Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Kim Ottesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, er skattepligtig af værdi af fri bil stillet til rådighed af en udenlandsk arbejdsgiver.

Sagsøgerens påstand er at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 nedsættes med henholdsvis kr. 72.808, kr. 218.426 og kr. 218.423

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Denne sag har været hovedforhandlet sammen med rettens sagsnummer BS R5-971/2012 LS mod Skatteministeriet.

Ved kendelse af 26. juni 2012 traf Landsskatteretten afgørelse om, at sagsøgeren, A, er skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. I afgørelsen hedder det bl.a.

"...

Landsskatterettens afgørelse

2007

Personlig indkomst

Ankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter klageren er beskattet af værdi af fri bil med 54.605 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og forhøjer værdi af fri bil til 72.808 kr.

2008

Personlig indkomst

Ankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter klageren er beskattet af værdi af fri bil med 218.426 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2009

Personlig indkomst

Ankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter klageren er beskattet af værdi af fri bil med 218.423 kr.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

...

Sagens oplysninger

Klageren er statsautoriseret ejendomsmægler og valuar i H1, ...1, som han ejer. Klageren er samtidig hovedanpartshaver i H2 Holding ApS, hvor selskabets hovedaktivitet består i køb og drift af fast ejendom, samt diverse investeringer i værdipapirer.

Klageren er ifølge Det Centrale Motorregister fra den 13. juni 2007 registreret som ejer af en Land Rover Varebil med registreringsnummer ....

I forbindelse med den ligningsmæssige gennemgang af klagerens indkomstopgørelse er det konstateret, at virksomheden G1.1.1 GmbH, den 23. august 2007 har indregistreret 1 stk. personbil BMW med registreringsnummer ....

G1.1.1 GmbH er ejet af G1.1 A/S, som er ejet af G1 A/S, hvor klagerens holdingselskab jer 25 % af aktierne.

Der er ikke betalt registreringsafgift af bilen i forbindelse med første indregistrering i Danmark, da G1.1.1 GmbH har oplyst, at bilen er stillet til rådighed for en herboende arbejdstager (klageren), og at bilen overvejende anvendes til kørsel i udlandet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4.

Klageren er en af to Geschäftsführer (direktører) i G1.1.1 GmbH, men har ikke modtaget løn fra selskabet, og han har ikke selvangivet værdi af fri bil til rådighed i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, hvor han har været registreret som bruger af bilen.

Det fremgår af "Redegørelse for kørsel i forbindelse med aktiviteter i Tyskland" af 19. marts 2010, at klageren i efteråret 2006 sammen med LS på vegne af G2 A/S begyndte arbejdet med opbygning af en tysk ejendomsportefølje. De efterfølgende år er der gennem selskabet og nogle tyske datterselskaber foretaget opkøb af en række ejendomme i Tyskland. Samtidig er der etableret andre selskaber med delvist ejerskab som er håndteret og administreret sammen med ejendommen i G2-gruppen. Klageren og LS har gennem hele perioden haft ledelsen af denne selskabs- og ejendomsopbygning.

Klageren har på møde med SKAT den 5. juli 2010 oplyst, at G1.1.1 GmbH har en postadresse i Tyskland, hvor der sidder en tysk erhvervsdrivende, som modtager virksomhedens post og udfører arbejde for virksomheden. Han udsteder fakturer til G1.1.1 GmbH for det udførte arbejde. Administrationen, herunder opkrævning af leje, af de tyske ejendomme sker gennem tyske forvaltere.

Klageren har i forbindelse med SKATs henvendelse rekonstrueret et kørselsregnskab. Det fremgår heraf:

"...

Fejl eller forglemmelser kan ikke udelukkes, da nedenstående opremsning af kørslen er sket som en rekonstruktion baseret på notater, kalendere, omkostningsbilag og mødereferater.

Kørsel i ovennævnte køretøj har udelukkende været erhvervsmæssigt og er sket i ejendomsselskabernes tjeneste.

..."

Det fremgår således af kørselsregnskabet for perioden september 2007 - december 2009, at bilen i et vist omfang er anvendt til kørsel i Danmark, som må anses for ikke at vedrøre G1.1.1 GmbH, eksempelvis besigtigelser af danske ejendomme, samt møde med G3 (ejendomsadministrationsselskab i ...1).

Møder med kommunen, G3, bestyrelser, banker, revisorer er skønnet for alle tre perioder til henholdsvis 500 km., 1.000 km. og 1.000 km. Antal kilometer kørt i Danmark i forhold til de samlede antal kilometer (Danmark og Tyskland) er i 2007 36 %, i 2008 17 % og i 2009 34 %.

