets dom af 24. maj 2019 som retsplejelovens § 344, stk. 2 og U.2008.2629 H, lægges til grund, at A også i indkomstårene 2006-2010 var indehaver af G4-virksomhed.
Det bemærkes endvidere, at selskabet G4-virksomhed. deler adresse med A på Y24-adresse, Y14-land (E571).
Også nærværende sagers omstændigheder, herunder de dokumenter, som er fremlagt i skattepligtssagen, honorarsagen og G1-virksomhed-sagen, underbygger, at A var indehaver af G4-virksomhed. Der henvises herom til det i skriftvekslingen anførte, herunder særligt svarskrift i G1-virksomhed-sagen (E, afsnit 5.4.2. (E237 ff.) og duplikken s. 4-6 (E270-272).
2.2.2 Koncernen under G4-virksomhed.
G4-virksomhed. ejer iflg. det centrale virksomhedsregister den fulde anpartskapital i G12-virksomhed (E571). Der er i øvrigt ikke fremlagt oplysninger om G4-virksomhed. i form af stiftelsesdokumenter eller lignende. Der foreligger således ikke - udover Østre Landsrets dom som omtalt ovenfor - oplysninger om G4-virksomhed.’s aktiviteter eller hvilken juridisk status G4-virksomhed. rent faktisk har.
Selskabet G12-virksomhed blev stiftet den 4. august 2011 af A’s ægtefælle, IM (E564). IM var fra stiftelsen og indtil den 11. marts 2012 registreret som direktør i G12-virksomhed.
Selskabet G3-virksomhed blev stiftet den 9. maj 2000. IM, der stiftede selskabet, var i perioden fra selskabets stiftelse til 1. november 2002 direktør for selskabet. IM var atter var direktør for selskabet fra 1. januar 2006 til 11. marts 2012 (E497).
IM var dermed direktør for G3-virksomhed i hele den omtvistede periode. G3-virksomhed er i dag opløst ved konkurs, men var indtil sin konkurs ejet af G12-virksomhed (E494).
Selskabet G1-virksomhed blev stiftet den 28. marts 2006. Selskabet blev stiftet af G3-virksomhed. (E549). I forbindelse med stiftelsen blev
A registreret som direktør i G1-virksomhed. Den 15. april
2007 blev A afregistreret som direktør. QM
, som, efter det oplyste (E500 ff.) var køber af selskabet G1-virksomhed igennem G11-virksomhed, blev registreret som ny direktør (E538).
Selskabet er i dag tvangsopløst.
2.3 A’s var fuldt skattepligtig til Danmark i 2006-2010 (Skattepligtssagen) Landsskatteretten har ved kendelse af 21. januar 2022 truffet afgørelse om, at A i perioden 2006-2010 var fuldt skattepligtig til Danmark (E35). Landsskatteretten har afgjort sagen efter reglerne om fraflytning, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
A har indbragt denne afgørelse og gjort gældende, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2001. A har nærmere anført, at den fulde skattepligt ophørte i 2001, og at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at den fulde skattepligt genindtrådte før indkomståret 2011.
Heroverfor gør Skatteministeriet overordnet følgende gældende:
A meldte ubestridt fraflytning fra Danmark den 10. marts 2001 og har atter meldt tilflytning til Danmark den 24. august 2011 (E36).
Det påhviler A at godtgøre, at den fulde skattepligt til Danmark nogensinde er ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og U.2001.1854.H samt U.2001.1459 H (afsnit 2.3.1).
Det gøres overordnet gældende, at A ikke har dokumenteret, at den fulde skattepligt til Danmark nogensinde ophørte, og at A følgelig var fuldt skattepligtig til Danmark i hele den omtvistede periode.
Skatteministeriet har løbende under sagens forberedelse opfordret A til at fremkomme med dokumentation for hans angivelige fraflytning i form af lejekontrakter, skøder, rejsedokumenter, lønsedler, kontooplysninger eller andet, der kan understøtte, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte på noget tidspunkt forud for 2011 (eksempelvis E268-269).
A har i det hele undladt at fremlægge oplysninger om sine indkomstforhold, ligesom A alene har angivet, at han på et senere tidspunkt ville fremkomme med dokumentation for sit ophold i perioden (E248). En sådan dokumentation er imidlertid aldrig fremkommet. A har således ikke fremlagt nogen dokumentation for A’s ophold eller indkomstforhold i perioden 20062010.
Tværtimod havde A en lang række boliger til rådighed i Danmark. A varetog i perioden 2006-2010 erhvervsmæssigt arbejde på vegne af i hvert fald G3-virksomhed, G1-virksomhed og en række andelsboligforeninger, (afsnit 2.3.2), ligesom A’s ægtefælle og børn i hele den relevante periode var bosiddende i Danmark (E43 samt E491).
Følgeligt ophørte A’s fulde skattepligtig til Danmark ikke på noget tidspunkt forud for de omtvistede indkomstår.
2.3.1 Ikke godtgjort, at den fulde skattepligt nogensinde ophørte A gør gældende (E, s. 102, E, s. 247-248), at det påhviler Skatteministeriet at dokumentere, at A tog ophold i Danmark i indkomstårene 2006-2010 efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., idet A meldte fraflytning fra Danmark i 2001, og at afgørelsen alene omhandler indkomstårene 2006-2010.
Det påhviler imidlertid A at godtgøre, at den fulde skattepligt til Danmark overhovedet ophørte, jf. UfR 2001.1854 H og UfR 2001.1459 H og kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
A må således bevise, at A rent faktisk var skattemæssigt fraflyttet, førend han kan påberåbe sig kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår således af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. ZB pælsbegrebet opfattes som et bredt tilknytningskriterium. Der lægges i den forbindelse blandt andet vægt på rådighed over egnet bolig, jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988.
Det er således ikke afgørende, om skatteyderen har adgang til en bolig i medfør af ejendomsret eller lejeaftale - eller om vedkommende har meldt fraflytning. Rådigheden over en bolig kan således også udgøres af en ægtefælles ejendomsret eller lignende.
At A har meldt fraflytning til folkeregisteret, betyder selvsagt ikke, at han var fraflyttet i skattemæssig henseende.
Heller ikke det forhold, at den indbragte afgørelse alene omhandler indkomstårene 2006-2010, indebærer, at skattemyndighederne skulle have accepteret, at A’s fulde skattepligt til Danmark var ophørt ved den meldte fraflytning, som ellers gjort gældende af A, jf. også TfS 2001, 369 H. Landsskatteretten har ved sin afgørelse af 21. januar 2022 (E35) alene truffet afgørelse om A’s skattepligt i indkomstårene 2006-2010.
Afgørende for skattepligten er, om A faktisk var fraflyttet i 2001. Det har A ikke dokumenteret.
Det fremgår endvidere af TfS 2016,4453 B, at bevisbyrden skærpes, hvis A ikke kan anvise noget andet land, hvor han ikke blot har opholdt sig for at arbejde, men hvor han efter udrejse fra Danmark har etableret sig med en ny bopæl på en sådan måde, at han er blevet skattepligtig til dette land.
Det er ubestridt, at A mindst i perioden fra 2006 og frem ikke har selvangivet nogen indkomst i Y1-land (jf. også E436). Dette er desuden tidligere bekræftet af A selv ved indsat tekst i mail fra IQ til SKATs sagsbehandler af 11. april 2012, hvoraf fremgår "Jeg har derfor ikke filet tax returns i Y1-land" (E439). A’s bevisbyrde for, at boligen i Danmark er opgivet, er herefter skærpet.
A har ikke, trods Skatteministeriets opfordringer herom (eksempelvis E234), fremlagt nogen dokumentation, der kan underbygge, at den fulde skattepligt nogensinde er ophørt. Dette må tillægges processuel skadevirkning jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, særligt henset til at denne dokumentation må antages at være umiddelbart tilgængelig for ham. Retten må således lægge til grund, at A ikke kan dokumentere, at han tog varigt ophold i Y1-land eller forlod Danmark på en sådan måde, at den fulde skattepligt kan anses for ophørt. A har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at den fulde skattepligt var ophørt.
Tværtimod dokumenterer sagens oplysninger, at A havde bolig(er) til rådighed i Danmark i de omtvistede indkomstår, og at A i de omstridte indkomstår drev virksomhed, erhvervede indkomst og opholdt sig i Danmark, hvor hans familie i øvrigt også opholdt sig (E491). Disse forhold underbygger i sig selv, at A aldrig opgav den fulde skattepligt til Danmark.
A har således ikke godtgjort, at den fulde skattepligt til Danmark nogensinde ophørte.
2.3.2 Hvis A’s fulde skattepligt til Danmark nogensinde var ophørt, genindtrådte den senest i 2006 Såfremt retten måtte nå frem til, at A’s fulde skattepligt har været ophørt, gør Skatteministeriet gældende, at hans fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt senest ved indgangen til indkomståret 2006.
Det fremgår således af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at den fulde skattepligt for en person, der har erhvervet bolig her i landet, indtræder, når personen tager ophold i landet. Af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at sådant ophold dog ikke indbefatter kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.
A’s ægtefælle, IM, var i perioden 2006-2012 tilmeldt folkeregisteret på Y4-adresse, Y4-adresse (E491), som hun beboede sammen med parrets to børn. A havde altså i denne periode adgang til mindst én helårsbolig i Danmark, jf. eksempelvis UfR 2005.1463 H.
Det følger af UfR 2005.1463 H, at der ved vurderingen heraf kan lægges vægt på tilknytning til virksomheder i forbindelse med ophold her i landet, ligesom der kan lægges vægt på oplysninger om samliv med herboende skatteyder, jf. også TfS 2013,87 V.
A havde også taget ophold i Danmark senest i 2006. Som nævnt ovenfor anses en skatteyder for at have taget ophold i landet, hvis opholdet ikke er kortvarigt eller ikke har karakter af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Afgørende for skattepligtens genindtræden hvis den - modsat Skatteministeriets argumentation - nogensinde anses for ophørt, er således dels hvor længe og ofte A har opholdt sig i landet, og dels hvorvidt A’s ophold i Danmark har karakter af ferie eller lignende, herunder også hans erhvervsmæssige og sociale tilknytning til landet.
