Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Afsagt af Landsdommerne

Poul Hansen, Astrid Bøgh og Mette Mortensen (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Retten i Randers har den 26. juni 2018 (fejlagtigt i dommen angivet som den 26. juni 2017) afsagt dom i 1. instans (sag BS-9321/2017-RAN, tidligere BS 3-2192-017) (SKM2018.464.BR).

Påstande

Appellanten, A har gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten har A fremlagt lejemålsoversigt af 4. september 2018, som omfatter 13 lejemål fordelt på 8 ejendomme, og opgørelse af 5. september 2018 af G1’s indtjening vedrørende ejendommen Y2-adresse for 2017, som udviser et overskud på 48.203,63 kr. Der er desuden fremlagt kopi af opkrævning fra F1-finans af 4. december 2017 vedrørende realkreditlån i ejendommen Y2-adresse, til G1. Opkrævningen lyder på 5.620,78 kr. og angår ydelsesperioden fra den 1.-31. december 2017. Rente udgør 818,74 kr., afdrag udgør 3.222,38 kr., og bidrag udgør 1.579,66 kr.

Der er endvidere fremlagt uddrag af lejekontrakt mellem G1 og IC. Lejemålet begyndte den 1. februar 2018.

Herudover er der fremlagt psykologerklæring af 16. januar 2015 vedrørende A’s hustru fra psykolog NO.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at selskabet solgte Y1-adresse i 2018. Han solgte ejendommen for at få kapital til det ejendomsprojekt, der angår opførelse af 156 boliger i Y6-by. Det er G3, der står for projektet. Der er offentlig høring nu, og byggeriets start afhænger af, hvornår letbanen kommer til at fungere tilfredsstillende. Det sker forhåbentlig i 2020. Skovejendommen har været en udmærket forretning for G1, der har solgt den for ca. 3,2 mio. kr. over den pris, den blev købt til. Gevinsten kan kun henføres til skoven, ikke til stuehuset. Driften af skovejendommen har balanceret gennem årene.

Han er ikke enig i, at stuehuset kan benyttes til beboelse. Det skyldes ikke blot den dårlige drikkevandskvalitet, men også forekomst af skimmelsvamp mv. Der er ikke nogen, der ville ønske at bo i, endsige leje huset. Der bruges vand fra ejendommen til sprøjtning i skoven, afvaskning af maskiner og til toilettet. Stuehuset har intet med et sommerhus at gøre, og det er stort set ikke moderniseret siden 1850. De har dog holdt det helt og pænt, så det så godt ud udefra, men det største aktiv i huset er toilettet. Der var ofte folk i skoven for at arbejde, og de har benyttet stuehuset som alternativ til en skurvogn, der ellers skulle være opstillet.

De to brødre, der tidligere havde jagten på ejendommen, fik lov til at arrangere et par jagter i 2000 og 2001. Det var ikke hans brødre. Den naturnære skovdrift startede allerede i 2002-2003, og siden da har der ikke været jagt på ejendommen. Der har således heller ikke været holdt jagt på ejendommen i 2010-2012. Frimurerlogen holdt en gang en teltfest på ejendommen. Det var en sommerfest i form af en frokost, og gæsterne benyttede kun toilettet i huset. Gæsterne var med rundt i skoven for at få indblik i naturnær skovdrift. Der var tale om et arrangement af ca. 4 timers varighed, som fandt sted senere end 2012.

Hans forretningsforbindelse, LP, har benyttet huset til ophold i 2003. Han har haft møder med ham ude i skoven om et lignende projekt i Letland, og LP blev der så af og til efter et møde, indtil han skulle videre med et fly. Der var tale om korte ophold, hvor LP også havde mulighed for at tage en lur. LP har ikke benyttet huset siden 2003. Det ved han, fordi de begge i 2003 stiftede selskaber, der investerede i skovejendomme i Letland.

