Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/ adv, Tim Holmager v/ adv.fm. Frederik Vigand Svendsen)

Afsagt af Byretsdommer

Mette Helby Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 5. april 2018.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der som hævdet af SKAT er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bolig efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 i indkomstårene 2011-2015.

Sagsøgeren, A, har påstået, at hans skatteansættelser for indkomstårene

2011	nedsættes med kr. 98.400
2012	nedsættes med kr. 98.400
2013	nedsættes med kr. 98.400
2014	nedsættes med kr. 98.400
2015	nedsættes med kr. 16.400

Sagsøgeren har subsidiært påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I 1989 stiftede A selskabet G1 A/S. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at han var ejer og direktør, og at bestyrelsen bestod og består af ham, hans ægtefælle og søn. Som formår er angivet: "Selskabets formål er at drive virksomhed med handel, projektudvikling, finansiering samt hermed beslægtet virksomhed."

Den 1. oktober 2004 erhvervede selskabet ejendommen Y1-adresse. I forbindelse med handlen blev lejligheden indrettet som 3 værelseslejlighed. Selskabet har ikke ejet andre boliger. Sagsøgeren har under hele ejerskabet boet på anden adresse i Y2-by. Samme dag som overtagelsen flyttede sagsøgerens søn JC ind i lejligheden, hvor han boede indtil den 1. marts 2015. JC ejede en lejlighed i Y3-by, som han afhændede i 2015. JC beboede i perioden 1. oktober 2004 - 31. marts 2009 et værelse, mens de øvrige var udlejet, og i perioden 1. april 2009 -1. marts 2015 beboede han to værelser. Der er under sagen fremlagt nedenstående oversigt over lejeforholdene:

01-11-2004 31-03-2009 JC

04-11-2004 30-04-2005 PA

01-01-2005 28-02-2006 KA

01-05-2005 31-07-2007 UM

01-03-2006 30-09-2007 JR

01-08-2007 31-12-2008 IS

01-10-2007 31-12-2007 JT

01-01-2008 30-11-2008 SM

01-12-2008 01-11-2010 MM

01-04-2009 28-02-2015 JC

14-12-2010 30-09-2012 KS

01-10-2012 31-03-2014 NM

14-04-2014 30-01-2015 VK

01-03-2015 28-02-2016 SH

01-03-2016 31-12-2016 JS.

Af fremlagte lejekontrakter fremgår, at JC’s månedlige husleje udgjorde 6800 kr, og at lejemålet ikke skulle afleveres istandsat ved fraflytning. Den indvendige vedligeholdelse påhvilede udlejer. Af de øvrige lejeres kontrakter fremgår, at den indvendige vedligeholdelse påhvilede lejeren.

Af årsrapporten for 1. maj 2013 - 30. april 2014 fremgår, at JC havde en købsoption til lejligheden til en fastsat pris på 3.400.000 kr. Optionen skulle udøves inden den 30. juni 2016, hvilket ikke skete. Ved købsaftale af 22. december 2016 og med overtagelsesdato den 1. januar 2017 erhvervede JC lejligheden for en pris på 3.450.000 kr.

SKAT forhøjede sagsøgerens skattepligtige indkomst med 127.200 kr. for årene 2011-2015 og med 21.200 kr. for året 2015.

SKAT begrundede afgørelsen således:

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Hovedaktionærer mv. ansat i eget selskab samt andre personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i ansættelsesforholdet får stillet helårsbolig til rådighed, skal beskattes af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Som hovedaktionær anses du for at have haft rådighed over ejerlejligheden, som selskabet har udlejet til din søn, idet udlejningen under de foreliggende omstændigheder anses for sket i din interesse.

Du skal således medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 9. Den skattepligtige værdi nedsættes imidlertid i henhold til bestemmelsen med de faktiske betalinger fra din søn til selskabet for rådigheden over ejerlejligheden.

De faktiske betalinger anses således at have passeret din økonomi, eftersom lejeaftalen anses for indgået mellem dig og selskabet.

Du er skattepligtig af værdien af fri helårsbolig jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9.

Værdien af fri bolig er skattepligtig som personlig indkomst, jf. personskattelovens§ 3, stk. 1. Ved beregning af værdi af fri bolig er der henset til, at et værelse på 20 kvm. er lejet ud til anden side.

Det er således alene for den resterende del af ejerlejligheden, at der beregnes værdi af fri bolig. Denne andel udgør 87 % (136/156).

Ved den skønsmæssige fastsættelse af udgifter til forbrugsafgifter og ejerforenings bidrag, der er betalt af selskabet, er der henset til udgiften afholdt for indkomståret 2015.

