Dato for udgivelse
30 dec 2022 08:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 dec 2022 08:12
SKM-nummer
SKM2022.625.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-37080/2021-FRB og BS-37088/2021-FRB
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder
Emneord
Regnskabsbilag, erhvervsmæssige udgifter, lønudbetalinger, anpartshaverlån
Resumé

Sagen angik for det første, om sagsøgeren - der var direktør og ejer - skulle beskattes af hævninger på selskabets bankkonto, som han løbende havde foretaget i indkomstårene 2016 og 2017. På baggrund af oplysningerne om de manglende regnskabsbilag og selskabets manglende betaling af skat og moms, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at hævningerne udgjorde selskabets erhvervsmæssige udgifter. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sagen angik for det andet, om betingelserne for nulstilling af A-skatter og AM-bidrag for lønudbetalinger fra selskabet til sagsøgeren og dennes ægtefælle - der var ansat i selskabet - var opfyldt for indkomstårene 2016 og 2017. Af selskabets årsregnskaber fremgik, at selskabets egenkapital og resultat var negativt, og at selskabet havde ydet ulovlige anpartshaverlån til ledelsen. Retten lagde på baggrund af revisorens forklaring til grund, at sagsøgeren var bekendt med disse forhold. Retten fandt det bevist, at selskabet havde haft betydelig gæld til det offentlige siden 2015, og at selskabet ikke havde betalt skat eller moms siden 2015. Retten fandt på det grundlag, at sagsøgeren som selskabets direktør og reelle ejer vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets formelle skatteindeholdelser. Herefter - og for ægtefællen, da hun var ansat i selskabet - tiltrådte retten, at betingelserne for nulstilling var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-2, C.A.4.3.3.3.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit A.D.6

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten jr. nr. 19-0107721, ej offentliggjort som SKM

Senere instans: SKM2024.252.ØLR.

Appelliste

Parter

Sag BS-37080/2021-FRB

A

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tim Holmager)

og

Sag BS-37088/2021-FRB

B

(v/advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Christian Wenzel.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. september 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en række hævninger i 2016 og 2017, som A foretog i et rengøringsselskab ejet og ledet af ham, var løn, samt hvorvidt betingelserne for at nulstille A-skat og AM-bidrag, som sagsøgers selskabet har indeholdt men ikke indbetalt for indkomstårene 2016 og 2017 for A og hans ægtefælle, er opfyldt.

A har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis kr. 391.255 og kr. 91.659, samt at As skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 skal fastsættes og beregnes med fuld godskrivning af de af G1-ApS indeholdte A-skatter, henholdsvis kr. 54.305 og kr. 72.139 og AM-bidrag, henholdsvis kr. 21.128 og kr. 18.792.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

B har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at Bs skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 skal fastsættes og beregnes med fuld godskrivning af de af G1-ApS indeholdte A-skatter, henholdsvis kr. 57.069 og kr. 55.541, og AM-bidrag, henholdsvis kr. 19.128 og kr. 18.709.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har i begge sager fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A og B var på de tidspunkter, som sagen vedrører, ægtefæller. Selskabet G1-ApS blev stiftet den 4. april 2014 af et holdingselskab, som var ejet af A. B var ved stiftelsen direktør for både holdingselskabet og G1-ApS. Den 2. januar 2015 indtrådte A som direktør for G1-ApS. Der er enighed mellem parterne om, at fra den 14. november 2016 var A tillige den reelle ejer af holdingselskabet. G1-ApS gik konkurs den 2. oktober 2017.

Skatteankenævn Y1-område traf den 2. juli 2021 afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst for 2016 med 391.255 kr. og for 2017 med 91.659 kr.

Skatteankestyrelsen traf den 2. juli 2021 afgørelser om at nulstille indeholdt med ikke afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for A med i alt 75.433 kr. for perioden januar-november 2016 og i alt 90.931 kr. for perioden januar-september 2017, og for B med i alt 76.224 kr. for perioden januar-november 2016 og med i alt 74.250 kr. for perioden januar-september 2017.

Forklaringer

A og SJ har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han er uddannet elektriker, men han har arbejdet som kopitekniker. Han var 20 år gammel, da han stiftede sit første rengøringsfirma og begyndte at arbejde med rengøring. I 2004 blev hans selskab til et ApS; G2-ApS. Dette selskab gik konkurs i 2014, fordi hans revisor gennem 22 år ikke lavede regnskaberne til tiden, da hans kone fik kræft. Selskabet blev tvangslukket på grund af manglende indlevering af regnskaber. Han var selv på ferie, da det skete.

Da han kom hjem fra ferie, købte han aktiverne i selskabet og etablerede G1-ApS. Han stod for al drift i selskabet, men B blev indsat som direktør efter hans advokats råd. Han vred armen om på hende, for hun havde ikke lyst. B blev også direktør i holdingselskabet, som ejede firmaet. Efter en periode blev han indsat som direktør i rengøringsselskabet, men ved en forglemmelse stod B fortsat som ejer og direktør for holdingselskabet. Hun havde ikke noget at gøre med driften, men var kun med til nogle forskellige ting. Da han senere blev opmærksom på det, blev han også indsat som direktør og ejer af holdingselskabet. Det var i hele perioden ham, der drev begge selskaber. Selskabskonstruktionen var efter råd fra hans revisor.

På grund af konkursen lykkedes det ham ikke at fastholde kunderne.

Regnskabet for 2014 - 2015 blev udarbejdet af SJ, som er statsautoriseret revisor. Det foregik på den måde, at han hver tredje måned gik over med sine regninger og bilag til SJs sekretær. Aftalen var, at SJ skulle stå for det hele. Han skulle bare sørge for, at bilagene og fakturaerne kom til revisor.

Det var også hans opfattelse, at SJ skulle indberette og afregne A-skat og moms. Han modtog intet fra Skat om, hvad der skulle betales. Der var i den periode meget i fjernsynet om, at Skat ikke kørte, så han tænkte ikke så meget over det de første år. Da en skattemedarbejder kontaktede ham med det udlæg udlægget i 2015, sagde han til hende, at han ikke havde hørt noget fra dem. Hun sagde, at de havde sendt alt til ham, og at han godt kunne glemme det, og han klappede hælene sammen og betalte restancen. Han kan ikke huske, hvordan han blev gjort opmærksom på skatterestancen, men han mener, at han bare betalte indbetalingskort. Han gjorde ikke noget for at undersøge, hvad der var sket, eller hvorfor han ikke havde hørt fra Skat.

Han fik på et tidspunkt at vide, at han skulle have en digital postkasse. Han kiggede i sin egen digitale postkasse, men der var ikke noget fra Skat. Han talte bagefter mange gange med IM fra Skat og fandt endelig ud af, at han skulle have en digital postkasse til firmaet. Han søgte så om at få adgang til en digital postkasse. Han oplyste, at han var ansat i firmaet, og han fik derfor en medarbejdersignatur til firmaet, men han havde stadig ikke adgang til breve til firmaet. En uge før firmaet lukkede i 2017 fandt han ud af, at han skulle have en anden signatur, så han kunne se mail. Da han fik den signatur, så han, at der var et hav af mails.

Han kontaktede SJ, som sagde, at de skulle finde ud af en løsning. Hans kone B sagde, hvorfor de ikke bare betalte gælden og kom videre, for de havde selv penge nok, men revisoren rådede ham til at lade selskabet gå konkurs, så det gjorde de. Han mener, at gælden på det tidspunkt var opgjort til 1 mio. kr., og det havde han. Men han satte sig ikke helt ind i, hvor stor gælden var, for han blev så overrasket over det.