Det fremgår endvidere af referat af bestyrelsesmøde i G4 A/S den 26. maj 2008, at G1.1.1 GmbH´s anden Geschäftsführer, LS, vedrørende bilordningen i selskabet har oplyst,

"...

at bilerne er stillet til rådighed for de to geschäftsführere udelukkende til brug for den erhvervsmæssige kørsel for selskabsgruppen.

..."

G4 A/S ejer 50 % af G1 A/S. Dette er gentaget i "Addendum til G1.1.1 GmbHs erklæring om ansættelse af 20. august 2007, hvor det som konsekvens af SKATs henvendelse af 12. juli 2010 er præciseret, at bilerne udelukkende må benyttes i forbindelse med selskabsgruppens drift.

Klagerens revisor har oplyst:

"...

at anvendelsen af bilen i selskabets tjeneste ikke har fundet sted fra selskabets formelle adresse i Tyskland, da selskabets aktiviteter og ejendommenes drift ikke styres fra denne adresse. Kørselen er således helt afhængig af de steder, hvor det fysiske behov for tilstedeværelse har været påkrævet. Der er således ikke tale om en eventuel skattepligtig transport fra Danmark til fast kontorsted.

..."

SKAT har anset klageren for at have haft fri bil til rådighed i perioden 1. september 2007 - 31. december 2009. Da der er tale om en udenlandsk firmabil, som ikke er afgiftsberigtiget i Danmark, er værdien beregnet på baggrund af standardprisoplysninger (nyvognspris), som SKAT har modtaget fra bilimportøren. Bilens nyvognspris med det monterede udstyr er opgjort til 1.017.116 kr. pr. 2. maj 2007, hvor bilen er indregistreret første gang).

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra b. Er der tale om en bil, som er stillet til rådighed for privat anvendelse som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt sker værdiansættelsen efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16, stk. 1.

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil rådighed, skal ligeledes medregne værdien heraf i den skattepligtige indkomst i medfør af ligningslovens § 16 A. Værdiansættelsen sker efter samme bestemmelse som for ansatte. Klageren anses som hovedaktionær i aktieavancebeskatningslovens forstand, idet han indirekte ejer 25 % af G1.1.1 GmbH.

Østre Landsret har i dom af 24. april 2009, SKM2009.342.ØLR udtalt, at afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og privat befordring, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, må fastlægges på samme måde som ved anvendelsen af reglerne i ligningslovens § 9 B.

Ligningslovens § 9 B fastlægger erhvervsmæssig befordring som:

a)	befordring mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage,
b)	mellem arbejdspladser og
c)	inden for samme arbejdsplads.

Bestemmelsen er indsat ved nr. 482 1993. Det fremgår af forarbejdet til loven, L 285 1992/1993-1, under bemærkningerne til lovforslagets enkelte dele, § 1, nr. 4, at

alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted er omfattet af reglen.

Det fremgår videre under bemærkningerne til lovforslagets enkelte dele, § 1, nr. 4, at:

befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads, f.eks. et skovområde, anses altid for erhvervsmæssig. For lønmodtageres befordring mellem flere arbejdssteder forudsættes, at arbejdet på arbejdspladserne udføres for samme arbejdsgiver.

Klageren har ikke modtaget noget vederlag for sit arbejde for G1.1.1 GmbH og den kørsel som er sket på vegne af G1.1.1 GmbH kan dermed ikke anses for erhvervsmæssig. Det bemærkes, at en eventuel honorering af klagerens arbejdsindsats i form af en skævdeling af afkastet (carried interest) ikke skattemæssigt anses som personlig indkomst (løn), men som aktieindkomst. Der kan henvises til lov nr. 525 af 12. juni 2009 (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning).

Det fremgår af sagens materiale, at bilen er anvendt til kørsel for andre selskaber, hvilket i sig selv anses for privat kørsel, jf. ovenfor, samt Vestre Landsrets dom af 16. maj 2007, SKM2007.349.VLR.

I dommen blev sagsøger anset for at have haft rådighed over en firmabil til privat kørsel, blandt andet henset til, at han havde brugt en firmabil stillet til rådighed af selskab A til brug for kørsel til bestyrelsesmøder i selskab B. Sagsøgte havde ejerandele i begge selskaber, hvor selskab A leverede møbler til selskab B, der stod for salget af møblerne.

Klageren skal således beskattes af rådigheden over bilen af mærket BMW med registreringsnummer .... Da klageren er direktør i selskabet ansættes den skattemæssige værdi af rådigheden efter ligningslovens § 16. stk. 4, jf. stk. 1, i overensstemmelse med den af skatteankenævnet trufne afgørelse, dog bemærkes, at beskatningen for perioden 1. september 2007 - 31. december 2007 udgør 72.808 kr. og ikke 54.605 kr. (35 % af 300.000 kr. + 20 % af ( 1.017.116 kr. - 300.000 kr.) lig med 218.423 kr. svarende til 18.202 kr. pr. måned).

