Parter
A
(Advokat Henrik Rahbek)
Mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Asger Hinsch)
Afsagt af byretsdommer
Charlotte Hove Lasthein
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens forhøjelser af sagsøgerens personlige indkomst i årene 2007-2010 under henvisning til indsættelser på bankkonti og under henvisning til rådighed over fri bil i 2008-2010. Sagen drejer sig også om, hvorvidt sagsøgerens aktieindkomst i 2007 med rette er forhøjet. Endeligt vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt skatteansættelserne for 2007 er foretaget rettidigt.
Sagsøgeren, (herefter A) påstand er principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at As aktieindkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 813.652 kr.
A har endvidere principalt påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at As personlige indkomst for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 nedsættes med henholdsvis 752.116 kr. 691.699 kr., 519.497 kr. og 165.836 kr.
Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2007-2010 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagen er anlagt den 5. juni 2015.
Den 1. juli 2011 skrev SKAT til A, at SKAT den 29. marts 2011 havde modtaget
"...
væsentlige oplysninger vedrørende dine formue- og indkomstmæssige forhold i indkomstårene 2007-2010 (bl.a. bankkontooplysninger vedr. 2 bankkonti på Færøerne), hvorfor SKAT har til hensigt at ændre din indkomst for årene 2007, 2008, 2009 og 2010.
..."
Det fremgår af SKATs brev, at ansættelsen for 2007 blev ændret ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.,
"...
idet du anses for forsætligt eller groft uagtsomt, at have bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du bl.a. har undladt at oplyse/selvangive indtægter hidrørende fra bankkonti på Færøerne.
..."
De øvrige ansættelser skete efter de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
As repræsentant, advokat JC, anmodede i august 2011 om fuld aktindsigt, og der er fremlagt en bilagsoversigt udarbejdet af SKAT med de bilag, som indgik i SKATs behandling af sagen.
Efter anmodning fra advokat JC den 21. september 2011, blev fristen for SKATs afgørelse i sagen udsat til den 1. november 2011.
Den 28. oktober 2011 traf SKAT afgørelse i sagen.
A klagede den 9. november 2011 over afgørelsen til Skatteankenævnet, som traf afgørelse den 16. november 2012.
Sagen blev herefter indbragt for Landsskatteretten, som stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse.
Af Landsskatterettens begrundelse i afgørelsen af 9. marts 2015 fremgår følgende:
"...
SKAT kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011).
SKAT har ved forslag til afgørelse af 1. juli 2011 overholdt fristerne for ordinær ansættelse for indkomstårene 2008 - 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en indkomstansættelse foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Der er i henhold til retspraksis ikke et krav om, at SKAT skal begrunde, hvorledes der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, offentliggjort i SKM2008.702.HR.
SKAT har anført, at væsentlige oplysninger om klagerens økonomi kom til SKATs kundskab den 29. marts 2011, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må anses for overholdt. Kravet om en afgørelses begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1, må derved anses for opfyldt.
Ansættelsen er derfor ikke ugyldig som for sent foretaget.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlende årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og uanset om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Det lægges til grund som ubestridt, at klageren havde rådighed over de omhandlede konti.
Den civilretlige adkomst til bankkonti har ingen særlig betydning i den konkrete sag for den skatteretlige vurdering af, hvem der er rette indkomstmodtager til de omhandlede indsætninger, jf. princippet i Højesterets dom af 14. maj 1984, offentliggjort i SKM2005.418.HR, da det alene er den civilretlige begrebsdannelse, der som udgangspunkt er styrende for den skatteretlige, jf. bl.a. Højesterets dom af 23. juni 2004, offentliggjort i SKM2004.297.HR.
Det er ikke konkret afgørende for vurderingen af, hvem der er rette indkomstmodtager til de omhandlede beløb, om G13 Ltd. og G14 Ltd. er selvstændige skattesubjekter, idet vurdering af rette indkomstmodtager alene vedrører, til hvem de omhandlede beløb reelt og endeligt er tilgået.
Klageren erhvervede i indkomståret 2005 G14 Ltd., hvori klageren var direktør og klagerens ægtefælle registreret som medarbejder.
Det omhandlede selskab oprettede i 2005 en bankkonto i en færøsk bank, til hvilken konto klageren som direktør havde fuld dispositionsret. Den omhandlede konto blev i indkomstårene 2007 - 2010 tilført beløb på henholdsvis i hvert fald i alt 751.116 kr., i alt 451.871 kr., i alt 316.918 kr. og i alt 32.450 kr., hvilke indtægter ikke er blevet beskattet i Danmark eller noget andet land.
Kontoen har uanset selskabets likvidation den 15. maj 2007 været anvendt af klageren frem til den 12. april 2010. Der er i perioden fra den 23. februar 2007 til den 26. juni 2009 overført penge fra kontoen direkte til klageren og klagerens ægtefælles konto i F1-bank med i alt 510.682 kr.
På grundlag heraf, herunder klagerens funktion som direktør i selskabet, må de omhandlede indsætninger på det omhandlede selskabs konto i indkomstårene 2007 - 2010 på henholdsvis i hvert fald i alt 751.116 kr., i alt 451.871 kr., i alt 316.918 kr. og i alt 32.450 kr. anses for skattepligtig maskeret løn til dig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Klageren har været direktør i G13 Ltd. i den omhandlede periode, og selskabet har både formelt og reelt godtgjort, at selskabets post skulle sendes til din privatadresse, hvor det omhandlede selskab var registreret.
Selskabets konto i en færøsk bank har ligeledes i perioden fra 1. januar 2007 til den 9. februar 2009 uanset selskabets likvidation den 12. maj 2008 været anvendt af klageren.
Indtægterne på selskabets bankkonto er ikke beskattet i Danmark eller i nogen andre lande, og SKAT har oplyst, at en væsentlig del af de omhandlede hævninger på selskabets konto i den færøske bank er blevet anvendt til forbrug i Danmark. Der er tillige i perioden fra den 22. september 2008 til den 2. januar 2009 blevet overført penge fra kontoen direkte til klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti i F1-bank med i alt 135.260 kr.
På grundlag heraf, herunder klagerens funktion som direktør i selskabet, må de omhandlede indsætninger på i alt 114.100 kr. i indkomståret 2008 anses for skattepligtig maskeret løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår dette punkt vedrørende indkomstårene 2007 - 2010, idet skatteankenævnets talmæssige opgørelse ikke anses for påklaget.
Aktionærer beskattes af alt, hvad der af et selskab udloddes til aktionærerne, som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
G13 Ltd.'s konto i en færøsk bank blev i indkomståret 2007 tilført 574.000 kr. fra G1 A/S, og G14 Ltd's konto i samme færøske bank blev i indkomståret 2007 tilført 239.652 kr.
Klageren var eneaktionær og direktør i og bogføringen m.v. i de omhandlede selskaber var mangelfuld, bl.a. hvorfor klageren skal beskattes af 813.652 kr. som maskeret udbytte.
Klageren må ved de omhandlede transaktioner anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5's forstand, og hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder giver støtte for et krav om, at der skal gennemføres en straffesag, førend bestemmelsen kan anvendes, hvorfor SKAT har haft hjemmel til genoptagelse af din skatteansættelse i indkomståret 2007.
Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor for så vidt angår dette punkt.
Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4.
Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Klageren var aktionær og direktør i G15ApS, der var ejer/ bruger af bilerne.
Klageren har ikke fraskrevet sig at benytte de omhandlede biler privat, ligesom klageren ikke løbende har ført kørebog, jf. Højesterets dom af 11. februar 2009, offentliggjort i SKM2009.239.HR. Hertil kommer, at der ikke var egentlige driftsaktiviteter i selskabet, ligesom klagerens ægtefælle havde en længere afstand til sit arbejde i de omhandlede indkomstår.
Klageren har derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren ikke havde rådighed over de omhandlede biler privat, jf. Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.504.HR.
Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår dette punkt, idet skatteankenævnets talmæssige opgørelse ikke anses for påklaget.
Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter.
..."
A har under hovedforhandlingen afgivet forklaring.