Han havde flere gange drøftet med revisoren, at han ikke kunne forstå, hvorfor han ikke havde hørt fra Skat, og at det nok skyldtes, at der var så meget rod i Skat. Revisoren sagde ikke noget om, at han ikke havde afregnet skat og moms. Han kan ikke huske, hvad revisoren sagde til det, men der blev ikke rettet op på det. Han gjorde ikke noget for at kontakte Skat, da han ikke hørte fra dem; han talte kun med SJ om det.

Selv om driften i firmaet var negativ i 2014 til 2016 fortsatte han driften i virksomheden, da han regnede med, at han kunne øge omsætningen. Han havde stadig adgang til mange af sine gamle kunder. Der er faldet nogle kunder fra i regnskabsperioden for 2016, navnlig G3-virksomhed, men han troede stadig på, at det kunne vendes.

Han har skrevet under på regnskaberne for 2015 og 2016, men han har ikke læst dem igennem eller talt med revisor om dem. Sådan har han gjort i 23 år. Han har ikke på noget tidspunkt optaget lån i selskabet. Han var ikke opmærksom på, at der stod i regnskaberne, at der var optaget lån, eller at der ikke var indberettet og betalt skat. Han har ingen viden om, hvad det omtalte lån skulle dække over, men måske er det skrevet "lån" i stedet for "løn".

Det er ikke korrekt, når kurator har skrevet, at der var to kasser med bilag. Der var 10 flyttekasser. Han har ikke noget digital bogføring, og han anede ikke, hvad (red. platform 2 fjernet) var. Det var revisors program, og han havde ikke adgang til det. Bogføringen var på ingen måde mangelfuld. Kurator, MP, gav ham ikke lov til at se de bilag, som kurator havde. Først sidste år fik han lov til at kigge i kasserne. Han fandt omkring 530 bilag på 7 timer, som han så kunne bruge som dokumentation.

Forevist posteringer på bankkonto s. 257 forklarede han, at han havde selskabets kontanter i en kasse, men han lavede ikke en oversigt over, hvad han brugte. Når han brugte selskabets kontanter til at købe for, fik han kvitteringer, som han gemte. Han gav alle kvitteringer til revisor. Han betalte nogle leverandører kontant. De udstedte fakturaer til selskabet. Han afholdt også udgifter for selskabet, og det var i høj grad ved kontantbetaling. Han førte ikke nogen mellemregning for sine udlæg for selskabet.

Han havde ikke tænkt, at det kunne være et problem, at de ville mangle midler til at betale Skat, for han havde værdi i begge sine huse.

SJ har forklaret, at han er uddannet statsautoriseret revisor og har sit eget firma. Han mødte A gennem et forretningsnetværk og havde ham som kunde i et par år. Han ved, at A havde haft rengøringsvirksomhed tidligere i et andet regi, og at han var nødt til at stifte et nyt selskab. Han kan ikke huske, om han selv var involveret i at oprette det nye selskab. As kone blev administrerende direktør, da A var involveret i konkursen. Det kan sagtens være, at det skete efter vidnets rådgivning. Han erindrer ikke selv at have mødt B. Det var meningen, at A selv skulle overtage selskabets ledelse igen. Han ved ikke, om det var meningen, at han skulle have ændret registreringen tilbage igen, eller om det var på grund af hans forglemmelse, at A ikke samtidig blev indsat som direktør for holdingselskabet. Han kan huske, at det også lejlighedsvis kunne være vanskeligt at få fat i A.

Han husker ikke, om de skulle stå for indberetning til Skat, men det er kunden selv, der skal stå for indbetaling. De har aldrig adgang til deres kunders bankkonti. Nogle kunder ønsker selv at forholde sig til og stå for momsregnskab, mens andre har automatisk overførsel. Den konkrete aftale med G1-ApS var, at kunden selv skulle indberette moms og betale. Han har sendt de oplysninger til A på den e-mail, de har fået, om momsbetalingen, sådan så A havde de nødvendige oplysninger til at indberette og betale moms.

Han har opstillet regnskaberne for 2015 og 2016. De har en standard, men det er ledelsen, der aflægger regnskab. Han har drøftet det, der står i ledelsesberetningen med A, og A har skrevet under. Regnskabet er ikke pænt, og han har drøftet det hele med A. Han kan se, at han har lavet en note om usædvanlige forhold efter deres drøftelse. A havde en opfattelse af, at det var muligt at vende udviklingen. Kunder kommer og går, og A har haft et selskab, hvor der var betydelige store kunder. Hvis man mister en stor kunde, taber man penge, men man får også andre kunder.

Han kan ikke huske, hvordan medarbejderlånene i 2015 er opstået, men når de arbejder med regnskaberne, vil de hensætte posteringer, som der ikke er dokumentation for, til en "spørgekonto". Dernæst drøfter de med selskabets ledelse, om der er dokumentation for udgifterne. Hvis der ikke er dokumentation for udgifterne, må de henføres som anpartshaverlån. Han kan huske, at han har drøftet dette med A, og at A har erklæret, at det var ulovlige anpartshaverlån. Ellers ville det ikke være fremgået af regnskaberne. Regnskabet er afgivet af A, og han har drøftet det med A. De drøftede også, at A måtte se at få betalt.

I regnskabet for 2016 fremgår det tydeligt, at der mangler indberetning af skat og moms. Det er et så væsentligt forhold, at han taler med ledelsen om det. Han kan huske, at han har drøftet med A, at A sagde, at han ikke havde modtaget henvendelse om skat og moms fra Skat. Det er usædvanligt. Tallene i regnskabet er udtryk for, hvad han og ledelsen mente, at de kunne opgøre det til. A sagde, at han skulle have nogle opkrævninger fra Skat for at kunne indbetale. Han rådgav A om, at han måtte se at få betalt, men grænsen går ved, at han ikke kan forestå betalingen for kunden. Med selskabets omsætning var der stadig et sobert grundlag for en virksomhed. Han drøftede med A, at A stadig mente, at der var grundlag for at vende driften.

Det er ikke afgivet nogen revisionserklæring, men en assistanceerklæring, så han har ikke selv forholdt sig til virksomhedens drift. Han har selv oplevet andre virksomheder komme igen og vende et underskud, fx ved at få et offentligt udbud. Selskabet havde en pæn omsætning på næsten 5 mio. kr., så det var ikke noget vidnet mente var meget bekymrende for den fortsatte drift.

På et tidspunkt holdt A op med at kontakte ham. Der var en periode efter regnskabet for 2016, hvor de arbejdede pø om pø, og til sidst ophørte de med at arbejde. Det var vanskeligt at fremskaffe dokumentation. Hvis der ikke er oplysninger om virksomheden efter regnskabet for 2016, så har han ikke lavet noget siden. Der er kvartalsvise momsindberetninger, så man arbejder løbende med bilagene for at opgøre moms til kvartalsregnskaberne. Han kan ikke sige med sikkerhed, om hans medarbejder har registreret i (red. platform 2 fjernet) efter sommeren 2016, og han har ikke selv undersøgt det. Han har udleveret det, de har registreret i (red. platform 2 fjernet) til kurator. Der kan være mange grunde til, at en virksomhed ikke fortsætter et samarbejde.

Han kunne godt have rådet A til at lade firmaet gå konkurs. Man kan ikke blive ved med at tro, at man kan vende driften, hvis man ikke kan få det til at løbe rundt. Hvis man kommer så langt ud, at man ikke kan betale kreditorerne, må man overveje, om man skal fortsætte driften. Han husker ikke konkret, hvad han har rådgivet A om, men han ved, hvad han plejer at sige. Hvis der er så stor en gæld, og man ikke kan få en ordning med Skat, er man nødt til at lade selskabet falde. Det husker han, at han rådgav A om.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at hævningerne, foretaget på G1-ApS’ konto i indkomstårene 2016 og 2017, har været anvendt til afholdelse af selskabets erhvervsmæssige omkostninger og udgifter.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at betingelserne for at nulstille A-skat og AM-bidrag, indeholdt af G1-ApS ved udbetaling af løn til A, ikke er opfyldt.

