Spørgsmål:

 1.   Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne vedtægtsændring i datterselskabet, ikke kan sidestilles med afståelse i skattemæssig henseende, men at vedtægtsændringen vil være uden skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne?

2.     Kan Skatterådet bekræfte, at udbytte fra datterselskabet til Spørger skal anses for fuld skattepligtig indkomst, der indgår i selskabets skattepligtige indkomst og beskattes med 22 %?

3.     Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger som forvaltningsselskab opfylder momslovens § 27, stk. 1, og momslovens § 29, stk. 1, jf. momslovens § 28, stk. 1 ved at sende en månedlig faktura med moms vedrørende forvaltning af datterselskabet på x % af Asset Under Management?

4.   Såfremt Skatterådet er enig i spørgsmål 3, er Skatterådet så enig i, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig, som følge af ikke-økonomisk aktivitet ved at der modtages momsfritaget udbytte?

Svar:

 1.      Nej

2.      Ja

3.      Ja

4.      Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabets aktivitet består i at være forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF). I praksis udføres administration for datterselskabet, som er en momsfritaget investeringsforening, og som ikke har fuld fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Spørger ejer x % af selskabskapitalen i datterselskabet. En del heraf er A-aktier med øget stemmeværdi, så ejerandelen på x % repræsenterer x % af stemmerne i datterselskabet.

Datterselskabet er en alternativ investeringsforening (AIF), der er registreret som sådan ved Finanstilsynet. Selskabet investerer i børsnoterede værdipapirer og derivater med fokus på aktiemarkedet.

Selskabet har ca. x aktionærer, hvoraf Spørger som nævnt ejer x %. De øvrige aktionærer er selskaber og personer, der hver har en beskeden ejerandel, og ingen har ejerandel på 10% eller mere.

Selskabet er skattemæssigt omfattet af ABL § 19 og dermed skattefri efter reglerne i SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Spørger har hidtil faktureret sit fulde vederlag for administrationen til datterselskabet. Denne fakturering er sket uden moms. Spørger har hidtil været lønsumsafgiftspligtig.

Spørgers repræsentant har oplyst, at det faste honorar nærmest ikke svinger, da det forvaltede beløb ligger rimeligt fast. Honoraret ligger derfor historisk og pt. på ca. x kr. pr. måned.

Moms - praksisændring for investeringsforeninger

Skattestyrelsen har udsendt Styresignal SKM2019.548.SKTST, som medfører en praksisændring for visse investeringsforeninger.

Praksisændringen har virkning fra 7. maj 2020.

 Med praksisændringen vil Alternative investeringsforeninger (AIF), der er registreret hos Finanstilsynet, og har tilladelse efter § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ikke længere have et tilstrækkeligt statslig tilsyn, således investeringsselskabet ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra f).

I konsekvens af den ændrede momsmæssige behandling af vederlaget for forvaltningen og den deraf følgende asymmetri, der vil opstå ved fremtidig momsberegning, overvejer selskabernes ledelse en anden afregningsform for administrationsvederlaget fremadrettet.

Tanken er at gennemføre en vedtægtsændring i datterselskabet, hvorved der tillægges A-aktierne en ret til forlods udbytte, f.eks. 15% af et nærmere defineret overskud.

Spørger vil desuden fremadrettet fakturere et vederlag månedligt på f.eks. x % AUM (asset under management) til datterselskabet. Denne faktura vil blive pålagt moms.

Selskaberne ønsker sikkerhed for den skatte- og momsmæssige konsekvens af den påtænkte omlægning af administrationsvederlaget, hvorfor der herved anmodes om bindende svar herpå.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålene 1-4 bør alle besvares med et "ja".

 Ad spørgsmål 1

Civilretligt er datterselskabet et "almindeligt" aktieselskab, og vedtægtsændringen vil derfor følge de selskabsretlige regler og som sådan være upåvirket af, at selskabet skattemæssigt er omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

I skattemæssig henseende vil en vedtægtsændring i et selskabsbeskattet aktieselskab i visse tilfælde kunne sidestilles med, at selskabsdeltagerne har solgt og genkøbt aktier i selskabet. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der ved vedtægtsændringen sker formueforskydning mellem aktionærerne, sådan at nogle aktier får en øget værdi, mens andre tilsvarende får en lavere værdi. Denne praksis er nærmere beskrevet i JV afsnit C.B.2.1.4.8.

Såfremt denne skatteretlige praksis kan overføres til et aktieselskab omfattet af ABL § 19 og SEL § 3, stk. 1, nr. 19, er det afgørende spørgsmål, om der ved den beskrevne påtænkte vedtægtsændring sker en formueforskydning mellem A- og B- aktierne.