Afgørelsen blev indbragt for Skatteankenævnet, der den 8. januar 2018 traf afgørelse. I nævnets afgørelse hedder det:

"Skatteankenævnets afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at værdien skal ansættes efter reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 9.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens§ 16, stk. 9, at en hovedaktionær også kan beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, hvis fordelen tilfalder en person, virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed.

Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

I Vestre Landsrets dom af 17. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.488.VLR, fandt Vestre Landsret det ikke påvist, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i udlejning af en af selskabet erhvervet lejlighed til hovedanpartshaverens datter. Det forhold, at lejligheden samtidig havde tjent som investeringsobjekt, kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatteankenævnet finder det ikke godtgjort, at selskabet G1 A/S har haft en selvstændig økonomisk interesse i udlejning af en del af lejligheden Y1-adresse, til klagerens søn. Udlejningen til klagerens søn må anses for at være sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet ikke har ejet andre ejendomme end den pågældende lejlighed, og at klagerens søn har boet i lejligheden siden selskabets anskaffelse af denne den 1. oktober 2004.

Det er uden betydning, at klageren hverken har benyttet lejligheden eller haft denne til rådighed til personligt brug, da udlejning til klagerens søn af en del af lejligheden må anses for at være sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Det forhold, at lejligheden måtte være anskaffet som et investeringsobjekt, kan ikke føre til, at der ikke skal ske beskatning af hovedanpartshaveren. Der henvises til SKM2013.488.VLR.

Klageren skal derfor medregne værdien af rådigheden over lejligheden til den skattepligtige indkomst efter ligningslovens§ 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Den skattepligtige værdi nedsættes i henhold til bestemmelsen med de faktiske betalinger, hvorfor den af sønnen betalte leje skal fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige værdi. Det forhold, at den af klagerens søn betalte leje svarede til markedslejen, kan ikke tillægges betydning, da der er særskilt hjemmel til beskatning, jf. reglerne i ligningslovens§ 16 A, stk. 5, jf.§ 16, stk. 9. Der henvises til Vestre Landsrets afgørelse af 12. marts 2009, offentliggjort i SKM2009.247.VLR. Tre nævnsmedlemmer finder, at der er tale om en investeringsejendom, og at investeringen er erhvervsmæssig og ikke drevet af interesse for at anskaffe en bolig til hovedanpartshavers søn, da han allerede havde egen bolig. Disse medlemmer finder, at den betalte husleje svarer til markedslejen, og at der derfor ikke er grundlag for yderligere beskatning af fri bolig efter reglerne i ligningslovens § 16 A.

Fem medlemmer, herunder formanden, finder at der skal ske beskatning i henhold til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. da disse ikke finder, at klageren har sandsynliggjort, at udlejningen til klagerens søn ikke er sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Disse medlemmer finder dog, at klageren alene skal beskattes af 75 % af det talmæssigt opgjorte beløb, da klageren alene disponerer fuldt ud over 60 kvm ud af 80 kvm. Det resterende areal anses for fællesareal.

Den talmæssige opgørelse ser herefter således ud:

2011 - 2014:

Skattepligtig værdi§ 16, stk. 9, 2. pkt. 5 % af 3.550.000 kr.

+ 1 % af beregningsgrundlaget jf. LL § 16. stk. 9, 10 pkt. 2.300.000 kr.

177.500 kr.

23.000 kr.

Ejendomsskat, forsikringer, el ejerforeningsbidrag m.m. er skønsmæssige ansat til

Skattepligtig værdi af helårsbolig

Værdi af fri bolig udgør 7 5 %

Betalt husleje til selskabet 12 mdr. a 6.800 kr.

Til beskatning

2015:

Skattepligtig værdi§ 16, stk. 9, 2. pkt. 5 % af 3.550.000 kr.

+ 1 % af beregningsgrundlaget jf. LL § 16. stk. 9, 10 pkt. 2.300.000 kr.

Ejendomsskat, forsikringer, el ejerforeningsbidrag m.m. er skønsmæssige ansat til Skattepligtig værdi af helårsbolig

Værdi af fri bolig udgør 75 %

Heraf for perioden 1/1 28/2

Betalt husleje til selskabet 2 mdr. a 6.800 kr. Til beskatning

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallets beslutning.

200.500 kr.

39.500 kr.

240.000 kr.

180.000 kr.

81.600 kr.

98.400 kr.

177.500 kr.

23.000 kr.

200.500 kr.

39.500 kr.

240.000 kr.

180.000 kr.

30.000 kr.

13.600 kr."

