Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål 1

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers rabatbetalinger i henhold til treparts aftale til A Fond, vil være fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers aktiviteter består primært af at være producent til den internationale film og tv-industri.

Den globale konkurrence i det internationale film og tv-industri er præget af, at mange andre lande har indført statslige støtteordninger for at tiltrække filmproduktionen og de internationale kunder betinger sig ofte for valg af en leverandør, at der forefindes en støtteordning i det pågældende land.

Der findes ikke tilsvarende statslige støtteordninger i Danmark, hvorfor Spørger vil indgå aftale med A Fond om en ikke-offentlig pendant til de udenlandske støtteordninger.

Der indgås en treparts-aftale mellem B, A Fond og Spørger.

Aftalen indebærer, at den af Spørger ydede produktionsrabat på xx % af en forventet omsætning for Spørger, betales via A Fond.

Der er tale om en gensidig transparent treparts-aftale, hvor rabatydelsen til A Fond, der videreformidler rabatten til B, er betinget af den fakturerede indtægt i Spørger.

Spørger har oplyst, at den forretningsmæssige begrundelse for Spørgers etablering af den beskrevne rabatkonstruktion skal findes i, at det er ledelsens vurdering, at en sådan konstruktion vil kunne fremme selskabets muligheder for at indgå flere kontrakter på det internationale marked. Den påtænkte konstruktion er baseret på en trepartsaftale med kunden med fuld transparens om konstruktionen overfor kunden.

Baggrunden for aftalen er således fra Spørgers side primært at opnå accept i prækvalifikationsprocesser, så egentlige tilbud og aftaler kan blive forhandlet. Flere større kunder arbejder ud fra krav om, at forskellige landes tilskudsordninger til filmproduktion udnyttes. Ved etablering af trepartsaftale opnår kunden tilskud i stedet for rabat, hvorfor Spørger godkendes i prækvalifikationsfasen til at deltage i det videre forløb.

Som beskrevet er der i mange lande etableret statslige støtteordninger, der skal tiltrække filmproduktion til de pågældende lande. Sådanne ordninger findes ikke i Danmark.

Selskabet oplever fra tid til anden at blive frasorteret i prækvalifikationsfasen på grund af manglende støtteordning, uanset om selskabet i både kvalitet og pris ville kunne konkurrere om opgaven. Jo større kundens organisation er, jo oftere mere formalistiske bliver deres betingelser for prækvalifikation.

Selvom etablering af rabatkonstruktionen sker med fuld transparens for de involverede parter, er det parternes vurdering, at denne vil gøre det lettere for Spørger at blive accepteret i prækvalifikationen, og derved vil få mulighed for at byde ind på flere opgaver.

Da der er tale om en forhandlet nettopris på opgaven, vil rabatkonstruktionen ikke medføre reduceret indtægtsgrundlag for Spørger.

Rettigheder og forpligtelser for de involverede parter kan i korte træk beskrives således:

Spørger:

Selskabet får ret til at levere beskrevne ydelser til filmproduktion til B.

Selskabet forpligtiger sig til at afregne rabatbeløb til A Fond, når ydelser er leveret og betaling herfor er modtaget.

A Fond:

Fonden forpligtiger sig til at videreformidle den modtagne rabat til den oprindelige kunde, B.

Ved deltagelse i processen understøtter A fonden sit virke [formål].

B:

Selskabet er kunden til de leverede ydelser, der via kontrakten forpligtiger sig til at købe og betale for ydelserne.

Med transparens i aftalen får selskabet ret til at modtage den aftalte rabat fra A Fond.

Spørger oplyser, at der for nuværende ikke er etableret andre aftaler med A Fond, bortset fra, at Spørger uafhængigt af det beskrevne tidligere har erhvervet konsulentbistand til markedsføringsarbejde fra A Fond.

Godkendes rabatkonstruktionen formodes det at denne og fremadrettede tilsvarende opgaver vil blive indgået.