Som beskrevet er formålet med vedtægtsændringen m.v. en omlægning af vederlaget for administrationen af investeringsselskaber. Tanken er derfor, at vederlaget fremadrettet alt andet lige skal være på samme niveau som hidtil, blot skal det erlægges på anden vis end hidtil.

Tilsvarende er det sigtet, at udgiften til administration skal være så uændret som muligt for datterselskabet. Fastholdes den nuværende faktureringsmåde, vil udgiften for datterselskabet blive øget, da momsen ikke kan fradrages i dette selskab. Ved den beskrevne omlægning af vederlaget forventes værdiudviklingen i selskabet datterselskabet at være stort set den samme, uanset om vederlaget til Spørger betales som hidtil (uden moms), eller den påtænkte omlægning anvendes.

Ud fra disse forudsætninger bliver B-aktiernes stilling og værdi ikke forringet ved den påtænkte vedtægtsændring, der giver forlods udbytteret til A-aktierne. Det er derfor vores opfattelse, at vedtægtsændringen ikke vil få skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med et "ja".

Repræsentantens høringssvar af 11. maj 2020:

Skattestyrelsen er umiddelbart af den opfattelse, at den beskrevne, påtænkte vedtægtsændring kan sidestilles med afståelse. Begrundelsen herfor er,

• At der sker forskydning i selskabsdeltagernes økonomiske rettigheder, fordi der ændres i retten til udbytte, og
• At bevæggrunden for vedtægtsændringen antages at være at nedbringe moms/skattebetalingen.

Vi er enige i, at vedtægtsændringen formelt betyder, at der sker forskydning i de økonomiske rettigheder mellem indehaverne af A-aktierne og indehaverne af B-aktierne. Det er imidlertid vores opfattelse, at denne formelle forskydning også skal medføre en formueforskydning mellem aktionærerne, for at der kan blive tale om afståelse.

 Vi henviser i denne forbindelse til Skatterådets afgørelse offentliggjort i SKM 2008.232 SR. Af det daværende SKATs indstilling, som Skatterådet tiltrådte, fremgår blandt andet: 

"Det fremgår af Ligningsvejledningen S.G.2.3.1.2, at vedtægtsændringer kan sidestilles med afståelse efter praksis, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

 Det er dog en forudsætning, at vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. En formueforskydning kan bl.a. bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele." (Vores fremhævning).

Skatterådet har herved, efter vores opfattelse, fastslået, at en formel økonomisk forskydning ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere afståelse, hvis denne ikke også medfører en formueforskydning. Det er med andre ord en betingelse, at der ved vedtægtsændringen direkte flyttes værdier/formue fra den ene aktionærgruppe til den anden.

Som tidligere beskrevet er dette hverken tilfældet eller hensigten i den foreliggende situation. Det forlods udbytte fastsættes på en sådan måde, at størrelsen heraf vil svare til størrelsen af det administrationsvederlag, der hidtil er betalt. Konsekvensen heraf er derfor, at B-aktierne ikke herved bliver mindre værd, idet deres andel af formuen/egenkapitalen i datterselskabet vil være den samme, uanset om dette selskab belastes med et administrationsvederlag eller udlodder et beløbsmæssigt tilsvarende forlods udbytte. Tilsvarende vil A-aktierne ikke herved opnå en større værdi, idet de alt andet lige ikke vil modtage andet og mere fra datterselskabet, end de gør før vedtægtsændringen.

Vedlagt høringssvaret var vedtægten for datterselskabet, hvoraf den eksisterende fordeling mellem A- og B- aktier fremgår. En vedtægtsændring, som den påtænkte, hvorved A-aktierne tillægges forlods udbytteret, vil efter selskabsretten skulle vedtages med en majoritet på mindst 2/3. Som det fremgår af vedtægtens bestemmelser om stemmerettigheder, kan de eksisterende A- aktier ikke alene vedtage en sådan vedtægtsændring. Skal vedtægtsændringen vedtages, skal nogle af B-aktierne med andre ord også stemme herfor. 

Dette forhold understøtter efter vores opfattelse, at en vedtagelse ikke vil medføre formueforskydning mellem A- og B-aktierne, idet en B-aktionær næppe vil stemme for en vedtægtsændring, der vurderes at forringe hans anpart. 

I begrundelsen for afgørelsen i SKM 2008.232 SR henvises desuden til,

•  At formålet med vedtægtsændringen ikke var, at der skulle ske formueforskydning mellem aktionærerne
•  Aktionærkredsens sammensætning, herunder om der var tale om få ejere med interessefællesskab, eller om der var en bred kreds af investorer.

Det forhold, at der var mange aktionærer, og at disse ikke var interesseforbundne, talte i sagen for, at vedtægtsændringen ikke kunne sidestilles med afståelse.