Sagsøgeren indbragte den 5. april 2018 afgørelsen for Retten i Y3-by.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er 84 år. Han har gennem mange år været erhvervsaktiv og er det stadig. Hans hovedbeskæftigelse har været som entreprenør og iværksættelse. Han har ligeledes været med i flere bestyrelser og er fortsat i bestyrelser. Da han ophørte som direktør, anbefalede hans revisor ham at sprede hans investeringer og investere i fast ejendom, og han oprettede derfor selskabet G1 A/S. han rådgav sig med advokat. Han blev rådet til at udforme formålsbestemmelsen om sket, da den så havde en vis bredde og senere kunne ændres. Selskabet købte ejendommen i Y4-gade. Det var og er et attraktivt område i Y3-by. Bygningen blev renoveret af sælger efter sagsøgerens direktiver, og der blev etableret tre værelser. Da Y3-by er en studieby, var det meningen at leje ejendommen ud som et bofællesskab til studerende. Der var hensigten at investere i flere ejendomme på Y5. Det skete dog ikke, da der var brug for likviditet i forbindelse med en virksomhed i Brande, der lavede kildevand. Han blev derfor nødt til at udsætte disse planer. Hans søn flyttede ind i lejligheden. Han havde sin egen ejerbolig i Y6-gade, som han fremlejede. Sønnen boede som anført i oversigten i perioder i Y4-gade, først i et værelse og derefter i to værelser. Han var dog også i udlandet, blandt andet USA, ligesom han havde adresse hos sagsøgeren. Det var planen, at han skulle hjælpe virksomheden med at sondere området og tage kontakt med andre ejerforeninger med henblik på at investere i yderligere ejendomme. Så sønnen gjorde virksomheden en tjeneste. Han erindrer ikke, hvorfor købsoptionen blev skrevet ind. Det må være noget, hans revisor har anbefalet, men han husker intet om baggrunden i dag. Grunden til, at selskabet solgte ejendommen til ham, og han samme dag videresolgte den til sin søn, skyldtes, at sagen med SKAT var opstået, og han ville ikke risikere yderligere. Ejendommen ejes fortsat af hans søn, der nu bor i Thailand. Ejendommen er udlejet med en treårig kontrakt.

Det er nok rigtigt, at hans søn havde andre vilkår end de øvrige lejere, men han arbejdede også for selskabet med det tidligere anførte opsøgende arbejde, ligesom han førte opsyn med ejendommen. Han selv har aldrig før haft noget mellemværende med SKAT. Bestyrelsen i selskabet bestod af ham, hans hustru og hans søn.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige gentaget de anbringender, der har anført i påstandsdokumenterne.

A har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bolig hos A, idet den omhandlede lejlighed ubestridt af SKAT i hele perioden har været udlejet til markedslejen, idet lejligheden ikke har stået til rådighed for A, og idet A ikke har haft nogen personlig fordel i relation til hans selskabs ejerskab af den omhandlede lejlighed.

Det gøres gældende, at den i sagen omhandlede lejlighed beliggende Y1-adresse ikke har stået til rådighed for hovedaktionær A.

Som anført i ovenfor har lejligheden i hele den i sagen omhandlede periode været udlejet til JC samt yderligere 1-2 lejere. A har derimod ikke beboet lejligheden eller på anden måde rådet over lejligheden.

Tilsvarende gøres det gældende, at rådigheden over lejligheden ikke kan anses for passeret A’s økonomi med den virkning, at han skal beskattes efter de særligt strenge skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Der henvises i den forbindelse til, at det i forarbejderne anføres, at det "ved vurderingen af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren".

I nærværende sag er det meget væsentligt at holde sig for øje, at G1 A/S havde en selvstændig økonomisk interesse i at investere i den omhandlede lejlighed, der anskaffedes i investeringsøjemed og med en forventning om en videresalgsavance. Denne forventning støttedes bl.a. på den lave kvadratmeterpris, som selskabet betalte ved anskaffelsen af lejligheden.

Dertil kommer, at G1 A/S selvsagt også havde en økonomisk interesse i selve den løbende forrentning af lejligheden, der skete via udlejning til henholdsvis JC og yderligere 1-2 lejere. Udlejning af fast ejendom til hovedaktionærens nærtstående anerkendes i skattemæssig henseende som en erhvervsmæssig aktivitet, jf. SKM2016.456.LSR.

SKATs synspunkt er særligt anstrengt, når henses til at den omhandlede lejlighed ubestridt af SKAT har været udlejet til markedsprisen i hele den i sagen omhandlede periode. Det er som følge heraf meget svært at se, hvilken økonomisk fordel der skulle have passeret A’s økonomi.