Det gøres nærmere gældende, at A hverken vidste eller burde have vidst, at der ikke ville vise sig at være økonomisk realitet bag indeholdelsen af Askatter og AM-bidrag ved lønudbetalingerne i 2016 og 2017.

Kort om sagens aktører 

G1-ApS blev stiftet den 4. april 2014 af G4-ApS.

Forud for stiftelsen af G1-ApS, havde A gennem en længere årrække drevet selskabet, G2-ApS.

G2-ApS blev taget under konkursbehandling, den 22. april 2014. Dette skete ikke som følge af, at selskabets økonomi ikke hang sammen, men som følge af, at selskabets revisor, som følge af sin kones sygdom og heraf følgende dødsfald, havde problemer med at passe selskabets regnskab ordentligt.

A blev, i forbindelse med den forestående konkurs af G2-ApS, på et møde med sin advokat rådet til at lade selskabet gå, konkurs. Dette med henblik på, at han herefter kunne købe driften ud af konkursboet og fortsætte virksomheden med det samme i et nyt selskab.

Dette skete gennem G1-ApS.

G1-ApS havde indledningsvist As daværende ægtefælle, B, som indirekte hovedanpartshaver og registreret direktør. Registreringen af B som hovedanpartshaver og direktør i G1-ApS var ikke udtryk for en reel ændring af ansvarsfordelingen eller realindholdet i selskabets drift, men alene en foranstaltning, truffet efter rådgivning fra As advokat. Dette med henblik på at undgå en længere sagsbehandling ved SKAT, samt for at undgå en karensperiode i forhold til registrering og videre drift af virksomheden i en ny juridisk enhed.

B fratrådte som direktør i G1-ApS, den 2. januar 2015 og overdrog den 14. november 2016 formelt ejerskabet af G4-ApS til A.

Det bemærkes, at årsagen til, at B først officielt fratrådte som direktør, den 2. januar 2015, og at ejerskabet af G4-ApS først formelt blev overdraget til A, den 2. november 2016 var, at G1-ApS’ nye revisor var lang tid om at foretage ændringen af registreringerne.

Oprindeligt skulle såvel ændringen af ejerskabet af G4-ApS som Bs udtræden som direktør i G1-ApS være sket væsentligt hurtigere og umiddelbart efter, at driften i G1-ApS var igangsat.

Uagtet Bs formelle position som anpartshaver og anmeldt direktør i G1-ApS, var B på ingen måde involveret i driften af selskabet. Samtlige driftsmæssige beslutninger, herunder videreførelse og sikring af kunderne, der blev overtaget fra G2-ApS, blev truffet og gennemført af A.  

A drev og styrede G1-ApS i form af sin stillingsfuldmagt som direktør - uanset at han ikke formelt var anmeldt som sådan. A havde sit forkendskab til selskabets kunder og underleverandører m.v. Kunderne og underleverandørerne bemærkede på ingen måde den formelle overgang af selskabets ejerskab, hvilket var en del af hensigten med den valgte fremgangsmåde.

Der var i realiteten ikke nogen ændring af driften ved overgangen fra G2-ApS til G1-ApS. Det var således A, som gennemførte alle dispositioner i G1-ApS, herunder håndtering af overførsler til underleverandører, indgåelse af aftaler om både køb og salg, samt øvrige driftsrelaterede dispositioner.

Nærmere om kontanthævningerne 

Det gøres gældende, at hævningerne, foretaget af A på G1-ApS’ konto har været anvendt til afholdelse af selskabets erhvervsmæssige omkostninger og udgifter.

Det var, såvel i de omhandlede indkomstår 2016 og 2017 som forud herfor, en helt sædvanlig fremgangsmåde i G1-ApS, at hovedparten af selskabets erhvervsmæssige omkostninger og udgifter blev afholdt kontant (bilag 3).

Det er ubestridt mellem parterne, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 16. september 2019 (bilag 4) har indrømmet fradrag for udgifterne dokumenteret ved det fremlagte bilag 3.

Der var forskellige årsager til, at G1-ApS valgte at afholde sine udgifter og omkostninger kontant. Dette skyldtes dog hovedsageligt, at en række af selskabers underleverandører indimellem ønskede dele af deres tilgodehavende udbetalt kontant for at kunne afholde konkrete udgifter inden en eventuel fakturas forfaldsdato eller i forbindelse med, at underleverandørerne var pressede økonomisk og derfor i forhold til egne bankforbindelse ville have en fordel af ikke at få beløb indbetalt til bankkontoen, der måske var overtrukket.

Ud over at anvende kontanthævningerne til at afholde omkostninger til G1-ApS’ underleverandører, blev en række af de foretagne hævninger anvendt til afholdelse af øvrige erhvervsmæssige omkostninger og udgifter i G1-ApS (bilag 3).

I den forbindelse skal det videre bemærkes, at enkelte af hævningerne foretaget af A på G1-ApS’ konto, har udgjort refusion af erhvervsmæssige omkostninger, som A har afholdt på vegne af selskabet.

Hævningerne foretaget af A på G1-ApS’ konto, er som udgangspunkt, sket umiddelbart forud for, at der skulle afholdes en konkret udgift på vegne af selskabet. Der har således været en direkte sammenhæng mellem As hævninger på kontoen og afholdelse af udgiften på vegne af G1-ApS.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at det i de omhandlede indkomstår 2016 og 2017 var en helt sædvanlig fremgangsmåde i G1-ApS, at størstedelen af selskabets erhvervsmæssige omkostninger og udgifter blev afholdt kontant.

Det gøres videre gældende, at der henset hertil, samt det faktum, at Skattestyrelsen har indrømmet fradrag for udgifterne dokumenteret ved kvitteringerne fremlagt som bilag 3 som minimum bør ske en nedsættelse af beskatningen hos A med et nærmere fastsat skønsmæssig beløb. Dette uanset, at omkostningerne ikke er dokumenteret ved konkrete udgiftsbilag.

Nærmere om nulstilling af A-skat og AM-bidrag

Det gøres gældende, at A hverken vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af Askat og AM-bidrag i indkomstårene 2016 og 2017, eller at der ikke var udsigt til, at der kunne ske senere betaling heraf.

Det bestrides ikke, at G1-ApS i 2015 havde en gæld til SKAT (nu Skattestyrelsen) på i alt kr. 147.343,37.

Det bestrides derimod, at dette forhold kan tillægges afgørende betydning ved vurderingen af nærværende sag.

A indgik, i forbindelse med stiftelsen af G1-ApS, i 2014, en aftale med en ny statsautoriseret revisor om at bistå med regnskabsudarbejdelse m.v. i forbindelse med selskabets drift. A sørgede således, efter aftale med den nye revisor, for at samtlige bilag til brug for regnskabet var i orden, og at disse løbende blev afleveret til revisoren. Endvidere blev det mellem A og revisoren aftalt, at revisoren havde ansvaret for og skulle sørge for alt vedrørende moms, skat og løn.

A havde helt naturligt fuld tillid til, at den nye revisor havde fuld kontrol med G1-ApS’ forpligtelser overfor blandt andet SKAT. Indledningsvist blev moms, skat m.v. indberettet og afregnet fuldt ud korrekt i forhold til G1-ApS.

Årsagen til, at der i 2015 opstod problemer med G1-ApS’ indberetning til SKAT var, at A i stedet for at modtage skriftlige henvendelser fra SKAT i stedet modtog henvendelserne via (red. platform fjernet). Dette var A ikke opmærksom på, ligesom han ikke blev gjort opmærksom herpå via sin revisor.

Straks A blev opmærksom på G1-ApS’ gæld til SKAT i 2015 på kr. 147.343,37, blev gælden indbetalt til SKAT. G1-ApS havde således, efter A i 2015 var blevet opmærksom på problemet, tilstrækkelige midler og mulighed for at betale sin gæld til SKAT.