Tilsvarende gør sig efter vores opfattelse gældende i denne sag. For det første tilsigter vedtægtsændringen ikke at skabe formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, og for det andet er der tale om en relativ bred kreds af investorer, ca. x aktionærer, hvis eneste fællesskab er ejerskabet til selskabet, hvorfor de ikke i skattemæssig henseende er interesseforbundne.

Desuden sker der løbende en vis - begrænset - udskiftning i ejerkredsen, hvor nogle træder ud af og andre ind i selskabet.

På dette grundlag er det fortsat vores opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med et "ja".

 Ad spørgsmål 2

Den påtænkte vedtægtsændring tillægger forudsætningsvist A-aktierne i Datterselskabet en ret til forlods udbytte. Selskabsretligt vil der givetvis være tale om udbytte.

Anses udlodningen også skatteretligt som udbytte, vil dette ikke være skattefrit efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, da skattefrihed efter denne regel ud over en kvalificerende ejerandel kræver, at det udbytteudloddende selskab er omfattet af bestemmelserne i SEL § 1, stk. 1. Sidstnævnte betingelse er ikke opfyldt, da det udbytteudloddende selskab ikke er omfattet af SEL § 1, men skattefritaget efter SEL § 3.

Beskatningen kan heller ikke ske efter reglerne om udbytte modtaget af unoterede, skattefri porteføljeaktier. Denne regel gælder ikke, når det udbytteudloddende selskab er omfattet af ABL § 19 A. Da datterselskabet er omfattet af denne bestemmelse, finder reglen om den reducerede udbyttebeskatning ikke anvendelse.

Beskatningen vil derfor skulle ske med 22% selskabsbeskatning af det fulde beløb.

Spørgsmål 2 bør derfor besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger opfylder momslovens § 27, stk. 1 og momslovens § 29, stk. 1, jf. momslovens § 28, stk. 3, når der faktureres et momspligtigt månedligt vederlag på x % af AUM (Asset Under Management).

Det begrundes i, at det momspligtige forvaltningshonorar er aftalt mellem parterne. Aftalen for det faste vederlag er ikke ændret som følge af praksisændringen i SKM.2019.548.SKTST.

Momsmæssigt vedrører ændringen i aftalen alene et performance-baseret honorar, som er et honorar der er resultatbaseret. I 2018 skete der ingen opkrævning af performance honorar, i 2019 blev der opkrævet performance honorar, og forventningen for 2020 er, at der ikke opkræves performance honorar grundet conora-krisen, hvis aftalen fortsatte uændret.

Forvaltningsselskabet har således til hensigt at ændre det performance baseret honorar til et afkast fra ejerandele. Det faste honorar fortsætter uændret.

De to parter har aftalt, at der faktureres et månedligt vederlag på x % af AUM. Størrelsen af dette vederlag blev aftalt mellem parterne ved opstart af aktiviteten i selskaberne. Vederlaget udgør således årligt x % af AUM.

Vederlaget udgør ca. et månedligt honorar på DKK x. Honoraret har også historisk ligget på dette niveau. Størrelsen af vederlaget er således ikke ændret i forbindelse med Skattestyrelsens praksisændring.

Størrelsen af vederlaget er fastlagt til at skulle dække alle forvaltningsselskabets udgifter som består i lønninger, husleje, rejseudgifter mv. samt en avance.  

Momslovens betingelser om afgiftsgrundlagets størrelse findes i momslovens §§ 27 - 29.

De to selskaber skal desuden iagttage momslovens § 29, begrundet i, at de to selskaber har et interessefællesskab, og at investeringsselskabet har som modtager af leverancen ikke fuld fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1.

•   Momslovens § 27, stk. 1, bestemmer at afgiftsgrundlaget er er det vederlag, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris.

Det betyder i praksis, at momsgrundlaget udgør det vederlag som parterne har aftalt.

•  Momslovens § 29 indebærer ydermere, at vederlaget ikke må være lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen for leverancen, hvis parterne er interesseforbundne.

Værdien af leverancen skal udgøre en normalværdi.

Normalværdien er det vederlag som en virksomhed i samme omsætningsled ville opkræve for tilsvarende ydelser under frie konkurrencevilkår.

Findes der ikke en salgspris for en sammenlignelig leverance på det frie marked, er momsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 3, dog uden tillæg af normal avance.

•   Momslovens § 28, stk. 3 betinger, at der skal betales moms af normalværdien, fastsat som hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art.

Det er Spørgers opfattelse, at det aftalte forvaltningshonorar opfylder momsreglerne.

Det begrundes i, at:

•   Det månedlige vederlag på x % af AUM er det aftalte vederlag mellem parterne, og parterne opfylder dermed momslovens § 27, stk. 1.

Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede salgspris til den egentlige køber. Se UfR1977,376ØLR.

•   Det månedlige vederlag på x % af AUM opfyldes desuden momslovens § 29.

Forvaltningsselskabet forvalter alene investeringsselskabet, og selskabet har derfor ikke et forvaltningshonorar til ikke-interesseforbundne parter som kan danne grundlag for normalværdien.

Det skal derfor vurderes, om det aftalte vederlag svarer til kost- eller fremstillingsprisen for den omhandlede leverance, dog uden tillæg af normal avance.

Ved opgørelse af kost- eller fremstillingsprisen skal der tages hensyn til alle forhold omkring leverancen.

Alle udgifter, der medgår til udførelsen af ydelsen, skal indgå i beregningen af kostprisen.

Den Juridiske Vejledning giver følgende eksempler på elementer som skal indgå i beregningen:

•  Udgifter til indkøb af varer og ydelser, herunder svind i forbindelse med fremstilling
•          Transportudgifter
•          Lokaleudgifter, herunder vand, varme og elektricitet
•          Løn og feriepenge til ansatte
•          Køb af arbejdsydelser, fx vikarer
•          Udgifter til diverse sociale ydelser og pensioner
•          Andre personaleudgifter, fx uddannelse
•          Anskaffelse/afskrivning af driftsmidler og inventar m.m.

Forvaltningsselskabet har i fastsættelsen af det månedlige honorar taget højde for alle selskabet udgifter.

Det kan nævnes, at selskabets udgifter i årsregnskabet for 2019 udgør DKK x, og at det opkrævede momspligtige honorar vil overstige udgifterne.

Praksis

SKM 2014.270 VLR

Landsretten har i SKM 2014.270 VLR truffet afgørelse om, at et Golfselskab momsfrit kunne udstede B-aktier til golfspillere.

For at få adgang til at spille på golfanlægget var det en betingelse, at golfspillerne skulle købe B-aktier i selskabet, ligesom spillerne skulle være medlem af en tilknyttet golfklub.

Tvisten i sagen var, at Skattestyrelsen var af den opfattelse, at B-aktierne var et momspligtigt salg af spilleretter til benyttelse af golfanlægget.

B-aktionærerne kunne ikke forvente udbytter og ville alene få en begrænset stemmemæssig indflydelse i selskabet.

Landsretten fandt, at udstedelsen af A- og B-aktierne var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra e, og at salget ikke kunne anses for en momspligtig leverance.

SKM 2018.521 SKTST

I Skattestyrelsens seneste Styresignal om den momsmæssige behandling af holdingselskaber er betingelserne for at kunne anses for at drive økonomisk virksomhed lempet.

Af Styresignalet fremgår, at som økonomisk virksomhed anses også leverancer af mindre karakter. Det kan f.eks. være salg af rengøringstjenester m.v.

Styresignalet stiller således ikke et krav om, at det momspligtige vederlag skal være af en vis størrelse.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Spørger opfylder momsreglerne ved at fakturere et momspligtigt forvaltningshonorar på x % af AUM til investeringsselskabet.

Spørgsmål 4

Momsfritaget finansielle aktiviteter er lønsumsafgiftspligtige, hvis der drives økonomisk virksomhed.

Momsfritaget afkast og udbytter fra datterselskaber anses ikke for økonomisk virksomhed, og indtægterne er derfor ikke omfattet af lønsumsafgiften.

I Den Juridiske Vejledning anføres desuden, at passiv kapitalanbringelse ikke anses for økonomisk virksomhed efter lønsumsafgiftsloven. Holdingselskabet og andre selskaber, der alene modtager udbytter fra datterselskaber, er ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Praksis

SKM 2010.390 SR

Skatterådet fandt i det bindende svar, at selskabets afkast for investering i vækstvirksomheder ikke blev anses for økonomisk virksomhed efter lønsumsafgiftsloven. Det bindende svar er også beskrevet ovenfor i spørgsmål 4.

Selskabet var derfor ikke lønsumsafgiftspligtigt.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at Spørger ikke driver økonomisk virksomhed efter lønsumsafgiftsloven, og dermed er selskabet ikke lønsumsafgiftspligtigt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne vedtægtsændring i datterselskabet ikke kan sidestilles med afståelse i skattemæssig henseende, men at vedtægtsændringen vil være uden skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, hvorvidt den beskrevne vedtægtsændring i datterselskabet kan sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende.