Han har blandet andet forklaret, at han er født og opvokset på Færøerne. Han flyttede til Danmark i 1992. Han har taget HF, men han har levet af at dyrke sport først i Y1-land og siden 1992 i Danmark, hvor han har spillet som professionel i S-Klub, Y2-by og Y3-by. I 1998 startede han firmaet vedrørende produktet "IR", som er en slags skovl. "IR" bygger på, at noget kommer ind i én hastighed og komme ud i en anden hastighed. Opfinderen var uddannet flyingeniør, og skovlen kunne noget andet end andre produkter på det tidspunkt. En almindelig skovl.... (Slettet af SKAT) Dengang var et almindeligt produkt en firkantet plade. "IR" tog udgangspunkt i aerodynamik, idet der var en hastighedsforøgelse i skovlen. (Sætning slettet af SKAT). Det var LA, som havde patent på "IR". Skovlen blev oprindeligt produceret på Færøerne af G2. Patentet blev udstedt i 1997, og det var dette firma, som arbejdede med at få produktet ud på markedet. Han stoppede med at dyrke sport i 1998, og han blev på det tidspunkt kontaktet af LL og LA, som bad ham undersøge markedet for skovlene. Han undersøgte det potentielle marked, og da han vendte tilbage, sagde han, at han gerne ville have eneret til visse markeder i stedet for almindelig betaling for sit arbejde. Han etablerede til dette G3 ApS i Y3-by. Produktionen blev fortsat foretaget på Færøerne, mens hans selskab var et salgsselskab. I 2003-2004 kom G2 i økonomiske vanskeligheder på grund af for store udviklingsomkostninger, og selskabet gik konkurs. LA havde pantsat sit patent til F2-bank på Færøerne som sikkerhed for G2s gæld i F2-bank. LA indgik en licensaftale om "IR" med G1 ApS i Y2-by, og licensaftalen blev noteret som gyldig hos Patent- og varemærkestyrelsen. Licensaftalen blev imidlertid bestridt af F2-bank på grund af pantet. I forbindelse med pantsætningen havde LA indgået en tillægsaftale om, at LA havde 12 måneder til selv at sørge for at "løse gælden" med F2-bank, inden F2-bank kunne træde til pantet. F2-bank satte i 2004 en konkurrerende virksomhed i disposition af patentet. F2-bank kørte derudover flere sager mod G1 ApS og LA. En fogedforbudssag ved retten i Y2-by blev afvist. Der blev ført arrestsager og civile sager mod G1 ApS, ham og LA. Hvis det var lykkedes at opnå arrest, kunne G1 ApS ikke forsvare sig mod F2-bank. De besluttede derfor med deres advokat fra LK, at de skulle tage kampen med F2-bank op. Deres eneste mulighed var at overføre penge fra G1 ApS' konto til G14 Ltd. Derfor blev pengene overført til G14 Ltd. Derved kunne G1 ApS opretholde sine forpligtelser over for kunder og føre sag mod F2-bank. F2-bank vandt udlægssagen i patentet i første omgang. Han og LA vandt sagen i landsretten, og pantet på 25 mio. kr. forsvandt. Hvis de ikke havde overført penge til G14 Ltd., kunne de ikke have ført sagerne. De havde fire advokater, herunder en på Færøerne og en i Norge. Han optog selv et lån på 1,8 mio. kr. i F1-bank til at kunne forsvare sine rettigheder. Brevet fra F1-bank af 21. marts 2012 (ekstraktens side 423) vedrører penge, som han har brugt til at forsvare patentet.
G16 blev stiftet i 2007 i Y2-by. Selskabet skulle sælge nyudviklede skovle. Bs patent gik ikke med over i det nye selskab, men rettigheder i øvrigt blev overdraget til G16, som det også fremgår af overdragelsesaftalen. De overdrog al inventar og møbler til G16 fra G1 ApS.
Siden 2007 søgte G1 ApS at sælge så mange skovle som muligt under patentet og derudover at forsvare patentet. Samtlige nyudviklede produkter var overdraget til G16. Der blev selvfølgelig lavet bogføring og regnskaber i G1 ApS. Selskabet havde samme adresse på Y4-VEJ i Y2-by, som G16. Den dag, da selskabet gik i betalingsstandsning, forsvandt alt materiale sporløst fra kontoret. Advokat LJ, der var kurator i G1 ApS, afgav forklaring under den straffesag, der har været ført, og LJ forklarede, at alle bilag for alle selskaberne var fundet "her til morgen" den dag, hvor kurator afgav forklaring. Bilagene blev aldrig fremlagt. Alle bilag i skattesagen er bilag, som er fremskaffet ved at ringe til kreditorer. De eneste, som ikke ville udlevere bilag og regninger var advokatfirmaet RI. Både advokat JC og kurator i G15 ApS har rykket advokatfirmaet RI for bilag uden held. De indsætninger, som sagen omhandler, har ikke noget med G16 at gøre.
Han kan ikke huske detaljer for 9 år siden, og han vil ikke gætte på, hvad der skete. Overførslen på 39.000 kr. fra G16 A/S til G14 Ltd. den 1. maj 2007 (ekstraktens side 497) drejede sig formentligt om køb af reservedele eller lignende. Der er et fakturanummer på posten, men da han ikke har en faktura, kan han ikke sige, hvad det præcist dækker over. Når han ser fakturaen (ekstraktens side 238), husker han, at regningen drejede sig om 3 prototyper.
Fakturaen til "IR" (ekstraktens side 204-205) drejede sig om nogle sensorer, der blev monteret på skovlene, som G1 ikke kunne betale, og som derfor blev betalt af G14 Ltd.
Bilaget stilet til IR ApS (ekstraktens side 207) vedrører en regning fra den færøske advokat, som bistod med en sag ved retten i Y2-by. Regningen blev betalt fra kontoen hos G14 Ltd., da der var søgt arrest i G1 ApS' konto.
Bilaget, som er en indkaldelse til møde i fogedretten til G1 ApS (ekstraktens side 210), drejede sig om en sag vedrørende reparation af nogle skovle, som blev repareret i Ålborg. Da G1 ApS ikke havde penge til at betale med, blev beløbet betalt af G14 Ltd.
Posten på 154.000 kr. (ekstraktens side 497) skulle dække de omkostninger hos advokatfirmaet KH, der fremgår af brev af 28. marts 2007 (ekstraktens side 213).
Bilaget af 21. marts 2012 til G1 ApS fra G4 A/S (ekstraktens side 215) vedrører en restbetaling for en bil, som G14 Ltd. foretog på vegne G1 ApS. Han mener, at det var en Mercedes kassevogn, som var ejet af G1 ApS.
Brevet fra advokatfirmaet R2 af 17. januar 2007 (ekstraktens side 217) vedrører et svejseapparat, som G1 ApS havde købt hos G5 A/S, og hvor G14 Ltd. dækkede udgiften.
Opgørelsen af 6. december 2006 til G16 Ltd. (ekstraktens side 219) drejede sig om reklamer til G1 ApS, som havde binavnet IR ApS. Han ved ikke, hvorfor G16 Ltd. er anført på brevet.
Betalingen på 15.000 kr. den 13. marts 2007 (ekstraktens side 495 og side 221) var til et advokatfirma på Færøerne. G6 var krænker af G1 ApS' rettigheder, og G1 ApS fik nedlagt et fogedforbud mod G6 på Færøerne. G1 ApS skulle stille sikkerhed med 1 mio. kr., og de penge havde G1 ApS ikke. Derfor blev der indgået en aftale i stedet, og der skulle som led i dette betales 15.000 kr. til G6 via dennes advokat.
G1 ApS forsøgte at lave et forlig med G6, men det gik ikke godt, hverken med forliget eller det efterfølgende forløb. Da G1 ApS havde tabt krænkelsessagen i byretten, kærede G1 ApS til landsretten. Regningen (ekstraktens side 237 og 502) vedrørte advokatens møde i landsretten, hvor advokaten skulle møde som vidne.
Afdraget på 35.000 kr. (ekstraktens side 239) vedrørte en gæld, som G1 ApS havde for fragt af nogle skovle. IR Island købte den patenterede skovl fra G1 ApS, og IR Island har derfor indbetalt til G1 ApS. Han har ikke en faktura til IR Island, hverken til note 1 eller 3 - posteringerne 196.640 kr. og 156.736 kr. (ekstraktens side 229-230). Han har sikkert spurgt IR Island om en faktura, men der er ikke kommet svar. Han ved ikke, om selskabet stadig eksisterer.
Hævningen på 100.000 kr. (ekstraktens side 241) vedrørte en skyld til G7. Brevet af 28. april 2008 (ekstraktens side 242) må være en oversigt over gælden til G7.
Fakturaen af 29. maj 2007 (ekstraktens side 243) drejede sig også om prototyper. Det har været ham selv eller en af de 3 andre medarbejdere, som udstedte fakturaen. Han ved ikke, hvordan fakturaen er kommet frem, men det må være sket efterfølgende. Der har været diverse bilag i G14 Ltd., og de blev også opbevaret på Y2-by, selv om selskabet havde adresse i Y4-vej.
Betalingen vedrørende j.nr. 39-67972 (ekstraktens side 244 og 509) vedrørte en kautionsforpligtelse som G1 ApS havde.