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han har drevet ejendomsvirksomhed siden midt i 80´erne. Han ejer sammen med LL en række ejendomsmæglervirksomheder i H1-kæden. LS er ikke med i H1-kæden. Forinden G1.1.1 GmbH blev stiftet, havde han i en årrække drevet en ejendomsvirksomhed sammen med LS, hvilket han havde gjort siden sidst i 80´erne. Dette foregik i et selskab ved navn G2. De besluttede sig for at begynde at investere i ejendomme i Tyskland, idet ejendommene var betydeligt billigere i Tyskland end i Danmark. G1.1.1 GmbH blev stiftet for 6-7 år siden, og den i sagen omhandlede bil blev anskaffet ca. ½ år efter, hvilket også er gældende for den bil, der blev anskaffet til LS. Forinden det tyske selskab blev stiftet, havde de købt 30-35 lejemål i G2. De fandt ud af, at det var en god ide at stifte et selskab i Tyskland, grundet de skattemæssige forhold. Til at starte med ejede han, LL og LS selskabet gennem bl.a. G1 A/S. Efterfølgende blev ejerforholdet ændret således, at han og LL ejer 25 % hver af G1.1.1 GmbH, mens selskabet G4 ejer de resterende 50%. Da de havde stiftet det tyske selskab, fik de den ide, at det var en god ide at anskaffe biler i Tyskland, idet det var mere hensigtsmæssigt, at de fik stillet en bil til rådighed, end at der skulle betales kørepenge, hvilket også ville have været dyrere for selskabet. Revisoren forklarede dem om reglerne også at brugen af bilerne skal være rent erhvervsmæssigt for, at det var skattefrit. LL var indforstået med, at han og LS hver anskaffede sig en bil, idet det som forklaret, var billigere for selskabet end at betale kørselsgodtgørelse. Som anført ændrede ejerstrukturen sig på et tidspunkt, hvilket var i maj 2008, hvor G4 købte sig ind i selskabet via et kontantindskud således, at G4 kom til at eje 50% af G5, som er et moderselskab til G1.1.1 GmbH. Han har ikke været med til noget bestyrelsesmøde i G4. Rollerne i forbindelse med driften i G1.1.1 GmbH var således, at LS for det meste stod for det praktiske - det vil sige lavede research og så på ejendommene. Anskaffelsen af ejendommene foregik således, at de udså sig en ejendom, f.eks. via ejendomsmægler, foretog en besigtigelse af ejendommen og fik lavet en gennemgang af ejendommen, hvorefter de påbegyndte forhandlinger med sælgerne, hvilket alt foregik på møder. Herefter havde de også møder med forskellige banker, både tyske og danske banker. I Tyskland er der en gammeldags tinglysning, hvilket betyder, at når man skal have tinglyst adkomstdokumenter og pantebreve, skal man møde op personligt. Dette har betydet mange møder i forbindelse med de 30-40 ejendomme, selskabet har købt. De tilrettelagde deres kørsel til Tyskland således, at de så på flere ejendommen på hver tur til Tyskland. Han har tit overnattet i Tyskland i den pågældende periode. I perioder brugte han ca. halvdelen af sin tid på arbejdet i selskabet. Han har dog også samtidig købt ejendommen til sit andet selskab, H3. De havde flere ejendomsadministratorer i Tyskland til at varetage administrationen af selskaberne, hvilket betyder, at de skulle køre meget rundt for at kunne komme i kontakt med de forskellige ejendomsadministratorer. Ikke al kørslen han foretog var for G1.1.1 GmbH. Han har også kørt for andre selskaber samtidig, men han har på intet tidspunkt kørt privat. Det er korrekt, at han ikke har ført kørselsregnskab i forbindelse med kørslen. Det fremlagte kørselsregnskab er udarbejdet efterfølgende ud fra de informationer, han havde i sin kalender, bl.a. mødedatoer. Han var meget grundig i forbindelse med udarbejdelsen af det fremlagte regnskab, og det tog ham 2 dage at udarbejde det. Når han var i Tyskland, var turene ikke planlagt mere strengt, end at han også kunne køre til ejendomme, som var ejet af en anden virksomhed end G1-Gruppen. Han er, som forklaret, også involveret i H3 Ejendomme. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, skulle han været kørt i 2 forskellige biler ved samme lejlighed. Dette ville ikke have været praktisk muligt. Han havde forudset problemstillinger, og spurgte derfor SKAT, om han også kunne køre for andre virksomheder med den bil, han havde anskaffet sig, hvilket der blev besvaret bekræftende til. Han har dog holdt sig meget strengt til, at bilen var stillet til rådighed af G1.1.1 GmbH og har bl.a. også derfor for den kørsel, som han foretog for H3 i Danmark, udstedt en faktura på vegne af G1.1.1 GmbH til H3 Ejendomme. G3 er et dansk fællesorgan, som er ejet på samme måde som G1-Gruppen. Der er tale om fællesorgan, som foretager controller-funktionen for ejendommene, bl.a. de tyske ejendomme på baggrund af indberetningerne fra de tyske administratorer. I G3 er der ansat en person på fuld tid, som varetager administrationen af de tyske ejendomme. G3 har kontor i ...1. Han har også brugt den pågældende bil til møder hos G3 og ikke kun til møder vedrørende de tyske ejendomme. I forbindelse med, at han skrev til SKAT omkring bilen, talte han også i telefon med PL. De har på intet tidspunkt talt om de skattemæssige problemstillinger, og han var klar over, at PL ikke var i en afdeling, der beskæftigede sig med dette, men sad i en afdeling, der havde med registrering af biler at gøre. Han har, som forklaret, på intet tidspunkt anvendt bilen privat, hvilket de øvrige ejere i G1.1.1 GmbH heller ikke ville have accepteret. Temaet var også oppe i forbindelse med, at G4 købte sig ind i selskabet. De talte i den forbindelse om, at det var billigere, at der blev stillet biler til rådighed, end at der skulle udbetales kørselsgodtgørelse. Efter tyske forhold er der ikke tale om usædvanlige biler, men efter danske forhold er de nok lidt ekstravagante. I Tyskland er der en anden mentalitet end i Danmark Det er ikke muligt at møde op i en gammel bil, hvis man vil tages alvorligt. Det er korrekt, at han aldrig har fået løn for sit arbejde for G1.1.1 GmbH. De har været i en opstartsfase, hvor de fokuserede på at konsolidere virksomheden. Han har i stedet for levet af indtægterne ved sine ejendomsmæglervirksomheder. Han og LS udførte alt arbejdet mens de andre deltagere var en slags sleeping partnere. Hans private kørsel skete i en Land Rover, som han købte som ny. Den er på gule plader, men han har betalt moms af den, så han må køre privat. Han har i den pågældende periode kørt ca. 10.000 km pr. år såvel privat som for H1. Foreholdt de som bilag A og bilag 2 fremlagte virksomhedsdiagrammer forklarede sagsøgeren, at G6 Holding ApS ejes af LL, som er hans kompagnon i H1. LS er ikke direkte ejer af G1-Gruppen, men er som medejer af G4 indirekte medejer af G1-Gruppen. Sagsøgeren ejer selv 25 % af G1-Gruppen. Han har ikke nogen direkte relation til de andre ejere i G4 bortset fra, at G7 Holding er partner i H3 Ejendomme. Han har, som forklaret, aldrig kørt privat i bilen, hvilket han fra starten af havde været meget fokuseret på. Bilen har holdt på hans privatadresse, hvor han også har forretningsadresse, fordi der er en garage på stedet. Han driver sin virksomhed fra sin privatadresse. Hans arbejdsplads for det tyske selskab er hans hjemmeadresse. Selskabet havde også kontor i Tyskland, men det var mere for at have en adresse. Han kom der ikke. Han driver ligeledes H2 Holding ApS hjemmefra, og når han skulle tale med folkene i G3 om de tyske ejendomme, brugte han bilen et par gange om ugen. Han kørte direkte frem og tilbage mellem hans bopæl og G3, hvilket er en distance på 3-4 km. Han kørte også til G3 i sin Land Rover mange gange. Han brugte bilen, når han havde en tur for G1.1.1 GmbH.