Selskabsdeltagerne påtænker at gennemføre en vedtægtsændring i datterselskabet. Spørger ejer x pct. af selskabskapitalen i datterselskabet. En del heraf er A-aktier. A-aktierne har en øget stemmeværdi. Desuden ønskes A-aktierne pålagt en ret til forlods udbytte ved den påtænkte vedtægtsændring. Formålet med vedtægtsændringen er at omlægge vederlaget til Spørger for administration af datterselskabet. Vederlaget skal være på samme niveau som hidtil. Vederlæggelsen skal blot ske på anden vis.

Ved afståelse af aktier forstås salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Se aktieavancebeskatningslovens § 30. Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. En afgørende forudsætning for, at vedtægtsændringer medfører afståelse, er, at ændringen er så væsentlig, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Desuden vil der bl.a. skulle henses til bevæggrundene for vedtægtsændringen, og hvad der i øvrigt opnås såvel skattemæssigt som økonomisk. Se bl.a. Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.1.4.8.

Det fremgår af forarbejderne til den nuværende § 30 i aktieavancebeskatningsloven, at vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordeling eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, normalt vil være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med en afståelse. Se lovforslag L 78 fremsat den 16.11.2005.

Ligningsrådet fandt i overensstemmelse hermed i TfS 1989, 536, at samtlige anparter måtte anses for afstået ved en vedtægtsændring i Selskabet A. Det blev ved afgørelsen tillagt vægt, at den påtænkte vedtægtsændring indebar en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet. I sagen ejede et moderselskab hele selskabskapitalen i Selskabet A. 1/3 af anparterne var direkte ejer af moderselskabet, mens 2/3 var ejet via et 100 pct. ejet datterselskab, Selskabet B. Det var hensigten at ændre vedtægterne for Selskabet A, således at kun Datterselskabet, Selskabet B, ville være berettiget til udbytte fra Selskabet A.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående af den opfattelse, at den påtænkte vedtægtsændring i Datterselskabet skal sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende for selskabsdeltagerne. Det kan derfor ikke bekræftes, at vedtægtsændringen vil kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne.

Det er ved afgørelsen tillagt vægt, at der sker en forskydning af selskabsdeltagernes økonomiske rettigheder, idet der sker en ændring af retten til udbytter mellem aktieklasserne. Hvorvidt Datterselskabet’ vederlæggelse af Spørger vil være den samme efter den påtænkte vedtægtsændring, er således ikke i sig selv afgørende. Afgørende er derimod, hvorvidt der sker en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder. Se lovforslag L 78 fremsat den 16.11.2005 og TfS 1989, 536. Dertil kommer, at bevæggrundene for vedtægtsændringen må antages at være at nedbringe moms/skattebetalingen i forbindelse med vederlæggelsen mellem Datterselskabet og Spørger.

Der er ikke ved afgørelsen taget stilling til, hvorvidt den ændrede afregningsform for administrationsvederlaget fremadrettet vil have andre skattemæssige konsekvenser.

Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens høringssvar af 11. maj 2020:

Repræsentanten henviser i høringssvaret til, at de er enige i, at den påtænkte vedtægtsændring formelt betyder, at der sker en forskydning af de økonomiske rettigheder mellem indehaverne af A-aktierne og indehaverne af B-aktierne. Det er imidlertid repræsentantens opfattelse, at den formelle forskydning også skal medføre en formueforskydning mellem aktionærerne, for at der kan blive tale om en afståelse i skattemæssig henseende. Der henvises i den forbindelse til SKM2008.232.SR.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at en vedtægtsændring sidestilles med en afståelse, hvis der foretages en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at der ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Se bl.a. Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.1.4.8. Dette beror på en konkret bedømmelse af sagens samlede omstændigheder. Af lovforslag L 78 fremsat den 16.11.2005 fremgår dog, at: 

"(…) Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse." (Skattestyrelsens understregning).

Det fremgår således direkte af forarbejderne, at hvis der sker en ændring af retten til udbytte eller udbyttefordelingen, vil dette normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at ændringen i skattemæssig henseende vil være at sidestille med en afståelse. Se også TfS 1989, 536. Ligeledes fremgår det af forarbejderne, at det bl.a. skal indgå i vurderingen, hvad bevæggrundene er for vedtægtsændringen, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk. Se lovforslag L 78 fremsat den 16.11.2005.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den påtænkte vedtægtsændring medfører en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at den i skattemæssig henseende vil være at sidestille med en afståelse. Der sker ved vedtægtsændringen en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne, idet indehaverne af B-aktierne først vil kunne komme i betragtning ved fremtidige udbytteudlodninger fra selskabet, når A-aktiernes forlods udbytteret er udtømt. A-aktierne må derfor - som følge af den forlods udbytteret - anses for at stige i værdi ved vedtægtsændringen, mens B-aktierne må anses for at falde tilsvarende i værdi ved vedtægtsændringen. Dertil kommer, at bevæggrundene for vedtægtsændringen er at nedbringe moms/skattebetalingen i forbindelse med vederlæggelsen mellem Datterselskabet og Spørger.