G8 A/S, der er anført i note 5 (ekstraktens side 230), har købt en skovl fra G1 ApS. Det var et firma, som havde handlet med G1 ApS, og der skete indbetaling til G14 Ltd.
Fakturaerne (ekstraktens side 246-247) drejede sig også om testmodeller og printmateriale. Det kan være modeller til messer, som de deltog i rundt omkring i verden. Han ved ikke, hvem der udstedte fakturaerne. Hans daværende kone var ikke aktiv i selskabet. Alle ansatte lavede alt på kontoret. Det kan være ham eller en anden på kontoret, der skrev fakturaen. Fakturaen kan have været på en af de andres pc'er. Den kan have ligget på en mail. Alle fakturaer i selskabet blev printet og opbevaret i en mappe på kontoret.
Han kan ikke huske, hvad regningen (ekstraktens side 248 og 510) præcist drejede sig om. Der står, at det er en retsafgift vedrørende en sag på 3 mio. kr.
Bilagene fra 18. marts og 22. april 2008 (ekstraktens side 250-253) drejede sig om gæld til G7, som var tysker.
G15 ApS var 60% ejet af G16. Det blev ejet af diverse investorer fra Færøerne. LA havde udviklet en ny type vindmøllevinge, der byggede på samme principper som skovlen. Selskabets biler blev brugt til at køre ud til potentielle kunder. Han kørte til G19 og andre. Hans private kørsel blev dækket ved at køre deres Chrysler. Det er rigtigt, at han brugte Audien, som stod til hans rådighed. Det var en hvidplade bil. Det var det samme for Lexus'en. G15 ApS var 40% ejet af forsikringsselskabet, og det resterende var ejet af LL, LA og ham. De tre ejede selskabet til 2008. LA ejede 50% mens han og LL ejede resten. Han var ikke ansat i G15 ApS. Selskabet ejede G16, og han var aktiv i alle selskaberne. Han har ikke fået løn af selskabet. Audien kan sagtens have været parkeret hjemme hos ham. Hvis han skulle ud på et skib, har han været hjemme og klæde om. Den anden bil har været hjemme i samme omfang, hvis han skulle hjem for at ordne noget. Bilerne blev anvendt til at køre på arbejde i. Hans opgave var at køre rundt i Danmark, Norge og andre steder. Han var sjældent på kontoret. Han kunne godt være hjemme forbi, men han havde ellers bilen parkeret på Y4-vej, enten foran eller bag ved kontoret. Aftalen var, at han skulle benytte bilerne uindskrænket erhvervsmæssigt. Han skulle bruge Chrysleren privat. Han har 5 børn, og det var derfor ikke muligt at anvende Audien og Lexus'en, som var 2-dørs. Bilerne var ikke forbeholdt ham. De andre ansatte, som alle var ansat i G16, kunne også benytte bilerne. Nøglerne blev på kontoret, hvor de hang i et skab. Både han og de andre medarbejdere kunne altid komme til nøglerne.
Han har været gift med NC, og de har 4 børn sammen. Børnene er i dag 17, 16, 11 og 8 år. Han har derudover et barn på 22 år. NC er sygeplejerske og har arbejdet i Y2-by. Hun har senere været ansat på Y5 sygehus. Det har hun formentligt været siden 2011 eller 2012. Han kan ikke huske det præcist. Børnehaven lå 75-100 meter fra deres bolig. Skolen ligger maksimalt 500 meter fra deres bolig. De afleverede begge børn afhængigt af, hvem der var hjemme. Han brugte ikke Audien eller Lexus'en til at køre børnene i skole. Han brugte i så fald Chrysleren. Børnene har sikkert været inde i bilerne på et eller andet tidspunkt. Hvis han skulle et sted hen og var på vej på arbejde eller til et møde, har han sikkert haft et barn med i bilen, hvis han skulle aflevere.
Lexus'en var god, fordi han kørte lange distancer. Han kørte også i Rusland, og Lexus'en kunne køre i sne og andet, hvilket var meget hensigtsmæssig. Han og NC blev skilt i 2010/2011. Der blev ført køreplan over, hvor han kørte, og hvor langt han kørte. Han udfyldte også arbejdssedler. De er væk sammen med det andet bilagsmateriale. Han har ikke ført egentlig kørebog.
Han stiftede i 2003 selskabet G13 Ltd. for, at det skulle være nemmere at komme ind på markedet i Spanien og Afrika. Alt bilagsmateriale derfra er forsvundet. Umiddelbart havde de succes på disse markeder. Han har haft både spanske og afrikanske kunder. Indtægterne indgik i første omgang til G1 ApS, og senere blev indtægterne betalt ind i G16. Selskabet i Y3-by, IR ApS, forestod salget før G1 ApS. G14 Ltd. blev stiftet i England med henblik på at udvikle en ny type skibspropel sammen med et engelsk selskab. Det blev ikke til noget på grund af problemerne med F2-bank. I G13 Ltd. var der salg, som relaterede sig til G3 ApS i Y3-by.
Han blev først opmærksom på tvangsopløsningen, da SKAT gjorde ham opmærksom på det. Det var det engelske selskab, som etablerede G14 Ltd., og det var også det selskab, der sammen med hans "papfar" OJ skulle stå for regnskaberne. Han tjekkede ikke regnskaberne. Hans kone var ikke sekretær i praksis. Det var pro forma, og selskabet skulle indgå i et joint venture i England. Det kunne også have været OJ, men han var bogholder. Han valgte en færøsk bank, fordi han har relationer dertil. Det var nemmest og mest praktisk for ham. Kontiene har også været anvendt til betalinger af regninger som gennemgået tidligere. Kontiene har ikke været brugt privat.
Forevist postering løbenummer 34 vedrørende betaling af 99.958 kr. til G9 (ekstraktens side 544) forklarede A, at der blev købt møbler til kontoret hos G1 ApS. På papiret var det kun ham, som var ansat, men der var reelt 6 personer på kontoret. Der blev flere medarbejdere, da han stiftede G16. Han startede i januar 2007, og der blev derefter ansat flere medarbejdere. Da de var flest medarbejdere, var de 10 på kontoret. Beløbet kan være udlagt af G1 ApS.
De renoverede deres køkken omkring 2004-2005. Det blev betalt ved et lån hos F1-bank. Posteringen løbenummer 60 (ekstraktens side 545) drejede sig om et lån til en medarbejder, der skulle have nyt køkken.
Posteringen løbenummer 69 (ekstraktens side 545) vedrørte køb af et ur til en sælger som hed ÆE. Han fik et ur, fordi han havde arbejdet længe i og godt for G1 ApS. Han arbejdede også for G16.
OJ var selvstændig bogholder for alle selskaberne.
Betalingen på 133.303 kr. under løbenummer 73 (ekstrakten side 546) til G10 vedrørte køb af reklametøj til skippere. Det var regn og fleecejakker.
Det er korrekt, at han fik en søn den 21. juni 2008.
Posteringerne løbenummer 94 og 99 (ekstraktens side 546-547) dækker over køb af messetøj, hvor alle skulle have ens tøj.
Posteringen løbenummer 102 dækker over en rejse til LL, som var ejer i G15 ApS.
Han kan ikke huske, hvad der er købt i urforretningen under løbenummer Det var "som sådan" ham, der varetog posteringerne. Det kunne også være LL, der typisk var et ½ år i Danmark og et ½ år i Kina. Han kan ikke huske, om nogen af posteringerne er foretaget af LL.
Han kan ikke huske betalingen til G11. Det er muligt, at de har købt Chrysleren hos G11. Han mener, at Chrysleren blev serviceret lokalt.
Beløbet på 1,7 mio. kr. (ekstraktens side 506) vedrørte nogle anparter i G15 ApS, som blev solgt til et forsikringsselskab. G14 Ltd. var sælger, og anparterne blev solgt via advokatkontoret. Beløbet på 1,7 mio. kr. er beskattet med ca. 895.000 kr. og en bøde på 1 mio. kr. Han har været i fængsel i 6 måneder for det beløb. Beløbet blev netop brugt til køb af barnevogn og ure, og han var derfor skattepligtig af de 1,7 mio. kr., hvilket han har anerkendt.
Parternes synspunkter
Af As sammenfattende processkrift af 6. april 2016 fremgår følgende:
"...
Til støtte for de nedlagte påstande for indkomstårene 2007-2010 Vedrørende beskatning af aktieindkomst og anden personlig indkomst gøres det i første række gældende,
- at sagsøger ikke anses for ejer af bankkontiene i F3-bank og som følge heraf ikke kan være skattepligtig af indsættelser på disse konti i henhold til statsskattelovens § 4, idet sagsøger ikke er rette indkomstmodtager til indsættelserne.