A fungerede som formand for (red.forening.nr.9.fjernet), beliggende på ejendommen Y2-adresse, Y10-by i hvert fald på tidspunktet, hvor ejendommen blev solgt til G1-virksomhed den 6. april 2006 (E279 ff.).
Det følger af andelsboligforeningslovens § 2, at kun beboere må eje andelsbeviser i en andelsboligforening. Som følge heraf må det altså lægges til grund, at A tillige - i hvert fald i foråret 2006 og i en ikke nærmere oplyst periode forud herfor - rådede over egnet helårsbeboelse på Y2-adresse, Y10-by.
Det fremgår ligeledes af tinglyst skøde af 6. april 2006 (E279 ff.), at A udover at underskrive aftalen som formand for andelsboligforeningen tillige underskrev sig som formand for G1-virksomhed.
G1-virksomhed var den 6. april 2006 et selskab under stiftelse. Det fremgår af udskrift af Det Centrale Virksomhedsregister (E537), at A fungerede som direktør for G1-virksomhed fra den 28. marts 2006 til den 15. april 2007. Det fremgår også, at selskabet var stiftet af G3-virksomhed, der, jf. referat af 31. marts 2009 fra stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.1.fjernet) (E327), var "A’s selskab", og hvori IM var direktør. Heraf må i det mindste udledes at A påtog sig arbejdsopgaver for G1-virksomhed såvel som G3-virksomhed i 2006 og 2007.
Videre fremgår af korrespondance med F4-bank af 24. januar
2007 (E501 ff.), at A tilsyneladende videre rådede over ejendomme beliggende på "Y15-adresse" og "Y16-adresse". A har - trods Skatteministeriets opfordringer herom (E269) - ikke oplyst nærmere om disse ejendomme, herunder vedrørende deres beliggenhed og ejerforhold. Det må på den baggrund lægges til grund, at A tillige rådede over helårsbeboelse på disse ejendomme i en ikke-oplyst periode forud for 2007, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.
A rådede herudover over en ejerlejlighed beliggende Y9-adresse 15, kld. Th, Y10-by, som A personligt erhvervede med overtagelse 15. juni 2008 (E309 ff.).
At A mener at være fraflyttet i den omtvistede periode, er som nævnt helt underbygget, og står således i skærende kontrast til hans ganske omfattende aktiviteter i Danmark.
A fungerede i perioden 2009-2011 som formand for en i hvert fald 4 andelsboligforeninger. Som det fremgår af støttebilag B, varetog A arbejde på vegne af disse andelsboligforeninger, ligesom A havde egnet helårsbeboelse til rådighed i disse andelsboligforeninger.
Det fremgår således af en række referater, at A i perioden var formand for i hvert fald de nystiftede andelsboligforeninger (red.forening.nr.9.fjernet), (red.forening.nr.1.fjernet) (senere (red.forening.nr.8.fjernet)), (red.forening.nr.6.fjernet) og (red.forening.nr.3.fjernet).
A påtog sig således arbejde for disse andelsboligforeninger med henblik på at erhverve de ejendomme, som lejerne beboede, og deltog i møder herom i hvert fald den 12. februar 2009, den 26. maj 2009, den 20. januar 2010, den 21. marts 2010, den 26. marts 2010, den 11. april 2010, den 26. december 2010, og den 27. januar 2011. På hvert af disse møder berettede A om sin tilknytning til andelsboligforeningen og de skridt, han på beboernes vegne havde taget for at opnå adkomst til ejendommen.
At A påtog sig dette arbejde, og i perioden boede i Danmark, blev også bekræftet af A selv.
Den 4. november 2011 fremsendte A således et brev til Grundejernes investeringsfond (E425).
Af fremsendelsesmailen til dette brev fremgår:
"Jeg ernærer mig som juridisk rådgiver, og bistår lejere med at stifte andelsboligforeninger i nødlidende og konfliktramte ejendomme, hvor lejernes rettigheder typisk er blevet tilsidesat af en tidligere ejer, en kurator eller andre. Jeg har succesfuldt stiftet 6-7 andelsboligforeninger i de sidste par år, som repræsentant for lejerne."
Af selve det vedhæftede brev fremgår:
"G3-virksomhed (selskabet), som min kone IM er direktør for, blev højestbydende på tvangsauktionen over ejendommen i foråret 2010. […] Jeg selv og min kone privat var blandt de nye lejere, hvis formål alene var at blive andelshavere. Umiddelbart derefter tog min familie 2 tilstødende lejligheder i brug i Y18-adresse,2. th. og 3. th., hvilket samtlige lejere i ejendommen vil kunne bevidne, eftersom møderne med beboerrepræsentationen og bestyrelsen fandt sted i vores lejlighed(er).".
A oplyste ved samme lejlighed:
"Min kone og jeg er flyttet fra Y18-adresse til Y19-adresse, og vores private lejligheder i Y-18-adresse er ligeledes sat til salg hos en ejendomsmægler."
A oplyste altså ved flere lejligheder i perioden 2009-2011, at han også på disse tidspunkter rådede over egnet beboelse i de andelsforeninger, hvori han var formand. Dette harmonerer da også med andelsboligforeningslovens § 2, hvorefter A kun kunne fungere som formand for andelsboligforeningerne, hvis han var indehaver af en boligret i andelsboligforeningen.
A rådede altså i hele perioden mindst over egnet helårsbeboelse på IM’s adresse på Y4-adresse, Y4-adresse, hvor parrets børn ligeledes boede, ligesom A i perioden udførte arbejde i Danmark.
A rådede for dele af perioden tillige over helårsbeboelse på i hvert fald Y2-adresse, "Y15-adresse", "Y16-adresse", Y9-adresse, Y5-adresse, ejendommen tilhørende (red.forening.nr.9.fjernet), ejendommen tilhørende (red.forening.nr.6.fjernet), ejendommen tilhørende (red.forening.nr.3.fjernet)
, Y18-adresse, 2. th og 3. th. og endelig Y19-adresse.
A havde altså allerede i 2006 påbegyndt virksomhedsdrift i Danmark med henblik på ejendomsdrift. At A tilsyneladende først omkring 2009 udviklede forretningsmodellen, hvorefter han og hans tilknyttede selskaber modtog honorar på baggrund af aftalerne med andelsboligforeninger, viser ikke, at han ikke tidligere drev virksomhed i Danmark, når der også henses til at han i 2006 og 2007 fungerede som direktør for G1-virksomhed, der drev virksomhed i Danmark.
Som det er beskrevet ovenfor, dokumenterer en række referater og andre dokumenter, at A i perioden 2009-2011 fungerede som formand for mindst 4 andelsboligforeninger. A indgik desuden "konsulentaftaler" med disse andelsboligforeninger med henblik på at skaffe sig eller nogle tilknyttede virksomheder indtægt.
For andelsboligforeningerne har A påtaget sig en række tidskrævende opgaver, der krævede hans tilstedeværelse i Danmark, herunder forhandlinger med konkursbo med henblik på overtagelse af ejendomme, ligesom han har forhandlet med kreditorer, deltaget i tvangsauktioner og kommunikeret med boligejendommes lejere med henblik på at etablere andelsboligforeninger.
Dermed kan A’s ophold i Danmark ikke siges at have karakter af ferie eller lignende. Opholdet må være påbegyndt senest i 2006, idét han på dette tidspunkt havde indledt virksomhedsdrift i Danmark. Ligeledes kan det lægges til grund, at A fra i hvert fald 1. januar 2006 havde passende helårsbolig(er) til rådighed. A’s fulde skattepligt til Danmark var dermed genindtrådt den 1. januar 2006 efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. jf. § 1, stk. 1, nr. 1, hvis den - modsat Skatteministeriets argumentation - nogensinde var ophørt.
2.4 Provenu fra salg af G1-virksomhed i 2007 er skattepligtig indkomst for A (G1-virksomhed-sagen) Landsskatteretten traf den 28. marts 2022 afgørelse om at forhøje A’s skattepligtige indkomst med 9.536.168 kr. på baggrund af kontroloplysninger fra F4-bank (E79). Forhøjelsen skete på baggrund af en overførsel fra A’s konto til en konto i Y11-land, som blev foretaget umiddelbart efter, at der var tilgået A’s konto et beløb på 10.782.864 kr. fra salget af G1-virksomhed.
A har indbragt afgørelsen under henvisning til, at beløbet rettelig tilkom G9-virksomhed. eller G4-virksomhed., og følgelig er hans skattepligtige indkomst uvedkommende, samt at skattemyndighederne ved forhøjelsen af den skattepligtige indkomst ikke iagttog reglen om ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Heroverfor gør Skatteminister overordnet gældende:
SKAT modtog den 30. november 2012 kontroloplysninger fra F4-bank (E81, E443 og E291).
Af oplysningerne fremgik, at der den 1. februar 2007 var foretaget en overførsel på 9.536.168 kr. fra A’s konto ved F4-bank til en konto i Y11-land. Det fremgik desuden af oplysningerne fra F4-bank, at betalingen relaterede sig til provenuet fra salg af G1-virksomhed.
Salgsprovenuet fra salget af G1-virksomhed tilgik således A’s personlige konto (afsnit 2.4.1), ligesom sagens øvrige omstændigheder underbygger, at provenuet tilkom og blev anvendt af A. A anvendte således størstedelen af provenuet til at erhverve ejendomme i Y14-land, ligesom A efterfølgende benyttede kontoen og det resterende provenu til afholdelse af private udgifter. (afsnit 2.4.2)
A har under sagens forberedelse vægret sig mod at fremlægge dokumentation af nogen art vedrørende provenuet, der ubestridt tilgik en konto, som tilhørte A personligt, og som A var eneste fuldmagtshaver til. A har ligeledes vægret sig mod at fremkomme med yderligere oplysninger vedrørende overførslen af størstedelen af provenuet til Y11-land.
A har således ikke godtgjort, at indtægten fra salget af G1-virksomhed er hans skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. også nedenfor.
For så vidt angår det formelle spørgsmål gøres det gældende, at A’s repræsentant implicit anmodede om forlængelse af ansættelsesfristen, jf. § 27, stk. 2, 4. pkt.