LS har forklaret, at han er uddannet .... Han er igangsætter og entreprenør og ejer flere forskellige virksomheder; en ...virksomhed, som har afdelinger i ...1 og i Tyskland med en omsætning på 10-12 mio. med 5 ansatte, et IT-firma, der laver management-systemer med en omsætning på 4 mio. med 6 ansatte, han ejer nogle ejendomme i forbindelse med, at han arbejder med ejendomsudvikling, hvilket han ejer gennem G4, som han ejer 25% af. G4 har en balance på 400 mio. kr. Under G4 har de G1, som har en balance på 30 mio. ?. Han er med i 2 andre tyske ejendomsselskaber, som har 230 lejemål, som ikke har noget med G4 at gøre. Han ejer G8, som har en omsætning på 150 mio. kr., 650 ansatte i alt. Han ejer selv 11 G8 på landsplan. I G8 er der ansat en direktør. Han er selv bestyrelsesformand dog således, at han beskæftiger sig meget med den daglige drift. Endelig er han direktør i G9 og medejer af G10 Holding. G1.1.1 GmbH blev stiftet før G4 blev stiftet. Han havde forinden også selv en masse ejendomme, også sammen med A. Det viste sig, at det ikke kunne betale sig at købe ejendomme i Danmark, idet disse var blevet for dyre. Han og A vendte sig derfor mod Tyskland for at undersøge markedet her. De var begge nede for at se på ejendomme i Tyskland, og det viste sig, at ejendommene her var meget billige. De besluttede sig derfor for at opbygge et tysk ejendomsimperium, og skulle derfor finde nogle egnede tyske ejendomme. Det var ikke muligt at administrere de ejendomme de købte fra Danmark, idet det viste sig at være for kompliceret. Til at starte med havde de købt ejendommene gennem det danske selskab, men det viste sig, at det var smartere at stifte et tysk selskab, og de stiftede derfor G1.1.1 GmbH. De ville have et stort selskab og udvalgte sig nogle forskellige administratorer. Han var meget omkring i Tyskland for at se på ejendomme. Han og LS fik i begyndelsen udbetalt kilometerpenge, men det viste sig at være for dyrt, og de fandt ud af, at det var muligt at få en bil til tysk registreringsafgift og på danske plader. De var dog klar over, at det var en betingelse, at 50% af kørslen foregik i udlandet. Han anskaffede sig en Mercedes. Han har kun brugt Mercedesen erhvervsmæssigt og har ikke på noget tidspunkt brugt den privat andet end, hvis han satte sin søn af ved skolen på vejen. Han brugte også bilen til andet end kørsel for det tyske selskab, idet han betragtede bilen som en firmabil. Det ville have været for kompliceret for ham at have 6 forskellige biler - en til hvert af de selskaber, han er involveret i. Hans kørsel har derfor været blandet for de forskellige selskaber, han er involveret i. Som det fremgår af det fremlagte referat af bestyrelsesmøde fra den 26. maj 2008, var spørgsmålet omkring bilerne oppe til drøftelse på et bestyrelsesmøde. Baggrunden var, at ordningen omkring bilerne var etableret inden G4 indtrådte i selskabet. Han er selv direktør i G4, hvor han ikke har fri bil. De andre deltager i G4 vil ikke acceptere, hvis han kørte privat i den i sagen omhandlede bil. Det kørselsregnskab, han har fremlagt, er rekonstrueret ud fra hans Outlook-kalender. Alle hans aftaler er som udgangspunkt i kalenderen, men han har også haft ad hoc-møder. Hans private kørsel skete i hans private Mercedes, og hans kone har en Audi A4, som hun brugte. Begge bilerne er på hvide plader. Det er korrekt, at han ejer G8 sammen med sin kone således, at de ejer 50 % hver. Når der i kørselsregnskabet er anført G8 betyder dette, at bilen har været brugt i forbindelse med et møde i G8. Hans relationer til KM, G7 Holding og G11 er, at det er forretningspartnere. Han betragter bilen som den er ejet af hans koncern. I den i sagen omhandlede periode boede han i ...1. Hans arbejdsplads for det tyske selskab var på landevejene i Tyskland. Det er korrekt, at selskabet fik et kontor i Tyskland i 2011. Det var G3, der stod for forvaltningen af ejendommene. Han var hos G3 minimum en gang om ugen og kørte i bilen. Hvis han kom fra Tyskland og skulle af sted igen, kørte han hjem i bilen. Han arbejdede også hjemme. Ingen af dagene er han kørt til G3 og hjem igen i forbindelse med, at han har brugt bilen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af den 24. april 2013 gjort gældende:

"...

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis der stilles en firmabil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende firmabil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Sager omkring beskatning af værdi af fri bil opstår typisk i situationer, hvor den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og hvor bilen står parkeret udenfor den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Gennem årene har udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en firmabil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i den virksomhed, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

En sådan formodningsregel kan efter fast og righoldig praksis imidlertid konkret afkræftes. Skatteyder kan bl.a. afkræfte den omtalte formodningsregel, når skatteyder er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

I nærværende sag foreligger der de facto et kørselsregnskab, ligesom der foreligger en underskrevet fraskrivelseserklæring. Det gøres gældende, at det forhold, at det fremlagte kørselsregnskab, jf. bilag E, er rekonstrueret, ikke i sig selv betyder, at dette ikke skal tillægges nogen bevisværdi i sagen som hævdet af sagsøgte.

Der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2004.85.ØLR, hvor Østre Landsret nåede frem til, at der efter en konkret bevisvurdering ikke var grundlag for at beskatte den omhandlede skatteyder af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. I sagen havde skatteyderen udarbejdet et rekonstrueret kørselsregnskab, hvor skatteyderen alene havde været i stand til at redegøre for 30.815 kilometer ud af 32.275 kørte kilometer. I sagen var det omhandlede kørselsregnskab bl.a. udarbejdet på baggrund af opmålinger af afstande på et kort med en snor.