Til støtte for de nedlagte påstande for indkomstårene 2007-2010 vedrørende beskatning af aktieindkomst og anden personlig indkomst gøres det i anden række gældende,
- at sagsøger ikke kan anses for værende skattepligtig af maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, idet der ikke er tilgået sagsøger noget beløb via bankkontiene i F3-bank, der er oprettet i navnene G13 Ltd. og G14 Ltd.,
- at sagsøger ikke er skattepligtig af anden personlig indkomst hen set til, at de midler, som er indsat på bankkontiene i F3-bank oprettet i navnene G13 Ltd. og G14 Ltd., på intet tidspunkt har været til disposition for sagsøgers private råden.
Til støtte for de nedlagte påstande for indkomståret 2007 vedrørende beskatning af aktieindkomst og anden personlig indkomst gøres det i tredje række gældende,
- at de af skattemyndighederne gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at skattemyndighederne ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, idet det gøres gældende, at det ikke er korrekt som hævdet af skattemyndighederne, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, da sagsøger hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dennes skatteansættelse for indkomståret 2007 er foretaget af skattemyndighederne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,
-at de af skattemyndighederne gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 sammenholdt bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor skattemyndighederne mener, at sagsøger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sin skatteansættelse for indkomståret 2007, hvilket begrundelseskrav skattemyndighederne på ingen måde har opfyldt i nærværende sag,
- at de af skattemyndighederne gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at skattemyndighederne ikke har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.,
- at de af skattemyndighederne gennemførte forhøjelser er ugyldige under hensyntagen til, at skattemyndighederne ikke har begrundet overholdelsen af reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Til støtte for de nedlagte påstande for indkomstårene 2008-2010 vedrørende beskatning af personlig indkomst vedrørende værdi af fri bil gøres det helt overordnet gældende,
- at de i sagen omhandlede biler - en Audi A5 (reg.nr. Q) og Toyota Lexus (reg.nr. Q1) - ikke har været stillet til rådighed for sagsøgers private benyttelse, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.
- Ej grundlag for at statuere rette indkomstmodtager
Det gøres gældende, at sagsøger ikke er rette indkomstmodtager og skattepligtig af de indtægter, der i indkomstårene 2007-2010 er indsat på bankkontiene på Færøerne tilhørende G13 Ltd. og G14 Ltd., dvs. bankkonto nr. X1 og bankkonto nr. X2. Det bemærkes i den forbindelse, at der mellem parterne er enighed om, at de to konti ikke var ejet af sagsøger men derimod af G14 Ltd. og G13 Ltd.
I skatteretlig henseende skal indtægter og udgifter henføres til rette indkomstbærer og rette udgiftsbærer, jf. statsskattelovens §§ 4-6.
Skatteretten anses som udgangspunkt for et selvstændigt regelsystem, der er uafhængigt af andre civil- eller offentligretlige regelsystemer. Desuagtet er det den almindelige opfattelse i såvel teori som praksis, at civilretten er styrende for skatteretten, jf. Højesterets dom af den 23. juni 2004 offentliggjort i TfS2004.542 (SKM2004.297.HR).
Det fremgår af TfS2004.542 (SKM2004.297.HR), at den civilretlige kvalifikation som udgangspunkt bliver afgørende for den skatteretlige kvalifikation, medmindre andet følger af lovens ordlyd eller forarbejder.
Med udgangspunkt i dette skatteretlige princip gøres det gældende, at sagsøger ikke er rette indkomstmodtager af de indtægter, som er indsat på bankkontiene tilhørende G13 Ltd. og G13 Ltd., idet sagsøger på intet tidspunkt har haft et civilretligt krav, der modsvarer de indtægter, som er indsat på kontiene, hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning i henhold til statsskattelovens § 4.
Videre følger det af selskabsskattelovens § 1, at selvstændige juridiske enheder er fuldt skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven, såfremt de er hjemmehørende i Danmark. Fuld skattepligt til Danmark forudsætter herefter i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at selskaberne er registreret i Danmark, eller at selskabernes ledelse har haft hovedsæde i Danmark.
Selskaberne G13 Ltd. og G14 Ltd. er selvstændige juridiske enheder, som på intet tidspunkt har været registreret i Danmark, hvilket også fremgår af side 5 og 6 i SKATs afgørelse dateret den 26. oktober 2011, jf. herved bilag 11. G13 Ltd. og G14 Ltd. har derfor på intet tidspunkt opfyldt forudsætningerne for fuld skattepligt til Danmark i henhold til selskabsskattelovens § 1.
Landsskatteretten har i sin afgørelse anført, at det konkret ikke er afgørende for vurderingen af, hvem der er rette indkomstmodtager til de i sagen omhandlede beløb, om G13 Ltd. og G14 Ltd. er selvstændige skattesubjekter, idet vurderingen af rette indkomstmodtager - ifølge Landsskatteretten - alene vedrører til hvem, de omhandlede beløb reelt og endeligt er tilgået. Landsskatteretten er således enig i, at det i forhold til vurderingen af spørgsmålet om rette indkomstmodtager generelt er afgørende at få klarlagt, hvorvidt der i relation til selskaber er tale om selvstændige skattesubjekter, men Landsskatteretten finder det konkret ikke afgørende. Landsskatteretten har imidlertid ikke i sin afgørelse af den 9. marts 2015 begrundet, hvorfor det i nærværende sag ikke er afgørende.
Skattemyndighederne har ved sin afgørelse dateret den 26. oktober 2011, jf. bilag 11, anført, at G13 Ltd. og G14 Ltd. ikke kan anerkendes som selvstændige skattesubjekter, idet der henvises til retspraksis offentliggjort i henholdsvis TfS2007.540 (SKM2007.308.HR) og TfS2007.263 (SKM2007.183.HR).
Højesteretsdommene offentliggjort i henholdsvis TfS2007.640 (SKM2007.308.HR) og TfS2007.263 (SKM2007.183.HR) kan imidlertid ikke anvendes til støtte for den opfattelse, at selskaberne G13 Ltd. og G14 Ltd. ikke kan anerkendes som selvstændige skattesubjekter. Dette fordi der har været aktivitet i begge selskaber, idet selskaberne har indgået i den koncern, som har forestået produktion, salg og udvikling af skovle.
Da begge de i sagen omhandlede selskaber er selvstændige juridiske enheder, er der som følge heraf ikke grundlag for at anse sagsøger som rette indkomstmodtager af selskabernes skattepligtige indtægter.
Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøger derfor ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af de indtægter, som måtte være tilkommet selskaberne via overførsler til deres bankkonti, hvorfor der ikke er grundlag for skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers aktieindkomst i indkomståret 2007 med kr. 813.562 og personlige indkomst for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 752.116, kr., 565.971, kr. 450.918 og kr. 68.856.
Ej grundlag for beskatning af maskeret udlodning som aktieindkomst
Det gøres gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er grundlag for at beskatte sagsøger af i alt (kr. 574.000 og kr. 239.651,68) = kr. 813.652 i indkomståret 2007 som maskeret udlodning, idet beløbene vedrører indsætninger på en mellemregning, som ikke er foretaget i sagsøgers interesse.
Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Dette udbyttebegreb skal forstås bredt og omfatter således udover deklareret udbytte tillige udbytteoverførsler i en anden retlig form, hvorved der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2.
Ligningslovens § 16, stk. 1, vil således give anledning til korrektion, hvor et selskab afholder private udgifter til f.eks. beklædning, ferie, bolig m.v., og hvor afholdelsen fradrages i selskabet som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men på den anden side ikke selvangives af aktionæren.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at de i sagen omhandlede indsætninger - på henholdsvis kr. 574.000 og kr. 239.651,68 kr. ikke har fundet sted som led i en privat disposition eller i øvrigt i sagsøgers private interesse.
Til støtte herfor skal der henvises til regneark med tilhørende bilag, der er fremlagt i sagen som bilag 9.
G1 ApS, der havde retten til at producere og sælge en bestemt type lilleskovle, indsatte på de i sagen omhandlede bankkonti - tilhørende selskaberne G13 Ltd. og G14 Ltd. - i indkomståret 2007 beløb for i alt (kr. 574.000 og kr. 239.651,68) = kr. 813.652. Disse indsætninger fandt sted med henblik på at dække de betalinger, som G14 Ltd. havde foretaget på vegne af G1 ApS, idet sidstnævnte selskab manglede likviditet som af følge af bl.a. omkostningskrævende patent- og fogedforbudssager, der blev ført i henholdsvis Norge og på Færøerne.