Repræsentanten anmodede således flere gange, og senest den 7. marts 2013 - blot 10 dage før ansættelsesfristen - om indhentning af yderligere materiale. Henset hertil, og til at A skulle høres over det ny indhentede materiale, forudsatte repræsentanten således klart et forløb, der ikke kunne forventes holdt indenfor fristen, og som skete efter A’s ønske og med henblik på varetagelse af A’s interesser (afsnit 2.4.3)
Der er således intet grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.
2.4.1 Salgsprovenuet for salget af G1-virksomhed tilgik A som skattepligtig aktieindkomst Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det følger endvidere af aktieavancebeskatningslovens § 12, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, og af personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4, at sådan indkomst henregnes til aktieindkomsten.
A anmodede den 24. januar 2007 F4-bank om at oprette en konto til G4-virksomhed. eller G9-virksomhed, idet begge betegnelser anvendes i korrespondancen med F4-bank (E473, E501 og E505).
Det fremgår af korrespondancen mellem A og F4-banks medarbejder (E502-503), at A angav, at han ikke i tide kunne fremskaffe de nødvendige tegningsudskrifter, hvorfor kontoen blev oprettet til A personligt. Dette fremgår ligeledes af bankens breve til SKAT af 7. marts 2013 og 11. oktober 2013, jf. E473474 og E501.
Umiddelbart herefter, den 1. februar 2007, indsattes 10.782.864 kr. på A’s konto fra G11-virksomhed. (E473 og E475).
Samme dag overførtes et beløb på 9.536.168,36 kr. fra den nyoprettede konto i A’s navn til en Y11-landsk bankkonto tilhørende "VI", som der ikke er fremlagt yderligere oplysninger om. Af overførselsnotaen (E291) fremgår:
"The funds to pay for the above transactions stems from the sale of a (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) company in mr. A s control"
Det påhviler A at godtgøre, at midler, der er tilgået hans konti, er midler, som er hans skattepligtige indkomst uvedkommende jf. princippet i U.2009.163 H, SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. princippet i f.eks. U.2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
A kan endvidere efter retspraksis ikke godtgøre, at beløbet er hans skattepligtige indkomst uvedkommende alene ved at dokumentere, at beløbet er videreoverført fra hans konto, hvortil deponeringen ubestridt blev foretaget jf. princippet i UfR 2010.415/2 H og SKM2022.105.VLR.
A har ikke fremlagt nogen dokumentation, der kan godtgøre, at beløbet, der tilgik hans konto den 1. februar 2007, var hans skattepligtige indkomst uvedkommende. A har således ikke godtgjort, at beløbet, der tilgik en konto i A’s navn, nogensinde tilgik andre end netop A.
Ydermere har A vægret sig mod at besvare Skatteministeriets opfordringer vedrørende G4-virksomhed.’s koncernstruktur eller sit påståede ansættelsesforhold med G4-virksomhed., ligesom A har undladt at fremlægge dokumentation af nogen art, der kan underbygge, at beløbet tilgik og blev indtægtsført hos G4-virksomhed.
A har således heller ikke i denne sag besvaret Skatteministeriets opfordringer 4-8. (E271-272).
Retten må således, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, lægge til grund, at G4-virksomhed. og G9-virksomhed. er samme selskab, at der ikke bestod et ansættelsesforhold mellem A og G4-virksomhed., at provenuet fra salget af G1-virksomhed hverken tilgik eller blev indtægtsført hos G4-virksomhed., og at A også rådede privat over de resterende midler fra salget, som ikke straks blev videreoverført.
Allerede af denne grund skal A svare skat af beløbet.
Også A’s korrespondance med F4-bank underbygger, at beløbet tilgik A personligt, ligesom såvel A som F4-bank disponerede, som om provenuet fra salget tilkom A.
Det fremgår således af F4-banks brev til SKAT af 7. marts 2013 (E473) at:
"Det kan indledningsvist oplyses, at A på tidspunktet for den omhandlede overførsel var kunde i F4-banksafdeling i Y13-by. A var dermed kendt af banken.
Sagen er nærmere at A sælger et af ham kontrolleret selskab, G1-virksomhed […]".
Af den vedlagte korrespondance mellem banken og A fremgår det endvidere, at A har oplyst, at han frit kunne disponere over provenuet fra salget af G1-virksomhed, idet han eksempelvis anførte (E502 ff.):
"jeg forventer at modtage provenuet til min fulde disposition i morgen, som aftalt
[…]
Deponeringen skal under ingen omstændigheder foretages til en konto som jeg ikke kan disponere fuldt over umiddelbart efter deponeringen
[…]
Jeg skal være eneste hæveberettigede på kontoen
[…]
Sælgerne [af hotellet] og jeg er kommet overens om en ordlyden til en option, der giver mig tid til at lave min due diligence inden jeg comitter mig 100 %". (…)
A har endvidere ikke korrigeret F4-banks formulering af 29. januar 2007 til A om, at "du er sælger af G1-virksomhed." (E504), ligesom han tilsyneladende ikke havde indvendinger mod, at kontoen oprettedes i hans navn.
Det bemærkes også, at F4-banks medarbejder tydeligt var af den opfattelse, at A var berettiget til midlerne, jf. det ovenfor citerede, ligesom bankens medarbejder i korrespondancen anførte (E502 ff.):
"[…] at jeg foretager en deponering overfor dig den 1. februar
[…]
F4-bank hermed uigendkaldeligt bekræfter, at vi foretager en deponering overfor dig den 1. februar 2007"
[…]
Jeg håber du kender mig godt nok til, at jeg ikke vil være en torn i øjet i forhold til din handel med QM […]". (…)
Som det fremgår af F4-banks skrivelse som citeret ovenfor, var A "kendt af banken", hvorfor det må lægges til grund, at banken havde kendskab til A’s forhold.
2.4.2 A anvendte beløbet personligt Af F4-banks brev til SKAT af 7. marts 2013 (E473) fremgår at:
"A er i samme periode ved at erhverve et hotel på Y14-land, og der er bl.a. med baggrund heri samt ovenstående handel en omfattende korrespondance mellem A, og F4-banksdaværende medarbejder i bankens afdeling i Y13-by." (…)
At provenuet fra salget af G1-virksomhed blev anvendt til indkøb af ejendomme, underbygges videre af, at A i perioden efter salget af G1-virksomhed i januar 2007 indkøbte en række ejendomme på Y20-ø, der er beliggende i Y14-land.
Den 5. februar 2007 - altså 4 dage efter beløbet på 9.536.168,36 kr. overførtes til Y11-land - indgik A således aftale om køb af "a parcel of land situated at (red.område.nr.1.fjernet), Y20-ø, being Lot no. 3 consisting of 1 acres" til en pris på 8 (red.valuta.nr.3.fjernet) pr. kvadratfod (E293 ff.). Prisen for en hektar ved 8 (red.valuta.nr.3.fjernet) pr. kvadratfod svarede på tidspunktet til omkring 730.000 kr.
Den 5. februar 2007 indgik A ligeledes aftale om køb af "a parcel of land situated at (red.område.nr.1.fjernet), Y20-ø being Lot No. 4 consisting of approximately 1 acre, but ½ of the total lot" til en pris på 8 (red.valuta.nr.3.fjernet) pr. Kvadratfod (E297 ff.). Prisen for en hektar ved 8 (red.valuta.nr.3.fjernet) pr. kvadratfod svarede på tidspunktet til omkring 730.000 kr.
Den 21. november 2007 indgik A endelig aftale om køb af "Lot no. S35 situated at (red.område.nr.2.fjernet), Y20-ø, consisting of 3 acres, 0 rood, and 6 poles" jf. “purchase agreement" (E302). Købsprisen for ejendommen var 1.000.000 (red.etnicitet.nr.1.fjernet) dollars, hvad på tidspunktet svarede til omkring 5.100.000 kr.
Samtlige af disse ejendomskøb blev efter købsaftalerne foretaget af A personligt, og altså hverken af G4-virksomhed. eller G9-virksomhed.
A registrerede den 9. april 2008 hotellet (red.hotel.nr.1.fjernet) beliggende i (red.område.nr.2.fjernet), Y20-ø, Y14-land (E307). A - og altså hverken G4-virksomhed. eller G9-virksomhed - fremstår som indehaver af varemærket (red.hotel.nr.1.fjernet), jf. ansøgningen om varemærke og godkendelsen heraf i E305.
Også omstændigheder ved kontoen ved F4-bank, hvortil provenuet fra salget af G1-virksomhed blev deponeret, underbygger, at beløbet stod til A’s private disposition.
Også efter overførslen på 9.536.168,36 kr. den 1. februar 2007, var der fortsat er aktivitet på kontoen i form af en række indsætninger og hævninger, som fremtræder med privat karakter, indtil kontoen tilsyneladende lukkes i januar 2010 (E475).
Det fremgår således eksempelvis, at der den 16. marts 2007 blev hævet 222.238,78 kr., tilsyneladende til "(red.skole.nr.1.fjernet) G12-virksomhed", ligesom der den 25. april 2007 overførtes 500.000 kr. til en udenlandsk konto, og der den 25. januar 2008 overførtes 250.000 kr. til "G13-virksomhed". A indsatte tilsyneladende selv 851.784,31 kr. på kontoen den 9. maj 2007.
A har - trods Skatteministeriets opfordringer - ikke udtalt sig nærmere herom.
Idet A således ikke har godtgjort, at provenuet fra salget af G1-virksomhed ikke er tilgået ham som skattepligtig aktieavance, er der ikke grundlag for at tilsidesætte forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007.
2.4.3 A anmodede om fristforlængelse Som anført i afsnit 2.4, har A gjort gældende, at SKAT ved sin afgørelse af 15. april 2013 (E479) ikke iagttog ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Dette bestrides. Tværtimod anmodede A’s repræsentant om fristudsættelse, der blev imødekommet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.
Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at en anmodning om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, såfremt det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.