Han har givet en forening lov til at fortsætte med hundeprøver efter overtagelsen af skovejendommen. Han blev ringet op kort efter købet af ejendommen, da foreningen gerne ville have lov til at fortsætte aktiviteten, som fandt sted en gang om året frem til ca. 2010. Foreningens kontaktperson vidste, hvor nøglen til stuehuset var.

Stuehuset blev ikke benyttet af hans familie, og ejendommen har været drevet som ren forretning. Han har selv haft et almindeligt sommerhus i Følle, men det blev solgt før 2010, mener han. Han solgte det, da han købte Y4-adresse. Han og hans familie holdt ikke ferie i 2010-2012, fordi hans hustru var blevet syg.

Det begyndte allerede efter en rejse i slutningen af 2009, hvor det viste sig, at hun havde haft en blodprop. Hans børn har heller ikke benyttet huset.

Værdien af stuehuset i skødet blev fastsat efter en forhandling, og han mener, at 400.000 kr. er højt sat. Han husker ikke, hvad stuehusets værdi blev fastsat til, da det blev solgt. Det er korrekt, at stuehuset var møbleret med gamle møbler, så det ikke så ubeboet ud og blev overtaget af unge mennesker til ophold. Det var også nødvendigt at have møbler, når der skulle holdes møder.

Han gik ikke på jagt i skoven på ejendommen fra 2010-2012, og der har ikke været jagter på ejendommen i den periode. Han var meget aktiv lerdueskytte, indtil han var 20 år. Derefter har han alene været med på enkelte selskabsjagter.

Det var før 2000. Han er nu 63 år. Der har været mulighed for vildtregulering, men der har aldrig været behov for at regulere vildtet på ejendommen. Det skyldes sikkert, at skoven er så bynær, så der kommer ikke f.eks. kronvildt og ødelægger træerne.

Der er masser af vildt på hans egen ejendom, hvor han kunne gå på jagt, ligesom han kunne tage til Letland og jage på selskabets ejendom, hvor der er mere spændende vildt. Han gør det dog ikke, da han ikke er særlig "jagtgal".

Han har købt nogle byhuse tæt på hovedgaden i Y6-by. De ligger tæt på hinanden, og de indgår i en plan om et samlet udviklingsprojekt. Han forestiller sig, at der kan blive mulighed for at købe flere huse i nærheden af Y2-adresse, som også kunne blive et godt projekt. Hans forældre boede ikke på særligt gunstige vilkår. Der er nok sket et par reguleringer af lejen, mens de boede der.

Man laver ikke naturnær skovdrift fra en dag til en anden, og det blev mere og mere intensivt med årene fra 2003 og frem. De nedlagde dog ret hurtigt jagten. Han er ret sikker på, at han ikke har været på jagt i 2012, sådan som det fremgår af SKATs referat.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har for landsretten yderligere anført, at Y2-adresse blot er én ud af mange udlejningsejendomme, som han enten personligt eller via G1 gennem årene har anskaffet sig i Y6-by, og udlejning af fast ejendom udgør en stor del af hans og selskabets erhvervsmæssige aktiviteter. Det er uden betydning for vurderingen af den forretningsmæssige begrundelse for anskaffelsen af ejendommen, hvad der betales i realkreditudgifter, idet forrentningen af den samlede investerede kapital er afgørende. Der er efter hans beskedne arbejdsindsats til administration tale om en god og solid investering med et godt afkast.

For så vidt angår stuehuset på Y1-adresse, har han yderligere anført, at hans hustru fik fysiske problemer i 2009 og blev alvorligt syg i 2010. De havde derfor på ingen måde behov for en yderligere sommerbolig i Y7-by.

Skatteministeriet har heroverfor yderligere vedrørende beskatning af fri værdi af helårsboligen Y2-adresse anført, at A ikke efter købet af ejendommen har erhvervet andre ejendomme i dette område af Y6-by og ikke har fremlagt oplysninger om det projekt, som ejendommen efter det oplyste skulle indgå i. Endvidere oversteg de årlige udgifter til realkreditlån indtægten for leje.

Skatteministeriet har yderligere vedrørende beskatning af fri sommerbolig på Y1-adresse, anført, at stuehuset efter A’s egen forklaring faktisk blev anvendt i hans personlige interesse. Det er derfor så meget desto mere klart, at han som direktør i G1 har rådet privat over sommerhuset.

Landsrettens begrundelse og resultat

Stuehuset på Y1-adresse

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af A’s rådighed over stuehuset på Y1-adresse, lægger landsretten til grund, at stuehuset blev erhvervet som en del af skovejendommen, som G1 købte som en investering til erhvervsmæssigt skovbrug.

Stuehuset har ifølge A’s forklaring været anvendt til møder om driften på ejendommen, primært i vinterperioden, og enkelte gange til kortvarige ophold af en af hans bekendte, som var en forretningspartner med bopæl i udlandet. Huset har herudover været benyttet i forbindelse med en sammenkomst for en loge, som A er medlem af, og tilknytning til hundeprøver arrangeret af en forening, som A ikke er medlem af, ligesom der har været "pralekaffe" den 16. maj, når bukkejagten gik ind. De pågældende aktiviteter er af en karakter, som ikke alene kan anses for at være afholdt i G1’s interesse sammenholdt med det, der fremgår om selskabets formål. Landsretten lægger derfor til grund, at A i et eller andet omfang har rådet over stuehuset til private fritidsformål ved siden af selskabets brug af stuehuset.

Det kan efter oplysningerne om stuehusets stand og indretning ikke antages, at det har været ubeboeligt i indkomstårene 2010-2012. På den baggrund sammenholdt med oplysningerne om den faktiske benyttelse af stuehuset finder landsretten efter en samlet vurdering, at A ikke ved henvisningen til hans hustrus sygdom i samme periode eller det i øvrigt oplyste har afkræftet formodningen for, at han havde rådighed over stuehuset på Y1-adresse som sommerbolig i indkomstårene 2010-2012. Landsretten tiltræder derfor, at han i medfør af de angivne dagældende bestemmelser i ligningsloven skal beskattes som bestemt af skattemyndighederne, idet han ikke har bestridt den beløbsmæssige opgørelsen af værdierne.

Ejendommen på Y2-adresse

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at A efter de nævnte dagældende bestemmelser i ligningsloven skal beskattes af værdien af rådigheden over ejendommen Y2-adresse, i indkomstårene 2010-2012 som opgjort af skattemyndighederne, idet heller ikke disse værdier er bestridt beløbsmæssigt af A.

Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Jagtretten

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af jagtretten på Y1-adresse, tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at det ikke er godtgjort, at jagt kun er mulig på en meget begrænset del af ejendommen, og at jagtretten derfor skulle være uden økonomisk værdi.

Landsretten tiltræder endvidere af de grunde, som byretten har anført, at der er en formodning for, at A har benyttet jagtretten privat.

Efter A’s forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at han selv ophørte med at gå på jagt for mere end 15 år siden, at der på grund af driften i form af naturnær skovdrift ikke blev drevet jagt på ejendommen i indkomstårene 2010-2012, og at der ikke har været behov for vildtregulering. Landsretten finder efter en samlet vurdering af A’s forklaring sammenholdt med det i øvrigt oplyste, at han herefter har afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed har rådet over jagtretten på ejendommen. Betingelserne for at beskatte ham i medfør af statsskattelovens § 4 b, litra b, er derfor ikke opfyldt, og landsretten tager herefter A’s påstand for så vidt angår dette spørgsmål til følge.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og sagens betydning.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst nedsættes med 11.250 kr. for indkomståret 2010, med 22.500 kr. for indkomståret 2011 og med 22.500 kr. for indkomståret 2012.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.