Hvorvidt datterselskabets vederlæggelse af Spørger vil være den samme efter den påtænkte vedtægtsændring, er derimod ikke i sig selv afgørende.

Repræsentanten henviser til SKM2008.232.SR. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en påtænkt vedtægtsændring, hvorved selskabets aktier fik lige rettigheder i såvel økonomisk og stemmemæssig henseende, indebar en sådan ændring af aktiernes identitet, at det var at sidestille med en afståelse i skattemæssig henseende. Skatterådet fandt, at vedtægtsændringen ikke var at sidestille med en afståelse. 

SKM2008.232.SR kan ikke føre til et andet resultat i nærværende sag. Sagen adskiller sig fra nærværende sag ved, at der i sagen blev gennemført en ophævelse af samtlige aktieklasser, hvorved alle aktionærerne opgav deres særlige rettigheder. Dertil kommer, at formålet med vedtægtsændringen i sagen var at sikre selskabets fortsatte eksistens. Der var således et behov for, at selskabet blev tilført yderligere kapital, hvilket ikke kunne ske via den tidligere ejerstruktur. I øvrigt bemærkes, at Landsskatteretten i SKM2011.757.LSR er kommet frem til det modsatte resultat i en sag, hvor der også skete ophævelse af opdelingen af aktiekapitalen i et selskab.

Nærværende sag kan derimod sammenlignes med TfS 1989, 536. Heri fandt Ligningsrådet, at en vedtægtsændring, hvorved kun nogle anparter fik ret til at oppebære udbytte, indebar en så væsentlig og afgørende ændring af anpartsrettighederne, at samtlige anparter måtte anses for afstået.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at den påtænkte vedtægtsændring i Datterselskabet skal sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende for selskabsdeltagerne. Det kan derfor ikke bekræftes, at vedtægtsændringen vil kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbytte fra datterselskabet til Spørger skal anses for fuld skattepligtig indkomst, der indgår i selskabets skattepligtige indkomst og beskattes med 22 pct.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, hvorvidt udbytte fra datterselskabet til Spørger skal anses for fuld skattepligtig indkomst, der indgår i Spørgers skattepligtige indkomst og beskattes med 22 pct.

Udbytte af aktier og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til den skattepligtig indkomst medregnes ikke udbytte, som de i selskabsskattelovens §§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. Se selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Udbytter af skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som ikke er omfattet af selskabsskattelovens §§ 13 stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, og som modtages af selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet. Se selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Selskabsskattelovens §§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Se selskabsskattelovens §§ 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt. og stk. 2, 2, pkt.

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen - i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger - til grund, at Datterselskabet er et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Selskabsskattelovens §§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, finder derfor ikke anvendelse. Se selskabsskattelovens §§ 13, stk. 1, nr. 2, 5. pkt. og stk. 2, 2, pkt.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at udbytte fra datterselskabet til Spørger anses for fuld skattepligtig indkomst, der indgår i selskabets skattepligtig indkomst og beskattes med 22 pct. Se selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger som forvaltningsselskab opfylder momslovens § 27, stk. 1, og momslovens § 29, stk. 1, jf. momslovens § 28, stk. 3 ved at sende en månedlig faktura med moms vedrørende forvaltning af Datterselskabet på x % af Asset Under Management.

Begrundelse

Spørger leverer administrationsydelser mod vederlag til datterselskabet, hvori Spørger ejer x % af selskabskapitalen, men samtidig repræsenterer x % af stemmerne.

Vederlaget består af et fast månedligt honorar på x % pr. år af indre værdi, samt et performancehonorar på x pct. af det positive afkast.

Spørgers administrationsydelser er momspligtige.

Spørger påtænker at omlægge honoraret således, at Spørger fortsat modtager det faste månedlige honorar, mens performancehonoraret bortfalder. Differencen udbetales i stedet til Spørger som forlods udbytte fra datterselskabet.

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1, at momsgrundlaget er vederlaget. Bestemmelsen betyder, at betalinger, der skal anses som vederlag for en leverance, skal indgå i momsgrundlaget. Som udgangspunkt er momsgrundlaget den pris, som kunden faktureres, jf. UfR1977.376.ØLR.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at momsgrundlaget for forvaltningsydelserne som udgangspunkt er det vederlag, som Spørger i overensstemmelse med den indgåede aftale fakturerer Datterselskabet, jf. også SKM2014.757.SR.

I henhold til momslovens § 29, stk. 1, er momsgrundlaget i tilfælde af interessefællesskab mellem leverandøren og modtageren imidlertid ikke den fakturerede vederlag, når vederlaget er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen og modtageren af leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1.