Det kan derfor ikke ved vurderingen af, hvorvidt A vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af Askat og AM-bidrag i 2016 og 2017, tillægges betydning, at G1-ApS i 2015 havde gæld til SKAT.

Endvidere bestrides det, at G1-ApS’ økonomi i perioden efter den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016, skulle have været så nødlidende, at A vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets indeholdelser af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalingerne i 2016 og 2017.

Tværtimod fremgår af de fremlagte årsrapporter for henholdsvis perioden 4. april 2014 til 30. juni 2015 (bilag C) og for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 (bilag E), at det var ledelsens opfattelse, at den økonomiske situation i selskabet kunne vendes gennem den fortsatte drift af selskabet.

I den forbindelse skal det bemærkes, at G1-ApS’ årsrapporter, for henholdsvis perioden 4. april 2014 til 30. juni 2015 og for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, er udarbejdet på grundlag af den underliggende bogføring.

Det gøres gældende, at det, henset hertil, skal lægges til grund, at bogføringen i selskabet har understøttet ledelsens opfattelse af, at den økonomiske situation i selskabet kunne vendes gennem den fortsatte drift af selskabet.

Det skal derfor ikke ved vurderingen af nærværende sag tillægges afgørende betydning - og under ingen omstændigheder komme A bevismæssigt til skade - at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at fremlægge selskabets bogførings- og regnskabsmateriale for 2016 og 2017.

De efterfølgende problemstillinger i relation til G1-ApS’ manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag i 2016 og 2017, skyldtes, at A i 2015, grundet en misforståelse med (red. platform fjernet)-medarbejderen, ved en fejl fik oprettet et medarbejder(red. platform fjernet) og ikke et firma(red. platform fjernet).

A fik således heller ikke, efter oprettelsen af (red. platform fjernet)’et, besked om eventuelle problemstillinger i relation til G1-ApS’ manglende indbetalinger til det offentlige.

A drøftede flere gange med sin revisor, at der måtte være noget galt, eftersom han, efter oprettelsen af (red. platform fjernet)-adgangen, fortsat ikke modtog skrivelser fra SKAT. A var selv af den overbevisning, at han var blevet "glemt" i SKATs systemer, da der i denne periode var store problemer med SKATs Itsystemer. Ligeledes forsikrede revisoren A om, at der var styr på alt i relation til indberetningerne til SKAT, hvorfor A ikke foretog sig yderligere vedrørende problemstillingerne. A havde fuld tillid til sin revisor.

I 2017 drøftede A endnu en gang med sin revisor, at der skulle styr på SKAT og afregningen hertil. A kunne fortsat ikke forstå, at der i så lang en periode ikke have været løbende skrivelser fra SKAT.

Omkring samme tidspunkt i juni 2017, blev A opmærksom på, at han havde behov for et firma(red. platform fjernet). Efter A havde fået adgang til (red. platform fjernet)kontoen, gik det op for ham, hvor mange skrivelser, rykkerskrivelser m.v., han havde modtaget fra SKAT vedrørende forskellige problemstillinger i G1-ApS.

A drøftede efterfølgende problemstillingen med den manglende indberetning/indbetaling til SKAT med G1-ApS’ revisor. Revisoren så imidlertid ingen grund til at forsøge at redde selskabet og rådede derfor A til at lade G1-ApS gå konkurs.

A, valgte baseret på sine drøftelser med revisoren, at følge dennes professionelle vurdering af situationen og lod derfor G1-ApS tage under konkursbehandling.

Eftersom revisoren på intet tidspunkt gav udtryk for andet, var det As klare opfattelse, at der var styr på selskabets indberetninger til SKAT, samt at revisoren ville håndtere og orientere ved mere grundlæggende problemstillinger.

Dette skete imidlertid ikke.

Det var således - med andre ord - As klare hensigt fuldt ud at betale de af G1-ApS indeholdte A-skatter og AMbidrag for den i nærværende sag omhandlede periode. Eneste årsag til at dette ikke skete var, at der mellem A og den nye revisor opstod misforståelser, der gjorde, at de indeholdte A-skatter og AM-bidrag ikke blev betalt.

I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at såfremt revisor ikke havde rådet A til at lade G1-ApS tage under konkursbehandling, ville A - ligesom tilfældet var i 2015 - have afhjulpet situationen. Dette enten i form af et tilskud eller lån til G1-ApS, hvorved selskabet ville kunne have opfyldt sine forpligtelser overfor det offentlige.

Det gøres gældende, at det faktum, at A fulgte sin revisors rådgivning og lod G1-ApS tage under konkursbehandling, på ingen måde kan tages til indtægt for, at A vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AMbidrag.

Det er helt naturligt, at personer uden kendskab til eller særlig indsigt i økonomiske forhold, lader sig rådgive af professionelle rådgivere og følger deres råd. Det kan dermed ikke komme A til skade, at han, i stedet for at yde et lån eller tilskud til G1-ApS, valgte at følge revisorens råd om, at lade selskabet tage under konkursbehandling.

Ligeledes kan det faktum, at A hverken stillede spørgsmål ved revisors manglende orientering om G1-ApS’ økonomiske forhold eller på anden måde kontrollerede revisorens arbejde, tages til indtægt for, at A vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Tværtimod er det helt naturligt, at A i fuld tiltro til revisorens evner, har overladt håndteringen af samtlige af G1-ApS’ økonomiske forhold til revisoren, herunder indberetning af moms og skat samt afregning heraf. A havde fuld tiltro til, at G1-ApS’ revisor havde kontrol over den økonomiske situation i selskabet, samt at revisoren ville have orienteret A, hvis dette ikke var tilfældet.

A således hverken vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AM-bidrag eller at der ikke var udsigt til, at der kunne ske senere betaling heraf. Dette ganske enkelt fordi G1-ApS’ indeholdelse var reel, og indbetaling af A-skat og AM-bidrag til SKAT kunne og ville - ligesom tilfældet var i 2015 - være blevet gennemført i juni 2017, hvis revisor ikke havde rådet A til at lade G1-ApS tage under konkursbehandling.

Det gøres sammenfattende gældende, at betingelserne for at nulstille G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved lønudbetalingerne til A i 2016 og 2017, under de foreliggende omstændigheder, ikke er opfyldt."

B har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at betingelserne for nulstilling af A-skat og AM-bidrag, indeholdt ved G1-ApS’ lønudbetaling til B i 2016 og 2017, ikke er opfyldt.

Kort om sagens aktører

B stiftede den 4. april 2014 selskabet G4-ApS (bilag 2).  G4-ApS stiftede samme dag datterselskabet, G1-ApS (bilag 3).

B var formelt anmeldt og registreret som direktør i G1-ApS i perioden fra den 4. april 2014 til den 2. januar 2015.

Den 2. januar 2015 indtrådte Bs daværende ægtefælle, A, som direktør i G1-ApS. A var direktør i selskabet frem til den 2. oktober 2017, hvor selskabet blev tager under konkursbehandling.

Til trods for at B i perioden fra den 4. april 2014 til den 2. januar 2015 formelt var anmeldt og registreret som direktør i G1-ApS, var det i realiteten A, der varetog selskabets drift. Tilsvarende var det A, der traf samtlige drifts- og ledelsesmæssige beslutninger i relation til selskabet.

A havde gennem en længere årrække drevet selskabet, G2-ApS, der blev sendt til tvangsopløsning og herefter, den 22. april 2014, taget under konkursbehandling.

I forbindelse med tvangsopløsningen af G2-ApS, som, på baggrund af fejl begået af selskabets revisor, ikke kunne genoptages, og selskabets efterfølgende konkurs, blev A af sin advokat rådet til at forsætte virksomheden i et nyt selskab. Advokaten rådgav A til, at det nye selskab, indledningsvist, grundet risiko for konkurskarantæne m.v., formelt skulle ejes af B. I den forbindelse oplyste advokaten endvidere til A, at hvis fremgangsmåden ikke blev anvendt, kunne det trække ud i 3-4 uger førend, A kunne videreføre virksomheden. Dette ville medføre, at mange af selskabets kunder ville falde fra.

