Parter

Sag BS-26926/2020-OLR

(1. afdeling) 

A

(v/advokat Christian Ploug Brink)

mod

Skatteministeriet (advokat Mikkel Isager-Sally advokatfuldmægtig Emil Christian Steffensen Kuhberg (prøve))

og

Sag BS-26935/2020-OLR

(1. afdeling)

B

(v/advokat Christian Ploug Brink)

mod

Skatteministeriet (advokat Mikkel Isager-Sally advokatfuldmægtig Emil Christian Steffensen Kuhberg (prøve))

og

Sag BS-26930/2020-OLR

(1. afdeling)

C

(v/advokat Christian Ploug Brink)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mikkel Isager-Sally v/advokatfuldmægtig Emil Christian Steffensen Kuhberg (prøve))

Københavns Byret har den 15. juni 2020 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS17887/2019-KBH, BS-17843/2019-KBH og BS-18044/2019-KBH).

Afgørelse truffet af landsdommerne:

Peter Thønnings, Annette Dam Ryt-Hansen og Jonas Per Nielsen (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har gentaget påstanden for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A i 2012 har ret til fradrag for udgifter til Ferrari med 182.389 kr.

Appellanten, B, har gentaget påstanden for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at B har ret til fradrag for udgifter til Ferrari med henholdsvis 266.939 kr. i 2011, 348.557 kr. i 2012 og 252.832 kr. i 2013.

Appellanten, C, har gentaget påstanden for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at C i 2011 har ret til fradrag for et tab på 184.308 kr. ved afståelse af en Ferrari (red. bilmodel fjernet), og at C har ret til fradrag for udgifter til en Ferrari (red. bilmodel fjernet) og en Ferrari (red. bilmodel fjernet) med henholdsvis 326.441 kr. i 2011, 501.763 kr. i 2012 og 56.871 kr. i 2013.

Appellanten, C, har for landsretten frafaldet påstanden om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at C har ret til fradrag for repræsentationsudgifter med henholdsvis 5.917 kr. i 2011 og 43.846 kr. i 2012.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af oplysningerne for landsretten, at SKAT for indkomståret 2010 i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, forhøjede NJs aktieindkomst med 2.296.620 kr. Det beløb, som indkomsten blev forhøjet med, svarede til anskaffelsesværdien af en Ferrari (red. bilmodel fjernet), som B, der ved en spaltning i 2011 skiftede navn til A, havde erhvervet af G1-virksomhed i henhold til en faktura af 13. august 2010.

Købesummen for denne Ferrari skulle ifølge fakturaen delvist berigtiges kontant og delvist ved modregning af værdien af en Ferrari (red. bilmodel fjernet) på 1.156.300 kr., som G1-virksomhed modtog som en del af købesummen.

NJ påklagede dette til Skatteankenævnet i Y1-by, der den 27. september 2013 traf afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at selskabets anskaffelse af Ferrararierne er foretaget for at tilgodese hovedaktionærens private interesse for bilerne. Der ses ikke at være en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen i selskabet, som driver murervirksomhed. Udgifterne, som selskabet har afholdt i forbindelse med Ferrarierne, må som følge heraf anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaverne.

Skatteankenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt det er bilernes nettokøbesum, der skal beskattes som maskeret udbytte, eller om det er de udgifter, som er påført selskabet i forbindelse med købet af bilerne.

Praksis på området viser, at selve købet af f.eks. dyre biler, dyre bøger, fly og heste anses for en formuedisposition fra selskabets side, som ikke i sig selv udløser beskatning som maskeret udbytte, men hvis hovedaktionæren råder over det pågældende formuegoder udløser det rådighedsbeskatning.

Hvis selskabet efterfølgende konstaterer tab på det pågældende formuegode, beskattes hovedaktionæren af tabet som maskeret udlodning.

Skatteankenævnet skal i almindelighed henvise til afgørelserne, som er anført i sagsfremstillingens afsnit 5.1.2 og i særdeleshed til Landsskatterettens afgørelse af 14. juni 2011 journal nr. 08-01398, som stort set er identisk med denne sag.

Skatteankenævnet mener derfor ikke, at man i den foreliggende situation kan beskatte klager af bilernes købesum, men da anskaffelsen af bilerne anses for foretaget for at tilgodese klagers private interesse for bilerne, skal omkostningerne relateret til bilerne, der afholdes af selskabet, anses for udloddet til ham i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1."