En sådan anmodning kan - modsat A’s anbringender (E141) - være implicit, jf. SKM2019.159 Ø og SKM2010.131 Ø. Det fremgår heraf, at en implicit anmodning imødekommes, såfremt det sker af hensyn til skatteyderens muligheder for at varetage sine interesser.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 43 af 30. oktober 2008, hvorved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. og 4. pkt. fik deres nuværende formulering at:
"Det foreslås, at alle 3 måneders fristerne kan forlænges efter anmodning fra borgeren eller virksomheden, hvis forlængelse har betydning for den pågældendes mulighed for at varetage sine interesser; i så fald imødekommes en anmodning om en rimelig forlængelse. Dette svarer til, hvad der gælder for ordinære ansættelser m.v. efter henholdsvis § 26, stk. 1, 5. pkt., og § 31, stk. 1, 4. pkt."
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 omhandlende den daværende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, der indeholdt reglen om imødekommelse af rimelige anmodninger om fristforlængelse, at:
"Ved vurderingen af, om en anmodning om fristforlængelse er rimelig, skal således henses til sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, samt begrundelsen for at oplysningerne ikke kan fremskaffes inden for fristen."
SKAT fremsendte den 17. december 2012 varslingsbrev til A, hvori SKAT foreslog en forhøjelse af A’s aktieindkomst for indkomståret 2007 med 9.536.168 kr. (E445). I varslingsbrevet fastsattes fristen for A’s kommentarer til 4. januar 2013.
A’s daværende repræsentant søgte første gang om udsættelse af fristen for A’s kommentarer den 7. januar 2013, altså 3 dage efter fristen oprindeligt var fastsat (E457).
Det fremgår ligeledes, at repræsentanten den 4. februar 2013 (E461) anmodede om et møde, og at dette møde blev afholdt den 28. februar 2013 (E465).
På mødet aftaltes, at SKAT skulle indhente yderligere materiale, og at der skulle foretages partshøring over det yderligere materiale. At repræsentanten og SKAT dermed nåede til enighed om indhentning af yderligere materiale blot 18 dage før fristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., må anses for en i hvert fald implicit anmodning om fristudsættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. samt SKM2019.159 Ø og SKM2010.131 Ø.
Den 7. marts 2013 fremsendte A’s rådgiver en ny e-mail til SKAT (E471), hvori han fremkom med kommentarer til referatet fra mødet den 28. februar 2013. Af e-mailen fremgår:
"Det blev aftalt, at SKAT vil kontakte F4-bank med henblik på at få afklaret, hvorfor A navn er nævnt i meddelelsesfeltet."
At repræsentanten således fastholdt nødvendigheden af at indhente yderligere materiale - og dermed foretage partshøring herover - blot 10 dage før fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. - må anses for en yderligere i hvert fald implicit anmodning om fristudsættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. samt SKM2019.159 Ø og SKM2010.131 Ø.
Fristen for ansættelse, hvis der ikke indrømmedes A en yderligere frist til at kommentere på det indhentede materiale, ville således have været blot 10 dage på det tidspunkt, hvor repræsentanten fastholdt behovet for indhentelse af yderligere materiale. Herefter udestod altså, at materialet blev indhentet, og at materialet blev sendt i høring ved A.
Der er således fra repræsentanten forudsat et yderligere forløb, som ikke kunne forventes holdt inden for fristen. Det må således også have stået repræsentanten klart, at det ville forudsætte en fristudsættelse.
Den 15. marts 2013 sendtes det nyindhentede materiale fra F4-bank i høring ved A (E77). Heraf fremgår, at SKAT satte frist til den 4. april 2013. Repræsentanten reagerede ikke heroverfor.
Dette underbygger videre, at repræsentanten ved mødet den 28. februar 2013 og ved e-mail af 7. marts 2013 havde anmodet om fristforlængelse.
SKAT imødekom således repræsentantens anmodning om fristforlængelse, også af hensyn til, at A kunne høres over det indhentede materiale, som A vel at mærke ved sin repræsentant selv havde ønsket blev inddraget i sagsbehandlingen (E471). Udsættelsen skete således med henblik på, at A kunne varetage sine interesser.
Dermed var afgørelsen af 15. april 2013 rettidig og kan ikke tilsidesættes på baggrund af fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
2.5 Salgsprovenu fra boligretter i 2009 er skattepligtig indkomst for A (sagen om Y5-adresse) Landsskatteretten har ved sin afgørelse af 25. januar 2022 (E51) forhøjet A’s skattepligtige aktieindkomst med 370.900 kr. på baggrund af indbetaling af samme beløb på (red.forening.nr.1.fjernet) konto den 27. april 2009, som senere blev hævet ved 3 overførsler af hhv. den 10. juni 2009, den 24. juni 2009 og den 29. juli 2009.
A har indbragt Landsskatterettens afgørelse under henvisning til at G3-virksomhed, og ikke A, var berettiget til modtagelse af salgssummen. Heroverfor gør Skatteministeriet overordnet gældende:
ZK og ZB overførte den 27. april 2009 370.900 kr. til kontoen tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet).
Dette beløb blev efterfølgende - ved 3 forskellige overførsler - hævet fra kontoen, hvortil A var hæveberettiget. Der kan ikke udledes et for (red.forening.nr.1.fjernet) legitimt formål af overførselsteksterne, og hævningerne er således ikke foretaget i foreningens interesse.
Beløbet er således tilgået og anvendt af A, som var formand for (red.forening.nr.1.fjernet) og bemyndiget af foreningens generalforsamling til at oprette konto på vegne af foreningen.
A anbringender herimod er udokumenterede. A har ikke godtgjort, at beløbet tilgik eller blev indtægtsført hos G3-virksomhed, der iflg. A var berettigede til at modtage salgssummen.
A skal følgelig beskattes af beløbet, idet han har modtaget og privat disponeret over beløbet.
2.5.1 A skal beskattes af salgssummen Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at andelsbeviser behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler. Det fremgår endelig af aktieavancebeskatningslovens § 12, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
I henhold til købsaftaler mellem (red.forening.nr.1.fjernet) og ZB og
ZK (E339 ff.) betalte ZB og ZK den 27. april 2009 i alt 370.900 kr. til (red.forening.nr.1.fjernet) konto (red.kontonr.nr.5.fjernet) (E351).
Det fremgår af overførslen at der var tale om "køb af lej. 8 Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet)., dør 4 kr. 185.450, -" og "køb af lej. 5 Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet)., dør 1 kr. 185.450, -" (E352). Betalingen skete til den i købsaftalerne anviste konto.
A gør, jf. stævningens s. 3-4 gældende, at salgsprovenuet ikke tilkom ham, men derimod tilkom G3-virksomhed i henhold til overdragelsesaftalen med (red.forening.nr.7.fjernet) (E367), hvorfor han ikke skal beskattes af beløbet.
Det er imidlertid fuldkommen udokumenteret, at der skulle være nogen sammenhæng mellem G3-virksomhed’ påståede adkomst til salgssummen og salget af Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.2.fjernet) og (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet). til ZB og ZK, hvor betalingen tilgik (red.forening.nr.1.fjernet) konto og efterfølgende blev hævet af A.
A har således ikke godtgjort, at beløbene er tilgået G3-virksomhed i overensstemmelse med det af A påberåbte forhold. De relevante overdragelsesaftaler (E363 ff.) angiver da også, at (red.forening.nr.1.fjernet) er sælger af andelene, og der fremgår af overdragelsesaftalerne intet om, at salgssummen endeligt skulle tilfalde G3-virksomhed.
A’s ægtefælle, IM, var på tidspunktet også direktør for G3-virksomhed (E542). A var på tidspunktet endvidere formand for (red.forening.nr.1.fjernet) (E328). Henset til interessefællesskabet mellem A, G3-virksomhed og (red.forening.nr.1.fjernet) må der herefter påhvile A en skærpet bevisbyrde for de påberåbte forhold om, at beløbet tilkom G3-virksomhed jf. princippet i TfS 2016, 139 V og UfR 2012.443 H.
Det omstridte beløb blev indsat på (red.forening.nr.1.fjernet) konto (red.kontonr.nr.5.fjernet), som A alene eller i det mindste sammen med sin ægtefælle, IM, var eneste fuldmagtshaver til, den 28. april 2009. De blev herefter hævet fra kontoen ved i alt 3 overførsler (E449-450). Den 10. juni 2009 udbetaltes 100.000 kr. med teksten "Bgs udbetaling". Den 24. juni 2009 udbetaltes yderligere 270.900 kr. med teksten "Bgs A’conto udbetaling". Den 29. juli 2009 udbetaltes de resterende 20.000 kr. med teksten "Bgs Husleje".
Kontoudskrifterne understøtter ingenlunde A’s forklaring om, at beløbet skulle være tilgået G3-virksomhed som led i aftaleopfyldelsen af den fremlagte købsaftale mellem G3-virksomhed og (red.forening.nr.7.fjernet), hvorefter G3-virksomhed var berettiget til salgssummen for en række tomme lejligheder i ejendommen (E367 ff.).
A har således ikke angivet nogen forretningsmæssig forklaring på, at provenuet er overført ad tre omgange over 48 dage, ligesom både "Bgs A’conto udbetaling" og "Bgs Husleje" indikerer at overførslerne er aftalen mellem G3-virksomhed og (red.forening.nr.7.fjernet) (E365) uvedkommende.
Der er således ingen sammenhæng mellem hævningerne, og G3-virksomhed’ påståede adkomst til salgsprovenuet, og A har ikke i øvrigt dokumenteret formålet med hævningerne.
Der resterede efter de 3 hævninger 968,11 kr. på kontoen, og der var ikke yderligere aktivitet på kontoen frem til i hvert fald den 31. december 2012, når der bortses fra påløbne renter og gebyrer (E450-455).
A har derudover - ligesom det er tilfældet i samtlige sager - ikke besvaret Skatteministeriets opfordringer. I dette tilfælde opfordring D (E272-273). A har således ikke fremlagt bogføringsmateriale fra G3-virksomhed, eller anden dokumentation for, at beløbene er indtægtsført hos G3-virksomhed.
A havde fuldmagt til kontoen, jf. oplysninger i Landsskatterettens kendelse (E54-55) samt referat af stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.1.fjernet) (E329) og (red.forening.nr.1.fjernet) vedtægter (E333, § 31.3).
Det må således lægges til grund, at A - som sælger - har oppebåret salgssummen. Der er intet grundlag for at nå frem til, at beløbene skulle være tilfaldet G3-virksomhed.
Det fremgår endvidere af Landsskatterettens kendelse af 3. oktober 2015 vedrørende selskabet G3-virksomhed som citeret i Landsskatterettens kendelse af 25. januar 2022 (E55), at:
"de 6 lejligheder er efterfølgende solgt privat af A samt af IN, som har arbejdet for A og hans ægtefælle, IM"
Henset til at A alene eller i det mindste kun sammen med sin ægtefælle, IM, havde adgang til kontoen, samt endvidere henset til, at der er sket betydelige hævninger fra kontoen i perioden juni-juli 2009, der modsvarer salgssummen på 370.900 kr., må A herefter anses som salgssummens modtager.
Den af A fremlagte "Annullering af den oprindelige aftale om køb af andelslejlighed" af 2. september 2009 (E365 ff.) ses aldrig at have fået virkning mellem parterne. Det fremgår således ikke af kontoudtoget ved (red.forening.nr.1.fjernet) (E449 ff.), at der på noget tidspunkt skete en tilbageoverførsel til ZK og ZB, ligesom A ikke har dokumenteret dette på anden vis.
Som det fremgår, har A således ikke fremlagt nogen dokumentation, som underbygger postulatet om, at pengene i virkeligheden tilgik G3-virksomhed, og følgelig har han ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at beløbet, der tilgik en konto hvortil kun han havde fuldmagt, ikke er tilgået ham.
2.5.2 A skal beskattes af det fulde beløb Idet A således har oppebåret indtægten fra salget af andelsbeviserne, skal A beskattes af avancen heraf. A har imidlertid ikke dokumenteret at have afholdt udgifter til anskaffelse af andelsbeviserne.
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at gevinster ved afståelse af fast ejendom er skattefri, hvis den pågældende ejendom har tjent som skatteyderens bolig, og det følger af aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser ligeledes er skattefri, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, og at dette bopælskrav har været opfyldt, mens andelen kunne afhændes skattefrit.
Det er ubestridt, at A ikke har været tilmeldt folkeregisteret på adressen Y5-adresse, (red.lejlighedsplacering. nr.1.fjernet) eller 1.th. Y12-by. A har ikke påberåbt sig skattefrihed efter bestemmelserne.
Det er endvidere oplyst, at A ikke ses at have betalt for andelen til G3-virksomhed (E52), der angiveligt havde ret til salgsprovenuet for andelen (E369, § 5). Da A således ikke har dokumenteret nogen udgift i forbindelse med andelen, skal A beskattes af det fulde beløb.
2.6 Intet fradrag for udlejningsomkostninger i 2009 (rentefradragssagen) Landsskatteretten har ved sin afgørelse af 24. januar 2022 forhøjet A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 107.700 kr. som følge af lejeindtægter fra selskabet G3-virksomhed (E45). Landsskatteretten afviste i den forbindelse, at der var grundlag for at indrømme A fradrag for renteomkostninger og ejendomsskat.
A har indbragt Landsskatterettens afgørelse under henvisning til, at han anser sig for berettiget til fradrag for afholdte renteudgifter og ejendomsskatter vedrørende Y9-adresse
Heroverfor gør Skatteministeriet gældende:
Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunktet er skattepligtig.
SKAT forhøjede ved afgørelse af 25. april 2013 A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 med 107.700 kr. (E487).
A var i indkomståret 2009 ejer af Y9-adresse 15, kld. Th. (E309 ff.). Ejendommen var ubestridt udlejet til G3-virksomhed, der i år 2009 betalte 107.700 kr. i leje, jf. G3-virksomhed’ årsregnskab for 2010 (E416). Y9-adresse 15, kld. Th. er registreret som 139 kvm. Beboelse med badeværelse samt køkken (E45). Der var i 2009 ikke tilmeldt nogen beboere på adressen i folkeregisteret.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ejeren af en ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt, kan fratrække driftsomkostninger for ejendommen.
Det følger af UfR 2004.1516 H, at bevisbyrden for et påberåbt fradrag påhviler skatteyderen.
Det er ubestridt, at A ikke har selvangivet resultatet af udlejningsvirksomhed. A har ligeledes ikke fremlagt oplysninger, der kan dokumentere de påberåbte udgifter eller deres tilknytning til udlejningsvirksomheden.
Det følger endvidere af eksempelvis UfR 2007.2379 H og TfS 2015,368 Ø at bevisbyrden for, at en udgift er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde en indtægt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er skærpet under omstændigheder, hvor der indgås aftaler med interesseforbundne parter.
A’s ægtefælle, IM, var på tidspunktet direktør for selskabet G3-virksomhed, der var lejer af ejendommen (E542).
A har ikke dokumenteret forholdene om udlejningen til G3-virksomhed yderligere. G3-virksomhed har på intet tidspunkt haft adresse på Y9-adresse (E541 ff.), ligesom G3-virksomhed ikke angiver Y9-adresse som sin adresse i sin årsrapport for 2010 (E409).
Henset hertil - og til A’s egen tilknytning til selskaberne i koncernen under G4-virksomhed. - har A en skærpet bevisbyrde for dokumentation af udgifterne såvel som den erhvervsmæssige benyttelse af Y9-adresse
A har, trods Skatteministeriets opfordring herom (E273), ikke fremlagt lejekontrakt eller andre oplysninger, der kan dokumentere den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen.
Idet A ikke har dokumenteret forholdene omkring udlejningsvirksomheden, eller de af ham påberåbte udgifter, er der ikke grundlag for fradrag i lejeindtægten.
Det fremhæves i den sammenhæng, at der ikke er fradragsret for ejendomsskatter, når der ikke er nærmere oplysninger om, hvilken del af beboelseslejemålet som selskabet har benyttet, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.H.3.2.3.4.
2.7 Honoraret i 2010 er skattepligtig indkomst for A (honorarsagen) Landsskatteretten har ved afgørelse af 25. januar 2022 forhøjet A’s skattepligtige lønindkomst med 4.485.000 kr. (E59) på baggrund af konsulenthonoraret, som A var berettiget til som formand for (red.forening.nr.9.fjernet), og som delvist tilgik klientkonti i A’s navn og delvist tilgik en udenlandsk konto efter A’s anvisninger.
A har indbragt Landsskatterettens afgørelse under henvisning til, at G4-virksomhed. og ikke A var berettigede til at modtage honoraret. A har ikke bestridt honorarets beløbsmæssige opgørelse.
Heroverfor gør Skatteministeriet overordnet gældende:
A var, jf. afsnit 2.2., indehaver af G4-virksomhed., ligesom den delvise betaling i henhold til honoraraftalen skete efter A’s anvisninger hhv. til konti, som tilhørte A. A har ikke bestridt disse forhold, Allerede af disse årsager, påhviler der A en skærpet bevisbyrde for aftalens realitet.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet.
A har - trods Skatteministeriets talrige opfordringer - ikke fremlagt dokumentation, der kan underbygge, at han udførte arbejdet på G4-virksomhed.’s vegne, ligesom A ikke har fremlagt regnskaber fra G4-virksomhed. (Skatteministeriets opfordring 6 (E198)), der kan dokumentere at honoraret blev indtægtsført hos G4-virksomhed., eller at der i det hele taget bestod et ansættelsesforhold imellem A og G4-virksomhed.
Tværtimod dokumenterer sagens omstændigheder, at arbejdet blev udført af A, ligesom selve "konsulentaftalen" forudsætter, at A var formand for andelsboligforeningen, og aftalen indeholder nærmere beskrivelse af A’s erfaring og uddannelsesmæssige baggrund. Arbejdet kunne således kun udføres af A personligt, der herefter er honorarets rette indkomstmodtager.
2.7.1 A er rette indkomstmodtager A indgik den 19. marts 2009 en honoraraftale med andelsboligforeningen (red.forening.nr.5.fjernet) (E321). Det fremgår af honoraraftalen, der fremstår som indgået mellem (red.forening.nr.9.fjernet) og G4-virksomhed., at:
"§ 1 Konsulentens opgaver
Konsulenten skal lede beboernes bestræbelser på at erhverve ejendommen til den billigst mulige pris.
[…]
Konsulenten skal fungere som formand og forretningsfører for foreningen, indtil ejendommen er blevet erhvervet; og indtil forholdene er normaliseret med en anden formand, en administrator, en advokat og en revisor til at rådgive foreningen.
§ 2 konsulentens aflønning
[…]
Konsulenten aflønnes med 15% af enhver besparelse som beboerne opnår, defineret som forskellen imellem forhandlingsudgangspunktet på 50 mio.
kr. og den endelige købesum"
§ 6 Konsulentens kvalifikation
[…]
Konsulenten er en konsulentvirksomhed med hjemsted i Y21-land. Konsulentens direktør og beboernes daglige kontaktperson (A- KR)
§ 7 Ansvarsforsikring
Konsulenten har IKKE tegnet ansvarsforsikring. Konsulenten anbefaler at boligforeningerne tegner en ansvarsforsikring som hele bestyrelsen er dækket af."
Det fremgår af faktura af 18. januar 2010 (E375), at "konsulentens" honorar udgjorde 4.4850.000 kr. Betaling skulle, ifølge fakturaen, ske til
G4-virksomhed.’s bankkonto ved F6-bank i Y14-land.
Imidlertid fremgår af SKATs oplysninger - hvad A da heller ikke har bestridt - at der skete delvis betaling til A’s klientkonto ved advokat IU, og A’s klientkonto hos F3-bank (E61). Der skete endvidere delvis betaling til en konto i Y11-land efter A’s anvisninger (E61 samt E571).
Ved vurderingen af hvilket skattesubjekt indtægten rettelig bør henføres til, kan der lægges vægt på en række forhold, herunder hvilket skattesubjekt, der reelt var forpligtet til at udføre arbejdet, jf. hertil SKM2008.163 H.
A blev valgt som formand ved stiftende generalforsamling i Andelsboligforeningen (red.forening.nr.5.fjernet) den 12. februar 2009 (E319). A og den øvrige bestyrelse blev bemyndiget til at tage en række skridt til erhvervelse af ejendommen, herunder at indgå i dialog med kurator og F7-bank samt at overtage forhandlingerne med disse fra en tidligere bestyrelse.