Østre Landsret nåede som anført frem til, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. I forhold til betydningen af det rekonstruerede kørselsregnskab anførte Østre Landsret følgende:

"Landsretten har således ikke fundet hverken den omstændighed, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende, eller den ovennævnte mindre km-difference, der må antages blandt andet at skyldes opmålingsmetoden, af afgørende betydning."

Med henvisning til omtalte Østre Landsrets dom gøres det gældende, at det i sagen fremlagte kørselsregnskab derfor skal tillægges bevismæssig betydning i nærværende sag.

Det er i tilknytning hertil særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse - også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Til illustration af praksis til støtte herfor henvises bl.a. til SKM2002.270.VLR, TfS 2002.950 Ø, SKM2002.612.DEP, SKM2005.503.ØLR, TfS 2006.380 V, TfS 2010.423 BR samt Landsskatterettens kendelse afsagt den 15. oktober 2010 (Afgørelsesdatabasens j.nr. 09-02699), Landsskatterettens kendelse afsagt den 6. december 2011 (Afgørelsesdatabasens j.nr. 10-01830) samt Landsskatterettens kendelse afsagt den 5. december 2012 (Afgørelsesdatabasens j.nr. nr. 12-0189410).

Til støtte for den nedlagte påstand skal det videre fremhæves, at den i sagen omhandlede bil ikke har stået til rådighed for As private benyttelse, idet bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel,

Til støtte herfor skal der for det første henvises til, at der i G1.1.1 GmbH har været et reelt kørselshov for de to Geschäftsführere, der i hele den i sagen omhandlende periode har taget del i etableringen af en ejendomsportefølje.

Da det i 2007 var åbenlyst for henholdsvis A og LS, at arbejdet med omtalte etablering ville blive ganske omfattende, erhvervede G1.1.1 GmbH den i sagen omhandlende BMW til brug for As erhvervsmæssige kørsel for selskabet.

Som led i etableringen af en ejendomsportefølje, blev der i den i sagen omhandlende periode opkøbt ca. 40 større beboelses- og erhvervsejendomme og ca. 60 ejerlejligheder. Der blev således etableret en ejendomsportefølje med i alt ca. 800 lejemål fordelt i Tyskland.

Foruden disse områder har A og LS særligt haft fokus på ejendomme beliggende i visse områder i Tyskland.

Idet der henvises til redegørelsen fremlagt i sagen som bilag D kan det oplyses, at hvert enkelt køb har fordret besigtigelse af ejendommen, en genbesigtigelse med tekniker, et møde med selskabets advokat, møder med notar og senere en overdragelsesforretning.

Der har således været et ganske væsentligt kørselsbehov i forbindelse med den omtalte etablering af en ejendomsportefølje.

For det andet skal der henvises til, at A i de i sagen omhandlede indkomstår havde en Land Rover med reg.nr. ... til rådighed for privat kørsel. Denne Land Rover blev erhvervet som fabriksny i juni 2007 og har rigeligt kunne dække A og dennes families private kørselsbehov. Opmærksomheden henledes på, at den anførte Land Rover er nærmere omtalt side 6 i det af A udarbejdede kørselsregnskab, der er fremlagt i sagen som bilag E.

Sagsøgte anfører i svarskriftet side 4, at As benyttelse af den i sagen omhandlede BMW ikke kan betragtes som erhvervsmæssig henset til, at A ikke har oppebåret løn fra G1.1.1 GmbH i de omhandlede indkomstår.

Heroverfor bemærkes, at det hverken fremgår af ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 4 eller forarbejderne hertil, at det kan indfortolkes som et krav for at undgå beskatning af værdi af fri bil efter omtalte bestemmelse, at man som skatteyder har modtaget en løbende månedsløn fra den virksomhed, som har stillet bilen til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for at undgå beskatning af værdi af fri bil efter bestemmelsen.

Det gøres gældende, at der alene kan indfortolkes et krav om, at kørslen for at kunne kvalificeres som erhvervsmæssig kørsel skal have fundet sted i forbindelse med et indtægtsgivende erhverv. Ved indtægtsgivende erhverv forstås både arbejde, hvor der modtages et lønvederlag - og erhvervsmæssige aktiviteter hvor man opnår en indtægt i form af overskud på den konkrete erhvervsmæssige aktivitet.

Overført til nærværende sag kan det oplyses, at A har opnået erhvervsmæssige indtægter i takt med, at de forskellige ejendomsprojekter er blevet realiseret, hvorfor det af A udførte arbejde for G1.1.1 GmbH og den forbundne kørsel hermed i allerhøjeste grad kan kvalificeres som erhvervsmæssig i skattelovgivningens almindelige forstand.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af den 12. april 2013 gjort gældende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at A af sin arbejdsgiver, G1.1.1 GmbH, har haft fri bil stillet til rådighed for hans private benyttelse i indkomstårene 2007-2009, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

A ejer indirekte 25 % af G1.1.1 GmbH og anses således som hovedaktionær i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 4. A skal følgelig i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5, medregne værdien af fri bil ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst, idet et sådant gode betragtes som udbytte. Værdien af fri bil ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Skatteministeriet gør gældende, at As erkendte benyttelse af bilen ikke udelukkende er erhvervsmæssig.