Skatteankenævnet fandt på den baggrund, at NJ som ultimativ ejer af halvdelen af anparterne i B alene skulle beskattes af halvdelen af B’ tab på den Ferrari (red. bilmodel fjernet), som G1-virksomhed modtog som en del af købesummen. Tabet blev opgjort til differencen mellem en skønnet anskaffelsesværdi på 2.000.000 kr. og salgsværdien på 1.156.300 kr. i alt 843.700 kr., hvoraf NJs andel udgjorde 421.850 kr.

Skatteankenævnet nedsatte på dette punkt NJs aktieindkomst for 2010 fra 2.296.620 kr. til 421.850 kr.

Forklaringer

Der er afgivet supplerende forklaring af NJ og af NT. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne SS og SN.

NJ har supplerende forklaret, at VC, der modtog indkaldelsen til "Track Day"  i Y2-land, er sælger hos G2-virksomhed , der producerer fliseklæb samt andre produkter, der anvendes i murerbranchen. Til det pågældende arrangement var der formentlig 50-100 deltagere. Arrangementet var karakteristisk for den måde - udover velgørenhedsarrangementer - som bilerne blev anvendt på i perioden.

Fakturaen på 3.241.552 kr. fra G1-virksomhed af 13. august 2010, der blev udstedt til B, angår dette selskabs erhvervelse af en Ferrari (red. bilmodel fjernet). Købesummen blev berigtiget blandt andet ved modregning af værdien på 1.156.300 kr. af en Ferrari (red. bilmodel fjernet), som G1-virksomhed modtog som en del af købesummen. Der var tale om en almindelig Ferrari (red. bilmodel fjernet), der var erhvervet i 2007, og således ikke den Ferrari (red. bilmodel fjernet), som blev købt i 2009, og som senere blev solgt til G5-virksomhed for 1.250.000 kr. i henhold til faktura af 27. juni 2011. Beløbet på 643.242 kr., der ifølge kreditnotaen af 4. juni 2013 fra G5-virksomhed var en ekstraordinær leasingydelse, var en engangsdepotafgift. De oplevede flere gange, at en faktura fra leasingselskabet blev udstedt til det forkerte selskab i forhold til det selskab, der faktisk leasede den pågældende bil, som fakturaen angik.

De tre selskabers forhold og interesser var til dels sammenfaldende. Hvis et af selskaberne afholdt et arrangement, gavnede det de øvrige selskaber. Deres revisor, KP, fra R1-virksomhed døde pludseligt, hvilket vanskeliggjorde udleveringen af de relevante bilag til brug for sagerne mod SKAT. Helt konkret afstedkom dette f.eks., at der blev anmodet om fradrag for en vaskehalsudgift på 109 kr., som må have angået en kassebil, og således ikke den Ferrari, der stod i Y8-by og aldrig kom i vaskehal. De andre Ferrarier stod på selskabets adresse i Y3-by.

Den bil, som WP ses siddende i på det fremlagte foto, er en Ferrari (red. bilmodel fjernet). Da billedet blev taget, var der et reklameskilt for B bag på bilen. Han husker ikke klistermærket i forruden, men mener ikke, at det var en parkeringssticker fra en tysk by.

NT har supplerende forklaret, at de fik idéen til arrangementer med Ferrarier, efter at de selv af en forretningsforbindelse var inviteret til et sejlsportsarrangement i Y2-land. Han oplevede, at deltagerne i dette arrangement ikke glemte hinanden og fik nogle gode relationer. Arrangementets karakter har derfor stor betydning. Folk svarer med det samme, når de inviterer til Ferrari-dage. De første arrangementer blev afholdt nogle år efter finanskrisens begyndelse. Det er hans opfattelse, at deres virksomheder klarede sig godt igennem finanskrisen takket være Ferrari-arrangementerne. De købte to Ferrarier, for at de inviterede til kørselsarrangementerne kunne skabe relationer. De har ikke afholdt arrangementer i Y7-land, men en af bilerne, der var importeret fra Y7-land, var af tekniske årsager også forsikret i Y7-land.

SS har forklaret, at han har en entreprenørvirksomhed, der køber og udvikler fast ejendom. Han arbejder derudover som ekstern ejendomsudvikler for andre selskaber. Han har ofte anvendt B som underentreprenør. Han har kendt NJ og NT omkring 18-20 år. Han deltog i arrangementet (red. navn fjernet). I den forbindelse mødtes de med en gruppe personer til morgenkaffe hos G1-virksomhed i Y4-by. Derfra kørte de forsamlede i ca. 20 biler til Y6-by, hvor der deltog samlet 100 biler. På vejen stoppede de på en G3-virksomhed tank, hvor de havde mulighed for at møde de øvrige deltagere og "networke". Som afslutning på arrangementet blev der holdt en middag, hvor der også var mulighed for at "networke". Han kendte ikke de øvrige deltagere ud over NJ, så han mødte mange nye mulige forretningsforbindelser. Efter hans opfattelse fik deltagerne en relation til hinanden.