Til sagens fulde oplysning skal det fremhæves, at G1 ApS havde binavnet IR ApS i perioden 31. oktober 2003 - 16. juni 2008, jf. bilag 18.
Det er en fejl, at beløbet på kr. 574.000 først passerede selskabet G13 Ltd., idet beløbet rettelig burde være indsat direkte på G14 Ltd.'s konto. Af det fremlagte regneark fremgår for så vidt angår indsætningerne på kr. 574.000 og kr. 239.651,68, at disse indsætninger alene vedrører mellemregninger mellem selskabet G1 ApS og G14 Ltd., jf. bilag 9.
Vedlagt regnearket er endvidere bilag, som klart støtter det forhold, at G14 Ltd. har afholdt omkostninger på vegne af G1 ApS, hvorfor indsætningerne alene er udtryk for mellemregninger mellem de to selskaber, jf. bilag 9.
Sammenfattende gøres det gældende, at indsætningerne således ikke er foretaget i sagsøgers interesse og ikke er af privat karakter, hvorfor der ikke i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A er grundlag for den af skattemyndighederne gennemførte forhøjelse af sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2007 med i alt kr. 813.652.
Ej grundlag for beskatning af indsætninger som personlig indkomst
Det gøres gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2007-2010 med henholdsvis kr. 752.116, kr. 565.971, kr. 450.918 og kr. 68.856, idet indtægterne, der er tilgået bankkontiene tilhørende henholdsvis G13 Ltd. og G14 Ltd., alene vedrører aktivitet i selskaberne og er sagsøgers personlige skatteansættelser fuldstændig uvedkommende.
Til støtte herfor skal der henvises til, at der har været et forretningsmæssigt incitament til at have de i sagen omhandlede selskaber og bankkonti.
Af overdragelsesaftalen fremlagt som bilag 8 fremgår det, at G16 A/S overtog en række materielle og immaterielle anlægsaktiver fra G1 ApS. Det blev i forbindelse med overdragelsen aftalt, at øvrige aktiver, herunder varelager, tilgodehavender m.v., skulle forblive hos sælger - dvs. G1 ApS. Dette på grund af ovennævnte patent og fogedforbudssager, der blev ført i henholdsvis Norge og på Færøerne.
Endvidere blev det aftalt, at alle serviceforpligtigelser overfor kunder med levering i 2006 og tidligere skulle honoreres af G1 ApS.
Indsætningerne på de i sagen omhandlede bankkonti vedrører alene mellemregninger i forbindelse med afholdelse af udgifter på vegne af andre selskaber i koncernen som følge af blandt andet ovennævnte overdragelse, hvortil der henvises til regneark med tilhørende bilag, der er fremlagt som bilag 10.
I forlængelse heraf skal der videre henvises til, at skattemyndighederne efter fremsendelsen af sit forslag til afgørelse har fundet det godtgjort, at en række indsætninger på i alt kr. 296.956,75 fra G15 ApS er refusion af udlæg relateret til køb af en 3D printer betalt til firmaet G12 via advokatfirmaet LA, hvortil der henvises til side 27 i SKATs sagsfremstilling dateret den 26. oktober 2011, jf. bilag 11.
Indsætningerne vedrører i det væsentligste dækning af udlæg eller afholdelse af udgifter, som er sket på vegne af andre selskaber i koncernen, herunder på vegne af G1 ApS, idet dette selskab havde likviditetsproblemer som følge af de ovennævnte patent og fogedforbudssager.
Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for et beskatte sagsøger som følge af indsætninger på de i sagen omhandlede bankkonti, hvorfor der ikke er grundlag for skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 752.116, kr., 565.971, kr. 450.918 og kr. 68.856.
Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil som personlig indkomst
Det gøres gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er grundlag for at beskatte sagsøger af værdi af fri bil som personlig indkomst i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 125.728, kr. 68.579 og kr. 96.980.
Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.
Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.
Helt overordnet kan det fremhæves, at sager omkring beskatning af værdi af fri bil typisk opstår i situationer, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bil til rådighed, og bilen har stået parkeret udenfor den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.
I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er skattemyndighederne, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til fri rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i praksis og Kammeradvokatens egen procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR, hvoraf der fremfår følgende:
"...
det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabs og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen.
..."
Som det fremgår samme sted i Kammeradvokatens procedure, har der igennem årene udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til privat rådighed for privat benyttelse, hvis den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt der 1) er sammenfald mellem selskabets adresse og privatadressen, eller 2) bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.
I nærværende sag er der ikke sammenfald mellem selskabets adresse og sagsøgers privatadresse, ligeledes som de i sagen omhandlede biler ikke har holdt parkeret på sagsøgers bopæl udenfor normal arbejdstid.
I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det ikke er op til sagsøger at bevise, at de i sagen omhandlede biler ikke var parkeret ved sagsøgers private bopæl udenfor normal arbejdstid. Dette fordi skattemyndighederne som udgangspunkt har bevisbyrden for et givent faktum til støtte for at kunne rette et krav mod skatteyder, jf. eksempelvis SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. januar 2014 (LSR's j.nr. 13-0095164).
Da skattemyndighederne ikke har ført bevis for, at ovennævnte to forudsætninger er opfyldte, gælder formodningsreglen således ikke for sagsøger, hvorfor det er op til sagsøgte konkret at bevise, at sagsøger havde de i sagen omhandlede biler til rådighed til privat kørsel, jf. SKM2014.504.HR. Denne bevisbyrde har sagsøgte heller ikke løftet.
—— o ——
Såfremt det imod forventning lægges til grund, at sagsøger er omfattet af ovennævnte formodningsregel, er det dog særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anført alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Skatteyder kan bl.a. afkræfte den omtalte formodningsregel, når skatteyder er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.
Det er imidlertid ligeledes særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse - også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.
Til herfor skal der også henvises til retspraksis offentliggjort i TfS2002.439 (SKM2002.270.VLR), TfS 2002, 950 og TfS2002.1095 (SKM2002.612.DEP), TfS2004.183 (SKM2004.85.ØLR), TfS2006.12 (SKM2005.503.ØLR), TfS 2006, 380 og TfS 2010, 423.
Endvidere kan der henvises til en omfattende administrativ praksis, herunder Landsskatterettens kendelse af den 8. november 2006 (LSR's j.nr. 2-1-1907-1129), Landsskatteretten kendelse af den 10. december 2009 (LSR's j.nr. 09-00195), Landsskatterettens kendelse af den 15. oktober 2010 (LSR's j.nr. 09-02699) og Landsskatterettens kendelse af den 6. december 2011 (LSR's j.nr. 10-01830).
Af nyere administrativ praksis på området kan endvidere henvises til tre kendelser afsagt af Landsskatteretten. Dette er henholdsvis Landsskatterettens kendelse af den 29. april 2013 (LSR's j.nr. 11-0297456) og Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (LSR's j.nr. 13-0020706).
Af ovennævnte praksis kan det konstateres, at der ved den konkrete vurdering af spørgsmålet om rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 for det første skal lægges vægt på formålet med erhvervelsen, for det andet om der foreligger observationer af privat kørsel, og endelig for det tredje om der er mulighed for at få kørselsbehovet dækket på anden vis.
Lægges det til grund, at sagsøger er omfattet af formodningsreglen, er det således ovennævnte tre momenter, der i nærværende sag er afgørende for, hvorvidt de i sagen omhandlede biler har været stillet til rådighed for sagsøgers private benyttelse i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
I forlængelse heraf skal det for det første bemærkes, de i sagen omhandlede biler har været anvendt til brug for erhvervsmæssig kørsel. Bilerne er således blevet anvendt i forbindelse med diverse mødeaktiviteter, herunder møder med samarbejdspartnere m.v.
For det andet skal det bemærkes, at der ubestridt ikke er foretaget observation af sagsøgers private kørsel i de i sagen omhandlede biler.
For det tredje skal det endeligt bemærkes, at der mellem parterne er enighed om, at sagsøgers ægtefælle havde en Grand Chrysler Voyager i perioden 28. februar 2007 - 15. november 2011, hvorfor sagsøger og dennes familie havde en privat bil til rådighed for deres private kørselsbehov.
Uanset at sagsøgte ved ovennævnte forhold konkret har afkræftet, at bilerne er anvendt privat, er sagsøger imidlertid ikke omfattet af formodningsreglen, idet bilerne ikke har stået parkeret ved sagsøgers private bopæl udenfor normal arbejdstid.
Det gøres således på baggrund af ovenstående praksis sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorfor der ikke er grundlag for skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers personlige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 125.728, kr. 68.579 og kr. 96.980.
Ej grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007
Det gøres gældende, at der ikke i henhold til i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kan ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 på baggrund af de omtalte bestemmelser.