Det følger for det første af, at A ikke har oppebåret løn fra G1.1.1 GmbH i de omhandlede indkomstår, hvorfor den kørsel, der er sket på vegne af G.1.1.1 GmbH ikke kan anses for erhvervsmæssig.

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og privat befordring, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, må således fastlægges i overensstemmelse med anvendelsen af reglerne i ligningslovens § 9 B, jf. forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, i LFF 1992-1993.1.286, samt SKM2009.342.ØLR og SKM2009.126.ØLR. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 9 B, at bestemmelsen alene omfatter kørsel til et "indtægtsgivende arbejdssted", jf. LFF 1992-1993.1.285 under bemærkningerne til lovforslagets enkelte dele, § 1, nr. 4.

Herefter bestrides rigtigheden af As bemærkninger i replikken, side 6, 2.-4. afsnit, idet det følger af det ovenfor anførte, at det afgørende begreb er "indtægtsgivende arbejdssted" og altså ikke "indtægtsgivende erhverv". I øvrigt er det udokumenteret, at A overhovedet har oppebåret nogen indtægter fra G1.1.1 GmbH i de omhandlede indkomstår.

For det andet har A benyttet bilen privat, jf. § 16, stk. 4, 9. pkt. A har således i vidt omfang benyttet bilen til erhvervsmæssig kørsel for andre firmaer end G1.1.1 GmbH, herunder ejendomsadministrationsselskabet G3, hvilket i sig selv må anses for privat kørsel i forhold til G1.1.1 GmbH, idet bilen herved er blevet anvendt til formål, der er arbejdsgiveren uvedkommende.

Dette følger bl.a. af Vestre Landsrets dom i SKM2007.349.VLR og Østre Landsrets dom i TfS 1997,557 Ø, ligesom det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven ("cirkulære til ligningsloven"), pkt. 12.4.6.4, samt den dagældende Ligningsvejledning, almindelig del, pkt. A.B.1.9.2, med følgende ordlyd:

"Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for at andet firma udløser beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed."

Det er ikke korrekt, at A ved brev af 17. august 2007 (bilag 4) har spurgt SKAT om de "skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser" ved, at han anvender firmabilen til kørsel for andre selskaber, jf. replikken, side 2, 2. sidste afsnit. Det pågældende brev vedrører ingenlunde spørgsmål om beskatning af fri bil, men derimod alene spørgsmål omkring registreringsafgift, og SKAT har således ikke ved brev af 20. august 2007 (bilag 5) bekræftet, at A kunne anvende firmabilen til kørsel for andre selskaber uden at blive beskattet heraf. Selvom SKAT måtte have tilkendegivet dette, ville A alligevel ikke kunne støtte ret herpå, da det ville være i strid med loven, jf. SKM2006.553.HR og SKM2010.663.ØLR.

Henset til omfanget af As private kørsel, er beskatningspligten uden videre indtrådt, idet blot en enkelt kørsel i privat øjemed udløser beskatning af værdien af fri bil for hele det pågældende indkomstår, jf. § 16, stk. 4, 9. pkt.

----

Hertil kommer, at A som aktionær og direktør i G1.1.1 GmbH ubestridt har haft rådighed over bilen, hvilket skaber en formodning for, at bilen ikke blot har stået til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse, men tillige for privat kørsel, jf. forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, i LFB 1992-1993.1.286, og f.eks. SKM2009.239.HR (SKM2007.522.VLR), UfR 2000.329 H, SKM2002.203.VLR og SKM2002.206.VLR.

Desuden har A i replikken, side 2, 2. afsnit, anført, at firmabilen har holdt parkeret ved hans private adresse uden for arbejdstiden, hvilket tillige i sig selv skaber en formodning for, at firmabilen er blevet anvendt privat, jf. SKM2009.239.HR (SKM2007.522.VLR), SKM2006.481.HR, SKM2002.206.VLR, SKM2002.203.VLR samt cirkulære til ligningsloven, pkt. 12.4.6.4.

På baggrund af det ovenfor anførte påhviler det herefter A at godtgøre, at bilen ikke stod til rådighed for hans private benyttelse.

Hertil kræves, at der som minimum foreligger en skriftlig aftale mellem A og G1.1.1 GmbH om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, hvilket følger af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, i LFB 1992-1993.1.286, samt cirkulære til ligningsloven, pkt. 12.4.6.4, og den dagældende Ligningsvejledning, almindelig del, pkt. A.B.1.9.2. Der skal herom i øvrigt henvises til TfS 1998,326 Ø.