Skatteministeriet anfører i duplikken siden 2, at JC havde mere fordelagtige lejevilkår end de øvrige lejere i lejligheden. Dette bestrides. De omhandlede værelser i lejligheden blev udlejet til markedsprisen. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at værelser generelt udlejes til højere kvadratmeterpris end en hel lejlighed i Y3-by. Det skyldes både udbud og efterspørgsel - men også, at der typisk medfølger flere kvadratmeter til værelser, i form af fællesarealer, udover selve værelset. I nærværende sag havde de øvrige lejere lige adgang til fællesarealer på ca. 80 m2. Set i lyset af det samlede areal, som de øvrige lejere havde rådighed over, har deres husleje været i den lave ende.

Til dokumentation for, at kvadratmeterprisen generelt er højere ved enkeltværelser set i forhold til at leje en hel lejlighed, henvises til den som bilag 7 fremlagte lejekontrakt indgået mellem selskabet og SH. Han betalte således kr. 11.500 for 138 m2 - svarende til kr. 83,33 pr. m2. SH betalte således en markant lavere leje end JC. SH udgjorde ubestridt en uafhængig 3. mand.

Videre bemærkes, at det var helt naturligt for G1 A/S at udleje et af værelserne i lejligheden til sagsøgers søn, JC, idet sagsøger i sagens natur havde et tillidsforhold til JC i form af, at han kunne holde løbende øje med selskabets investering i lejligheden.

Det er imidlertid særdeles væsentligt at fastslå, at JC på ingen måde boede til leje på mere gunstige vilkår end de øvrige lejere af værelserne/lejligheden i selskabets ejendom. Det er derfor faktuelt forkert, når Skatteministeriet forsøger at tegne et billede af, at JC har boet til leje på fordelagtige vilkår.

Såfremt sagsøger havde haft en intention om at tilgodese sin søn ved selskabets investering, ville sagsøger selvsagt ikke blot lade sønnen leje ét af værelserne i lejligheden - men derimod anskaffe en lejlighed af passende størrelse, som sønnen kunne bo i alene. Derudover bemærkes, at det er almindelig kendt, at man sædvanligvis laver et såkaldt "forældrekøb" af en lejlighed, såfremt man ønsker at stille en lejlighed til rådighed for et barn på favorable vilkår. Der er således ingen skattemæssige fordele ved at lade et selskab anskaffe en lejlighed, hvorefter ens barn lejer et af værelserne i den pågældende lejlighed til markedsprisen, som i nærværende sag.

Det bemærkes, at JC på indflytningstidspunktet i 2004 i forvejen ejede en lejlighed beliggende i Y7-gade i Y3-by C. Denne lejlighed blev først afhændet i 2015.

Opmærksomheden henledes endvidere på det ovenfor citerede uddrag af forarbejderne til den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 9, hvoraf fremgår, at baggrunden for indførelsen af beskatningsreglerne vedrørende fri bolig var at undgå tvister om fastsættelsen af markedslejen for særligt dyre liebhaveri-boliger.

Den i sagen omhandlede lejlighed beliggende Y1-adresse har på ingen måde haft liebhaverpræg, og SKAT har heller ikke bestridt, at den omhandlede lejlighed udlejedes til markedslejen. Det var således ikke en lejlighed, som den i sagen omhandlede, som lovgiver ønskede at ramme ved indførelsen af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

I relation til flertallets begrundelse i den indbragte afgørelse fra Skatteankenævnet, jf. bilag 1, bemærkes det, at det reelt er intetsigende, når flertallet har anført, at udlejningen til JC skete som følge af A bestemmende indflydelse i selskabet. Enhver disposition i selskabet er jo i sidste ende et resultat af en beslutning fra hovedanpartshaveren. At A havde bestemmende indflydelse i selskabet, fører efter praksis ikke i sig selv til, at udlejningen må anses for sket i A’s interesse, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 19. maj 2017 (j.nr. 14-3384517) og Landsskatterettens kendelser af den 19. september 2013 (j.nr. 11-0298464 og j.nr. 11-0301854).

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bolig hos A, idet den omhandlede lejlighed ubestridt af SKAT i hele perioden har været udlejet til markedslejen, idet lejligheden ikke har stået til rådighed for A, og idet A ikke har haft nogen personlig fordel i relation til hans selskabs ejerskab af den omhandlede lejlighed.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren skal beskattes af værdien af fri helårsbolig som sket, fordi han havde rådighed over ejendommen, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5. En hovedaktionær beskattes af rådigheden over selskabets helårsbolig, selvom ejendommen er udlejet til nærtstående, herunder børn og forældre. Dette er fastslået i den principielle dom SKM2009.247.VLR, hvor landsretten også fastslog, at det er uden betydning, at den aftalte leje svarer til markedslejen. Der er efterfølgende afsagt en række domme, hvor aktionærer er beskattet af fri bolig i lignende situationer, hvor en ejendom er anvendt af aktionærens familiemedlemmer eller venner, jf. f.eks. SKM2012.1.ØLR, SKM2013.397.ØLR, SKM2019.224.VLR, SKM2015.252.BR og SKM2017.175.BR.