Skattemyndighedernes adgang til at foretage ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår således af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skattemyndighedernes frist for at gennemføre en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt udløber den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
I nærværende sag har skattemyndighederne gennemført forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelser med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvoraf der fremgår følgende:
"...
§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
...
Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
..."
Opmærksomheden henledes videre på, at det fremgår af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. at en ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 kun kan foretages, såfremt den varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26.
Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition på, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Videre skal der henvises til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 sammenholdt med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor skattemyndighederne mener, at skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
I forhold til begrundelseskravet kan det helt overordnet anføres, at det af forvaltningslovens § 22 følger, at når en afgørelse skal meddeles skriftligt, skal den ledsages af en begrundelse. Herefter følger det af fast praksis, hvortil der henvises til FOB 1989.171, at begrundelsen indholdsmæssigt skal give en forklaring på, hvorfor afgørelsen fik det pågældende indhold. Som det vil fremgå nedenfor, er skattemyndighedernes begrundelse i forhold til den ekstraordinære genoptagelse særdeles kortfattet.
Om anvendelsen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår der af side 3 i afgørelsen dateret den 26. oktober 2011, jf. bilag 11, alene følgende:
"...
Ansættelsen for indkomståret 2007 er ændret ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet du anses for forsætligt eller groft uagtsomt, at have bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du bl.a. har undladt at oplyse/selvangive indtægter hidrørende fra bankkonti på Færøerne.
..."
I skattemyndighedernes afgørelse dateret den 26. oktober 2011 er der ikke givet en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor skattemyndighederne er af den opfattelse, at sagsøgers disposition i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2007 udgør et strafbart forhold, jf. bilag 11.
Det har selvsagt aldrig været lovgivers intention, at undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skulle kunne bringes i anvendelse med en så kortfattet begrundelse.
Det følger af Landsskatterettens kendelse af den 6. juli 2004 (LSR's j.nr. 2-1-1898-0385), Landsskatterettens kendelse af den 22. oktober 2004 (LSR's j.nr. 2-3-1919-1504) og Landsskatterettens kendelse af den 28. marts 2008 (LSR's j.nr. 2-4-18411341), at hvis skattemyndighederne vil gennemføre en indkomstforhøjelse med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, er det en betingelse herfor, at såvel agterskrivelsen som afgørelsen indeholder en nærmere omtale af, at der er tale om en ekstraordinær genoptagelse samt en udførlig begrundelse for, hvorfor skattemyndighederne finder, at der er hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26.
Hertil kommer, at skattemyndighederne ikke ved sin afgørelse af den 26. oktober 2011 behørigt har begrundet, hvorfor reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 efter skattemyndighedernes opfattelse er overholdt, jf. bilag 11.
Det gøres således gældende, at skattemyndighederne ikke har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorved forhøjelsen af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 er ugyldig, jf. Landsskatterettens kendelse af den 2. november 2011 (LSR's j.nr. 06-03756) og Retten i Aarhus' dom af den 17. april 2012 offentliggjort i TfS2012.501 (SKM2012.390.BR).
Det er ubestridt sagsøgte, der har bevisbyrden for, at reaktionsfristen er opfyldt, og sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde ved alene at henvise til nogle helt overordnede betragtninger.
I forlængelse heraf er det videre væsentligt at fremhæve, at skattemyndighederne slet ikke har omtalt den pågældende bestemmelse ved afgørelsen af den 26. oktober 2011.
Det kan herefter konstateres, at skattemyndighederne således tillige ikke i sin afgørelse af den 26. oktober 2011 har omtalt, hvornår oplysningerne, der ligger til grund for nærværende sag, har været tilgængelige for skattemyndighederne.
Forhøjelsen vedrørende indkomståret 2007 er derfor ugyldig, allerede fordi skattemyndighederne ikke har begrundet, hvorfor skattemyndighederne mener at have iagttaget fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., herunder hvornår de relevante oplysninger har været tilgængelige.
Sammenfattende gøres det således gældende, at skattemyndighederne ikke i nærværende sag har iagttaget fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og ikke er fremkommet med en behørig begrundelse for bestemmelsernes anvendelse, hvorfor der således tillige på den baggrund ikke er grundlag for en forhøjelse af sagsøgers aktieindkomst og personlig indkomst for indkomståret 2007 med henholdsvis kr. 813.652 og kr. 752.116.
..."
A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 6. april 2016 anført følgende anbringender:
"...
Overordnet gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 9. marts 2015.
1. FORHØJELSER AF PERSONLIG INDKOMST SOM FØLGE AF INDSÆTTELSER
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forhøjelserne af sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 752.116,-, kr. 565.971,-, kr. 450.918,- og kr. 68.856,-, som følge af indsættelser på bankkonti.
Efter statsskattelovens § 4 er sagsøgeren skattepligtig af sine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at de i sagen omstridte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgeren bl.a. har været bestemmende og enerådende over G14 Ltd. og G13 Ltd.'s konti, og hvor der er foretaget betydelige hævninger af privat karakter fra selskabernes konti samt overførsler direkte til sagsøgeren og dennes hustrus konti, påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde, førend det kan anses for dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst. Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.
Det udøvede skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at de skønsmæssige forhøjelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, jf. bl.a. UfR2005.3167.H (SKM2005.368.HR), UfR 2009.476/2 H (SKM2009.37.HR) og UfR2016.191.H (SKM2015.615.HR). Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.
Dette gælder ligeledes forhøjelser, der er foretaget på baggrund af en konkret gennemgang af det foreliggende materiale, jf. SKM2007.130.VLR, hvor skattemyndighederne i stedet for at foretage skønsmæssige ansættelser havde valgt at foretage ansættelserne på baggrund af en konkret gennemgang og kontrol af noget bilagsmateriale. Under de omstændigheder fandt landsretten, at skattemyndighedernes ansættelse - i lighed med en skønsmæssig ansættelse - alene kunne tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgjorde, at ansættelserne var åbenbart urimelige eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det kan lægges til grund, at sagsøgeren havde rådighed over de omhandlede konti, jf. stævningens side 10, 3. afsnit. I den forbindelse bemærkes det, at den civilretlige adkomst til bankkonti ikke er afgørende for vurderingen af, hvem der er rette indkomstmodtager til de omhandlede indsætninger, jf. bl.a. TfS2004.542 (SKM2004.297.HR), TfS2007.640 (SKM2007.308.HR) og princippet i UfR2011.1458H (SKM2011.209.HR).
Sagsøgeren var ejer og direktør i selskabet G14 Ltd. og G13 Ltd. Det er ubestridt, at der ikke har været reel aktivitet i selskaberne. Sagsøgeren har således også overfor SKAT oplyst, at der ikke var aktivitet i G14 Ltd. (bilag 11, side 6, 6. afsnit).
Selskaberne havde fra 2005 hver især en bankkonto i en færøsk bank, og det er ubestridt, at sagsøgeren havde fuld dispositionsret over disse konti.
G14 Ltd.'s konto blev i indkomstårene 2007-2010 tilført meget betydelige beløb, hvoraf i hvert fald henholdsvis kr. 752.116,-, kr. 451.871,-, kr. 316.918, og kr. 32.450, må anses som tilgået sagsøgeren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Af sagens oplysninger fremgår det, at kontoen, uanset G14 Ltd.'s likvidation den 15. maj 2007, har været anvendt af sagsøgeren frem til den 12. april 2010.
I perioden den 23. februar 2007 til den 26. juni 2009 er der fra kontoen overført kr. 510.682,- til sagsøgerens og sagsøgerens ægtefælles konti i F1-bank.
G13 Ltd.'s konto blev i indkomståret 2008 tilført meget betydelige beløb, hvoraf i hvert fald kr. 114.100,- må anses som tilgået sagsøgeren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Kontoen har, uanset G13 Ltd.'s likvidation den 12. maj 2008, været anvendt af sagsøgeren frem til den 9. februar 2009.
I perioden den 22. september 2008 til 2. januar 2009 er der overført kr. 135.260,- til sagsøgerens og sagsøgerens ægtefælles konti i F1-bank.
Derudover er en væsentlig del af hævningerne fra G14 Ltd. og G13 Ltd.'s konti sporet til forbrug i Danmark af privat karakter, herunder køb af ure, smykker, (Sætning redigeret af SKAT, grundet tavshedspligt) anvendt til private formål (bilag 11, side 6, 6. afsnit).
Endvidere er sagsøgerens konto i F1-bank i 2009 og 2010 blevet tilført henholdsvis kr. 134.000,- og kr. 34.600, fra G15 ApS og G17 ApS (tidligere G18 ApS).