Ligeledes undgik A ved at lade B være formel indirekte ejer af og direktør i G1-ApS fremfor sig selv, risikoen for, at behandlingen ved SKAT (nu Skattestyrelsen), ville tage 2-3 uger inden, selskabet kunne registreres og overtage driften fra den tidligere virksomhed.

Hændelsesforløbet vedrørende As tidligere selskab, G2-ApS, var således årsagen til, at B indledningsvist blev indirekte ejer af G1-ApS og var registreret som direktør i perioden fra den 4. april 2014 til den 2. januar 2015.

I realiteten skulle B have været afmeldt som direktør i G1-ApS længe forud for den 2. januar 2015, men som følge af revisors manglende fokus og langsommelighed, skete dette først den 2. januar 2015. As aftale med revisoren var oprindeligt, at direktørskiftet skulle være sket væsentligt hurtigere og umiddelbart efter, at driften af G1-ApS var igangsat.

Tilsvarende skulle ejerskabet af G4-ApS have været ændret på tidspunktet for igangsættelsen af driften i G1-ApS. Dette skete ligeledes, grundet manglende fokus og opmærksomhed hos selskabets revisor, først den 14. november 2016 (bilag 4).

A drev og styrede G1-ApS via sin stillingsfuldmagt som direktør - uagtet at han ikke formelt var anmeldt som sådan - og naturligvis via sit forkendskab til selskabets kunder og underleverandører m.v. Kunderne og underleverandørerne bemærkede på ingen måde den formelle overgang af selskabets ejerskab, hvilket selvsagt var hensigten med den valgte fremgangsmåde.

Der var i realiteten ikke nogen konkret ændring af driften ved overgangen fra G2-ApS til G1-ApS. Det var således A, der, med assistance fra revisor, gennemført alle dispositioner i G1-ApS, herunder betaling af løn, håndtering af overførsler til underleverandører, indgåelse af aftaler om både køb og salg samt øvrige driftsrelaterede dispositioner.

B har således, uanset sin formelle position som indirekte ejer af og registreret direktør i G1-ApS, på intet tidspunkt været involveret i driften af selskabet eller været vidende herom.

Tværtimod var Bs eneste reelle tilknytning til G1-ApS, at hun har udført arbejde som rengøringsassistent for selskabet. B modtog betaling herfor på normale vilkår (bilag 5 og 6).

Nærmere om betingelserne for at nulstille A-skat og AM-bidrag

Det gøres gældende, at hverken B eller den daværende ægtefælle, A, vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, eller at der ikke var udsigt til, at der kunne ske senere betaling heraf.

B var, til trods for sin formelle position som ejer af og anmeldt direktør i G1-ApS uden nogen form for indblik i selskabets drift og struktur. Hun var ikke på nogen måde involveret heri. Driften af G1-ApS blev fuldt ud varetaget af A, der på ingen måde involverede B i hverken de ledelses- eller driftsmæssige beslutninger i selskabet.

Eneste årsag til at B frem til den 14. november 2016 var formel ejer af og i en kort periode anmeldt som direktør i G1-ApS, var for at undgå risikoen for selskabet, hvis A fik konkurskarantæne samt for at sikre sig, at driften kunne igangsættes umiddelbart efter selskabets overtagelse af driften og kunderne fra As tidligere selskab, G2-ApS.

Revisor SJ har ved sin erklæring af 22. november 2019 (bilag 4) erkendt, at B alene var formel ejer af G1-ApS. Videre har han erkendt, at det alene beror på en fejl fra revisors side, at B ikke blev afregistreret som ejer af selskabet før den 14. november 2016. Det bemærkes, at revisor SJ, ved sin underskrift på erklæringen, har udsat sig selv for risiko for en erstatningssag.

Det faktum, at B formelt var registreret som ejer af G1-ApS frem til 14. november 2016 og i en kort periode anmeldt som direktør i G1-ApS, kan dermed ikke tages til indtægt for, at B på nogen måde var involveret i eller vidende om driften i selskabet.

G1-ApS var i realiteten en videreførelse af As tidligere selskab, G2-ApS. Det var således A, der havde det fulde kendskab til driften, strukturen, kunderne og samarbejdspartnerne i G1-ApS.

Det bestrides, at G1-ApS’ økonomi i perioden efter den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016 (perioden for den sidste årsrapport) var så nødlidende, at B eller A vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag ved lønudbetalingerne i 2016 og 2017.

Det var, som det fremgår af de fremlagte årsrapporter for henholdsvis perioden 4. april 2014 til 30. juni 2015 (bilag A) og for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 (bilag C), ledelsens opfattelse, at den økonomiske situation i selskabets kunne vendes gennem den fortsatte drift af selskabet.

Det bemærkes, at G1-ApS’ årsrapporter for henholdsvis perioden 4. april 2014 til 30. juni 2015 og for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 er udarbejdet på grundlag af den underliggende bogføring.

Det gøres gældende, at det henset hertil, skal lægges til grund, at bogføringen i G1-ApS har understøttet ledelsens opfattelse af, at den økonomiske situation i selskabets kunne vendes gennem den fortsatte drift af selskabet.

Det skal derfor ikke ved vurderingen tillægges afgørende betydning - og under ingen omstændigheder komme B bevismæssigt til skade - at det ikke har været muligt at fremlægge selskabets bogførings- og regnskabsmateriale for 2016 og 2017.

I den forbindelse skal det fremhæves at baggrunden for, at A efterfølgende lod G1-ApS tage under konkursbehandling var, at A blev rådet hertil af sin daværende revisor. Revisoren så ikke nogen grund til at redde selskabet.

A valgte således, til trods for at han var af den overbevisning, at den økonomiske situation i G1-ApS kunne vendes, og at selskabet ville blive overskudsgivende fremadrettet, at følge sin revisors råd og lade selskabet tage under konkursbehandling.

Hvis ikke revisor havde rådet A til at lade G1-ApS tage under konkursbehandling, ville A - ligesom tilfældet var i 2015 - have afhjulpet den økonomiske situation i selskabet. Dette enten i form af et tilskud eller lån til G1-ApS, hvorved selskabet ville kunne have opfyldt sine forpligtelser overfor det offentlige, herunder SKAT.

Det gøres gældende, at det faktum, at A fulgte sin revisors rådgivning og lod G1-ApS tage under konkursbehandling, på ingen måde kan tages til indtægt for, at B eller A vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Tværtimod var det ledelsens opfattelse, at den økonomiske situation kunne afhjælpes ved et tilskud eller lån til G1-ApS, og at selskabet efterfølgende vil blive overskudsgivende.

Der er foreligger dermed ingen konkrete holdepunkter for, at B eller A vidste eller burde have vidst, der ikke var økonomisk realitet bag G1-ApS’ indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, eller at der ikke var udsigt til, at der kunne ske senere betaling heraf.

Betingelserne for at nulstille de af G1-ApS indeholdte Askatter og AM-bidrag ved lønudbetalingen til B i 2016 og 2017, er således ikke opfyldt.

Måtte retten - mod forventning - finde, at betingelserne for at nulstille de af G1-ApS indeholdte A-skatter og AM-bidrag i relation til lønudbetalingen til B er opfyldt, gøres det gældende, at der alene er grundlag for at nulstille A-skat og AM-bidrag for 2016.

A indtrådte, som anført ovenfor, den 14. november 2016 som formel ejer af G4-ApS (bilag 4).

B var således efter den 14. november 2016 ikke længere ejer af G4-ApS eller på anden måde involveret i dette selskab. Det bemærkes, at B allerede den 2. januar 2015 var udtrådt som direktør i G1-ApS.