I disse tilfælde skal momsgrundlaget fastsættes i overensstemmelse med retningslinjerne angivet i momslovens § 28, stk. 3.

Skattestyrelsen bemærker, at Spørger efter det oplyste repræsenterer x % af stemmerne i datterselskabet, og der består derfor et interessefællesskab som omhandlet i momslovens § 29 mellem Spørger og datterselskabet.

Det bemærkes endvidere, at datterselskabet er en alternativ investeringsforening (AIF), der er registreret som sådan ved Finanstilsynet, samt at datterselskabet efter det oplyste ikke har fuld momsfradragsret efter momslovens § 37, stk. 1.

Ud fra det oplyste, er det imidlertid Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers forvaltningsydelser leveret til datterselskabet heller ikke efter ændringerne i aftalen faktureres til en pris, som er lavere end fremstillingsprisen.

Der er herved henset til det oplyste om, at Spørger ved fastsættelsen af det faste månedlige honorar har taget højde for alle selskabet udgifter til bl.a. lønninger, lokaleomkostninger, driftsmidler mv., samt at Spørgers udgifter i årsregnskabet for 2019 udgør x kr., mens det opkrævede momspligtige honorar overstiger disse udgifter.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens konklusion, at momsgrundlaget for forvaltningsydelserne leveret til datterselskabet med baggrund i de påtænkte ændringer til aftalen stadig er det fakturerede vederlag, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Der er herved ikke taget stilling til, hvorvidt der i henhold til EU-domstolens doktrin om misbrug, jf. bl.a. dommen i sagen C-255/02, Halifax plc., er grundlag for at tilsidesætte det aftalte vederlag.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke er lønsumsafgiftspligtig, som følge af ikke-økonomisk aktivitet ved, at der modtages momsfritaget udbytte.

Begrundelse

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 1 er en række momsfritagne aktiviteter og anden økonomisk virksomhed lønsumsafgiftspligtig.

Det er ifølge § 1 endvidere en grundlæggende forudsætning for lønsumsafgiftspligt, at den konkrete virksomhed foretager leverancer mod vederlag.

Skattestyrelsen bemærker, at det i henhold til spørgsmål 3 er fastslået, at Spørgers momsgrundlag for de leverede forvaltningsydelser er det fakturerede vederlag.

Spørger påtænker endvidere i sin egenskab af ejer af kapitalandele i datterselskabet at modtage forlods udbytte.

EU-domstolen har ved flere lejligheder, herunder i sagen C-16/00, Cibo Participations, understreget, at erhvervelse og indehavelse af selskabsandele ikke skal betragtes som en økonomisk virksomhed, som indebærer, at den, der udøver virksomheden, bliver momspligtig.

Det forhold i sig selv, at der besiddes kapitalinteresser i andre virksomheder, er ikke en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet.

Da udbytte ikke er en modydelse for en økonomisk virksomhed, falder det uden for momsens anvendelsesområde.

Skattestyrelsen skal endvidere henvise til SKM2018.268.SR, hvor Skatterådet på tilsvarende måde kom frem til, at udbytte fra et helejet datterselskab ikke var udtryk for et vederlag betalt af datterselskabet for at stille aktiver (vederlagsfrit) til rådighed.

Spørger kan på denne baggrund i relation til udbyttet ikke anses for at modtage vederlag i momslovens forstand for at levere forvaltningsydelser, og forvaltningsaktiviteten omfattes derfor heller ikke af lønsumsafgiftsloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

 Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

 Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. 

 Forarbejder

Se lovforslag L 78 fremsat den 16.11.2005.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen. (Skattestyrelsens understregning).

Praksis

SKM2008.232.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring, hvor aktionærerne opgav deres aktiers særlige rettigheder, så der fremover kun ville være én aktieklasse, ikke ville medføre afståelsesbeskatning.

 TfS 1989, 536

Ligningsrådet fandt, at en vedtægtsændring, hvorved kun nogle anparter fik ret til at oppebære udbytte, indebar en så væsentlig og afgørende ændring af anpartsrettighederne, at samtlige anparter måtte anses for afstået. Udloddes der uden vedtægtsændring udbytte til en enkelt selskabsdeltager, men ikke til alle, vil dette have skattemæssige konsekvenser for alle deltagerne

 Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.1.4.8.

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning.

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 13

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. (…)
2. Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
3. (…)

Stk. 2. Udbytter af skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, og som modtages af selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 70 pct. af udbyttebeløbet, jf. dog 2. og 3. pkt. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Stk. 1, nr. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. (…) (Skattestyrelsens understregning).