B er en kunde, som Spørger løbende forhandler med om at kunne levere ydelser til. Ikke alle opgaver har en størrelse, hvor kunden forventer anvendelse af støtteordninger, hvorfor der er indgået aftaler om leverancer uden tilsvarende aftale.

Om de aftaleretlige konsekvenser ved misligholdelse af aftalen oplyser Spørger, at aftalen supplerer de detaljerede aftaleforhold om leverancer, der vil være mellem Spørger og kunden.

Disse aftaleforhold indeholder nærmere beskrivelser af de konkrete ydelser, tidsfrister og parternes øvrige rettigheder og forpligtelser. Aftaleforholdet kan være mere eller mindre formelt og vil kunne ændres løbende i takt med projektets samlede udvikling.

Det er Spørgers opfattelse, at almindelig aftaleret vil være gældende for disse leverancer, nemlig den, at kunden først er forpligtet til at foretage betaling, når der er sket tilfredsstillende leverance af ydelser, og disse er blevet faktureret til kunden.

Bliver dette ikke tilfældet, bortfalder forpligtelser efter aftalefor alle parter.

Af den fremsendte udkast til aftale fremgår det:

“[…] PARTIES:

(1) A Fund, […] (A Fond); and

(2) B […] ('the Production Company'); and

(3) Spørger […] ('the Company') […]

….

A Fund has in accordance with its object to [formål] offered to provide a production rebate on the terms and conditions set out in this Agreement.

…

4.  PRODUCTION REBATE

4.1. To induce Production Company to use certain services of  Company on the Danish Spend, A Fund has agreed to provide Production Company with a Production Rebate equivalent to xx % of  Cost.

4.2. Production Rebate […] shall be paid by A Fund to Production Company in accordance with clause ...

4.3. Payment of Production Rebate to Production Company requires that the following conditions are fulfilled:

4.3.1.  The Company has paid an amount identical to the calculated  Production Rebate to A Fund;

4.3.2. The Company and Production Company has confirmed to A Fund that the services of  Company has been delivered, approved and paid by Production Company; and

4.3.3. The Company has provided a written statement certified by a Danish registered or state-authorised public accountant confirming

(1)   the actual size of Cost paid from Production Company to The Company;

(2)   that Production Company has paid Cost in full to The Company without any deductions, discounts or any obligations to repay any part of  Cost; and

4.4. Upon request from either Production Company or  Company, A Fund shall issue a written certificate confirming

(1)   the existence of this Agreement;

(2)   the size of the estimated Danish Spend as specified in clause 3.2 and confirmed by Production Company;

(3)   the size of the agreed Production Rebate, xx %; and

(4)   that the Production Rebate will be calculated based on the  Cost paid from Production Company to The Company

The Parties will agree on the specific content and form of the certificate, and A Fund will accommodate reasonable requests from Production Company or  Company in respect of what information may be included in the certificate. […]

5. PAYMENT OF THE  PRODUCTION REBATE

5.1. Production Company and The Company will agree on when The Company shallmake payment(s) to A Fund under this Agreement

…"

Der er indsendt en kopi af en standardkontrakt vedrørende hvilke ydelse Spørger leverer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Rabatten aftales efter forhandlinger mellem Spørger og kunden B inden A Fond inddrages i aftalen. A Fond’s rolle er således alene at videreformidle den aftalte rabat til kunden.

Det er kundens ønske at modtage rabatten via videreformidlingen i pendant til udenlandske statslige støtteordninger.

Rabatten ville ved direkte ydelse til kunden ske ved reduktion af indkomst til beskatning efter Statsskattelovens § 4. I dette tilfælde ydes rabatten til A Fond via en treparts-aftale, der betinger videreformidling til kunden og må derfor betragtes som en omkostning direkte tilknyttet indtægtsgrundlaget, hvorfor der er fradrag efter Statsskattelovens § 6.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabets rabatbetalinger i henhold til tre-parts aftale til A Fond, vil være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6.