Det gøres gældende, at der dermed ikke er grundlag for at lægge til grund, at B, efter den 14. november 2016, skulle have haft nogen form for indsigt i G1-ApS’ struktur eller økonomiske forhold.

Det faktum, at B og A var ægtefæller kan på ingen måde tages til indtægt for, at B også i 2017 vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag G1-ApS’ indeholdelser af Askat og AM-bidrag.

Der vil således, hvis retten måtte finde, at betingelserne for at nulstille de af G1-ApS indeholdte A-skatter og AM-bidrag er opfyldt, alene være grundlag for at nulstille for indkomståret 2016."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument over for begge sagsøgerne anført:

"…

4.1 Forhøjelse af As skattepligtige indkomst som følge af hævninger på selskabets bankkonto i indkomstårene 2016 og 2017 Det gøres overordnet gældende, at A skal beskattes af et beløb på i alt 391.255 kr. i indkomståret 2016 og i alt 91.659 kr. i indkomståret 2017, fordi han ikke har ført bevis for, at hævninger i selskabet ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er ubestridt, at der er foretaget hævninger på selskabets bankkonto. A havde i sin egenskab af direktør i selskabet mulighed for at råde over selskabet og dets midler, og det må derfor - i mangel af bevis for andet - lægges til grund, at hævningerne blev foretaget af ham. Dette har A da heller ikke bestridt (stævningen, s. 4, nederst).

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs § 6 B.

Skattestyrelsen har til brug for afgørelsen udarbejdet en opgørelse over hævningerne på selskabets bankkonto i indkomstårene 2016 og 2017 (bilag 4, s. 22-24, i Sag 1). Det fremgår af opgørelsen, at hævningerne bl.a. er angivet med posteringsteksterne "Løn til B", "(red. tekst fjernet)", "Løn A", "Afgift", "(red. navn fjernet)", "Overførsel (red. nummer fjernet)", "A Udlæg fra 08.04.16", "Udbetaling", "P-bøde.", "Køb af sofa og bord" og "P-Afgift".

For så vidt angår indkomståret 2016 er forhøjelsen på i alt 391.255 kr. opgjort på baggrund af de samlede hævninger på selskabets bankkonto på 868.761,19 kr., fra hvilket beløb Skattestyrelsen har trukket As og Bs nettoløn på 251.296,17 kr. henholdsvis 162.923,97 kr. og på baggrund af indsendt dokumentation har godkendt 63.286,14 kr. som udlæg for selskabet (bilag 4, s. 23, i Sag 1).

For så vidt angår indkomståret 2017 er forhøjelsen på i alt 91.659 kr. opgjort på baggrund af de samlede hævninger på selskabets bankkonto på 540.960,39 kr., fra hvilket beløb Skattestyrelsen har trukket As og Bs nettoløn på 204.055,21 kr. henholdsvis 159.657,97 kr. og på baggrund af indsendt dokumentation har godkendt 85.587,88 kr. som udlæg for selskabet (bilag 4, s. 24, i Sag 1).

Det er A, der har foretaget hævningerne og således har haft rådighed over beløbene. Derfor er det også A, der har bevisbyrden for, at beløbene er anvendt i selskabets interesse, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H og SKM2013.565.ØLR. Endvidere er der tale om hævninger inden for et interessefællesskab, da A i 2016 og 2017 var direktør i selskabet, og der må derfor stilles skærpede beviskrav, jf. SKM2007.809.VLR. Posteringsteksterne skærper yderligere denne bevisbyrde for, at pengene blev anvendt i selskabets interesse og ikke tilgik A eller hans nærtstående.

A gør gældende, at hævningerne foretaget på selskabets bankkonto blev anvendt til afholdelse af selskabets erhvervsmæssige omkostninger og udgifter, og at hævningerne i enkelte tilfælde blev anvendt til refusion af As udlæg til erhvervsmæssige udgifter (stævningen, s. 4, og replikken, s. 2).

A har ikke løftet bevisbyrden for, at hævningerne dækkede over selskabets erhvervsmæssige udgifter, endsige den skærpede bevisbyrde, som efter omstændighederne påhviler ham.

For det første kan det ikke ud fra posteringsteksterne, som de eksempelvis er gengivet ovenfor, lægges til grund, at beløbene udgjorde erhvervsmæssige udgifter for selskabet. I de fleste tilfælde er der tale om kontante hævninger ("(red. tekst fjernet)"), og det er derfor ikke muligt at konstatere, hvad disse hævninger vedrører. Og i de tilfælde, hvor posteringsteksterne indeholder en nærmere angivelse, peger teksten tværtimod på, at der var tale om private udgifter, jf. eksempelvis "(red. navn fjernet)", "P-bøde." og "Køb af sofa og bord". Alene i få tilfælde angives i posteringsteksterne, at der er tale om et udlæg, men der er ikke for disse posteringer fremlagt behørig dokumentation for, at dette var tilfældet.

For det andet har A ikke ført et sikkert bevis - der er bestyrket ved objektiv dokumentation - for, at hævningerne fra selskabets bankkonto vedrørte selskabet og ikke ham privat. A har i det hele taget ingen dokumentation fremlagt til støtte for sit synspunkt. A henviser blot til fakturaer/kvitteringer (bilag 3, i Sag 1), som allerede er godkendt som værende erhvervsmæssige af Skattestyrelsen, og som altså ikke angår de beløb, som indgår i forhøjelsen.

Det forhold, at Skattestyrelsen på baggrund af materialet har anset det for dokumenteret, at hævninger på henholdsvis i alt 63.286,14 kr. og 85.587,88 kr. for indkomstårene 2016 og 2017 udgjorde udlæg for selskabet, indebærer ikke, at det også for så vidt angår de omtvistede hævninger skal anses for dokumenteret, at hævningerne skete til dækning af udlæg. Skattestyrelsen har godkendt enkelte hævninger som udlæg på baggrund af en konkret vurdering af den foreliggende dokumentation. Denne dokumentation kan i sagens natur ikke udstrækkes til også at dække de i den foreliggende sag omhandlede hævninger, hvor der netop mangler en sådan dokumentation.

A gør endvidere gældende, at han anvendte hævningerne til at betale selskabets underleverandører (stævningen, s. 5). A har ikke ved f.eks. at fremlægge fakturaer fra de hævdede leverandører, der beløbs- og tidsmæssigt stemmer overens med hævningerne på selskabets bankkonto, ført bevis for, at hævningerne dækkede over selskabets betaling af erhvervsmæssige udgifter.

Det bestrides, at As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes skønsmæssigt (processkrift I, s. 2, næstsidste afsnit). As skattepligtige indkomst er ikke forhøjet skønsmæssigt, men på grundlag af konkrete hævninger i henhold til statsskattelovens § 4, og hans skattepligtige indkomst kan derfor kun nedsættes i det omfang, at A dokumenterer, at hævningerne udgør midler, som ikke skal beskattes hos ham. Dette har A som nævnt ikke godtgjort, og der er intet grundlag for at indrømme ham en skønsmæssig nedsættelse.

4.2 Nulstilling af indeholdte, men ikke afregnede, A-skatter og AM-bidrag i indkomstårene 2016 og 2017

4.2.1 A

Det følger af fast højesteretspraksis, at skattemyndighederne kan nulstille og dermed nægte godskrivning af bl.a. A-skatter og AM-bidrag, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. UfR 1981.473 H og UfR 2013.1843 H.

Betingelserne for nulstilling er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning (2022-2) afsnit A.D.6, hvoraf det fremgår: 

"Betingelser for nulstilling

Der er følgende betingelser for nulstilling:

a) Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

b) Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.

c) Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.

d) Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.

e) Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte Askatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid og at der heller ikke er udsigt til at der senere vil kunne ske betaling."

