Spørgsmål   

1. Skal "ikke-registreringsafgiftspligtigt" udstyr til en el-bil indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse?
2. Skal ekstra udstyr til hurtig tankning af strøm til en el-bil indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er eneaktionær i selskabet X ApS (selskabet) via moderselskabet Y Holding ApS.

Selskabet, hvori A er ansat, har indkøbt en elbil, som er stillet til rådighed for privat kørsel for A.

Elbilen er en Tesla model S Standard med en basispris inkl. tidlig bestillingsrabat på 499.100 kr., eksklusiv moms.

Der er købt ekstraudstyr for i alt 35.560 kr., eksklusiv moms.

Spørger har efterfølgende oplyst, at ekstraudstyret udgør:

(...) Metallic Paint ((...) metallak)	4.880
All Glass Panoramic Roof (Glastag)	9.680
Active Air Suspension (Hæve-, sænkesystem)	9.680
Twin Chargers (Ekstra ladeenhed)	9.680
Parcel Shelf (Bagagerumsdækken)	1.640
	35.560

Ekstraudstyr er fabriksmonteret ved levering fra Tesla.Virksomheden betaler for strømforbrug til opladning, svarende til hvis virksomheden betaler for benzinen til en firma-benzinbil.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger formoder, at beskatning skal finde sted i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4., og at ekstraudstyr skal beskattes efter formuleringen "registreringsafgiftspligtigt udstyr".

Da der ikke er registreringsafgift på en el-bil, skal ekstraudstyr således heller ikke indgå i beskatningsgrundlaget.

Ifald ovenstående formodning ikke tilgodeses, ønskes en vurdering af udstyr til særlig anvendelse for hurtig opladning mht. beskatningsgrundlaget. Argumentet for denne fritagelse skal ses i sammenligning med beskatning af almindelige brændstofbiler, hvor udgifter til brændstof, og dermed indirekte til tankanlæg, dækkes fuldt ud af firmaet uden yderligere beskatning.

Spørger anfører yderligere:

"Det har politisk været fremme at reducere beskatningen af privat brug af firma el-biler, bl.a. fordi de løbende driftsudgifter for anvendelsen af el-biler er langt lavere end for almindelige biler. Der skal f.eks. ikke serviceres med olie, brændstoffiltre, oliefiltre, tændrør og andre motordele."

Spørgers høringssvar af 5. juni 2014

"Argumentationen i udkastet er heldigvis rimelig forståelig.
En stor del af argumentationen tager udgangspunkt i cirkulærer og tidligere vurderinger for 'gammeldags' brændstofbiler.

Det er min opfattelse, at disse gamle vurderinger på flere punkter tager udgangspunkt i en svunden tid. Jeg mener, at en ny vurdering af disse spørgsmål også skal tage et vist hensyn til de seneste regeringers målsætninger for el-biler og at i særdeleshed spørgsmålet om beskatning af ekstra ladeudstyr bør overvejes nøjere i dette lys.

At udstyr er monteret af leverandørvirksomheden, skyldes alene, at ingen andre i hele verden har adgang til at servicere sådant udstyr. Begrebet 'fabriksmonteret' hører således også en svunden tid til.

Uagtet det ligger udenfor mit oprindelige spørgsmål, bør man generelt vurdere beskatningsgrundlaget for el-biler, da vi som rådighedshavere ikke har samme betalte fordele som gammeldags bilejere for den løbende service. Der er stort set ikke service på en el-bil."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Der spørges til, om ekstraudstyr til en elbil skal indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse af elbilen.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 4 (uddrag)

"(...)

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

(...)"

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2 (uddrag)

(...)

Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering (»ny bil«), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder telefon, men ikke særligt virksomhedstilbehør som f.eks. trækspil, telefax, diktafon el.lign.

(...)

TfS 1997,738

Told- og Skattestyrelsen præciserer, at beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil er den pris, som benyttes ved beregningen af registreringsafgift.

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14:

Fritaget for afgift er:

(...)

14) Eldrevet motorkøretøj, hvis køretøjet er anmeldt til registrering inden udgangen af 2015.

(...)

Registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1-3 (uddrag).

Stk. 1. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.(...)

Stk. 2. (...)

Stk. 3. Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet. Der kan dog ses bort fra betalingen for radioapparater, der indgår i handelen, dog højst for et beløb af 1.000 kr. Uden for afgiftsberegningen kan endvidere holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. (...)