Relationer er vigtige, men når han vælger en underentreprenør, ser han dog primært på pris og kvalitet. Han får kendskab til mulige underentreprenører via mund til øre-metoden - dvs. via relationer. Han har ikke oplevet, at et arrangement som det i Y6-by kan løse uoverensstemmelser mellem to kontraktparter, men det er en god måde at tiltrække opmærksomhed på. Han havde anvendt B som underentreprenør både før og efter arrangementet i Y6-by.

Ferrarien, han kørte i til arrangementet, var en lukket bil. Der var en reklame på bilen, men det var ikke en stor reklame. Som han husker det, stod der B med hvid tekst på en sort baggrund.

SN har forklaret, at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han har siden 2013 arbejdet for G4-virksomhed , der driver virksomhed som bl.a. hovedentreprenør inden for byggebranchen. Han har blandt andet anvendt B som underentreprenør i et projekt, der involverede 844 lejligheder. Han og hans daværende byggeleder blev i 2015 eller 2016 af B inviteret til et arrangement i Y5-by. Det accepterede de selvfølgelig, da et arrangement med Ferrarier er spændende og en oplevelse, man vil kunne huske. Arrangementet betød, at deltagerne kom tættere på hinanden. Det var også medvirkende til, at de fik løst nogle uoverensstemmelser, der var opstået i projektet med de 844 lejligheder.

Han er ikke i dag privat ven med hverken NJ eller NT. Han bliver af og til inviteret til andre promoverings-arrangementer, som han afslår at deltage i. Han vil dog ikke afslå et arrangement, der indebærer kørsel i en Ferrari.

Han kan ikke huske hvilken Ferrari-model, han kørte i. Da han deltog i arrangementet, havde G4-virksomhed og B tidligere haft samhandel. Det var leasingselskabet G5-virksomhed, der stod som "promoter" af arrangementet. Han mener ikke, der var reklameskilte på bilen, han kørte i.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

C, A og B har yderligere anført, at appellanterne som følge af Skatteankenævnet i Y1-bys afgørelse af 27. september 2013 havde en berettiget forventning om, at de kunne opnå fradrag for udgifterne til Ferrarier for indkomstårene 2011-2013.

Skatteministeriet har heroverfor anført bl.a., at selskaberne  ikke har opnået en retsbeskyttet forventning om fradragsberettigede driftsomkostninger, allerede fordi afgørelsen angår NJs personlige skatteansættelse og således ikke nogen af selskaberne. Derudover fremgår det af skatteankenævnets afgørelse, at der ikke forelå en erhvervsmæssig begrundelse for B’ indkøb af en Ferrari (red. bilmodel fjernet) og en Ferrari (red. bilmodel fjernet).

Selskaberne har i de tre sambehandlede sager fremlagt forskellige udgiftsbilag vedrørende de samme biler. Sammenblandingen gør det uklart hvilket selskab, der konkret har ret til fradrag for de pågældende udgifter, og trods opfordret hertil har selskaberne ikke under ankesagerne nærmere præciseret, hvortil de pågældende udgiftsbilag skal henføres. Hertil kommer, at selskaberne  har anmodet om fradrag for udgifter, der angår andre biler end Ferrarierne ifølge denne sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skatteankenævnet i Y1-bys afgørelse af 27. september 2013 vedrører ikke selskabernes skattemæssige stilling, men NJs skattemæssige forhold. Da selskaberne derved ikke har modtaget nogen tilkendegivelse eller afgørelse fra skattemyndighederne vedrørende fradrag for udgifter til Ferrarierne i indkomstårene 2011-2013, har selskaberne allerede derfor ikke opnået en retsbeskyttet forventning om at få anerkendt fradrag herfor.

Herefter, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, og da de for landsretten afgivne forklaringer ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom.

Efter sagernes udfald skal A, B og C hver for sig i sagsomkostninger for landsretten betale henholdsvis 7.500 kr., 30.000 kr. og 37.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Ud over sagernes værdi er der taget hensyn til sagernes omfang og forløb, herunder at sagerne har været behandlet sammen, samt hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 7.500 kr., B betale 30.000 kr. og C betale 37.500 kr. hver for sig inden 14 dage til Skatteministeriet.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.