Det gøres overordnet gældende, at betingelserne for at foretage sådan nulstilling af indeholdte, men ikke afregnede, A-skatter og AM-bidrag for A er opfyldt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021 (bilag 2, i Sag 1).

Virkningen af en sådan nulstilling er, at A ikke godskrives de af selskabet indberettede beløb for A-skatter og AM-bidrag i sine årsopgørelser for indkomstårene 2016 og 2017.

Det er ubestridt, at betingelserne a)-d) er opfyldt. Sagen drejer sig derfor kun om, hvorvidt betingelse e) er opfyldt.

Selskabet afregnede ikke A-skatter og AM-bidrag for perioden januar 2016 - september 2017 for lønudbetalingerne til A.

As daværende ægtefælle, B, indtrådte som direktør i selskabet ved selskabets stiftelse. Den 2. januar 2015 fratrådte B som direktør, hvorefter A indtrådte som direktør. A fratrådte først som direktør den 2. oktober 2017, da der blev afsagt konkursdekret. A havde dermed - i kraft af sin status som direktør i selskabet i indkomstårene 2016 og 2017 - en væsentlig økonomisk interesse i selskabet og kunne enerådende disponere i selskabets anliggender. Det bemærkes, at dette forhold vedrører betingelse d), hvilken betingelse A ikke bestrider er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om A i kraft af sin tilknytning til selskabet på lønudbetalingstidspunkterne vidste eller burde havde vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets formelle indeholdelser af A-skatter og AM-bidrag, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ikke ville blive fuldt ud afregnet til forfaldstid, og at der heller ikke var udsigt til, at der senere ville kunne ske betaling.

Allerede efter selskabets første regnskabsår var det klart, at der var alvorlige problemer med selskabets økonomi. Det fremgår af de to tilgængelige årsrapporter for henholdsvis regnskabsperioderne 4. april 2014 - 30. juni 2015 (bilag C, i Sag 1) og 1. juli 2015 - 30. juni 2016 (bilag E, i Sag 1), at selskabet havde tabsgivende drift i begge regnskabsperioder med negative resultater og en negativ egenkapital til følge. I den sidste årsrapport fremgår det sågar, at selskabet ikke havde overholdt lovgivningens krav om indberetning og betaling af moms og skat. På trods af at selskabets gældsforpligtelser steg fra 1.082.712 kr. i den første regnskabsperiode (bilag C, s. 11, i Sag 1) til 1.528.836 kr. i den anden regnskabsperiode (bilag E, s. 11, i Sag 1), valgte selskabsdeltagerne/ledelsen alligevel at overføre midler til sig selv fra selskabet, idet selskabets tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelse steg fra 606.413 kr. i den første regnskabsperiode (bilag C, s. 10, i Sag 1) til 879.484 kr. i den anden regnskabsperiode (bilag E, s. 10, i Sag 1).

En så negativ udvikling i et i forvejen økonomisk trængt selskab forøger i sagens natur risikoen for, at selskabets forpligtelser ikke kan honoreres. Dertil kommer, at selskabets likviditetsvanskeligheder i væsentlig grad kunne tilskrives selskabets selskabsdeltagerne/ledelsen, som trak midler ud af selskabet trods store og stigende gældsforpligtelser.

Dette resulterede da også i, at SKAT den 2. juni 2015 foretog udlæg hos selskabet (bilag D, i Sag 1). Efter SKATs udlæg var selskabets restancer til SKAT fortsat stigende. Således havde selskabet på det første lønudbetalingstidspunkt i slutningen af januar 2016 en betydelig restance til skattemyndighederne på 437.930,25 kr. (bilag F, s. 2, i Sag 1).

Der påhviler ejerkredsen og ledelsen en særlig pligt til at sikre, at det offentliges krav på skatter mv. kan betales til forfaldstidspunktet, idet skattemyndighederne ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt skattemyndighederne bliver kreditor i virksomheder. Skattemyndighederne er "tvangskreditor", og driften i selskabet er fortsat uden hensyntagen til skattemyndighederne. Der påhviler i særlig grad ejerkredsen og ledelsen en pligt til ikke at udbetale løn til sig selv eller sine nærtstående, når der er usikkerhed om, hvorvidt de afledte A-skatter mv. kan betales til forfaldstid, idet man herved risikerer at påføre det offentlige et tab.

A udbetalte løn til sig selv fra selskabet i perioden januar 2016 - september 2017. Dette gjorde han til trods for indholdet af selskabets årsrapporter, som A selv underskrev, og indholdet af skattekontoen. Her fremgik det som nævnt, at der kunne konstateres en kontinuerlig tabsgivende drift i selskabet, at selskabet havde tabt mere end halvdelen af egenkapitalen. samt at selskabet havde en ganske betydelig restance til skattemyndighederne. Lønudbetalingerne skete også, selvom SKAT allerede den 31. juli 2017 indgav konkursbegæring (bilag I, s. 2, i Sag 1).

Under disse omstændigheder var det sådan, at A vidste eller i hvert fald burde have vidst, at selskabet ikke kunne opfylde forpligtelserne til at betale de indeholdte A-skatter og AM-bidrag, da de blev indberettet og skulle afregnes, ligesom han vidste eller i hvert fald burde have vidst, at der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelserne.

Også selskabets efterfølgende konkurs vidner om en sådan økonomisk nedgang i selskabet, at selskabet næppe blev drevet rentabelt. I redegørelsen i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, jf. ovenfor afsnit 3.5, har kurator oplyst, at selskabet fra april 2015 og frem til konkursen systematisk opbyggede en betydelig restance til SKAT (bilag I, s. 4, i Sag 1). Kurator opgjorde foreløbigt konkursboets aktiver til 88.945,68 kr., hvortil kom et ulovligt anpartshaverlån til A på 879.484 kr., hvilket krav konkursboet dog ikke forfulgte yderligere. Konkursboets samlede passiver udgjorde 1.097.039,36 kr., hvilket dermed langt oversteg værdien af aktiverne i konkursboet (bilag J, s. 2, i Sag 1). A vidste eller burde have vidst, at selskabets passiver op til konkursen steg i en sådan grad, at der ikke var dækning herfor i selskabet. Dermed vidste eller burde A også have vidst, at selskabet ikke kunne opfylde forpligtelserne til at betale de indeholdte A-skatter og AM-bidrag, da de blev indberettet og skulle afregnes, ligesom han vidste eller burde have vidst, at der heller ikke var udsigt til, at selskabet senere ville kunne dække forpligtelserne.

As udsagn om sit ukendskab til selskabets økonomiske situation (stævningen, s. 7 ff.) og sin hensigt om at ville tilføre selskabet midler i form af et tilskud eller lån (replikken, s. 5, 6. og 7. afsnit) er udokumenterede og har ikke støtte i nogen af sagens bilag.

A har ikke - trods Skatteministeriets opfordring (1) hertil - fremlagt dokumentation for den økonomiske udvikling i selskabet, herunder fremlagt selskabets bogføring, som ifølge det oplyste er opbevaret hos kurator i selskabet (bilag 4, s. 6, i Sag 1). Dette må komme A bevismæssigt til skade, sådan at det lægges til grund, at der (heller) ikke i bogføringen er støtte for, at A var ubekendt med, at selskabet var nødlidende. Som beskrevet ovenfor, er der ikke dokumenteret noget grundlag for de forventninger, som blev udtrykt i ledelsesberetningerne i årsrapporterne. A har heller ikke efterfølgende præsteret noget bevis for, at der var nogen realisme i de forventninger, som blev udtrykt i ledelsesberetningerne.

Det er i øvrigt uden betydning for vurderingen af As kendskab til selskabets økonomiske forhold, om selskabet blev bistået af en revisor, hvilket er udokumenteret og i modstrid med, at A ifølge selskabets årsrapporter fravalgte revision (bilag C, s. 3, i Sag 1, og bilag E, s. 3, i Sag 1).  