Sagsøgeren var i de omhandlede indkomstår hovedaktionær i G1 A/S, som den 1. oktober 2004 erhvervede ejendommen. Sagsøgerens søn tilflyttede adressen den 1. oktober 2014, jf. udskrift fra Det Centrale Personregister (bilag A), dvs. i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, og fraflyttede lejemålet den 1. marts 2015. Under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at føre et sikkert bevis for, at udlejningen til hans søn ikke skete som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet, men at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at købe og udleje ejendommen til sønnen og ville have foretaget disse dispositioner uanset den nære familierelation. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det må tværtimod lægges til grund, at selskabets erhvervelse af ejendommen og samtidige udlejning til sønnen skete som følge af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at selskabet ville have købt ejendommen, hvis sagsøgerens søn ikke havde et behov for og ønske om at have bopæl i indre Y3-by.

Det er ubestridt, at selskabet ikke på noget tidspunkt har ejet andre ejendomme end den omhandlede ejendom, og der foreligger ikke dokumentation for, at der har været drøftelser eller lavet planer om investeringer i ejendomsmarkedet forud eller efter erhvervelsen af ejendommen. Det bestrides som udokumenteret, at ejendommen blev erhvervet i investeringsøjemed, og at selskabet tilsigtede yderligere investeringer i ejendomsmarkedet.

Det bestrides desuden, at erhvervelsen af ejendommen er en del af selskabets formål. Det fremgår af selskabets årsrapport for perioden 1. maj 2004 - 30. april 2005 (bilag B, s. 6), at selskabets hovedaktivitet var projekt- og forretningsudvikling. Videre fremgår, at overskydende likviditet blev investeret i værdipapirer. Der nævnes intet om investering i fast ejendom. Hertil kommer, at sagsøgerens søn har boet i lejligheden siden selskabets erhvervelse af ejendommen den 1. oktober 2004, ligesom sønnen havde mere fordelagtige lejevilkår, herunder en lavere leje, end de øvrige lejere af værelser i lejligheden. Af selskabets årsrapport for perioden 1. maj 2013 - 30. april 2014 (bilag C, side 14) fremgår endvidere, at sagsøgerens søn havde en købsoption om køb af lejligheden. Sagsøgerens søn købte lejligheden i 2017 for en købesum svarende til den offentlige ejendomsvurdering. Dette bestyrker formodningen om, at lejligheden ikke er købt i selskabets økonomiske interesse, men derimod er købt med det formål, at den skulle tjene som sønnens bolig.

Endelig er der ikke støtte for sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT. Da den beløbsmæssige opgørelse er ubestridt, kan hjemvisning ikke blive relevant.

Rettens begrundelse og resultat

Efter ligningslovens § 16A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5, lægger retten til grund, at en hovedaktionær beskattes af rådigheden over en ejendom, selvom ejendommen er udlejet, når selskabet har haft en selvstændig økonomisk interesse i at stille det lejede til rådighed for en person med tilknytning til hovedaktionæren, en nærtstående.

Det er ubestridt, at sagsøgerens selskab ikke ejede andre boliger end den omhandlede lejlighed, og at sagsøgeren som hovedaktionær stillede lejligheden til rådighed for sin søn i den angivne periode. Lejligheden blev den 1. januar 2017 solgt til sagsøgerens søn. Retten finder ikke, at sagsøgeren har bevist, at lejligheden blev erhvervet i investeringsøjemed, herunder med henblik på at udvide køb af boliger i det pågældende område, og retten har i den forbindelse lagt vægt på, at selskabet ikke erhvervede yderligere boliger, ligesom retten har lagt vægt på selskabets formålsbestemmelse. Da sagsøgerens søn straks ved erhvervelsen lejede en del af lejligheden, havde andre lejevilkår end de øvrige lejere, og da han senere erhvervede lejligheden, finder retten ikke, at sagsøgeren har bevist, at udlejningen ikke skete som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet og i hans interesse. Sagsøgeren skal derfor medregne værdien opgjort efter ligningslovens § 16A, stk. 9. Da der ikke er tvist om den talmæssige opgørelse, tages sagsøgtes frifindelsespåstand derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift 30.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren A skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 30.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.