Praksis

TfS 1996.487 SKM

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at kun registreringspligtigt udstyr / tilbehør skal medregnes ved værdiansættelsen af fri firmabil

Det fremgår således:

"Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, hvorledes begrebet normalt tilbehør, som ikke er særligt virksomhedstilbehør, nærmere afgrænses.

Told- og Skattestyrelsen har svaret, at det er styrelsens opfattelse, at den nærmere afgrænsning bør følge registreringsafgiftslovens regler, således at kun registreringspligtigt udstyr / tilbehør medregnes ved værdiansættelsen af fri firmabil.(...)".

Begrundelse

Selskabet har i 2013 indkøbt en elbil, som stilles til rådighed for privat kørsel for selskabets hovedanpartshaver, som er ansat i selskabet.

Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan bruge privat, er der som hovedregel tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Elbiler er som udgangspunkt også omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri bil.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at for biler, som er anskaffet højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi med udgangspunkt i den oprindelige nyvognspris.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, er det anført, at nyvognsprisen er bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Grundet ændringer i registreringsafgiftsloven pr. 1. oktober 1996 og den 2. juni 1997 udgør beregningsgrundlaget for værdien af fri bil, nu den pris, som forhandleren faktisk benytter ved berigtigelsen af registreringsafgift.

I cirkulæret anføres det videre, at ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder telefon, men ikke særligt virksomhedstilbehør som f.eks. trækspil, telefax, diktafon el.lign.

Den nærmere afgrænsning af "normalt tilbehør, som ikke er særligt virksomhedstilbehør" bør ifølge Told- og Skattestyrelsen følge registreringsafgiftslovens regler, således at kun registreringspligtigt udstyr / tilbehør skal medregnes ved værdiansættelsen af fri firmabil, jf. TfS1996.487.SKM.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, at til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet; dvs. udstyr, som er monteret af fabrikken eller importøren.

Udgangspunktet for beregningen af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er efter ovenstående forhandlerprisen. Da elbiler i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14 er midlertidigt undtaget for registreringsafgift, skal der således alene tillægges leveringsomkostninger, moms samt værdien af alt normalt tilbehør.

Den generelle midlertidige undtagelse for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14 for elbiler indeholder ikke en ændring ved denne praksis for, hvorledes beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4 skal fastsættes for fri bil, herunder fri elbil.

Henvisningen i TfS1996.487.SKM til registreringsafgiftsloven har efter SKATs vurdering kun betydning for afgrænsningen af, hvorvidt der er tale om normalt tilbehør. SKAT finder ikke, at der heraf kan sluttes, at ekstraudstyr, som fabriksmonteres i en elbil, ikke skal indgå i beregningsgrundlaget.

Efter praksis medregnes således værdien af ekstraudstyr, som er monteret i bilen af fabrikken eller af importøren, jf. TfS 1996.487.SKM og registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3.

Da det ekstraudstyr, som er købt til omhandlede Tesla S, er fabriksmonteret, skal værdien heraf således indgå i beregningsgrundlaget for værdien af fri elbil for A.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

SKAT har ikke særlige bemærkninger til spørgers høringssvar.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Der spørges til, om ekstra udstyr til hurtig tankning af strøm til en el-bil, skal indgå i beskatningsgrundlaget for privat anvendelse.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 4

-         Se under spørgsmål 1

Begrundelse

Som det fremgår under spørgsmål 1, har spørger fået installeret en ekstra ladeenhed i elbilen.

Den ekstra ladeenhed er fabriksmonteret og, jf. besvarelsen til spørgsmål 1, finder SKAT, at værdien af ekstraudstyr til elbiler, skal medregnes til beregningsgrundlaget for værdi af fri bil, uanset ekstraudstyr til elbiler er undtaget for registreringsafgift, som følge af elbilers generelle undtagelse for registreringsafgift.

Det er imidlertid spørgers opfattelse, at ladeenheden skal fritages for beskatning under henvisning til beskatning af almindelig brændstofbiler, hvor udgifter til brændstof, og dermed indirekte til tankanlæg, dækkes fuldt ud af firmaet uden yderligere beskatning.

Det er SKATs vurdering, at den ekstra ladeenhed, tilsvarende den ladeenhed, som elbilen oprindelig er monteret med, udgør en integreret del af bilen og som sådan normalt tilbehør, hvorfor værdien heraf, jf. besvarelsen til spørgsmål 1, skal indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar

SKAT har ikke særlige bemærkninger til spørgers høringssvar.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.