Det fremgår videre af referatet (E319), at der på generalforsamlingen blev godkendt en aftale om repræsentation, der blev gennemgået for beboerne. Det fremgår at:
"Bestyrelsen blev bemyndiget til at indarbejde KR’s honorar i den samlede finansieringsaftale, således at KRs honorar ikke skal opkræves hos den enkelte beboer"
A var altså den udførende kraft i aftalen - og honoraret er "hans".
I forbindelse med A’s valg oplyste A desuden at:
"han ikke ville forpligtige sig til at side som formand i den fulde valgperiode på 2 år, og at hans rolle som formand ville være af midlertidig karakter og som forhandlingsleder, indtil ejendommen er købt […]" (E319).
Det fremgår af honoraraftalen (E322), at "konsulenten" havde pligt til at:
"lede beboernes bestræbelser på at erhverve ejendommen til billigst mulig pris, samt at repræsentere beboerne overfor ejerens konkursbo mv."
Disse opgaver ses at være identiske med de opgaver, som bestyrelsen blev bemyndiget til at foretage på vegne af andelsboligforeningen. Det var dermed alene A - og ikke G4-virksomhed. - der kunne udføre det arbejde, som honoraret er udbetalt for.
Det fremgår desuden af honoraraftalens § 1 (E322), at "konsulenten skal fungere som formand og forretningsfører for foreningen, indtil ejendommen er blevet erhvervet".
A var som tidligere nævnt formand for foreningen (red.forening.nr.5.fjernet). Henset til at det følger af andelsboligforeningslovens § 2, at kun beboere må eje andelsbeviser i en andelsboligforening, havde G4-virksomhed. ikke mulighed for at lade arbejdet udføre i overensstemmelse med aftalen af en anden end A, ligesom G4-virksomhed. som følge heraf ikke selv havde mulighed for at indtræde som formand i andelsboligforeningen.
Det er endvidere angivet, at A er "Konsulentens direktør og beboernes daglige kontaktperson (A - KR)" (E325, § 6), ligesom der fremgår passager om A’s uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer til løsning af arbejdet (E325-326).
Af honoraraftalens § 7 (E326) fremgår det, at G4-virksomhed. Ikke har tegnet en ansvarsforsikring. Det følger endvidere af § 6 (E325-326), at yderligere rådgivning i form af revisorer eller advokater skulle ske for andelsboligforeningens regning, og at G4-virksomhed. Ikke var forpligtet til at gøre udlæg for, endsige afholde sådanne udgifter.
Disse forhold - og især den manglende ansvarsforsikring - må anses som forretningsmæssigt usædvanlige for konsulentvirksomhed.
Som allerede redegjort for, var A indehaver af G4-virksomhed., ligesom den delvise betaling for "konsulentydelsen" blev ydet til A’s konti og efter A’s anvisninger.
A - der på grund af disse omstændigheder og interessefællesskabet bærer bevisbyrden - har herefter ikke godtgjort, at G4-virksomhed. er rette indkomstmodtager.
A har herunder ikke - trods Skatteministeriets opfordringer herom (E237-274) - godtgjort, at der bestod et ansættelsesforhold imellem ham og G4-virksomhed., igennem hvilket han kunne udføre konsulenterhvervet, ligesom A ikke har fremlagt materiale, der kan underbygge, at indtægten tilgik og blev indtægtsført hos G4-virksomhed.
Tværtimod har A vægret sig ved at oplyse nærmere om såvel sine egne som G4-virksomhed.’s økonomiske forhold.
På denne baggrund må retten, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, lægge til grund, at honoraret aldrig tilgik G4-virksomhed., ligesom det må lægges til grund, at arbejdet for (red.forening.nr.9.fjernet) blev udført af A for egen risiko, og at der ikke bestod et ansættelsesforhold mellem A og G4-virksomhed. Dette underbygges da også af, at G4-virksomhed. heller ikke ses at have selvangivet indtægten eller i øvrigt ladet sig momsregistrere eller lignende i Danmark (E61).
A’s postulat om, at G4-virksomhed., og ikke A, var berettiget til honoraret er herefter uunderbygget. Ansættelsesforholdet fremstår da også illusorisk, allerede som følge af, at A tilsyneladende først modtog betaling, når konsulentopgaven var løst, jf. også straks nedenfor. Arbejdet blev altså udført for A’s - og ikke G4-virksomhed.’s - risiko.
Dette er i sig selv forretningsmæssigt usædvanligt, såfremt honoraret ultimativt skulle tilfalde G4-virksomhed., hvorfor det kræver objektiv dokumentation, at der bestod en ansættelsesaftale mellem A og G4-virksomhed. med dette indhold. Sådan dokumentation har A - trods Skatteministeriets opfordringer herom - ikke fremlagt.
2.7.2 A og andelsboligforeningen disponerede som om A var den reelle aftalepart Fakturaen vedrørende honoraret, udstedt af G4-virksomhed., (E375) anviser, at betaling skal ske til G4-virksomheds konto ved F6-bank i Y14-land.
Det fremgår imidlertid af betalingsinstruktioner og øvrige oplysninger om betaling, som A har afgivet (E573) og endvidere af SKATs oplysninger (E61), at der dels er sket betaling til en konto i Y11-land efter A’s anvisninger og herudover til A’s klientkonti hos advokat advokaten-IB og A’s klientkonto hos F3-bank.
Endvidere fremgår det af A’s orientering til andelshavere af 2. marts 2010 (E383), at:
"F7-banks pantsætningsforbud har også påvirket andelsboligforeningens evne til, at betale mit firmas honorar for min indsats. Jeg har i skrivende stund endnu ikke modtaget en krone i honorar. Jeg vil foreslå generalforsamlingen, at indtægterne fra salg af foreningens tomme lejligheder fortrinsvis benyttes til, at afdrage på mit honorar, indtil foreningen er i stand til, at gennemføre den planlagte finansiering." (…)
Det fremgår tilsvarende af referat fra ordinær generalforsamling i (red.forening.nr.9.fjernet) af 6. december 2011 (E429), hvor A selv var referent, at:
"også formandens eget honorar fra hans rolle som rådgiver i forbindelse med foreningens stiftelse, købet af ejendommen, og de mange retslige konflikter foreningen har vundet, er endelig opgjort og afregnet."
A modtog altså først sit honorar i forbindelse med, at ejendommen var endeligt overtaget af andelsboligforeningen. Dette underbygger yderligere, at det reelle aftaleforhold bestod mellem A og (red.forening.nr.9.fjernet), jf. også ovenfor. A var altså rette indkomstmodtager af honoraret på 4.450.000 kr. og skal beskattes heraf som sket.
2.7.3 A er mindst begrænset skattepligtig af honoraret i indkomståret 2010 For det tilfælde, at A ikke anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010, gøres det gældende, at A er begrænset skattepligtig af honoraret fra (red.forening.nr.9.fjernet) i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, følger det, at den, som uden at være fuldt skattepligtig til Danmark, erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet er begrænset skattepligtig deraf.
Af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, følger det, at den, som uden at være fuldt skattepligtig til Danmark, erhverver indkomst i form af vederlag hidrørende her fra landet for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, er begrænset skattepligtig deraf.
A deltog i en række møder i (red.forening.nr.9.fjernet), jf. også referat af stiftende generalforsamling i Andelsboligforeningen (red.forening.nr.5.fjernet) den 13. februar 2009 (E319 ff.), referat af ekstraordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen (red.forening.nr.5.fjernet) af 27. maj 2009 (E355 ff.), og referat af ekstraordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen (red.forening.nr.5.fjernet) af 26. marts 2010 (E391 ff.). Det fremgår eksempelvis af referatet af generalforsamling i (red.forening.nr.9.fjernet) (E392), at
"KR [A] redegjorde for sin konsulentaftale, der indebærer, at hans firma modtager 15% af enhver besparelse, boligforeningen har opnået i forhold til den købesum man forhandlede med F7-bank om, da KR blev ansat som foreningens rådgiver og formand. Salen udtrykte stor tilfredshed med KRs indsats, og godkendte med applaus KRs honorar."
Ligesom det fremgår at:
"KR orienterede om 2 konkrete aftaler som foreningen har indgået med nogle kreditorer i den tidligere ejers konkursbo. Aftalerne var en nødvendighed for, at gøre handlen med ejendommen mulig."
Det fremgår altså af referater fra andelsboligforeningen, at A udførte arbejdet for andelsboligforeningen i Danmark, ligesom betalingen af honoraret ubestridt blev foretaget af andelsboligforeningen, der var beliggende i Danmark.
For det tilfælde, at retten måtte finde, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010, skal A altså alligevel svare skat af honoraret, uanset om det tilgik ham som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold eller som honorar på baggrund af hans formandskab for andelsboligforeningen.
2.8 Salgsprovenu fra boligret i 2010 er skattepligtig indkomst for A (sagen om Y5-adresse st.mf.th.) Ved afgørelse af 25. januar 2022 (E69) forhøjede Landsskatteretten A’s skattepligtige aktieindkomst med 269.740 kr. som følge af A’s salg af boligret til Andelsboligforening Y5-adresse, st.mf.th. til IP.
A har indbragt Landsskatterettens afgørelse under henvisning til at G3-virksomhed - og ikke A - var berettiget til at oppebære salgssummen. A har således gjort gældende, at aftalen mellem G3-virksomhed og IP - og ikke aftalen mellem A og IP - fik virkning mellem parterne.
Heroverfor gør Skatteministeriet overordnet gældende:
Af udateret overdragelsesaftale mellem A og IP fremgår, at andelen Y5-adresse, st., mf., th., Y12-by blev overdraget til IP med virkning fra den 1. februar 2010 (E577). Efter denne overdragelsesaftale, der er indgået mellem A og IP, var salgssummen 269.740 kr.
Der skete (E70) ubestridt betaling i overensstemmelse hermed til A’s klientkonto ved advokaten-IN.
A’s anbringender herimod er udokumenterede. A
A har ikke godtgjort, at beløbet tilgik eller blev indtægtsført hos G3-virksomhed, der iflg. A var berettiget til at modtage salgssummen, ligesom A ikke nærmere har begrundet, hvorfor der overhovedet i første omgang blev udarbejdet en købsaftale, hvor A stod anført som sælger.