As udsagn om, at han blev bistået af en revisor, som ikke sørgede for at afregne A-skatterne og AM-bidragene, og som ikke orienterede A herom (replikken, s. 6), bestrides som udokumenteret. Selv hvis A dokumenterede dette, var det As ansvar at holde sig orienteret om selskabets forpligtelser og sørge for at indbetale restancer til skattemyndighederne. Det af A anførte friholder ham ikke fra det ansvar, der påhviler ham som direktør. A har ikke i øvrigt dokumenteret, at de af ham påståede manglende meddelelser fra SKAT skyldes en fejl hos (red. platform fjernet) (stævningen, s. 7, nederst).

Der er heller ikke holdepunkter for, at A først i juni 2017 blev bekendt med de manglende indberetninger til SKAT (replikken, s. 6, 7. afsnit). Tværtimod fremhæves det af A selv i ledelsesberetningen i årsrapporten for perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016, at det ikke var dokumenteret, at selskabet overholdt lovgivningens krav om indberetning og betaling af moms og skat (bilag E, s. 4, i Sag 1).

Selskabet var i de omhandlede indkomstår økonomisk nødlidende i et så væsentligt omfang, at det må have stået A klart, at selskabet ikke var i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, og at selskabet var konkurstruet. Der foreligger altså heller ingen holdepunkter for at antage, at det var realistisk, at A ville indskyde midler i selskabet.

4.2.2 B

Det gøres overordnet gældende, at samtlige betingelser for at nulstille indeholdte, men ikke afregnede, A-skatter og AM-bidrag for B er opfyldt. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021 (bilag 1, i Sag 2).

Virkningen af en sådan nulstilling er, at B ikke godskrives de af selskabet indberettede beløb for A-skatter og AM-bidrag i sine årsopgørelser for indkomstårene 2016 og 2017.

Det er ubestridt, at betingelserne a)-d) er opfyldt. Sagen drejer sig derfor kun om, hvorvidt betingelse e) er opfyldt.

Bs daværende ægtefælle A vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skatter og AM-bidrag, og at der heller ikke var udsigt til, at der senere ville kunne ske betaling, jf. ovenfor, afsnit 4.2.1. I den situation følger det af retspraksis, at der også kan foretages nulstilling over for B, jf. UfR 2013.1843 H.

Selv hvis Højesteret ikke havde fastslået, at der kan nulstilles over for en ansat, når den ansatte ægtefælle vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, er der grundlag for at foretage nulstilling over for B i den foreliggende sag. Hun var eller havde været ejer og direktør, og hun havde således en særlig tilknytning til selskabet. Denne særlige tilknytning indebærer, at B - ligesom A - vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skatter og AM-bidrag, og at der heller ikke var udsigt til, at der senere ville kunne ske betaling."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Forhøjelse af As skattepligtige indkomst

Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2016 og 2017 har foretaget hævninger på selskabets bankkonto for 868.761,19 kr. i 2016 og 540.960,39 kr. i 2017. Skattemyndighederne har ved beregningen af skattepligtig indkomst fratrukket de beløb, som er udbetalt og angivet som løn til A og B, samt beløb hvor der efter skattemyndighedernes afgørelse var dokumentation for, at der var tale om udlæg for udgifter, som kunne henføres til selskabet. De resterende hævninger på 391.255 kr. i 2016 og 91.659 kr. i 2017 er bl.a. betegnet: "Løn til B", "(red. tekst fjernet)", "Løn A", "Afgift", "(red. navn fjernet)", "Overførsel", " Udlæg", "Udbetaling", "P-bøde.", "Køb af sofa og bord" og "P-Afgift".

Efter revisor SJs forklaring lægger retten til grund, at han har udleveret alle de regnskabsbilag, han var i besiddelse af, til kurator.

A har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at de omhandlede hævninger er sket til betaling af virksomhedens udgifter. Herefter og under hensyn til oplysningerne om manglende regnskabsbilag og manglende betaling af skat og moms i selskabet finder retten ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at hævningerne vedrører selskabets erhvervsmæssige udgifter.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Nulstilling af indeholdt skat

Pligten til at indeholde og betale A-skat i en arbejdstagers løn påhviler efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, normalt arbejdsgiveren. I visse tilfælde kan en arbejdstager pålægges nulstilling af indeholdt, men ikke indbetalt A-skat, jf. Højesterets dom af 26. maj 1981 i UfR 1981.473.

Parterne er enige om, at vurderingen af, om der er grundlag for at nulstille A og Bs indeholdte A-skat, afhænger af, om betingelserne i litra e) i Skatteministeriets juridiske vejledning (2022-2), afsnit A.D.6, er opfyldt. Det fremgår heraf, at nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat, således at de bogførte Askatter ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke er udsigt til at der senere vil kunne ske betaling.

Retten lægger til grund, at der den 2. juni 2015 blev foretaget udlæg i selskabet, hvor selskabet havde gæld til skattemyndighederne på 147.343,37 kr. Denne gæld blev betalt i flere følgende måneder indtil den 10. november 2015, men retten lægger til grund, at selskabet herefter ikke har foretaget moms- eller skatteindbetalinger og således heller ikke for 3. og 4. kvartal 2015.

Selskabets regnskab for perioden 4. april 2014 til 30. juni 2015 viste, at selskabets egenkapital var negativ med 259.023 kr., og at resultatet var negativt med 309.023 kr. Det fremgår endvidere, at selskabet havde ydet ulovlige anpartshaverlån til ledelsen, som der ikke var indeholdt eller indberettet skat af. Retten lægger efter revisor SJs forklaring til grund, at A var bekendt med disse forhold.

Af regnskabet for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 fremgår, at selskabets egenkapital var negativ med 466.757 kr., og at resultatet var negativt med 207.734 kr. Det fremgår, at selskabet ikke havde indberettet moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, som udgjorde hhv. 544.426 kr. og 287.903 kr. Det fremgår endvidere, at selskabet igen havde ydet ulovlige anpartshaverlån til ledelsen, som der ikke var indeholdt eller indberettet skat af. Retten lægger efter revisor SJs forklaring til grund, at A også var bekendt med disse forhold.

Retten lægger endvidere til grund, at selskabet ikke har udarbejdet regnskab for 2017. Efter konkursboets kurators redegørelse af 5. februar 2018 var bogføringen stærkt mangelfuld. Retten lægger endvidere til grund, at selskabets passiver ved konkursen var i alt 1.097.039,36 kr., mens aktiverne var 88.945,68 kr.

Retten finder det på den baggrund bevist, at selskabet siden 2015 har haft betydelig gæld, herunder til det offentlige, og at denne gæld måtte inddrives ved udlæg. Gælden er løbende vokset, samtidig med at selskabets drift har været negativ. Retten finder det endvidere bevist, at der helt fra tidspunktet for årsopgørelsen den 30. juni 2015 ikke er betalt skat eller moms i en periode på 2 år. A her imidlertid fortsat udbetalt løn til sig selv og B, delvis i form af ulovlige anpartshaverlån.

Retten finder på det grundlag, at A som selskabets direktør og reelle ejer har vidst eller burde have vidst, at der fra den 1. januar 2016, og på de tidspunkter hvor udbetalingerne fandt sted, ikke ville være penge i selskabet til at betale A-skat, og at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets formelle skatteindeholdelser.

Herefter, og for B da hun var ansat ægtefælle, tiltræder retten, at betingelserne for at nulstille indeholdt A-skat er opfyldt.

Skatteministeriet skal derfor frifindes for sagsøgernes påstande.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald for A fastsat til dækning af advokatudgift med 45.000 kr., og for B med 25.000 kr., begge med tillæg af moms. Retten har endvidere lagt vægt på, at sagerne har været behandlet sammen. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet inden 14 dage betale 56.250 kr.

B skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet inden 14 dage betale 31.250 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.