Sagsøgeren har således haft rådighed over og har endvidere disponeret over kontiene. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han ikke er skattepligtig af beløbene, der er indsat på kontiene, jf. UfR 2009.163 H, SKM2010.70.HR, SKM2011.775.HR, SKM2013.613.ØLR og SKM2013.389.ØLR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgeren, dels har haft rådighed over de i sagen omhandlede beløb, og dels rent faktisk har disponeret over disse, så påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde, førende det kan anses for dokumenteret, at forhøjelserne af sagsøgerens indkomst i indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 ikke udgør skattepligtig personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. SKM2008.905.HR og SKM2010.70.HR.
Derudover kan de skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens indkomst alene tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at forhøjelserne hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.
Sagsøgeren har fremlagt udskrift af regneark med bilag (bilag 10) til dokumentation for, at de pågældende forhøjelser ikke vedrører sagsøgerens skatteansættelse. Bilag 10 godtgør ikke, at de pågældende forhøjelser ikke er sagsøgerens skatteansættelse vedkommende.
Bevisværdien af det af sagsøgeren udarbejdede bilag 10 er yderst beskeden bl.a. henset til, at det udarbejdede materiale ikke tager højde for samtlige indsætninger og hævninger samt start og slut saldo på de pågældende konti. Hertil kommer bl.a., at de påståede refusioner af udlæg ikke beløbsmæssigt og tidsmæssigt stemmer overens med de pågældende hævninger. Endvidere vedrører underbilagene i flere tilfælde andre selskaber, end det selskab som sagsøgeren anfører, at der skulle være afholdt udlæg for.
Henset til, at sagsøgeren har været bestemmende og enerådende over selskabernes konti, samt at der er foretaget betydelige hævninger af privat karakter fra selskabernes konti samt overførelser direkte til sagsøgeren og dennes hustrus konti, er der anledning til at stille yderst strenge dokumentationskrav for, at de pågældende forhøjelser ikke er skattepligtig indkomst. Hertil kommer, at der ikke foreligger regnskabs-, bogførings-eller bilagsmateriale for selskaberne.
Sagsøgeren har ikke med de fremlagte bilag dokumenteret, at de pågældende forhøjelser ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, og sagsøgeren har som følge heraf ikke godtgjort, at det udøvede skøn hviler på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der er derfor heller ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.
Det af sagsøgeren anførte om opmagasinering hos 3. mand af regnskabsmateriale vedrørende overførelserne fra G17 ApS og G15 ApS til sagsøgerens konto (replikkens side 7, 5. afsnit) kan ikke føre til et andet resultat.
Det bestrides, at sagsøgeren ikke var bekendt med, at G14 Ltd. og G13 Ltd, var likvideret/tvangsoplyst pr. henholdsvis 15. maj 2007 og 12. maj 2008. Endvidere bestrides det, at det påhviler sagsøgte, at godtgøre, at dette er tilfældet.
I øvrigt bemærkes det, at det ikke er afgørende, om sagsøgeren var bekendt med at selskaberne var likvideret/tvangsopløst. Sagsøgeren har dels haft rådighed over de i sagen omhandlede beløb, og dels rent faktisk har disponeret over disse. Hertil kommer bl.a., at der ikke har været drift i selskaberne.
Endelig gøres det gældende, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at hjemvise sagen til SKAT til fornyet behandling.
2. MASKERET UDLODNING
Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne med rette har forhøjet sagsøgerens aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, i indkomståret 2007 med kr. 813.652,-.
Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige almindelig indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
G13 Ltd. og G14 Ltd.'s færøske konti blev i 2007 tilført henholdsvis kr. 574.000,- og 239.652,-, eller i alt kr. 813.652,-, fra G1 ApS.
Sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i G1 ApS. Derudover kan det lægges til grund, at sagsøgeren havde rådighed over de færøske konti, jf. stævningens side 10, 3. afsnit, og sagsøgeren har løbende hævet beløb fra disse konti samt anvendt disse konti til betalinger af privat forbrug mv., jf. ovenfor under pkt. 1.
Sagsøgeren bærer risikoen for, at G1 ApS' bogføring er korrekt og fuldstændig, hvilket den ubestridt ikke var.
Det påhviler herefter sagsøgeren som anpartshaver og direktør at godtgøre, at de pågældende beløb ikke er tilgået sagsøgeren, jf. bl.a. UfR 2008.857/2H (SKM2008.85.HR) og SKM2011.675.ØLR. Dette er ikke godtgjort.
Sagsøgeren har anført, at de pågældende indsætninger vedrører mellemregninger mellem G1 ApS og G14 Ltd.
Dette bestrides som udokumenteret.
Sagsøgeren har i den forbindelse fremlagt udskrift af regneark med bilag (bilag 9) samt bilag 16 og 17 til dokumentation for at den pågældende forhøjelse ikke vedrører sagsøgerens skatteansættelse, men derimod en mellemregning mellem de pågældende selskaber. Bilag 9, 16 og 17 godtgør ikke, at den pågældende forhøjelse ikke er sagsøgerens skatteansættelse vedkommende.
Bevisværdien af det af sagsøgeren udarbejdede bilag 9 er ligesom bilag 10 yderst beskeden bl.a. henset til, at der ikke er underbilag til flere af posteringerne, samt at de underbilag, der er fremlagt i flere tilfælde, vedrører andre selskaber, end det selskab som sagsøgeren anfører, at der skulle være afholdt udlæg for.
3. FRI BIL (G15 APS)
Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af rådighed over fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 4, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2, i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 125.728,-, kr. 68.579,- og kr. 96.980,-.
Efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed, medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilsvarende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4 vedrørende køretøjer, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den ansattes private benyttelse.
Værdien af godet ansættes efter begge bestemmelser efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Opgørelserne af værdien af godet er ubestridt.
Som hovedanpartshaver anses den som ejer eller inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af anpartskapitalen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Da sagsøgeren var hovedanpartshaver G15 ApS indtil den 9. januar 2008, skal sagsøgeren anses som hovedanpartshaver i de omhandlede indkomstår.
Det er ikke den faktiske anvendelse af køretøjet der beskattes, men derimod selve rådigheden.
Bevisbyrden for ikke at have haft en personbil til rådighed for privat kørsel i indkomstårene 2008, 2009 (Audi A5) og 2010 (Toyota Lexus) påhviler sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Sagsøgeren bærer bevisbyrden bl.a. som følge af en række forhold, der også fører til, at ministeriet har løftet bevisbyrden for privat rådighed, hvis retten finder denne påhviler ministeriet:
For det første har sagsøgeren overfor SKAT oplyst, at personbilen af mærket Audi A5 i perioder har været parkeret på sagsøgerens bopæl (bilag 11, side 15, 7. afsnit). Når en skatteyder har parkeret køretøjet på sin private adresse, er der en formodning for, at køretøjet har været til rådighed for privat kørsel, jf. eksempelvis SKM2009.239.HR, UfR2000.329 H, SKM2009.629.VLR og SKM2008.617.ØLR.
For det andet havde sagsøgeren rådighed over selskabets personbil i 2008, 2009 (Audi A5) og 2010 (Toyota Lexus). I den forbindelse skal det bemærkes, at sagsøgeren overfor SKAT bl.a. har oplyst, at han havde en uindskrænket mulighed for at råde over selskabets Audi A5 (bilag 11, side 16, 1. afsnit).
For det tredje var der i de pågældende indkomstår ikke nogen egentlige driftsaktiviteter i selskabet, udover at selskabet ejede immaterielle rettigheder og en printer, der blev anvendt i G16 A/S mod betaling. G16 A/S blev taget under konkursbehandling den 14. oktober 2010.
Derudover fremgår det af selskabets årsrapporter for 2008 (bilag S) og 2009 (bilag T), at G15 ApS' hovedaktivitet var at eje aktiemajoriteten i G16 A/S. Det bemærkes i den forbindelse, at G15 ApS ikke har aflagt årsrapport for 2010.
Herudover havde selskabet efter det oplyste ingen ansatte i den omhandlede periode, hvor sagsøgeren desuden var direktør i selskabet.
Der var således ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen af en Audi A5 og en Toyota Lexus, idet der ikke har været et erhvervsmæssigt kørselsbehov, jf. SKM2014.504.HR.
Hertil kommer for det fjerde, at de pågældende personbiler er særdeles velegnet til privat kørsel, samt at sagsøgeren ikke har fraskrevet sig at benytte de pågældende køretøjer privat.
Herudover foreligger der ikke momenter, der enkeltvist eller samlet kan afkræfte formodningen for, at sagsøgeren har haft privat rådighed over selskabets køretøjer.