A skal følgelig beskattes af beløbet, jf. også nedenfor.
2.8.1 A har oppebåret salgssummen på 269.740 kr.
Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at andelsbeviser behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler. Det fremgår endelig af aktieavancebeskatningslovens § 12, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
A solgte med overtagelse 1. februar 2010 andelen Y5-adresse, st.mf.th. Y12-by til IP (E577). Købesummen skulle indbetales hos advokaten-IN senest den 26. april 2010 (E578)). Der er ved aftalen ikke indrømmet noget fradrag.
A er i aftalen anført som sælger med navn og med nuværende adresse Y5-adresse, st.mf.th. Y12-by og med ny adresse Y22-adresse, som IM rådede over (E489).
Købesummen blev i overensstemmelse med overdragelsesaftalen (E577 ff.) ubestridt betalt til A’s klientkonto hos advokaten-IN, jf. også de faktiske oplysninger i Landsskatterettens afgørelse (E70)
A gør gældende, at sælger ikke var ham personligt, men derimod selskabet G3-virksomhed, jf. ligeledes udateret overdragelsesaf tale mellem G3-virksomhed og IP (E581).
Af aftalen fremgår en købesum på blot 25.000 kr., og det fremgår at denne købesum er resultatet af et indrømmet nedslag i købsprisen på 244.739,72 kr. Der er ikke i aftalen anført nogen forklaring på nedslaget, der altså udgør omkring 90 % af andelens værdi.
Købesummen skulle efter denne aftale betales til G3-virksomhed’ konto i F2-bank senest den 31. marts 2010 (E579). Det er udokumenteret, at denne overdragelsesaftale udtrykker nogen realitet. Der foreligger således ikke oplysninger om, at G3-virksomhed har modtaget eller indtægtsført betaling fra salget af andelen.
A’s ægtefælle IM var i indkomståret 2010 direktør for G3-virksomhed (E542).
A var endvidere formand for (red.forening.nr.1.fjernet) fra dens stiftelse i marts 2009 (E326) og blev valgt som formand for (red.forening.nr.7.fjernet) den 4. august 2009 (E361).
Under disse omstændigheder, hvor A eller hans ægtefælle på forskellig vis kontrollerer og optræder som repræsentanter for såvel (red.forening.nr.7.fjernet) som selskabet G3-virksomhed, påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at der ikke er realitet bag overdragelsesaftalen mellem A og IP (E577) efter princippet i TfS 2016, 139 V og U.2012.443 H.
A har ikke løftet denne bevisbyrde.
Tværtimod dokumenterer adskillige forhold, at der var realitet bag overdragelsesaftalen mellem A og IP (E577).
Salgssummen er ubestridt tilgået A’s klientkonto hos advokaten-IN (E70), som aftalt ved overdragelsesaftalen mellem A og IP (E577). Det er herved dokumenteret, at det var denne aftale, som faktisk fik virkning mellem parterne.
Det underbygger endvidere, at A reelt og i overensstemmelse med overdragelsesaftalen var sælger (E577).
I denne aftale står A anført som fraflyttet Y5-adresse, st.mf.th. Y12-by. At A var formand for (red.forening.nr.7.fjernet) (E328 samt E363) understøtter herved, at A må have haft ejendomsret til mindst én andel i foreningen. Det følger således af andelsboliglovens § 2, at alene beboere må eje andelsbeviser i en andelsboligforening.
Dette underbygger yderligere, at overdragelsesaftalen imellem A og IP var den reelle aftale om overdragelse af andelen. Beløbet på 269.740 kr. er derfor tilgået A, og han skal derfor beskattes som sket.
Af Landsskatterettens kendelse af 30. oktober 2015 vedrørende selskabet G3-virksomhed som refereret i (E71) fremgår:
"de 6 lejligheder er efterfølgende solgt privat af A samt af IN, som har arbejdet for A og hans ægtefælle, IM"
At G3-virksomhed efter aftalen med (red.forening.nr.7.fjernet) opnåede ret til salgs- provenuet fra andelen, dokumenterer således ikke, at A ikke har oppebåret en indtægt ved frasalg af andelen med tilhørende brugsret.
2.8.2 A er skattepligtig af det fulde beløb Idet A således har oppebåret indtægten fra salget af andelsbeviset, skal A beskattes af avancen heraf. A har imidlertid ikke dokumenteret at have afholdt udgifter til anskaffelse af andelsbeviset.
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at gevinster ved afståelse af fast ejendom er skattefri, hvis den pågældende ejendom har tjent som skatteyderens bolig, og det følger af aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser ligeledes er skattefri, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, og at dette bopælskrav har været opfyldt, mens andelen kunne afhændes skattefrit.
Det er ubestridt, at A ikke har været tilmeldt folkeregisteret på adressen Y5-adresse, st.mf.th. Y12-by. A har ikke påberåbt sig skattefrihed efter bestemmelserne.
Det er endvidere oplyst, at A ikke ses at have betalt for andelen til G3-virksomhed (E70), der angiveligt havde ret til salgsprovenuet for andelen (E369, § 5). Da A således ikke har dokumenteret nogen udgift i forbindelse med andelen, må A anses som skattepligtig af det fulde beløb.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat BS-15155/2022
A blev gift med IM A den 16. september 2000. A meldte fraflytning fra Danmark den 10. marts 2001, og IM meldte fraflytning fra Danmark til Y1-land den 26. juni 2001. Den 21. juni 2005 købte IM ejendommen beliggende Y4-adresse. Ejendommen var registreret til helårsbeboelse. IM meldte tilflytning til Danmark på adressen Y4-adresse pr. 1. januar 2006. Ægtefællernes første barn blev født den (red.dato.nr.2.fjernet), og deres andet barn blev født den (red.dato.nr.3.fjernet).
(red.forening.nr.9.fjernet) solgte den 6. april 2006 ejendommen beliggende Y2-adresse - 37, Y10-by til G1-virksomhed under stiftelse. Det fremgår af skødet, at A var formand for andelsboligforeningen og direktør i G1-virksomhed under stiftelse. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at A var direktør i G1-virksomhed fra stiftelsen den 28. marts 2006 til den 15. april 2007. Af kontoudtog for en konto, som F4-bank oprettede den 1. februar 2007 i anledning af salg af G1-virksomhed, fremgår, at kontoindehaveren var G9-virksomhed., A med adresse Y4-adresse.
Med overtagelse den 15. juni 2008 erhvervede A ejerlejligheden beliggende Y9-adresse, Y10-by. I perioden 2009 - 2011 fungerede han som formand for 4 andelsboligforeninger i Y10-by, og han arbejdede for andelsboligforeningerne i forbindelse med andelsboligforeningernes stiftelse og overtagelse af ejendommene.
A har ikke været mødt under hovedforhandlingen og har ikke afgivet forklaring om sine forhold, herunder sine bopælsforhold.
Uanset om A anses som fraflyttet Danmark i 2001, lægger retten til grund, at A fra indkomståret 2006 sammen med sin ægtefælle havde rådighed over mindst en helårsbolig i Danmark, ligesom han havde sin familiemæssige og erhvervsmæssige tilknytning her til landet.
Retten finder det herefter bevist, at A fra indkomståret 2006 tog ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
Som følge heraf var A i indkomstårene 2006 - 2010 fuldt skattepligtig til Danmark.
BS-24080/2022
Retten lægger som ubestridt til grund, at betingelserne for at ændre skatteansættelsen var opfyldt, da SKAT den 30. november 2012 modtog kontroloplysninger fra F4-bank, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, 1. pkt.
SKAT sendte forslag til afgørelse til A den 17. december 2012.
Ved mail af 7. januar 2013 anmodede revisor IQ på vegne A om udsættelse i anledning af agterskrivelsen af 17. december 2012, indtil en anmodning om aktindsigt var imødekommet.
Ved brev af 8. januar 2013 gav SKAT A fristforlængelse til den 1. februar 2013.
Den 4. februar 2013 skrev IQ på vegne A til Skattecenter Y10-by blandt andet, at overførslen på 9,5 mio. kr. ikke vedrørte A. Hvis ikke skatteforvaltningen frafaldt den varslede forhøjelse, ville A gerne have et møde, før der afsagdes kendelse.
Den 11. februar 2013 indkaldte SKAT A til et møde den 28. februar 2013.
Af SKATs mødereferat, som blev sendt til A den 1. marts 2013, fremgår, at mødet blev holdt den 28. februar 2013 med deltagelse af IQ og to medarbejdere hos SKAT. Af referatet fremgår blandt andet, at SKAT ville tage kontakt til F4-bank for yderligere dokumentation vedrørende overførslen. Når SKAT havde modtaget materiale fra banken, ville SKAT gennemføre partshøring, før man afsagde kendelse.
Samme dag, den 28. februar 2013 skrev SKAT til F4-bank og anmodede om dokumentation for bestilling af overførslen til G9-virksomhed, herunder hvem der havde bestilt overførslen, oplysning om tegningsberettigede for kontoen for G1-virksomhed og oplysning om, hvorvidt selskaberne G9-virksomhed, G10-virksomhed eller G4-virksomhed. havde haft konto i banken.
Ved mail af 7. marts 2013 skrev IQ til SKATs medarbejder, SH, at han ikke var enig i mødereferatet. Det fremgår blandt andet af mailen, at det på mødet blev aftalt, at SKAT ville kontakte F4-bank med henblik på at få afklaret, hvorfor A’s navn var nævnt i meddelelsesfeltet i forbindelse med overførslen.
Ved brev af 7. marts 2013, modtaget hos SKAT den 8. marts 2013 svarede F4-bank på SKATs henvendelse.
Ved brev af 15. marts 2013 fastsatte SKAT frist til den 4. april kl. 12.00 for A til at indlevere sine kommentarer til brevet af 7. marts 2013 fra F4-bank.
SKAT modtog ingen kommentarer, og SKAT traf den 15. april 2013 afgørelse i det væsentlige i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.