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A 

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. (…)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 B

Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Stk. 2. Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af de af det ejende koncernselskabs (mellemholdingselskabets) aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet. Det gælder dog kun, hvis alle betingelserne i § 4 A, stk. 3, nr. 1-5, er opfyldt. § 4 A, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. 

Aktieavancebeskatningslovens § 4 C     

Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5. (…)

Stk. 3. Det er en betingelse, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab. (…)

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Af momslovens § 27, stk. 1 fremgår følgende:

"Afgiftsgrundlaget

Leverancer

§ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Af momslovens 28, stk. 3, fremgår følgende:

"Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, er afgiftsgrundlaget normalværdien fastsat som hele det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leveringen af varer og ydelser finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet. Hvis der ikke kan fastsættes nogen sammenlignelig levering af varer eller ydelser, er afgiftsgrundlaget indkøbs- eller fremstillingsprisen, jf. stk. 1, og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer og ydelser af den pågældende art. Tilsvarende gælder for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale."

Af momslovens 29, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 29. Foretages en leverance af en vare eller ydelse, hvor modværdien er lavere end indkøbs- eller fremstillingsprisen og modtageren af leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til § 37, stk. 1, skal afgiftsgrundlaget fastsættes på den i § 28, stk. 3, anførte måde, når der mellem leverandør og modtager er et interessefællesskab som omhandlet i stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke er en sammenlignelig levering af varer og ydelser, jf. § 28, stk. 3, 2. pkt., fastsættes afgiftsgrundlaget dog uden tillæg af sædvanlig avance."

Praksis

C-255/02, Halifax plc.

Domstolen udtaler, at 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at det ikke giver afgiftspligtige personer ret til at fradrage købsmoms, når de transaktioner, der begrunder denne ret, udgør et misbrug. Konstatering af et misbrug kræver for det første, at de omhandlede transaktioner - selv om de betingelser formelt er overholdt, der er fastsat i de relevante bestemmelser i sjette direktiv og i den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet - ville indebære opnåelse af en afgiftsfordel, som det ville stride mod formålet med disse bestemmelser at tildele. For det andet skal det tillige fremgå af en samlet række objektive omstændigheder, at hovedformålet med de omhandlede transaktioner er at opnå en afgiftsfordel.

UfR1977.376.ØLR

En forbrugsforening F drev virksomhed på den måde, at medlemmerne henvistes til at foretage indkøb direkte i bestemte forretninger, uden at varerne passerede over foreningen, men således at medlemmerne indbetalte det fulde fakturabeløb til F, og at F til sælgeren S betalte fakturabeløbet med fradrag af en rabat, som var aftalt mellem F og S. En bonusordning for medlemmer, der betalte kontant til F, blev vedtaget i foreningen år for år. Det enkelte medlem (og ikke F) måtte anses for at være den reelle køber. Landsretten fastslog derfor, at S skulle betale moms af den fakturerede salgspris og i momsgrundlaget ikke var berettiget til at fradrage den rabat, der var ydet F.

 SKM2014.757.SR

Skatterådet bekræfter, at det variable honorar, som Spørger opkræver sine investorkunder for diskretionær porteføljepleje, er udtryk for det momspligtige grundlag jf. momslovens § 27, stk. 1.

SKM2018.269.SR

Skatterådet bekræfter, at en vederlagsfri tilrådighedsstillelse af aktiverne fra Spørger til X ikke medfører momsbetaling.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Af lønsumsafgiftslovens §1, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser."

Praksis

C-16/00, Cibo Participations

Det følger af retspraksis, at erhvervelse eller indehavelse af selskabsandele ikke skal betragtes som en - i sjette direktivs forstand - økonomisk virksomhed, som indebærer, at den, der udøver virksomheden, bliver afgiftspligtig. Det forhold i sig selv, at der besiddes kapitalinteresser i andre virksomheder, er ikke en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet.

SKM 2010.390 SR

Skatterådet fandt i det bindende svar, at selskabets afkast for investering i vækstvirksomheder ikke blev anses for økonomisk virksomhed efter lønsumsafgiftsloven. Det bindende svar er også beskrevet ovenfor i spørgsmål 4.

Selskabet var derfor ikke lønsumsafgiftspligtigt.

 Det er derfor Spørgers opfattelse, at Spørger ikke driver økonomisk virksomhed efter lønsumsafgiftsloven, og dermed er selskabet ikke lønsumsafgiftspligtigt.

 SKM2018.268.SR

Skatterådet bekræfter, at udbetalingen af overskudsandel til Spørger fra et interessentskab, der driver tandlægevirksomhed, og hvori Spørger er én af to interessenter, ikke er momspligtigt for Spørger. Dette uanset Spørger stiller aktiver til brug for tandlægevirksomheden vederlagsfrit til rådighed for interessentskabet.