Det forhold, at sagsøgerens hustru var registret som ejer af en Grand Chrysler Voyager, årgang 2005, i perioden 28. februar 2007 til den 15. november 2011 kan ikke føre til, at sagsøgeren har godtgjort, at han ikke har rådet over selskabets køretøjer privat. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der en privatbil i husstanden, jf. eksempelvis SKM2009.239.HR, TfS2005,230.HR (SKM2005.138.HR) og UfR 2000.329 H.
I den forbindelse skal det desuden bemærkes, at sagsøgerens ægtefælle i de pågældende år havde længere afstand til sit arbejde.
Der må kræves, at der forelægges et konkret og objektivt konstaterbart bevis for, at køretøjerne aldrig er anvendt til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab. Fremlæggelse af konkret bevis i form af et oprindeligt ført kørselsregnskab er således et helt afgørende beviskrav. jf. SKM2007.522.VLR, der er stadfæstet ved SKM2012.239.HR.
Derudover bestrides det af sagsøgeren anførte om parkering af køretøjerne på sagsøgerens adresse. For så vidt angår sagsøgerens opfordring (1) i processkrift 1 af 21. marts 2016, bemærkes det, at det ikke påhviler sagsøgte at godtgøre, at bilerne har været parkeret på sagsøgerens bopæl.
Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han ikke havde rådighed over de omhandlede køretøjer privat, hvorfor skattemyndighederne med rette har forhøjet sagsøgerens personlige indkomst.
4. SKATTEANSÆTTELSESFRIST INDKOMSTÅRET 2007
Det gøres overordnet gældende, at skatteansættelserne er foretaget rettidigt.
Det gøres gældende, at den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse for skatteansættelserne for indkomståret 2007.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel som nævnt i lovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fremgår det bl.a., at fristen i stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 13 i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.
Det fremgår af skattekontrollovens § 3 13, at skattepligtige omfattet af bestemmelsen er skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer.
Det gøres gældende, at sagsøgeren er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet sagsøgeren bl.a. har haft bestemmende indflydelse over G14 Ltd., G13 Ltd. og G1 ApS.
Derudover er der tale om kontrolleret transaktioner i medfør af skattekontrollovens § 3 B og dermed efter bestemmelsens ordlyd "handelsmæssige eller økonomiske transaktioner".
Skatteansættelserne for indkomståret 2007 er således rettidige, idet den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse for ansættelserne.
Derudover følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller SKATs bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Sagsøgeren har ubestridt ikke ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst medregnet de betydelige beløb, der er indgået på G14 Ltd. og G13 Ltd.'s konti i en færøsk bank, ligesom sagsøgeren ubestridt ikke ved opgørelsen af sin aktieindkomst har medregnet de betydelige beløb, der er tilgået G14 Ltd. og G13 Ltd.'s konti i en færøsk bank fra G1 ApS.
Det følger af skattekontrollovens § 1, at sagsøgeren har pligt til at selvangive sin indkomst. Sagsøgeren har ved ikke at selvangive de pågældende beløb og overførelser og ved at undlade at oplyse SKAT herom, forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2012.138.ØLR, SKM2011.675.ØLR, SKM2011.459.ØLR og SKM2009.789.ØLR.
Derudover fremgår det af SKATs afgørelse (bilag 11, side 1, 1. afsnit), at SKAT modtog væsentlige nye oplysninger om sagsøgerens formue og indkomstmæssige forhold den 29. marts 2011. Forslag til afgørelse er sendt til sagsøgeren den 1. juli 2011, hvorfor varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.
Sagsøgeren har gjort gældende, at SKATs begrundelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse er mangelfuld, og at SKAT har tilsidesat sin partshøringspligt. Skatteministeriet bestrider dette.
Uanset om retten måtte finde, at SKATs afgørelse lider af begrundelsesmangler, og at SKAT har tilsidesat sin partshøringspligt, vil det i nærværende sag ikke kunne føre til ugyldighed, da de hævdede mangler er konkret uvæsentlige, jf. bl.a. SKM2015.689.VLR.
Sagsøgeren har ikke gjort gældende, at skatteankenævnets (bilag X) og/ eller Landsskatterettens afgørelser (bilag 1) lider af formelle mangler.
Under alle omstændigheder er SKATs eventuelle mangelfulde begrundelse eller tilsidesatte partshøringspligt dermed repareret af såvel skatteankenævnet som Landsskatteretten.
Endvidere bestrides det med henvisning til stævningens side 45, 1. afsnit, at SKAT ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt sagsøgeren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det gøres således gældende, at skatteansættelserne er foretaget rettidigt og ikke er ugyldige.
..."
Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der foreligger ikke bogføring eller regnskabsmateriale fra de omhandlede selskaber, og det er ubestridt, at de af sagen omfattede forhøjelser ikke vedrører beløb, som allerede er beskattet, herunder i forbindelse med en afsluttet straffesag.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A som direktør i selskaberne havde rådighed over de omhandlede bankkonti.
Maskeret udlodning i 2007 og anden personlig indkomst i 2007-2010
A har forklaret, at beløb blev overført fra G1 ApS til G14 Ltd. for at kunne føre retssager vedrørende "IR" produktet, som efter forklaringen blev solgt af G1 ApS. As forklaring er ikke støttet af objektive kendsgerninger som fx. kopi af rets- og dombøger vedrørende de nævnte sager. Den af A fremlagte oversigt vedrørende betalinger, der efter det forklarede skulle vedrøre en mellemregning mellem G1 ApS og G14 Ltd. henholdsvis G13 Ltd. giver ikke tilnærmelsesvist et fuldstændigt billede af posteringer og pengestrømme mellem selskaberne, og oversigten er suppleret af bilag, hvoraf flere har dateringer eller tilsvarende oplysninger, som ikke støtter indholdet af oversigten. Det er på den baggrund ikke dokumenteret, at overførslerne af beløb skete af erhvervsmæssig grunde. Efter bevisførelsen lægger retten derimod til grund, at der er foretaget betalinger og hævninger fra de to udenlandske selskaber i As personlige interesse. Herefter, og da A ikke i øvrigt har godtgjort, at skatteansættelserne hviler på et forkert grundlag, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende dette punkt.
Værdi af fri bil 2008-2010
G15 ApS var i 2008 til 2010 ubestridt registreret som ejer af først en Audi A5 og derefter af en Toyota Lexus. I samme periode var A direktør for selskabet, og A har forklaret, at han benyttede bilerne til at køre ud til potentielle kunder for selskabet G16 A/S. Han har endvidere forklaret, at bilerne har været parkeret på hans bopæl, og at han har "haft et barn med", hvis han var på vej på arbejde og skulle aflevere. Herefter og af de grunde som Landsskatteretten har anført, har A ikke afkræftet formodningen for, at Audien og Lexus'en har stået til rådighed for A til hans private brug. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af værdien af fri bil som sket.
Tidspunktet for ansættelse af skat for 2007
Forhøjelserne af skatteansættelsen vedrørende indkomståret 2007 er begrundet i overførsler fra G1 ApS til det engelske selskab G14 Ltd., og selskabet G13 Ltd., som var registreret på Gibraltar. Overførslerne skete til konti på Færøerne, som A for selskaberne havde oprettet i færøske banker. A, som var direktør i begge selskaber, selvangav ikke de omhandlede indtægter. Det fremgår af SKATs brev af 1. juli 2011 (agterskrivelsen), at SKAT den 29. marts 2011 havde modtaget oplysninger fra politiet om blandt andet de to nævnte konti, og at SKAT under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ekstraordinært varslede ændring af skatteansættelsen for 2007. SKAT har på brevets side 1 anført, at A "anses for forsætligt eller groft uagtsomt, at have bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du [A] bl.a. har undladt at oplyse/selvangive indtægter hidrørende fra bankkonti på Færøerne". På den baggrund og sammenholdt med indholdet af den resterende del af brevet er der ikke grundlag for at anse begrundelsen for den ekstraordinære genoptagelse for mangelfuld.
Som sagen er forelagt retten, er der endvidere ikke grundlag for at anse reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for overskredet. Det bemærkes hertil, at skatteansættelsen, der fremgår af SKATs afgørelse af 28. oktober 2011, blev udsat efter anmodning fra As advokat den 21. september 2011, hvilket også fremgår af SKATs svar af samme dag, hvor der udtrykkeligt henvises til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Retten frifinder herefter Skatteministeriet.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 75.000 kr. Beløbet, der dækker udgifter til advokatbistand, er fastsat under hensyntagen til sagens genstand, grad af kompleksitet og omfang, herunder forberedelsens omfang, og i øvrigt at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet frifindes.
A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 75.000
Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.