Retten lægger til grund, at anmodningen om udsættelse af 7. januar 2013 og anmodningen om møde af 4. februar 2013 blev imødekommet af hensyn til A’s muligheder for at varetage sine interesser. Indhentelsen af yderligere oplysninger hos F4-bank havde til formål at afdække, om SKATs forslag til afgørelse var korrekt, hvorfor det var i A’s interesse at anmode banken om yderligere oplysninger. Fastsættelsen af høringsfristen til den 4. april 2013 skete ligeledes af hensyn til A’s muligheder for at varetage sine interesser.
På denne baggrund finder retten, at SKAT på anmodning har givet A rimelige fristforlængelser af hensyn til hans muligheder for at varetage sine interesser. Retten finder, at der i disse anmodninger implicit har været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfrisen på 3 måneder, hvis dette var nødvendigt for sagsbehandlingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. og 4. pkt. Retten finder herefter, at der forelå en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, indtil SKAT traf afgørelse om ansættelsen den 15. april 2013. De tidsmæssige betingelser for skatteansættelsen var derfor opfyldt.
Efter oplysningerne fra F4-bank sammenholdt med udskrift fra Erhvervsstyrelsen om G1-virksomhed lægger retten til grund, at A solgte G1-virksomhed, og at provenuet fra salget, 10.782.864 kr., den 1. februar 2007 indgik på kontoen i F4-bank tilhørende G9-virksomhed., A, Y4-adresse. Samme dag blev et beløb på 9.536.168,36 kr. overført fra kontoen til en konto i udlandet. Det fremgår af kontoudtoget blandt andet, at der fra kontoen den 16. marts 2007 blev overført 222.238,78 kr. til (red.skole.nr.1.fjernet) G12-virksomhed og den 25. april 2007 500.000 kr. til udlandet.
Efter bankens oplysninger lægger retten til grund, at det var A, der havde rådigheden over kontoen og dermed over salgsprovenuet. Da A ikke har godtgjort, at beløbet på 9.536.168,36 kr. er hans skattepligtige indkomst uvedkommende, skal han betale skat af beløbet, jf. herved statsskattelovens § 4, aktieavancebeskatningslovens § 12 og personskattelovens § 4 a, stk.
1, nr. 4.
BS-15575/2022 og BS-15617/2022
Ved transportauktionsskøde underskrevet den 2. og 3. september 2009 solgte G3-virksomhed retten til ejendommen matr.nr. (red.matrikel.nr.1.fjernet), Y10-by beliggende Y5-adresse, Y12-by til (red.forening.nr.7.fjernet). Ved salget bevarede G3-virksomhed retten til 6 lejligheder i ejendommen.
A oplyste på ekstraordinær generalforsamling den 4. august 2009 i (red.forening.nr.7.fjernet), at han var medejer af det selskab, som solgte ejendommen til andelsboligforeningen. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at IM var direktør i G3-virksomhed fra den 1. januar 2006 til den 11. marts 2012.
Ved købsaftale underskrevet den 24. april 2009 solgte (red.forening.nr.1.fjernet) under stiftelse to andele svarende til to af de lejligheder, hvortil G3-virksomhed ifølge transportauktionsskødet havde retten, til ZK og ZB. Den 27. april 2009 indbetalte ZK og ZB købesummen ifølge købsaftalen, i alt 370.900 til en konto i F2-bank tilhørende (red.forening.nr.1.fjernet) under stiftelse. Det fremgår af kontoudtog fra banken, at beløbet gik ind på kontoen, som var registreret til Danske Andelsboligforening v/IM, den 28. april 2009. Den 10. juni 2009 blev der hævet 100.000 kr. på kontoen med teksten "Bgs udbetaling", den 24. juni 2009 250.000 kr. med teksten "Bgs A’conto udbetaling" og den 29. juli 2009 20.000 kr. med teksten "Bgs Husleje".
Af referat fra stiftende generalforsamling i (red.forening.nr.1.fjernet), der senere ændrede navn til (red.forening.nr.7.fjernet), fremgår, at A blev valgt som formand. Formanden blev bemyndiget til at bede sin kone oprette netbank mv. Hæveberettiget til kontoen skulle være formanden alene, dog sådan at han kunne lade sin kone få fuldmagt til kontoen i det omfang, hun skulle udføre administrative opgaver for foreningen.
På denne baggrund lægger retten til grund, at beløbet på 370.900 kr. tilgik en konto, som A havde rådigheden over. Det fremgår ikke af kontoudskrifter eller anden dokumentation, at beløbet tilgik G3-virksomhed, eller at beløbet blev tilbageført i forbindelse med den efterfølgende ændring af købsaftalen med ZK og ZB. Herefter lægger retten til grund, at beløbet tilgik A personligt. A har ikke gjort gældende, at salget kunne ske skattefrit.
Som følge af det, der er anført, skal A beskattes af beløbet på 370.900 kr.
Af uunderskrevet købsaftale fremgår, at A med overtagelse den 1. februar 2010 solgte en tredje af de 6 andele, hvortil G3-virksomhed ifølge transportauktionsskødet havde retten, til IP for 269.740 kr. Ifølge aftalen skulle betaling af beløbet ske til A’s klientkonto hos advokaten-IN.
Ved underskrevet overdragelsesaftale solgte G3-virksomhed den samme andel til IP. Det fremgår af aftalen, at andelsbevisets værdi var 269.739,72 kr., og at der var aftalt et nedslag på 244.739,72 kr., hvorved købesummen blev 25.000 kr., der skulle betales til en bankkonto tilhørende G3-virksomhed. Aftalen, som ikke er dateret, fremstår som underskrevet af A for G3-virksomhed som sælger og IP som køber.
Af årsrapport for 2010 for G3-virksomhed fremgår, at selskabet ved udgangen af 2009 ikke havde anlægsaktiver.
A har som anført ovenfor ikke afgivet forklaring. A har heller ikke som varslet indkaldt IP til at afgive forklaring om overdragelsen af andelen.
På denne baggrund lægger retten til grund, at IP har indbetalt købesummen på 269.740 kr. til A’s klientkonto hos advokaten-IN i overensstemmelse med den førstnævnte kontrakt. A har derfor haft rådighed over beløbet, der således er tilgået ham personligt. A har ikke gjort gældende, at salget kunne ske skattefrit.
Som følge af det, der er anført, skal A beskattes af beløbet på 269.740 kr.
BS-15171/2022
Retten lægger som ubestridt til grund, at A skal beskattes af lejeindtægten på 107.700 kr. i indkomståret 2009 i forbindelse med udleje af lejligheden beliggende Y9-adresse, Y10-by.
A har ikke dokumenteret, at han i forbindelse med udlejningsvirksomheden havde fradragsberettigede udgifter, og han kan derfor ikke foretage fradrag i indtægten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
BS-15601/2022
På stiftende generalforsamling den 12. februar 2009 i (red.forening.nr.9.fjernet) blev A valgt som formand for foreningen. Bestyrelsen blev bemyndiget til at indarbejde A’s honorar i den samlede finansieringsaftale, sådan at hans honorar ikke skulle opkræves hos den enkelte beboer.
Af honoraraftale af 19. marts 2009 fremgår, at G4-virksomhed. repræsenteret af direktør A skulle være konsulent for andelsboligforeningen. Konsulenten skulle fungere som formand og forretningsfører for foreningen, indtil ejendommen var erhvervet, og indtil forholdene var normaliseret med en anden formand, en administrator, en advokat og en revisor til at rådgive foreningen. Konsulenten havde ikke tegnet ansvarsforsikring og anbefalede boligforeningen at tegne ansvarsforsikring, som hele bestyrelsen var dækket af. Når konsulentens honorar var kendt, skulle fakturering ske fra konsulentens hjemsted i Y14-land.
Den 18. januar 2010 fakturerede G4-virksomhed. til (red.forening.nr.9.fjernet) konsulenthonorar på 4.485.000 kr. Det fremgår med håndskrift på fakturaen, at den er godkendt af bestyrelsen den 18. januar 2010.
Den 2. marts 2010 udsendte A en orientering til andelshaverne, hvoraf blandt andet fremgår, at F7-banks pantsætningsforbud havde påvirket andelsboligforeningens evne til at betale hans firmas honorar for hans indsats. Han havde i skrivende stund ikke modtaget en krone i honorar. Han ville foreslå generalforsamlingen, at indtægterne fra salg af foreningens tomme lejligheder fortrinsvis blev benyttet til at afdrage på hans honorar, indtil foreningen var i stand til at gennemføre den planlagte finansiering.
Af udateret håndskrevet note fremgår, at A på vegne G4-virksomhed. anmodede om, at et a conto honorar på 400.000 kr. blev overført til en konto i Y11-land.
Af referat fra ordinær generalforsamling den 6. december 2011 i andelsboligforeningen fremgår, at A blev valgt som referent. Formanden aflagde bestyrelsens beretning og oplyste herunder, at formandens eget honorar for hans rolle som rådgiver i forbindelse med foreningens stiftelse, købet af ejendommen og de mange retslige konflikter, som foreningen havde vundet, var endeligt opgjort og afregnet. A genopstillede ikke til bestyrelsen, og generalforsamlingen takkede ham for indsatsen. En ny formand blev valgt.
Retten lægger som ubestridt til grund, at honoraret udgjorde beløbet på
4.485.000 kr., og at det vedrører indkomståret 2010. A har anført, at honoraret ikke tilkom ham, men G4-virksomhed.
Efter Østre Landsrets dom af 24. maj 2019 lægger retten til grund, at A i januar 2011 var kapitalejer i G4-virksomhed. A har ikke ved fremlæggelse af overdragelsesdokument eller på anden måde godtgjort, at han ikke var kapitalejer i G4-virksomhed. i indkomståret 2010.
A har som anført ovenfor ikke afgivet forklaring, og han har ikke på anden måde, f.eks. ved fremlæggelse af lønsedler, godtgjort, at han var ansat i G4-virksomhed.
På denne baggrund lægger retten til grund, at A var rette modtager af honoraret. A skal derfor beskattes af beløbet på 4.485.000 kr.
Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i alle 6 sager.
Efter sagernes udfald skal A betale sagernes omkostninger til Skatteministeriet med 400.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager. Retten har taget hensyn til sagernes samlede økonomiske værdi, sagernes karakter og omfang og hovedforhandlingens varighed af ca. halvanden retsdag. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 400.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.