Endvidere må A konkret kunne dokumentere, at bilen aldrig er blevet anvendt til privat benyttelse. Efter retspraksis kan et sådant konkret bevis i realiteten alene føres ved udarbejdelsen af et kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR og SKM2005.138.HR.

I nærværende sag foreligger der hverken en skriftlig aftale mellem A og G1.1.1 GmbH om bilens anvendelse, eller et kørselsregnskab.

For det første udgør hverken bestyrelsesmødereferatet (bilag 3) eller tillægget til ansættelseserklæringen (bilag 7) en skriftlig aftale om firmabilens anvendelse. Et referat (bilag 3) kan i sagens natur ikke udgøre en skriftlig aftale, og i øvrigt er der tale om et bestyrelsesmøde afholdt den 26. maj 2008, dvs. mere end 9 måneder efter, at A fik rådighed over bilen. Tillægget (bilag 7) er udateret, men kan tidligst være udarbejdet den 12. juli 2010, jf. dokumentets datoreference, hvorfor det heller ikke er relevant for denne sag, der omhandler indkomstårene 2007-2009.

For det andet har A ikke løbende ført en kørebog, men har alene i forbindelse med skattesagens opstart udarbejdet et rekonstrueret kørselsregnskab, hvori der er et væsentligt antal kilometer, som A ikke kan redegøre for.

Det af A udarbejdede kørselsregnskab kan ikke tillægges bevismæssig betydning, da kørebogen ikke er ført dagligt, men derimod er rekonstrueret mere end 1-2 år efter beskatningsperioden, jf. SKM2003.277.ØLR, og da det hverken er udarbejdet korrekt eller fyldestgørende, jf. SKM2009.239.HR.

Hvis et kørselsregnskab skal kunne danne grundlag for skatteansættelsen, skal kørselsregnskabet således i det mindste indeholde en angivelse af, hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning, jf. SKAT´s juridiske vejledning, pkt. C.A.5.14.1.11, hvilket As kørselsregnskab ikke gør. SKAT kan tilmed stille strenge krav til den umiddelbare forståelse af de pågældende oplysninger og tilsidesætte et kørselsregnskab, der er behæftet med unøjagtigheder og fejl, jf. UfR 2000.124 H.

I forhold til bevisvurderingen er det i øvrigt ikke relevant, at A er registreret som ejer af en varevogn, jf. f.eks. Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997 (TfS 1997,584 SKM) og SKM2007.522.VLR.

----

På baggrund af det ovenfor anførte, har A ikke afkræftet formodningen i sagen om, at bilen har stået til rådighed for hans private benyttelse i de omhandlede indkomstår, og bevisbyrden er således ikke løftet.

----

Herefter har SKAT med rette beskattet A af værdien af fri bil for indkomstårene 2007-2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at det ikke ved fremlæggelsen SKATs brev af 20. august 2007 eller på anden måde findes bevist, at A er stillet i udsigt, at han kunne benytte den i sagen omhandlede bil privat uden at blive beskattet.

Det fremgår af sagen, at A gennem sit medejerskab af H2 Holding A/S og dette selskabs medejerskab af en række selskaber er indirekte medejer af G1.1.1 GmbH, som har stillet den i sagen omhandlede bil til rådighed for ham. Det fremgår videre af sagen, at A er den ene af to direktører for dette selskab. Retten finder på denne baggrund og da det er erkendt, at bilen som han har haft rådighed over i det daglige også har holdt parkeret på As privatadresse, at det har formodningen for sig, at bilen, der er en almindelig personbil, har været anvendt privat.

Retten finder det ikke ved fremlæggelsen af referatet fra bestyrelsesmødet den 26. maj 2008 og det fremlagte tillæg til As ansættelseskontrakt godtgjort, at der for den i sagen omhandlede periode har været en skriftlig aftale mellem A og selskabet om, at bilen ikke måtte anvendes privat, idet bemærkes, at bestyrelsesreferatet er fra et møde efter bilen har været stillet til rådighed og i øvrigt ikke udgør en skriftlig aftale samt at det fremlagte tillæg er udateret og i øvrigt efter sit indhold tidligst kan være udarbejdet den 12. juli 2010.

Herefter og da fremlæggelsen af det efterfølgende rekonstruerede kørselsregnskab udarbejdet efter skattesagens opstart ikke i sig selv på denne baggrund kan afkræfte den nævnte formodning tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsøgte skal betale sagens omkostninger med 32.000 kr. Beløbet der er inklusive moms dækker sagsøgtes omkostninger til advokat, herunder omkostninger til materialesamling.

Retten har herved lagt vægt på sagens værdi og udfald samt at sagen har været hovedforhandlet sammen med en anden tilsvarende sag.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 32.000 kr.