Begrundelse

Det skal indledningsvist bemærkes, at Spørger efter Skattestyrelsens opfattelse vil være skattepligtig af hele det modtagne beløb på ca. xxx kr., idet Spørger disponerer over det fulde beløb - herunder også det beløb, der bliver betalt videre til A Fond, jf. den beskrevne trepartsaftale ovenfor.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsomkostningsbegrebet).

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Spørger har indgået en aftale med produktionsselskabet B om levering af ydelser i form af special effects til en tv-produktion. Aftalen beskriver de konkrete ydelser, tidsfrister og parternes øvrige rettigheder og forpligtelser.

Efterfølgende har Spørger og B sammen med A Fond indgået en Trepartsaftale.

Ifølge Trepartsaftalen er det formålet med aftalen, at den skal skabe et incitament for B til at bruge Spørger i forbindelse med filmproduktion.

Spørger modtager xxx kr. for at udføre opgaven, og det er aftalt, at Spørger skal betale xx kr. til A Fond. Beløbet skal betales, når Spørger har leveret de ønskede ydelser til filmproduktionen.

Spørger har oplyst, at internationale kunder ofte betinger sit valg af en leverandør, at der forefindes en statslig støtteordning i det pågældende land, og at man fra tid til anden oplever at blive frasorteret i prækvalifikationsfasen på grund af manglende støtteordning, uanset om Spørger i både kvalitet og pris ville kunne konkurrere om opgaven.

Det er på baggrund af en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers betaling af beløbet på xx kr. er en forudsætning for at kunne modtage betalingen på xxx kr. Der er således tale om en udgift, der knytter sig til den skattepligtige indkomst på xxx kr.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Forbehold

Det skal bemærkes, at det ikke i forbindelse med afgivelsen af det bindende svar er taget stilling til selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3, jf. selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 16.

Efter disse regler kan selskaber og foreninger m.v. ikke få fradrag for betalinger, i det omfang en sådan betaling direkte eller indirekte finansierer fradragsberettigede udgifter, der giver anledning til et hybridt mismatch gennem en transaktion eller en række transaktioner mellem tilknyttede personer, eller som indgår som led i et struktureret arrangement.

Ved "struktureret arrangement" menes der, et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor mismatchresultatet er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at frembringe et hybridt mismatch, medmindre skattesubjektet eller en tilknyttet person ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a)      driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

b)      fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført;

c)      pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:

d)      - - -

e)      renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.C.2.2.1.2.

"Regel: SL § 6, stk. 1, litra a

SL § 6 indeholder den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Indholdet af driftsomkostningsbegrebet er løbende blevet fastlagt og udviklet ved en række domme og afgørelser, der fortolker bestemmelsen.

Krav om driftsmæssig begrundelse

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Højesteret har slået fast, at der ved ordet "indkomsten" i SL § 6, stk. 1, litra a forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Se SKM2012.13.HR og SKM2015.341.ØLR.

Krav om erhvervsmæssig virksomhed

Driftsomkostningsbegrebet forudsætter, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, dvs. en virksomhed, der drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et økonomisk nettooverskud. Se afsnit C.C.1.1.1 om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed og afsnit C.C.1.3 om de kriterier, herunder rentabilitetskriteriet, der lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed i form af hobbyvirksomhed.

[…]

Udgiftens størrelse eller nødvendighed

Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften.

Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed ofte indgår i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Udgifter, der optræder sædvanligt i en erhvervsvirksomhed, fx lønudgifter eller lejeudgifter i erhvervslejemål, kan derfor normalt trækkes fra. Dog skal også disse udgifter knytte sig til indkomsterhvervelsen, hvis der skal være fradragsret. Se SKM2013.557.ØLR.

Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig. Nødvendighed, fx i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften."