Parter

A

(Advokat, Martin K. Jensen)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/ adv. Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører om sagsøgeren, A, skal beskattes i indkomstårene 2008 og 2009 af rådigheden til privat brug af en Rolls Royce X.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Principalt tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøger ikke er skattepligtig af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009, og den skattepligtige indkomst nedsættes for de pågældende indkomstår med 735.000 kr. for hvert af indkomstårene.

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men den indeholder den afgivne forklaring.

Landsskatteretten har i kendelser af 24. september 2015 truffet afgørelser om beskatning af værdien af rådigheden over bilen. Der blev ikke truffet afgørelse vedrørende indkomståret 2007, idet det blev lagt til grund, at bilen først var køreklar pr. 2. januar 2008.

Bilen var stillet til rådighed af det tyske selskab G1 i Y1-by, og det var anført i forretningsførerkontraktens § 9 med sagsøgeren, at benyttelsen af bilen kun var tilladt i forretnings medfør, at benyttelsen skulle kunne dokumenteres, og en "Fahrtenbuch" skulle føres.

Det tyske selskab havde følgende formål: "Køb/salg af kunst og antikmøbler samt "oldtimer cars"".

I 2008 var sagsøgeren tillige blevet beskattet af værdien af fri bil, Rolls Royce, reg.nr. ...Q i perioden 1. januar til 4. september 2008 med 256.111 kr. Denne bil var stillet rådighed af G2. Denne bil blev solgt den 4. september 2008.

Sagsøgeren var desuden ejer af flere personbiler.

Sagsøgeren var bevilget fritagelse for at betale registreringsafgift i Danmark. Det var i ansøgningen af 27. september 2007 herom oplyst, at der var tale om en benzindrevet personbil, cabriolet, til erhvervsmæssig og privat kørsel i Danmark.

I en skrivelse af 12. november 2008 til SKAT fra sagsøgerens statsautoriserede revisor, SB, blev oplysningen om den private kørsel beklaget som en fejl, og det blev anført, at bilen udelukkende skulle anvendes til erhvervsmæssig kørsel i Danmark og udlandet i overensstemmelse med erklæringen i henhold til kilometerkriteriet og med ansættelseskontrakten. Der blev endvidere henvist til kørebogen, der blev vedlagt. Det blev i en skrivelse af 10. december 2008 oplyst, at kørebogen angik 2007 og 2008, og at der ikke var kørt i 2007.

Det blev i anmeldelsen vedrørende registreringsafgift anført, at bilen havde kørt 21.214 km den 5. november 2007, og det var i kørebogen for den 2. januar 2008 anført en begyndelseskilometerstand på 21.138 km.

Forklaring

A har forklaret, at han har været aktionær i G3 i over 40 år, og de blev i 2007 klar over, at koncernen skulle sælges. Han forberedte sig på, at han skulle investere i nogle nye forretninger. Han købte G4, der handlede internationalt med køb og salg af møbler, og han stiftede efterfølgende G1 med et formål at købe og sælge antikke møbler og at købe og sælge klassiske biler.

Han har efterfølgende investeret i automobiler, og han ejer en forretning Danmark og en forretning i Norge med salg af B... Han driver også forretning med vandrensning. Sammen med sin nu afdøde ægtefælle, IV, drev han også hoteller og restauranter. Han blev meget velhavende, da han solgte sine aktier i G3. Han valgte at blive boende i Danmark. Han har investeret i virksomheder med over 100 arbejdspladser, og han er indigneret over, at han er blevet beskattet af noget, som han ikke har fået stillet til rådighed.

Den bil, han fik stillet til rådighed af det tyske firma, var dyr. Der var fastsat regler for benyttelsen i direktørkontrakten. Han var da forlovet med IV, der var enke efter IP, og hun havde i forvejen tre biler, hvoraf to var Mercedes 500 og en Jaguar, og han selv havde to dyre biler af mærket Cadillac. Han benyttede disse biler til privat brug, og han havde ikke en firmabil stillet til rådighed. De boede på Y3.

Han har hele livet været interesseret i sjældne biler, og han solgte sin store samling i 2015. Det blev omtalt blandt andet af nyhederne og i avisen. Han har samlet med hjertet, men det har ikke været en dårlig investering. Han har købt bilerne med henblik på salg. Det var også tilfældet vedrørende den bil, som sagen angår. Det var en "last of line", der blev produceret på fabrikken i England før BMW overtog Rolls Royce. Bilen var nr. 50 af 56, og den blev produceret i 2002. Der er fortsat tale om en meget attraktiv model, og den vil være mange penge værd. Når han handlede med biler, kunne han jo ikke godt komme kørende på en cykel. Der var en signalværdi ved at køre i bilen. Det signalerede, at han havde styr på tingene. Der er et andet forhold til biler i udlandet, hvor der ikke er så høje afgifter. De folk, han var i kontakt med, kørte i tilsvarende biler. Han opsøgte også kunder i Danmark. Han var blevet mangemillionær, og han var kommet ærligt til pengene. Han har udelukkende benyttet bilen til erhvervskørsel og til syn. Når bilen var i Y1-by, stod den i en aflåst garage, og i Danmark stod den i en underjordisk garage ved det danske firmas adresse på Y4-adesse, når den var i Y2-by. Bilen skulle skånes. Den skulle helst have en lav kilometerstand, når den skulle sælges.

Bilen har kørt ca. 10.500 km i 2008 og ca. 13.000 km i 2009. Det er ikke så meget. Der er mange, der kører 25.000 eller 40.000 km om året. Han har ført kørebogen regelmæssigt, når han var ude at køre. Det er rigtigt, at han ikke har udfyldt grunden til kørslen. Han kan ikke huske, hvorfor han ikke gjorde det. Han driver virksomhed med Rolls Royce i Danmark og Sverige. Han har B.. og andre biltyper. Han er medlem af Rolls Royce klubben i Danmark.

Der var en medarbejder i det tyske firma ud over ham selv. Den anden benyttede ikke Rolls Roycen. Han havde adgang til den aflåste garage i Y1-by. Han kunne sagtens hente bilen. Pladerne har været på hele tiden, og bilen har ikke været afmeldt. Han har xx biler med nummerplader, og ingen af dem har været afmeldt på noget tidspunkt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har anført følgende i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand:

ANBRINGENDER:

Omdrejningspunktet for nærværende tvist er, hvorvidt sagsøger i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9 er skattepligtig af værdi af Rolls Royce, X for indkomstårene 2008 og 2009.

Den principale påstand:

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger ikke skal beskattes af fri bil for de pågældende indkomstår, idet sagsøger ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil.

For så vidt angår praksis, hvor en bil ifølge indregistreringen både må anvendes til privat og erhvervsmæssig kørsel, kan der henvises til Højesterets dom i TfS 2009.888 H (SKM2009.239.HR), hvoraf det fremgår, at en formodning for privat anvendelse kan afkræftes ved et kørselsregnskab.

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 5. september 2002, offentliggjort i TfS 2002.950 Ø. Sagen angik en skatteyder, der var ansat i et selskab, der drev tømrer-virksomhed. Skatteyderen var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstiden. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde verseret ved Landsskatteretten, der havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug. I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse fandt Landsskatteretten ikke, at denne formodning var afkræftet, og Landsskatteretten tiltrådte, at skatteyderen blev beskattet af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for Landsretten, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved Landsretten samt at redegøre for sagens nærmere omstændigheder. Af TfS 2002.1095 DEP (SKM2002.612.DEP) fremgår følgende:

"...

Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

..."

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen.

I nærværende sag ses der ikke at være tvivl om, at sagsøgers private kørselsbehov dækkes af den øvrige og væsentlige beholdning af tilsvarende biler.

Til yderligere støtte for, at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, henvises tillige til Østre Landsrets dom af 28. januar 2004, offentliggjort i TfS 2004.183 (SKM2004.85.ØLR). Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver havde fået stillet en varevogn til rådighed af selskabet. Direktøren havde egen bil. Der var fremlagt et efterfølgende udarbejdet og estimeret kørselsregnskab. Det estimerede kørselsregnskab, der var underbygget ved bilagsmateriale, redegjorde for 30.815 ud af 32.275 kørte kilometer. I Landsrettens præmisser hedder det:

“...

Det lægges til grund, at det estimerede kørselsregnskab er udarbejdet på grundlag af opmålinger på kort. Det er vedlagt bilagsmateriale til belysning af de enkelte kørsler. Der er redegjort for 30.815 km af 32.275 km. Som nævnt ovenfor var [person2] i besiddelse af en BMW personbil til privat brug og opmærksom på, at privat kørsel i Audi'en ville udgøre en overtrædelse af momsloven.

Under disse omstændigheder og efter de afgivne forklaringer finder landsretten, at Audi'en hverken har været stillet til rådighed eller benyttet til privat kørsel. Landsretten har således ikke fundet hverken den omstændighed, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende eller den ovennævnte mindre km-difference, der må antages blandt andet at skyldes opmålingsmetoden, af afgørende betydning.

..."

Eftersom hovedanpartshaveren var i besiddelse af en privat bil, lagde Landsretten således til grund, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Dette uanset, at der først efterfølgende blev udarbejdet et kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel.

I nærværende sag er der fremlagt et kørselsregnskab med en beskeden afvigelse, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at tilsidesætte kørselsregnskabet. Herudover ejer sagsøger som nævnt en større portefølje af tilsvarende luksusbiler.

At et kørselsregnskab med mindre afvigelser ikke er tilstrækkeligt til at tilsidesætte indholdet heraf, fremgår endvidere af Landsskatterettens kendelse af den 2. december 2014, J.nr. 12-0191295, hvor SKAT havde konstateret, at kørselsregnskabet var fejlbehæftet, idet der var tanket benzin med brug af benzinkort på dage, hvor der ifølge kørselsregnskabet ikke var kørt i bilen. I præmisserne anfører Landsskatteretten bl.a.:

"...

På grundlag af en konkret vurdering nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil til 0 kr. Denne vurdering gælder alene de påklagede indkomstår. Der er lagt vægt på, at der foreligger en fraskrivelseserklæring mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke må anvendes privat, samt at klageren har ført en kørebog, som udelukkende viser erhvervsmæssig kørsel. Der er endvidere lagt vægt på, at kørebogen er ført på samme måde som i 1994 og 1995, og at de påviste uoverensstemmelser ikke er af en sådan karakter, at det kan medføre, at kørebogen kan tilsidesættes.

..."

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006, offentliggjort i TfS 2006.380, hvor en skatteyder havde indskudt en bil i sin virksomhed under virksomhedsordningen. Bopælen havde samme adresse som virksomheden, og bilen var uden for arbejdstiden parkeret ud for bopælen. Af tilkendegivelsen fremgår:

"...

[person3] havde varebilen placeret ud for sin bopæl i og uden for arbejdstiden. Han havde som ejer af bilen mulighed for at disponere over den. Bopælen var sammenfaldende med virksomhedens adresse. På den baggrund er der en formodning for, at bilen har været anvendt til privat kørsel.

Ægtefællerne har samstemmende forklaret, at varebilen ikke blev brugt privat, ligesom der i husstanden var en knallert og en cykel til rådighed. Efter forklaringerne fra sagsøgeren og hans ægtefælle kunne den private bil, knallerten og cyklen dække ægteparrets private transportbehov. De nævnte forklaringer er sandsynliggjort ved oplysningerne om, at der er ca. 5 km fra ægteparrets bolig til sagsøgerens ægtefælles arbejdsplads, og ved oplysningerne om, at varebilen kun har kørt ca. 5.000 km om året, mens den private bil har kørt ca. 10.000 km om året. Forklaringerne er endvidere bestyrket ved det kørselsregnskab, sagsøgeren efterfølgende har udarbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at et kørselsregnskab, der er udarbejdet efterfølgende, sædvanligvis ikke kan tillægges større betydning som bevis. I det foreliggende tilfælde har landsretten dog tillagt kørselsregnskabet en vis vægt, da det understøttes af oplysningerne om det benzinforbrug, der har været i virksomheden.

På den baggrund finder landsretten, at [person3] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at varebilen ikke har været anvendt til privat kørsel.

..."

Som det fremgår, lagde Landsretten ved tilkendegivelsen bl.a. til grund, at varebilen ikke blev anvendt privat, og at en anden bil, en knallert og cykel dækkede skatteyderens og ægtefællens transportbehov, samt at varebilen derfor ikke havde været benyttet til privat kørsel.

I SKM2001.98.LSR stod en bil parkeret ved selskabets adresse, der lå ca. 18 km fra klagerens bopæl. I en intern skrivelse havde klageren meddelt, at bilen kun måtte benyttes i tjenesten og ikke til privat kørsel. I Landsskatterettens præmisser hedder det bl.a.:

"...

I en situation som den foreliggende, hvor selskabet ikke har adresse på klagerens bopæl, og hvor det må lægges til grund, at selskabets bil ikke har stået på klagerens bopæl uden for arbejdstid, finder retten, at det ikke kan påhvile klageren, uanset at han er hovedanpartshaver i selskabet, at dokumentere, at selskabets bil ikke har stået til rådighed for privat kørsel.

..."

I nærværende sag har bilen ikke på noget tidspunkt været parkeret ved sagsøgers bopæl, ligesom det udtrykkeligt fremgår af direktørkontrakten, at selskabets bil ikke må anvendes til privat kørsel.

Herudover kan der henvises til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i TfS 2006.12 (SKM2006.503.ØLR) (SKAT. red: SKM2005.503.ØLR), der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle tre biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog. Østre Landsret udtalte:

“...

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at [person4] havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - uanset [person4] i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Der henvises herudover til TfS 2010.423, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. Sagen vedrørte en skatteyder, der som hovedaktionær i et aktieselskab arbejdede med salg af elektromedicinske behandlingsapparater. I den forbindelse havde selskabet købt en Chevrolet Chevy 2000, som var en bus med plads til 10 personer. Chevrolet'en blev brugt som showroom, indtil selskabet solgte rettighederne til behandlingsapparaterne. Herefter blev den brugt til transport af gæster til et pensionat, som selskabet ejede. Da pensionatet senere blev solgt, blev Chevrolet'en sat til salg.

Chevrolet'en var sat til salg igennem en autoforhandler. Da køretøjet optog en del plads, stod den i perioder parkeret hos autoforhandleren og i andre perioder på selskabets adresse, som ligeledes var skatteyderens privatadresse. Som et led i salgsbestræbelserne blev Chevrolet'en kørt på ture, således at motor, bremser og lignende blev holdt i gang. Chevrolet'en kørte derfor 1.634 km i de omhandlede indkomstår. Skatteyderen havde privat rådighed over en Toyota Carina og en Nissan Patrol. Der blev ikke ført kørebog for Chevrolet'en. Retten henviste i sin kendelse til, at der var en naturlig begrundelse for, hvorfor Chevrolet'en i perioder havde været parkeret ved privatadressen for skatteyderen. Ligeledes lagde dommeren vægt på, at den begrænsede kørsel udelukkende havde været i salgshensigt direkte eller indirekte. Dommeren fandt det altså sandsynliggjort, at Chevrolet'en ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse for skatteyderen og lagde således ikke vægt på, at køretøjet havde været parkeret på skatteyderens privatadresse samt at der ikke var ført nogen kørebog for de kørte kilometer.

Videre henvises til en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 15. oktober 2010, j.nr. 09-02699, som angik en skatteyder, der drev en større virksomhed, som beskæftigede sig med udførelse af større gulventrepriser i alle former for erhvervsbyggerier. Skatteyderens selskab ejede en Volvo V70 på hvide plader, som udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt. Bilen kørte ca. 100.000 km om året. Skatteyderen stod selv for alt salg, projektledelse og kontakt til leverandører. Skatteyderen kørte dagligt rundt i landet og besøgte de 8 - 10 arbejdspladser, som selskabets montører løbende arbejdede på. Der var udarbejdet en fraskrivelseserklæring - men der var ikke udarbejdet nogen form for kørebog.

Skatteyderens selskab ejede derudover en Volvo V70 på gule plader, som anvendtes delvist erhvervsmæssigt og delvist privat. Skatteyderen betalte skat af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i forhold til denne bil. Derudover ejede skatteyderen privat seks biler. SKAT var i sagen af den opfattelse, at skatteyderen skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i forhold til den omhandlede Volvo V70 på hvide plader.

Som begrundelse herfor anførte SKAT, at skatteyderen som hovedanpartshaver i selskabet har bevisbyrden for, at bilen ikke har været anvendt privat, og at denne bevisbyrde ikke var løftet som følge af en manglende kørebog.

Landsskatteretten var ikke enig med SKAT heri, idet Landsskatteretten gav skatteyderen fuldt medhold i, at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil. Som begrundelse anfører Landsskatteretten følgende i sine præmisser:

“...

Under henvisning til, at klageren har haft et meget stort kørselsbehov, idet han i de pågældende år har kørt 100.000 km i den omhandlede firmabil, der er indrettet som kontor, og at han i forvejen er blevet beskattet af værdi af fri bil for en firmabil på gule nummerplader, hvortil kommer, at han ejer seks private biler, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse. Der er herved ud over det anførte også lagt vægt på, at bilen ikke på noget tidspunkt er observeret anvendt privat.

..."

I Landsskatterettens kendelse af 31. januar 2012, j.nr. 11-01209, angik sagen den ene af to hovedanpartshavere i selskabet A ApS, der drev to restauranter. Klageren var blevet stoppet i selskabets bil (en Toyota Rav 4) i en kontrolauktion foretaget af SKAT i samarbejde med politiet. Bilen var leaset fra den 1. august 2006 og indregistreret som godstransport privat / erhverv. Det var oplyst, at bilen efter arbejdstids ophør holdt ved virksomhedens adresse. Bilen indeholder ingen særlig indretning og var ikke påført reklamer. Ved kontrolauktionen var bilens varerum tomt, hvilket SKAT dokumenterede ved foto. Klageren var iført jakkesæt og oplyste, at han anvendte bilen erhvervsmæssigt og i perioder til kørsel mellem hjem og selskabets restauranter. For Landsskatteretten blev det oplyst, at han havde været hjemme for at hente nogle menuforslag, som han havde glemt. Den 14. august 2006 havde klageren fraskrevet sig retten til at benytte "firmaets bil" til privat kørsel, da det ville blive alt for dyrt. SKAT havde gennemgået bilens tankninger fra 2007 til 2009, samt en del af 2010. Der var i alt tanket cirka 4.500 liter benzin. Cirka halvdelen (2.267 liter) af tankningerne var sket ca. 4 km fra klagerens bopæl på vejen til en af arbejdspladserne. Klageren rådede privat over en SAAB Sport Sedan, indregistreret 1. gang den 9. marts 2004. I klagerens ejertid havde bilen kørt ca. 59.000 km., svarende til 1.300 km. om måneden eller cirka 45 km om dagen. Efter en konkret vurdering og på baggrund af klagerens forklaring for Landsskatteretten ansås det for godtgjort, at klageren udelukkende havde anvendt bilen erhvervsmæssigt. Der blev ved afgørelsen lagt særlig vægt på, at ansættelsen alene hvilede på en enkelt observation i 2010, hvor der var tvivl om, hvorvidt bilen på standsningstidspunktet blev anvendt privat eller erhvervsmæssigt, ligesom antal kørte kilometer i bilen ikke tilsagde, at bilen blev anvendt privat. Der blev endvidere lagt vægt på, at klageren havde underskrevet en fraskrivelseserklæring tilbage i 2006 vedrørende benyttelsen af bilen til privat kørsel, samt at klageren drev restauranterne i kompagniskab med en anden, som da i givet fald ville have været med til at afholde klagerens private udgifter, såfremt klageren havde anvendt bilen til privat kørsel. På denne baggrund skulle klageren ikke beskattes af fri bil.

I Landsskatterettens kendelse af 19. marts 2014, j.nr. 13-0020706, havde en hovedaktionærs selskab erhvervet en Toyota Landcruiser. Varebilen var indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse. Der var betalt privatbenyttelsesafgift i henhold til vægtafgiftslovens § 2. Der var ikke ført kørebog, men der forelå en "bilførerinstruks", og selskabet havde lagerplads ved klagerens bopæl. Virksomheden havde ca. 25 ansatte. I præmisserne anførte Landsskatteretten:

"...

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.ØLR, og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Formodningen for, at klageren som hovedaktionær har haft den omhandlede Toyota Landcruiser 4,2 D stillet til rådighed for privatkørsel, må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to private biler til opfyldelse af sit private kørselsbehov.

Hertil kommer, at de faste reoler, som er i bilen, kun optager en begrænset del af bagagerummet, og at selskabet har haft lagerplads ved klagerens bopæl, således at klageren ikke har haft behov for transport mellem bopælen og selskabets lagerplads.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil til rådighed for klageren. Den foretagne beskatning ophæves derfor.

..."

Sammenfattende fremgår det af ovenstående praksis, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, når skatteyderen godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Efter praksis lægges der vægt på 1) om der foreligger et kørselsregnskab, der ikke nødvendigvis skal være fejlfrit, 2) om der foreligger en fraskrivelseserklæring, 3) om bilen har stået parkeret ved hovedaktionærens private bopæl, 4) om det private kørselsbehov kan dækkes af andre køretøjer i husstanden og 5) om der foreligger andre forhold, som indebærer, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil.

***

Som anført gøres det gældende, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, og at sagsøger derfor ikke skal rådighedsbeskattes af værdi af fri bil.

G1, der blev registreret i Tyskland i februar 2007, har til formål at købe og sælge kunst og antikmøbler samt "oldtimer cars".

Bilen, der er en særlig udgave, er i overensstemmelse med selskabets formål primært erhvervet med henblik på et senere salg. Bilen er alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel, når det ud fra et forretningsmæssigt synspunkt har givet menig at anvende bilen. Dvs. når forretningsforbindelser knyttes, og der er budt på antikviteter mv. Herudover er der kørt i bilen, når den skulle til syn i Danmark. Udover det foreliggende kørselsregnskab sandsynliggøres det af, at mindst mulig kørsel sikrer bilens værdi bedst muligt. At der kun er kørt i bilen i begrænset omfang, underbygges af de forholdsvis få dage bilen har været anvendt i løbet af året, jf. kørselsregnskabet.

I indkomstårene 2008 og 2009 ejede sagsøger i privat regi så mange biler, at ethvert privat kørselsbehov var dækket, og at det i sig selv forekommer vidtgående at beskatte sagsøger af værdi af fri bil. Herudover er sagsøger blevet beskattet af værdi af fri bil af Rolls Royce, reg. nr. ...Q for perioden 1. januar 2008 4. september 2008.

Herudover etablerede sagsøger i de efterfølgende år Europas største samling af "old timer" biler til en samlet værdi af flere hundrede mio. kr. Biler, der alle var indregistrerede, køreklar, og hvor afgifterne var betalt. De biler, der har været anvendt privat, er således blevet indregistreret i privat regi, hvilket det væsentlige omfang af privatejede indregistrerede biler i de efterfølgende år viser.

Sagsøger har indgået en direktørkontrakt med sit tyske selskab, hvor det udtrykkeligt fremgår, at de af selskaberne ejede biler ikke må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Det ville med andre ord være direkte i strid med direktørkontrakten, såfremt bilen var blevet anvendt til privat kørsel.

Sagsøger har endvidere ført kørselsregnskab, der dog indeholder en mindre afvigelse, idet der ved indregistreringen er anført 21.214 km, mens der ved opstart af kilometerregnskabet blev anført 21.038 km. Der kan ikke påvises andre differencer i kilometerregnskabet, og efter praksis, jf. ovenfor, kan en så beskeden afvigelse/fejlskrift ikke føre til, at kilometerregnskabet tilsidesættes med den virkning, at sagsøger skal beskattes med 735.000 kr. i værdi af fri bil for hvert af indkomstårene 2008 og 2009.

Det er ubestridt, at kørebogen ikke angiver, hvilken bil kørebogen angår. Kørebogen er imidlertid på tysk, og da G1 udgør det eneste tyske selskab i sagsøgers koncern, og dette selskab ikke har ejet andre biler, er der ingen tvivl om, hvilken bil kørebogen angår.

Det bestrides, at kørebogen ikke er ført løbende i 2009. SKATs afgørelser for 2007 og 2008 var påklaget til Skatteankenævnet på tidspunktet for SKATs materialeindkaldelse. Da sagerne for 2008 og 2009 er næsten identiske, har sagsøgers revisor ikke fundet anledning til at sende kørebogen til SKAT, idet SKAT uanset kørselsregnskabet (i tråd med sagen vedrørende 2008) også ville træffe afgørelse om beskatning af værdi af fri bil for 2009. Samtidig var kørebogen tidligere fremlagt for Skatteankenævnet. Dette dokumenteres af sagsfremstillingen til Skatteankenævnets forslag til afgørelse af 28. januar 2010 vedrørende indkomståret 2007 (bilag 11, side 4), hvoraf det fremgår:

"...

Der er ikke angivet årstal men formentlig er der tale om 2008, da der efterfølgende foreligger registreringer for 2009.

..."

Skatteankenævnet har med andre ord været bekendt med, at der har foreligget en kørebog for 2009, og da sagsfremstillingen foreligger primo 2010, er den ikke udarbejdet efterfølgende.

Bilen, som er ejet af det tyske selskab, har primært stået parkeret i en aflåst garage i Tyskland. I de få tilfælde, hvor bilen har været i Danmark, har den været parkeret i en garage på Y4-adresse, hvilket er den samme adresse, som sagsøgers danske selskaber havde i 2008. Bilen har således ikke været parkeret ved sagsøgers bopæl.

For så vidt angår afgiftsfritagelse for betaling af dansk registreringsafgift, skal opmærksomheden henledes på, at det er valgfrit, om man vil have danske nummerplader på bilen. Dette ønske havde sagsøger ikke i starten, men i 2009 skiftede han mening. Der er altså ikke tale om, at der i 2009 er sket en ændring i registreringen af bilen eller dens benyttelse. Der er alene sket et skifte i de nummerplader, der sidder på bilen. Der er ikke ved denne omregistrering i 2009 sket betaling af yderligere registreringsafgift.

"...

Danske eller udenlandske nummerplader

Hvis forannævnte betingelser er opfyldte, og SKAT har udstedt tilladelsen, kan personen køre i en udenlandsk indregistreret bil i Danmark, altså uden betaling af dansk registreringsafgift og med udenlandske nummerplader.

Det er dog også muligt i stedet at få bilen afgiftsfrit indregistreret i Danmark med danske nummerplader.

Ud over nummerpladerne er forskellen på den danske og udenlandske indregistrering, at der ved registrering på danske plader skal betales vægtafgift eller grøn ejerafgift.

..."

At bilen blev indregistreret med erhvervsmæssig og privat anvendelse beror på en fejl. Ved indregistreringen var der alene fokus på, at der ikke skulle svares registreringsafgift af bilen. At der er tale om en fejl sandsynliggøres af, at indregistreringen er direkte i strid med ansættelseskontrakten og af den foreliggende kørebog.

Til støtte for at sagsøger ikke skal beskattes af værdi af fri bil, gøres det gældende:

- At der foreligger en direktørkontrakt, hvoraf det fremgår, at bilen udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig kørsel (bilag 2)

- At der er fremlagt et kørselsregnskab (bilag 3), der dokumenterer, at bilen alene er anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

- At sagsøger både i privat regi og i firmaregi ejer flere private biler, herunder f.eks. en Cadillac, ...Q1 og i en stor del af 2008 og 2009 en Cadillac Broughan, ...Q2, og at der derfor ikke foreligger noget incitament for sagsøger til at anvende bilen til privat kørsel.

- At sagsøger i forvejen er blevet beskattet af værdi af fri bil for perioden 1. januar til 4. september 2008 med kr. 256.111 for bil stillet til rådighed for privat kørsel igennem G2.

- At sagsøger frem til den 26. september 2015 i privat regi var ejer af Europas største samling af værdifulde automobiler, og som alle var indregistreret.

- At der er tale om en sjælden bil, herunder model, hvor det har væsentlig betydning for værdien, at bilen kører mindst muligt. Bemærk i øvrigt i den forbindelse, at selskabets formål bl.a. er at købe og sælge kunstantik møbler og oldtimers biler.

- At bilen ikke er en sædvanlig hverdagsbil.

- At bilen er erhvervet af det tyske selskab, og at bilen stort set hele året har været parkeret i en garage i Tyskland.

- At bilen ikke på noget tidspunkt har været parkeret ved sagsøgers private bopæl. I de få tilfælde, hvor bilen har været i Danmark, har den været parkeret i en garage på Y4-adresse.

- At SKAT ikke på noget tidspunkt har observeret, at bilen er anvendt til privat kørsel.

- At det som følge af sagsøgers økonomiske stilling har formodningen imod sig, at bilen skulle være erhvervet med henblik på privat anvendelse. Var den erhvervet med henblik på privat anvendelse, var bilen blevet erhvervet i privat regi, hvilket tydeligt fremgår af sagsøgers køb af lignende biler dels før og efter indkomstårene 2008 og 2009.

Med afsæt i praksis og de konkrete forhold er der sammenfattende ikke grundlag for at beskatte sagsøger af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 og 2009.

..."

Den subsidiære påstand

For det tilfælde at Retten ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at tage den principielle påstand til følge, gøres det gældende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for den nedlagte påstand:

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af værdien af fri bil i indkomstårene 2008 og 2009 vedrørende den omhandlede Rolls Royce, idet bilen blev stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse af det tyske selskab, hvori han var både hovedanpartshaver og direktør.

Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 9 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 - nu § 16A, stk. 5), at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal medtage værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien af fri bil ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og beskatning af værdien af fri bil sker således uafhængigt af omfanget af den faktisk foretagne private kørsel.

Den skattepligtige værdi af den omhandlede bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, er ikke bestridt.

Den omhandlede Rolls Royce X var i indkomstårene 2008 og 2009 ubestridt ejet af det tyske selskab, G1, hvori sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør.

Sagsøgeren havde som hovedanpartshaver og direktør i G1 rådighed over den omhandlede Rolls Royce, som var på hvide plader og særdeles velegnet til privat brug (bilag Q), og som - ifølge sagsøgerens egne oplysninger til SKAT (jf. bilag 7) - skulle bruges til både erhvervsmæssig og privat kørsel i Danmark og udlandet. Det må endvidere lægges til grund, at anskaffelsen af den omhandlede Rolls Royce i højere grad var begrundet i sagsøgerens personlige passion for sjældne luksusbiler end i det tyske selskabs driftsmæssige forhold, jf. også bilag R. Der gælder derfor - og uanset om bilen har været parkeret ved sagsøgerens private bopæl - efter fast retspraksis en formodning for, at bilen var til rådighed for sagsøgerens private benyttelse, og det påhviler sagsøgeren at afkræfte den formodning, jf. f.eks. UfR 2008.2162 H (SKM2008.534.HR), UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR) og SKM2003.53.VLR samt TfS 1997.584 og Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C,A.5.14.1.11.

Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at bilen ikke har været stillet til sin private rådighed.

Der stilles i retspraksis strenge krav til skatteyders dokumentation for at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Det følger således af retspraksis, jf. f.eks. SKM2009.239.HR, at sagsøgeren kun kan afkræfte formodningen ved at fremlægge konkret bevis for at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, og at sådant bevis efter retspraksis i realiteten kun kan føres ved, at der er ført et kørselsregnskab.

Under retssagen har sagsøgeren som bilag 4 fremlagt kørebog vedrørende en bil med tysk reg.nr. ...Q3. Det fremgår ikke, hvilket bilmærke, der er tale om. Den omhandlede Rolls Royce havde tysk reg.nr. ...Q4, og det er således uklart, om den fremlagte kørebog overhovedet vedrører den omhandlede bil.

Den fremlagte kørebog (bilag 4) omfatter ifølge sagsøgeren 2008 og 2009. Til SKAT har sagsøgeren imidlertid kun indsendt kørebog for 2008, jf. bilag E-F, hvorimod han trods opfordret hertil ikke har indsendt kørebog for 2009, jf. bilag M. Det må derfor lægges til grund, at i hvert fald kørebogen for 2009 ikke er ført løbende, men derimod udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen. Et kørselsregnskab skal imidlertid være ført løbende. Den efterfølgende udarbejdede kørebog for 2009 kan ikke tillægges nogen bevismæssig betydning, og dokumenterer allerede af den grund ikke, at den omhandlede Rolls Royce ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR) og SKM2009.239.HR.

Den fremlagte kørebog (bilag 4) opfylder under alle omstændigheder ikke kravene til et kørselsregnskab. Det følger af Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C,A.5.14.1.11, at et kørselsregnskab kun anses for fyldestgørende, hvis kørebogen er ført dagligt med angivelse af bl.a. den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Det fremgår ikke af sagsøgerens kørebog (bilag 4), om de anførte kørsler har været af privat eller erhvervsmæssig karakter. Det fremgår heller ikke, hvilke personer, firmaer og/eller adresser sagsøgeren har besøgt under kørslerne, og det er derfor helt umuligt at kontrollere, om der (kun) har været tale om erhvervsmæssige destinationer. Kørebogen udgør på den baggrund ikke dokumentation for, at bilen alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Det gøres derudover gældende, at der er fejl i kørebogen. Da bilen blev anmeldt til afgiftsberigtigelse hos SKAT i november 2007, anførte sagsøgeren således, at bilens km-stand var på 21.214 km, jf. bilag C og D. Af kørebogen fremgår det dog, at km-standen den 2. januar 2008 var 21.038 km, dvs. 176 km lavere end i november 2007.

Skattemyndighederne kan stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der fremgår af et kørselsregnskab, jf. UfR 2000.124 H. Da kørebogen (bilag 4) er behæftet med både fejl i forhold til angivelsen af bilens km-stand og unøjagtigheder i forhold til kørselsdestinationer og formål, kan den også af den grund ikke tillægges nogen bevismæssig betydning.

Sagsøgeren anfører i stævningen, s. 14, 1. bullet, at han har indgået en direktørkontrakt med det tyske selskab (bilag 3), hvoraf det fremgår, at bilen udelukkende må anvendes til privat (der menes formentlig erhvervsmæssig) kørsel, jf. kontraktens § 9, stk. 3. Frasigelseserklæringen afkræfter dog ikke i sig selv, at bilen har stået til rådighed for sagsøgerens private benyttelse, jf. f.eks. SKM2003.154.ØLR, SKM2002.206.VLR og TfS 2000.622 Ø. Det følger allerede af, at direktørkontrakten er indgået mellem sagsøgeren og sagsøgerens selskab, hvorfor der er tale om interesseforbundne parter.

Det forhold, at sagsøgeren havde andre biler af samme klasse og standard til rådighed for privat kørsel, er heller ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen for, at den omhandlede Rolls Royce har stået til rådighed for privat benyttelse, jf. f.eks. SKM2009.239.HR.

Hvorvidt sagsøgeren for indkomståret 2008 også er blevet beskattet af fri bil stillet til privat rådighed af selskabet G2, har ikke betydning for, om den omhandlede Rolls Royce blev stillet til rådighed for privat benyttelse af G1 i 2008 og 2009. Som anført indberettede G2 i øvrigt ikke værdien af fri bil (Rolls Royce, reg.nr. ...Q) i indkomståret 2008, ligesom sagsøgeren ikke selvangav værdi heraf, jf. bilag N. Beskatningen i 2008 af fri bil stillet til privat rådighed af G2 illustrerer endvidere, at biler til private formål ikke (kun) blev erhvervet af sagsøgeren i privat regi, cf. processkrift 1, s. 1-2.

Sagsøgeren anfører i stævningen, s. 14, 6. bullet, at den omhandlede Rolls Royce er en sjælden bil, og at det har væsentlig betydning for værdien, at bilen kører mindst muligt. Sagsøgeren har endvidere på et møde med Skatteankenævnet den 10. marts 2007 oplyst, at det tyske selskab købte bilen med investering for øje, jf. bilag L, s. 5 og processkrift 1, s. 1. Alligevel har bilen - ifølge den fremlagte kørebog (bilag 4) kørt 10.492 km i 2008 og 12.830 km i 2009. Henset til sagsøgerens oplysninger om, at bilen skal køre mindst muligt for ikke at miste sin værdi, og henset til at sagsøgeren i 2008 og 2009 bl.a. havde 4 varebiler til rådighed via selskabet G1 (som i 2008-2009 var ejet af G2, hvori sagsøgeren også var hovedanpartshaver), er der en formodning imod, at bilen (udelukkende) er blevet benyttet til erhvervsmæssig kørsel. Sagsøgerens personlige passion for sjældne luksusbiler taget i betragtning, må det tværtimod lægges til grund, at bilen er blevet benyttet privat.

Det bestrides som udokumenteret, at bilen har været parkeret i en garage i Tyskland "stort set hele året" i 2008 og 2009, jf. stævningen, s. 14, 7. bullet. Under alle omstændigheder er dette ikke et forhold, der indebærer, at bilen ikke har stået til sagsøgerens private rådighed. Der er således ikke fremlagt dokumentation for at bilen har været afregistreret, og at nummerpladerne været aftaget og indleveret til de tyske henholdsvis de danske skattemyndigheder, jf. f.eks. SKM2013.539.ØLR, SKM2014.520.ØLR og SKM2009.292.SR. Det er netop sagsøgerens private rådighed over bilen, der beskattes, og hans rådighed over bilen har ikke været afskåret effektivt ved at bilen har holdt parkeret i en garage.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at bilen i Danmark har holdt parkeret i en garage på Y4-adresse, jf. stævningen, s. 14, 8. bullet. Det fremgår ikke af kørebogen (bilag 4), hvor bilen har holdt parkeret i Danmark, herunder om den har holdt parkeret ved sagsøgerens private adresse. Selv hvis bilen faktisk ikke har været parkeret ved sagsøgerens private adresse, er dette som anført ikke i sig selv et forhold, der kan afkræfte formodningen for, at bilen har stået til sagsøgerens private rådighed, jf. f.eks. UfR 2008.2162 H (SKM2008.534.HR) og UfR 2005.1691 H (SKM2005.138.HR).

Det skal i øvrigt bemærkes, at privat benyttelse af bilen ikke er i strid med fritagelsen for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, og 5.

Rettens begrundelse og afgørelse

A var direktør og hovedanpartshaver i det tyske selskab, der ejede den omtalte bil. Bilen stod ikke parkeret ved As bopæl men i aflåste garager ved hans selskabers adresse i henholdsvis Y1-by og Y2-by, når den ikke blev brugt. Der var en aftale underskrevet af A for begge parter om, at selskabets bil udelukkende skulle anvendes erhvervsmæssigt, og der er ført en kørebog over benyttelsen. A havde adskillige biler til rådighed for privat kørsel, og han har forklaret, at han ikke har benyttet bilen til privat kørsel.

Retten finder uanset disse konkrete omstændigheder efter en samlet vurdering, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen udelukkende har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Retten har herved særligt lagt vægt på, at kørebogen er ført på en sådan unøjagtig måde, at det ikke har været muligt at kontrollere rigtigheden af de anførte oplysninger, ligesom der ikke i øvrigt er fremkommet oplysninger eller forklaringer om kørslerne under sagens behandling. A er den eneste, der har benyttet bilen, og der er ikke med hensyn til selskabets formål noget der støtter, at anskaffelsen af bilen var begrundet i selskabets forhold. A skal derfor beskattes for værdien af fri bil i medfør af reglen i ligningslovens § 16, stk. 4. Det forhold, at han i en periode af 2008 tillige blev beskattet af værdien af en anden bil, kan ikke føre til et andet udfald, da det må lægges til grund, at denne anden bil også stod til privat rådighed for A.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes herefter for de af sagsøgeren, A, nedlagte påstande.

Sagens omkostninger er under hensyn til sagens værdi fastsat således, at

100.000 kr. er til dækning af sagsøgtes udgift til advokat. Beløbet indeholder moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøgeren, A, nedlagte påstande.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.